www.wikidata.da-dk.nina.az

Valgret Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen Denne

Valgret

Valgret eller stemmeret er retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger. Fri og lige valgret ses som et af de grundlæggende idealer i det demokratiske samfund.

Valgrettens historie i Danmark

Spørgsmålet om hvem der skulle tildeles valgret blev aktuelt første gang under enevældens sidste år, hvor Frederik 6. via lovgivningsarbejde i 1831-34 besluttede at oprette fire rådgivende stænderforsamlinger i kongeriget og hertugdømmerne. Grundlaget for valgret til de rådgivende stænderforsamlinger 1834-48 var først og fremmest jordejendom. Han skulle være mand, have et uplettet rygte, være fyldt 25 år, være fuldt myndig (dvs. at han ikke måtte være underlagt nogen form for værge) og have fuld råderet over sit bo (dvs. at dele af det ikke måtte være pantsat). Loven om valgret til stænderforsamlingerne betød, at 2,8 % af den voksne mandlige befolkning fik valgret.

Enevælden i Danmark blev afskaffet ved den første grundlov 5. juni 1849. Herefter blev Rigsdagens Folketing og Landsting oprettet til at varetage lovgivningen.

Ved grundlovens indførelse i 1849 blev andre kriterier for valgretten gjort gældende. Med den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år. Dertil kom en række forhold, der begrænsede udbredelsen af den almindelige valgret, f.eks. havde tyende og modtagere af fattighjælp ikke stemmeret. I folkemunde blev de, der efter disse kriterier ikke kunne få valgret, kaldt for "De syv F’er": fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. I alt betød 1849-grundlovens bestemmelser om valgret, at 15 % af den samlede befolkning, eller 72,8 % af alle mænd over 30, fik valgret.

Grundloven i 1915 var et gennembrud for den lige og almindelige valgret, som vi i dag opfatter som en selvfølge. Politisk valgret blev her for første gang givet til både mænd og kvinder på lige vilkår. For at opnå valgret skulle man være fyldt 25 år, have indfødsret og fast bopæl i landet. Ikke tilbagebetalt fattighjælp og mangel på rådighed over eget bo betød stadig tab af valgret.

Kvinders valgret

Hovedartikel: Kvinders valgret.

I 1903 fik kvinder valgret til menighedsrådene, i 1905 til værgeråd, i 1907 til de fattiges hjælpekasser og endelig i 1908 til de kommunale råd. Loven om valgret til de kommunale råd i 1908 gav ligesom grundloven i 1915 valgret til både kvinder og tyende.

Kongehuset

Dronningen har i princippet valgret og må stemme, idet hun ligeledes opfylder Grundlovens § 29. Imidlertid afholder dronningen og den nære kongelige familie sig fra at stemme til folketingsvalg, folkeafstemninger og europaparlamentsvalg, og i praksis står de ikke opført på nogen valglister, hvorfor de ikke kan stemme.

Valgretsalder

Valgretsalder er den alder en person skal have for at kunne stemme til et valg.

Valgretsalderens udvikling i Danmark:

  • 1834-1848: 25 år til de rådgivende stænderforsamlinger
  • 1848-1918: 30 år, 1855-1863 dog 25 år for rigsrådsvalg
  • 1918-1920: 29 år for Folketinget og 35 år for Landstinget
  • 1920-1953: 25 år for Folketinget og 35 år for Landstinget
  • 1953-1961: 23 år
  • 1961-1971: 21 år
  • 1971-1978: 20 år
  • Siden 1978: 18 år

Valgretsalderen kan ændres ved en folkeafstemning efter reglerne i Grundlovens § 42, stk. 5. Det betyder, at der til lovforslagets bortfald skal være et flertal af dem der deltager i afstemningen, dog mindst 30 % af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.

Kommunale og regionale valg (2019)

Man kan stemme til valg til kommunalbestyrelser og til regionsråd, hvis man er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen (kommunale valg) eller i regionen (regionale valg).

Herudover skal man opfylde et af følgende krav:

  • er dansk statsborger
  • er statsborger i et af de øvrige EU-lande
  • er statsborger i Island eller Norge
  • uden afbrydelse har boet i Danmark i de sidste 3 år før valgdagen

Folketingsvalg og folkeafstemninger (2019)

Man kan stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger i Danmark, hvis man har dansk statsborgerskab samt har fast bopæl i Danmark, er fyldt 18 år og ikke er sat under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne. Det sidste krav, bopæl i Danmark, er udvidet til at omfatte personer, der opfylder en eller flere af følgende betingelser:

  • er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste udenlands
  • er ansat af en dansk offentlig myndighed, privat virksomhed eller forening og midlertidigt arbejder i udlandet
  • arbejder i udlandet for en international organisation som Danmark er medlem af
  • arbejder for en dansk hjælpeorganisation
  • studerer i udlandet
  • opholder sig i udlandet af helbredsmæssige årsager
  • opholder sig i udlandet midlertidigt men har erklæret at ville vende hjem indenfor 2 år efter udrejsen

Opfylder man ovenstående krav har man dermed retten til at afgive sin stemme til folketingsvalg. For at kunne udøve denne ret i praksis er der dog det yderligere krav, at man er optaget på valglisten.

Rammerne for valgret

Grundlovens § 29 bestemmer rammerne for valgret til Folketinget. Nærmere regler er fastsat i folketingsvalgloven.

Grundlovens § 29

Stk. 1.
Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.

Stk. 2.
Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med § 42, stk. 5 har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald.

Et flertal i Folketinget kan således efter Grundloven § 29, stk. 1 afgøre, om det vil fratage straffede personer og modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannelsesstøtte, revaliderings- eller orlovsydelse, sygedagpenge, barselspenge, efterløn eller førtidspension stemmeretten til folketingsvalg. Tab af valgret ifm. modtagelse af socialhjælp var tidligere almindeligt, men blev i det væsentlige afskaffet med Steinckes socialreform fra 1933. Det blev dog på ny indført, da Venstre i 1942 stillede det som betingelse for at sidde i en samlingsregering under besættelsen. Først i 1961 indførte man en ny "Lov om offentlig forsorg", som gjorde endegyldigt op med princippet om, at modtagelse af en bestemt socialhjælp medførte tab af valgret.

Europaparlamentsvalg (2019)

Man kan stemme til valg til EU-parlamentet, hvis man enten:

  • har valgret til Folketinget
  • er 18 år, dansk statsborger og har fast bopæl i Danmark
  • er 18 år, dansk statsborger og bor i et andet EU-land
  • er 18 år, bor i Danmark og er statsborger i et andet EU-land

Man vælger selv, om man vil stemme til valg til EU-parlamentet i det EU-land, hvor man bor, eller i det EU-land, hvor man er statsborger. Man kan dog kun stemme i ét EU-land.

Færøerne og Grønland er ikke med i EU, så bor man på Færøerne eller i Grønland, har man derfor ikke valgret til Europa-Parlamentet.

Referencer

  1. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fjols
  2. Fjols i betydningen idiot i laveste IQ-område, se pkt. 3 i: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=idiot samt https://denstoredanske.lex.dk/idiot
  3. danmarkshistorien.dk: Den almindelige stemmeret, 1848- Citat: "...Disse blev siden kaldt ’de syv F’er’: fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere...",
  4. FamilieAdvokaten.dk: Har Dronningen valgret?
  5. Folketinget: Har dronningen stemmeret?
  6. . Arkiveret fra originalen 4. juli 2014. Hentet 21-04-2016.
  7. Valgretten gennem tiderne frem til 1978 https://valg.oim.dk/media/14998/valgretten-gennem-tiderne-frem-til-1978.pdf
  8. Lov om valg til Folketinget, § 1
  9. Lov om valg til Folketinget, § 3
  10. Velfærdsstat uden Venstre (Politiken, 29. marts 2004)
  11. L 63 Lov om offentlig forsorg(folketingstidende.dk)

Eksterne henvisninger

Spire
Denne valgsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold Hjaelp gerne med at gore artiklen mere almen Denne artikel bor gennemlaeses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed Valgret eller stemmeret er retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger Fri og lige valgret ses som et af de grundlaeggende idealer i det demokratiske samfund Indholdsfortegnelse 1 Valgrettens historie i Danmark 1 1 Kvinders valgret 1 2 Kongehuset 2 Valgretsalder 3 Kommunale og regionale valg 2019 4 Folketingsvalg og folkeafstemninger 2019 4 1 Rammerne for valgret 5 Europaparlamentsvalg 2019 6 Referencer 7 Eksterne henvisningerValgrettens historie i Danmark RedigerSporgsmalet om hvem der skulle tildeles valgret blev aktuelt forste gang under enevaeldens sidste ar hvor Frederik 6 via lovgivningsarbejde i 1831 34 besluttede at oprette fire radgivende staenderforsamlinger i kongeriget og hertugdommerne Grundlaget for valgret til de radgivende staenderforsamlinger 1834 48 var forst og fremmest jordejendom Han skulle vaere mand have et uplettet rygte vaere fyldt 25 ar vaere fuldt myndig dvs at han ikke matte vaere underlagt nogen form for vaerge og have fuld raderet over sit bo dvs at dele af det ikke matte vaere pantsat Loven om valgret til staenderforsamlingerne betod at 2 8 af den voksne mandlige befolkning fik valgret Enevaelden i Danmark blev afskaffet ved den forste grundlov 5 juni 1849 Herefter blev Rigsdagens Folketing og Landsting oprettet til at varetage lovgivningen Ved grundlovens indforelse i 1849 blev andre kriterier for valgretten gjort gaeldende Med den forste grundlov blev valgretten tildelt maend der var uberygtede havde indfodsret og var fyldt 30 ar Dertil kom en raekke forhold der begraensede udbredelsen af den almindelige valgret f eks havde tyende og modtagere af fattighjaelp ikke stemmeret I folkemunde blev de der efter disse kriterier ikke kunne fa valgret kaldt for De syv F er fruentimmere folkehold fattige fremmede fallenter fjolser 1 2 og forbrydere 3 I alt betod 1849 grundlovens bestemmelser om valgret at 15 af den samlede befolkning eller 72 8 af alle maend over 30 fik valgret Grundloven i 1915 var et gennembrud for den lige og almindelige valgret som vi i dag opfatter som en selvfolge Politisk valgret blev her for forste gang givet til bade maend og kvinder pa lige vilkar For at opna valgret skulle man vaere fyldt 25 ar have indfodsret og fast bopael i landet Ikke tilbagebetalt fattighjaelp og mangel pa radighed over eget bo betod stadig tab af valgret Kvinders valgret Rediger Hovedartikel Kvinders valgret I 1903 fik kvinder valgret til menighedsradene i 1905 til vaergerad i 1907 til de fattiges hjaelpekasser og endelig i 1908 til de kommunale rad Loven om valgret til de kommunale rad i 1908 gav ligesom grundloven i 1915 valgret til bade kvinder og tyende Kongehuset Rediger Dronningen har i princippet valgret og ma stemme idet hun ligeledes opfylder Grundlovens 29 4 Imidlertid afholder dronningen og den naere kongelige familie sig fra at stemme til folketingsvalg folkeafstemninger og europaparlamentsvalg og i praksis star de ikke opfort pa nogen valglister hvorfor de ikke kan stemme 5 Valgretsalder RedigerValgretsalder er den alder en person skal have for at kunne stemme til et valg Valgretsalderens udvikling i Danmark 6 7 1834 1848 25 ar til de radgivende staenderforsamlinger 1848 1918 30 ar 1855 1863 dog 25 ar for rigsradsvalg 1918 1920 29 ar for Folketinget og 35 ar for Landstinget 1920 1953 25 ar for Folketinget og 35 ar for Landstinget 1953 1961 23 ar 1961 1971 21 ar 1971 1978 20 ar Siden 1978 18 arValgretsalderen kan aendres ved en folkeafstemning efter reglerne i Grundlovens 42 stk 5 Det betyder at der til lovforslagets bortfald skal vaere et flertal af dem der deltager i afstemningen dog mindst 30 af samtlige stemmeberettigede har stemt mod lovforslaget Kommunale og regionale valg 2019 RedigerMan kan stemme til valg til kommunalbestyrelser og til regionsrad hvis man er fyldt 18 ar og har fast bopael i kommunen kommunale valg eller i regionen regionale valg Herudover skal man opfylde et af folgende krav er dansk statsborger er statsborger i et af de ovrige EU lande er statsborger i Island eller Norge uden afbrydelse har boet i Danmark i de sidste 3 ar for valgdagenFolketingsvalg og folkeafstemninger 2019 RedigerMan kan stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger i Danmark hvis man har dansk statsborgerskab samt har fast bopael i Danmark er fyldt 18 ar og ikke er sat under vaergemal med fratagelse af den retlige handleevne 8 Det sidste krav bopael i Danmark er udvidet til at omfatte personer der opfylder en eller flere af folgende betingelser er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste udenlands er ansat af en dansk offentlig myndighed privat virksomhed eller forening og midlertidigt arbejder i udlandet arbejder i udlandet for en international organisation som Danmark er medlem af arbejder for en dansk hjaelpeorganisation studerer i udlandet opholder sig i udlandet af helbredsmaessige arsager opholder sig i udlandet midlertidigt men har erklaeret at ville vende hjem indenfor 2 ar efter udrejsenOpfylder man ovenstaende krav har man dermed retten til at afgive sin stemme til folketingsvalg For at kunne udove denne ret i praksis er der dog det yderligere krav at man er optaget pa valglisten 9 Rammerne for valgret Rediger Grundlovens 29 bestemmer rammerne for valgret til Folketinget Naermere regler er fastsat i folketingsvalgloven Grundlovens 29 Stk 1 Valgret til folketinget har enhver som har dansk indfodsret fast bopael i riget og naet den i stk 2 omhandlede valgretsalder medmindre vedkommende er umyndiggjort Det bestemmes ved lov i hvilket omfang straf og understottelse der i lovgivningen betragtes som fattighjaelp medforer tab af valgret Stk 2 Valgretsalderen er den som har opnaet flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25 marts 1953 AEndring af den til enhver tid gaeldende valgretsalder kan ske ved lov Et af folketinget vedtaget forslag til en sadan lov kan forst stadfaestes af kongen nar bestemmelsen om aendring af valgretsalderen i overensstemmelse med 42 stk 5 har vaeret undergivet en folkeafstemning der ikke har medfort bestemmelsens bortfald Et flertal i Folketinget kan saledes efter Grundloven 29 stk 1 afgore om det vil fratage straffede personer og modtagere af dagpenge kontanthjaelp uddannelsesstotte revaliderings eller orlovsydelse sygedagpenge barselspenge efterlon eller fortidspension stemmeretten til folketingsvalg Tab af valgret ifm modtagelse af socialhjaelp var tidligere almindeligt men blev i det vaesentlige afskaffet med Steinckes socialreform fra 1933 Det blev dog pa ny indfort da Venstre i 1942 stillede det som betingelse for at sidde i en samlingsregering under besaettelsen 10 Forst i 1961 indforte man en ny Lov om offentlig forsorg 11 som gjorde endegyldigt op med princippet om at modtagelse af en bestemt socialhjaelp medforte tab af valgret Europaparlamentsvalg 2019 RedigerMan kan stemme til valg til EU parlamentet hvis man enten har valgret til Folketinget er 18 ar dansk statsborger og har fast bopael i Danmark er 18 ar dansk statsborger og bor i et andet EU land er 18 ar bor i Danmark og er statsborger i et andet EU landMan vaelger selv om man vil stemme til valg til EU parlamentet i det EU land hvor man bor eller i det EU land hvor man er statsborger Man kan dog kun stemme i et EU land Faeroerne og Gronland er ikke med i EU sa bor man pa Faeroerne eller i Gronland har man derfor ikke valgret til Europa Parlamentet Referencer Rediger https ordnet dk ddo ordbog query fjols Fjols i betydningen idiot i laveste IQ omrade se pkt 3 i https ordnet dk ddo ordbog query idiot samt https denstoredanske lex dk idiot danmarkshistorien dk Den almindelige stemmeret 1848 Citat Disse blev siden kaldt de syv F er fruentimmere folkehold fattige fremmede fallenter fjolser og forbrydere backup FamilieAdvokaten dk Har Dronningen valgret Folketinget Har dronningen stemmeret Folketinget Valgretsalderen gennem tiderne Arkiveret fra originalen 4 juli 2014 Hentet 21 04 2016 Valgretten gennem tiderne frem til 1978 https valg oim dk media 14998 valgretten gennem tiderne frem til 1978 pdf Lov om valg til Folketinget 1 Lov om valg til Folketinget 3 Velfaerdsstat uden Venstre Politiken 29 marts 2004 L 63 Lov om offentlig forsorg folketingstidende dk Eksterne henvisninger RedigerValgret 1834 1915 danmarkshistorien dk ved Aarhus Universitet Bekendtgorelse af lov om valg til Folketinget Viden om valgret SpireDenne valgsartikel er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Hentet fra https da wikipedia org w index php title Valgret amp oldid 11293284