www.wikidata.da-dk.nina.az

Løg er en af de ældste grøntsager kendt af mennesket og findes i flere forskellige varianter der alle stammer fra plante

Løg

Løg er en af de ældste grøntsager kendt af mennesket og findes i flere forskellige varianter, der alle stammer fra plantearten kepaløg (Allium cepa). Løg blev ikke dyrket i oldtidens Norden, og den ældste løg, man har haft kendskab til i Norden, blev fundet på Bornholm og dateret til omkring år 650. Det vakte derfor forbløffelse, da man på Øland fandt en brændt løg fra slutningen af 400-tallet.

Forskellige typer af løg.

Løg er både nemme at få til at gro, at transportere og opbevare over længe tid. Disse kvaliteter har gjort dem populære gennem tiderne. Løg indgår i et utal af madretter i de fleste af verdens kulturer. Løg bidrager med smag uden at øge kaloriemængden væsentligt. De er nutildags både tilgængelige som friske, ristede, frosne, på dåse, syltede og tørrede. Nært beslægtede i løg-slægten er hvidløg, porre og purløg.

Smag og indholdsstoffer Rediger

Rå løg
Næringsværdi pr. 100 g (3,5 oz)
Energi 189 kJ (45 kcal)
 Fedt 0,3 g
 Kulhydrater 10,0 g
 Protein 1,6 g
Henvisning til to USDA Database entry
Fødevaredatabasen

Rå løg har en stærk smag, der skyldes indholdet af svovlholdige stoffer som aminosyren isoalliin. Når løget knuses eller gennemskæres, og cellerne ødelægges, sørger enzymet alliinase for, at aminosyren spaltes og omdannes til propanthial-S-oxid. Dette stof er irriterende for hud og slimhinder og giver tårer i øjnene. Ved at spise løg rå er der sandsynlighed for, at stoffet vil irritere maven.[kilde mangler]

Næringsindhold Rediger

De fleste løgarter er cirka 89 % vand 9 % kulhydrat (herunder 4 % sukker og 2 % kostfibre), 1 % protein, og ubetydeligt fedtindhold. Løg indeholder lave mængder af essentielle næring og har et energiindhold på 189 kJ (44 Calories) per 100 g. Løg tilfører en krydret smag til retter, uden at tilføre et signifikant kalorieindhold.

Løgtyper Rediger

De allerfleste kultivarer af kepaløg tilhører den gruppe, der kaldes Allium cepa var. cepa og kaldes almindeligvis bare løg. En anden gruppe kaldet Allium cepa var. aggregatum omfatter blandt andre skalotteløg, der tidligere blev regnet som en selvstændig art, Allium ascalonicum. De førstnævnte løg deles i tre undergrupper: Zittauerløg (de almindelige gule løg), rødløg og salatløg (hvide). Zittauerløg er også navnet på en bestemt sort (Allium cepa 'Zittauer'), og hele gruppen blev tidligere kaldet rødløg uanset farve.

Selvom det oftest er løgplantens store modne overvintringsorgan der anvendes, kan planten også spises på et tidligere tidspunkt. Unge planter kan høstes inden løget er dannet og hele planten anvendes, hvilket f.eks. sker med forårsløg.

Zittauerløg Rediger

Zittauerløg.

Zittauerløg, også kaldet gule kepaløg eller bare løg, er det mest anvendte grøntsagsløg. Betegnelsen Zittauer menes at stamme fra den tyske by Zittau. Løget kendes på sin gullige eller brunlige skal og lyse gule eller let grønlige indre samt den kraftige smag ved tilberedning. De er som regel mere tårefremkaldende, når de gennemskæres, end andre typer af løg, eksempelvis rødløg. Rødløg er også sødligere end zittauerløg i rå tilstand. De bliver dybt mørkebrune, når de karamelliseres og er med til at give løgsuppe dens søde smag.

Rødløg Rediger

Rødløg med skal.

Rødløg har en lillafarvet overflade og hvidt og rødt kød. De er typisk mildere i smagen end zittauerløg. I madlavning kan de bruges både rå, grillede eller stegte i salater, gryderetter med videre. De fås hele året.

De mister farven lidt ved tilberedning. Farven skyldes anthocyanidiner som cyanidin. Rødløg har mange flavonoider.

Rødløg kan opbevares i 3-4 måneder ved rumtemperatur.

Salatløg Rediger

Salatløg anvendes traditionelt i det klassiske mexicanske køkken. De får ved tilberedning en gylden farve og ved sautering i særlig grad en sød smag. De kaldes også spanske løg eller madeiraløg.

Salatløg er mildere end zittauerløg og benyttes, som navnet antyder, ofte i salater.

Produktion og handel Rediger

På verdensplan anvendes et areal på omkring 3,6 millioner hektar til dyrkning af løg. Omkring 170 lande dyrker løg til deres hjemmemarked, mens cirka 8 % af den globale produktion handles internationalt.

Verdens 10 største løgproducerende lande i 2012 (ton)
 Kina 20.507.759
 Indien 13.372.100
 USA 3.320.870
 Egypten 2.208.080
 Iran 1.922.970
 Tyrkiet 1.900.000
 Pakistan 1.701.100
 Brasilien 1.556.000
 Rusland 1.536.300
 Sydkorea 1.411.650
Hele verden 74.250.809
Kilde: FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO)


Billeder Rediger

Se også Rediger

Noter Rediger

  1. http://www.histecho.com/1500-year-old-onion-discovered-in-sweden-that-reveals-roman-links-with-swedens-pompeii/
  2. ^ "All about onions". National Onion Association. Hentet 2013-03-24.
  3. Block, E. (2010). Garlic and Other Alliums: The Lore and the Science. Royal Society of Chemistry. ISBN 0-85404-190-7.
  4. "Løg, Rå". DTU. Hentet 5. marts 2019.
  5. Meriel G. Jones et al. (2004), Biosynthesis of the flavour precursors of onion and garlic, Journal of Experimental Botany, doi:10.1093/jxb/erh138 {{citation}}: Eksplicit brug af et al. i: |authors= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)
  6. "History of onions". US National Onion Association, Greeley, CO. 2011. Hentet 23. januar 2017.
  7. , Germplasm Resources Information Network, USDA, arkiveret fra originalen 30. maj 2010, hentet 2017-05-20
  8. Fritsch, R.M.; N. Friesen (2002). "Chapter 1: Evolution, Domestication, and Taxonomy". I H.D. Rabinowitch; L. Currah (red.). Allium Crop Science: Recent Advances. Wallingford, UK: CABI Publishing. s. 20–21. ISBN 0-85199-510-1.
  9. Mikkel Hede (16. november 2016), Spiseløg - hvad er forskellen på rødløg, salatløg, skalotteløg og almindelige løg?, idenyt.dk
  10. Løg i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)
  11. Fyens.dk (7. jan 2017) Hvedegult vinterforråd af Hanne Frette. Hentet 19. maj 2017.
  12. ^ Mower, Chris. "The Difference between Yellow, White, and Red Onions". The Cooking Dish. Hentet 2013-03-24.
  13. "Flavonoid and Carbohydrate Contents in Tropea Red Onions: Effects of Homelike Peeling and Storage - Journal of Agricultural and Food Chemistry (ACS Publications)". Pubs.acs.org. Hentet 2013-09-19.
  14. eHow » Food & Drink » Cooking & Baking » Cooking Basics » Selecting an Onion. By Manish Paul. Retrieved on 11 September 2009.
  15. "Major Food And Agricultural Commodities And Producers – Countries By Commodity". Fao.org. Hentet 2012-05-18.

Kilder og eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Log er en af de aeldste grontsager kendt af mennesket og findes i flere forskellige varianter der alle stammer fra plantearten kepalog Allium cepa Log blev ikke dyrket i oldtidens Norden og den aeldste log man har haft kendskab til i Norden blev fundet pa Bornholm og dateret til omkring ar 650 Det vakte derfor forbloffelse da man pa Oland fandt en braendt log fra slutningen af 400 tallet 1 Forskellige typer af log Denne artikel omhandler log af plante arten kepalog For andre arter se Log slaegten Log er bade nemme at fa til at gro at transportere og opbevare over laenge tid Disse kvaliteter har gjort dem populaere gennem tiderne 2 Log indgar i et utal af madretter i de fleste af verdens kulturer Log bidrager med smag uden at oge kaloriemaengden vaesentligt De er nutildags bade tilgaengelige som friske ristede frosne pa dase syltede og torrede Naert beslaegtede i log slaegten er hvidlog porre og purlog 3 Indholdsfortegnelse 1 Smag og indholdsstoffer 1 1 Naeringsindhold 2 Logtyper 2 1 Zittauerlog 2 2 Rodlog 2 3 Salatlog 3 Produktion og handel 4 Billeder 5 Se ogsa 6 Noter 7 Kilder og eksterne henvisningerSmag og indholdsstoffer RedigerRa logNaeringsvaerdi pr 100 g 3 5 oz Energi189 kJ 45 kcal Fedt0 3 g Kulhydrater10 0 g Protein1 6 gKulhydrater Kulhydrater i alt10 0 gHeraf stivelse0Heraf sukkerarterfruktoseglukoselaktosesukrose5 15 g1 371 9700Heraf kostfibre1 9 gFedt Fedt i alt0 3 gHeraf maettet0 071Heraf enkeltumaettet0 028Heraf flerumaettetomega 3omega 60 1140 0140 1Heraf trans0Protein Protein i alt1 6 gHeraf alanin35Heraf arginin214Heraf asparaginsyre93Heraf cystin10Heraf fenylalanin35Heraf glutaminsyre333Heraf glycin33Heraf histidin18Heraf isoleucin30Heraf leucin53Heraf lysin50Heraf methionin12Heraf prolin21Heraf serin28Heraf threonin28Heraf tryptophan19Heraf tyrosin18Heraf valin38Vitaminer Tiamin B1 4 0 046 mgRiboflavin B2 2 0 027 mgNiacin B3 1 0 116 mgPantotensyre B5 2 0 123 mgVitamin B6 10 0 12 mgFolat B9 10 19 mgVitamin C 10 7 4 mgMineraler Calcium 3 22 9 mgFosfor 7 40 1 mgJern 3 0 33 mgKalium 6 193 mgKrom 0 0 7 µgMagnesium 3 9 6 mgMangan 5 0 23 mgNatrium 0 2 9 mgSelen 1 0 5 µgZink 2 0 16 mgGiftige tungmetaller Arsen0 34 µgBly0 3 µgCadmium1 44 µgKviksolv0 09 µgAndre bestanddele Vand87 7 gHistamin0 01 mgCelluose0 860 gHenvisning til to USDA Database entryEnheder mg mikrogram mg milligram IE International enhedFodevaredatabasen 4 vdrRa log har en staerk smag der skyldes indholdet af svovlholdige stoffer som aminosyren isoalliin Nar loget knuses eller gennemskaeres og cellerne odelaegges sorger enzymet alliinase for at aminosyren spaltes og omdannes til propanthial S oxid 5 Dette stof er irriterende for hud og slimhinder og giver tarer i ojnene Ved at spise log ra er der sandsynlighed for at stoffet vil irritere maven kilde mangler Naeringsindhold Rediger De fleste logarter er cirka 89 vand 9 kulhydrat herunder 4 sukker og 2 kostfibre 1 protein og ubetydeligt fedtindhold Log indeholder lave maengder af essentielle naering og har et energiindhold pa 189 kJ 44 Calories per 100 g Log tilforer en krydret smag til retter uden at tilfore et signifikant kalorieindhold 6 Logtyper RedigerDe allerfleste kultivarer af kepalog tilhorer den gruppe der kaldes Allium cepa var cepa og kaldes almindeligvis bare log En anden gruppe kaldet Allium cepa var aggregatum omfatter blandt andre skalottelog der tidligere blev regnet som en selvstaendig art Allium ascalonicum 7 8 De forstnaevnte log deles i tre undergrupper Zittauerlog de almindelige gule log rodlog og salatlog hvide 9 Zittauerlog er ogsa navnet pa en bestemt sort Allium cepa Zittauer og hele gruppen blev tidligere kaldet rodlog uanset farve 10 Selvom det oftest er logplantens store modne overvintringsorgan der anvendes kan planten ogsa spises pa et tidligere tidspunkt Unge planter kan hostes inden loget er dannet og hele planten anvendes hvilket f eks sker med forarslog Zittauerlog Rediger nbsp Zittauerlog Zittauerlog ogsa kaldet gule kepalog eller bare log er det mest anvendte grontsagslog Betegnelsen Zittauer menes at stamme fra den tyske by Zittau 11 Loget kendes pa sin gullige eller brunlige skal og lyse gule eller let gronlige indre samt den kraftige smag ved tilberedning De er som regel mere tarefremkaldende nar de gennemskaeres end andre typer af log eksempelvis rodlog Rodlog er ogsa sodligere end zittauerlog i ra tilstand De bliver dybt morkebrune nar de karamelliseres og er med til at give logsuppe dens sode smag 12 2 Rodlog Rediger nbsp Rodlog med skal Rodlog har en lillafarvet overflade og hvidt og rodt kod De er typisk mildere i smagen end zittauerlog I madlavning kan de bruges bade ra grillede eller stegte i salater gryderetter med videre De fas hele aret De mister farven lidt ved tilberedning Farven skyldes anthocyanidiner som cyanidin Rodlog har mange flavonoider 13 Rodlog kan opbevares i 3 4 maneder ved rumtemperatur 14 Salatlog Rediger Salatlog anvendes traditionelt i det klassiske mexicanske kokken De far ved tilberedning en gylden farve og ved sautering i saerlig grad en sod smag 12 2 De kaldes ogsa spanske log eller madeiralog Salatlog er mildere end zittauerlog og benyttes som navnet antyder ofte i salater Produktion og handel RedigerPa verdensplan anvendes et areal pa omkring 3 6 millioner hektar til dyrkning af log Omkring 170 lande dyrker log til deres hjemmemarked mens cirka 8 af den globale produktion handles internationalt 2 Verdens 10 storste logproducerende lande i 2012 ton nbsp Kina 20 507 759 nbsp Indien 13 372 100 nbsp USA 3 320 870 nbsp Egypten 2 208 080 nbsp Iran 1 922 970 nbsp Tyrkiet 1 900 000 nbsp Pakistan 1 701 100 nbsp Brasilien 1 556 000 nbsp Rusland 1 536 300 nbsp Sydkorea 1 411 650Hele verden 74 250 809Kilde FN s fodevare og landbrugsorganisation FAO 15 Billeder Rediger nbsp Overskaret log nbsp Zittauerlog nbsp Salatlog nbsp Skalottelog Se ogsa RedigerHvidlog Ramslog Purlog Noter Rediger http www histecho com 1500 year old onion discovered in sweden that reveals roman links with swedens pompeii a b c d All about onions National Onion Association Hentet 2013 03 24 Block E 2010 Garlic and Other Alliums The Lore and the Science Royal Society of Chemistry ISBN 0 85404 190 7 Log Ra DTU Hentet 5 marts 2019 Meriel G Jones et al 2004 Biosynthesis of the flavour precursors of onion and garlic Journal of Experimental Botany doi 10 1093 jxb erh138 b citation b Eksplicit brug af et al i authors hjaelp CS1 vedligeholdelse Bruger authors parameter link History of onions US National Onion Association Greeley CO 2011 Hentet 23 januar 2017 Allium ascalonicum information Germplasm Resources Information Network USDA arkiveret fra originalen 30 maj 2010 hentet 2017 05 20 Fritsch R M N Friesen 2002 Chapter 1 Evolution Domestication and Taxonomy I H D Rabinowitch L Currah red Allium Crop Science Recent Advances Wallingford UK CABI Publishing s 20 21 ISBN 0 85199 510 1 Mikkel Hede 16 november 2016 Spiselog hvad er forskellen pa rodlog salatlog skalottelog og almindelige log idenyt dk Log i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1924 Fyens dk 7 jan 2017 Hvedegult vinterforrad af Hanne Frette Hentet 19 maj 2017 a b Mower Chris The Difference between Yellow White and Red Onions The Cooking Dish Hentet 2013 03 24 Flavonoid and Carbohydrate Contents in Tropea Red Onions Effects of Homelike Peeling and Storage Journal of Agricultural and Food Chemistry ACS Publications Pubs acs org Hentet 2013 09 19 eHow Food amp Drink Cooking amp Baking Cooking Basics Selecting an Onion By Manish Paul Retrieved on 11 September 2009 Major Food And Agricultural Commodities And Producers Countries By Commodity Fao org Hentet 2012 05 18 Kilder og eksterne henvisninger RedigerGastronomisk Leksikon log Det Danske Gastronomiske Akademi 2009 Mette Ostergaard 2004 Sadan dyrker du okologiske log PDF Storstroms Amt b citation b CS1 vedligeholdelse url status link Berlingske 27 december 2012 Zittauer logn endte i Kirks kogebog Hentet 19 maj 2017 nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Log Hentet fra https da wikipedia org w index php title Log amp oldid 11197035