www.wikidata.da-dk.nina.az

Flyvevåbnet er den luftmilitære gren af Danmarks forsvar og er underlagt Værnsfælles Forsvarskommando der igen er underl

Flyvevåbnet

Flyvevåbnet er den luftmilitære gren af Danmarks forsvar og er underlagt Værnsfælles Forsvarskommando, der igen er underlagt Forsvarsministeriet.

Flyvevåbnet
Grundlagt 1. oktober 1950
Land  Danmark
 Grønland
 Færøerne
Rolle Luftforsvaret af Danmark samt flystøtte til andre værn
Størrelse 3.379 militært ansatte(2015)
100 værnepligtige (2015)
250 på rådighedskontrakt
94 fly
Del af Forsvaret
Hovedkvarter Flyvestation Karup
Bælte
Slag og krige Kosovokrigen (1999)
Krigen i Afghanistan (2001-2021)
Den libyske flyveforbudszone (2011)
Operation Serval (2013)
Operation Inherent Resolve (2014
Operation Barkhane (2019-2020)
Nato Mission Irak (2021-2022)
Ledere
Forsvarschef General Flemming Lentfer
Flyverkommandoens chef Generalmajor Jan Dam
Insignier
National kokarde
Splitflag på halefinne
Fly fløjet
Jager F-16 Fighting Falcon
Multirollehelikopter AgustaWestland AW101
Observationshelikopter AS550 Fennec
Alsidig helikopter Sikorsky MH-60R Seahawk
Patruljefly Bombardier CL-600 Challenger
Træning T-17 Supporter
Transport C-130J Hercules
Dansk F-16 på Flyvestation Karup, 2005.

Folketinget vedtog den 27. maj 1950, ved lov nr. 242, at Danmark skulle have et selvstændigt flyvevåben.

Flyvevåbnet opstod som en fusion af Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen den 1. oktober 1950 med general C.C. Førslev som militær chef.

Flyvevåbnet, der internationalt forkortes RDAF (Royal Danish Air Force), udgøres af Flyverkommandoen (tidligere Flyverstaben), operative Wings, forskellige skoler og andre støttefunktioner.

Flyvevåbnets hoved-enheder (2011) Rediger

Flyvevåbnets øvrige enheder Rediger

Air Control Wing, ACW, en af Flyvevåbnets underenheder. ACW har militær overvågning af al flytrafik i dansk og tilstødende luftrum som speciale. De militære operatører holder vågent øje med denne lufttrafik og har kontrollen med jagerfly døgnet rundt på alle årets dage. Dette sker fra et kontrolcenter på Flyvestation Karup.

Tre radarhoveder med store og langtrækkende radarer leverer data til kontrolcentret. De er placeret i Skagen, Skrydstrup (Sønderjylland) og Bornholm.

ACW har tillige et mobilt kontrolcenter, som ved et højt beredskab kan indsættes, hvor politikere og Forsvarets ledelse ønsker det. Denne enhed kan løse de samme opgaver som kontrolcentret på Flyvestation Karup. Enheden opererer fra mobile containere og er udrustet med en langtrækkende radar af typen TPS-77 produceret af Lockheed Martin samt et antal kortrækkende radarer.

ACW har i mere end fire år haft dele af enheden – en kortrækkende radar og teknisk personale – udsendt til den afghanske hovedstad Kabul, hvor de medvirker til at højne flyvesikkerheden ved at levere data til kontroltårnet i Kabuls internationale lufthavn. Disse data giver flyvelederne uvurderlige informationer om flytrafikken i området.

I Kastrup Lufthavn har ACW placeret flyveledere og flyvelederassistenter, der sammen med den civile luftrumskontrol afvikler både den militære og civile flytrafik. Endelig har ACW sin egen uddannelsesenhed, som grund-, efter- og videreuddanner militære medarbejdere til ACW-specialer.

Operations Support Wing (OSW) oprettedes 1. januar 2019 som en del af nyordningen af det samlede Forsvar. Intentionen er en mere operativt fokuseret myndighed med enkelte uddannelsesområder. I nyordningen blev Flyvevåbnets sergentuddannelser overført til Forsvarsakademiet under Flyvevåbnets Officersskole med en underliggende enhed benævnt Flyvevåbnets Sergentskole (FSGS). DA OSW blev oprettet blev Air Force Training Centre (AFTC) nedlagt, idet nogle uddannelser blev bibeholdt bl.a. værnepligtsuddannelsen.

Prinsens Musikkorps I oktober 2020 blev musikkorpset overført Flyvevåbnet, Efter det i 2004 var blevet overført fra sit oprindelig regiment, Prinsens Livregiment til Jydske Dragonregiment.

Historie Rediger

Den 8. februar 1951 blev de første fem eskadriller oprettet efter NATO's nummersystem. 1. Luftflotille med blandt andre Supermarine Sea Otter-flyvebåde udstationeret på Margretheholm og en Flyvende Fæstning i Kastrup blev til Eskadrille 721. 3. og 4. Eskadrille i Hærens Flyvertropper med Supermarine Spitfire, Airspeed Oxford og Harvard blev til Eskadrille 722 i Værløse. 3. Luftflotille med Meteor F.4-jetjagere blev til Eskadrille 723. Eskadrille 724 blev nyoprettet med Meteor F.8-jetjagere i Karup. Den femte eskadrille var Eskadrille 725, der var Hærens Flyvertroppers 5. Eskadrille med Spitfire HF.IX.

Flyvevåbnet modtog i 1950'erne seks Republic F-84E Thunderjet og 238 F-84G Thunderjet i våbenhjælp fra USA. Jagerbomberen F-84 var med i Koreakrigen. Til at flyve alle disse fly oprettede Flyvevåbnet fem nye eskadriller (726 til 730) i Karup i perioden august 1952 til januar 1954. Den første F-84-eskadrille blev dog Eskadrille 725, der overgik til F-84E i 1951. Den kraftige ekspansion havde sin pris, idet der hverken var tosædede F-84 eller realistiske flysimulatorer til rådighed. Hele 89 af F-84-flyene havarerede med 40 omkomne piloter til følge. Nogle af havarierne skyldtes det lave erfaringsniveau i det unge værn, men også taktikken bar en del af skylden. De amerikanske instruktører, der var veteraner fra 2. verdenskrig og Koreakrigen, havde indprentet de unge flyveelever, at jagerbombere skulle flyve lavt og hurtigt for at undgå at blive skudt ned.

Tre ting blev sat i værk for at nedbringe tabene. Træningseskadrillen med 12 tosædede Lockheed T-33A overgangstræningsfly blev oprettet i 1956. Her fik nys hjemkomne piloter fra USA træning i at flyve under danske vejrforhold. Eskadrille 722 blev i 1956 omdannet til en ren redningseskadrille, der fra 1957 havde syv Sikorsky S-55 redningshelikoptere til rådighed. Endelig blev Air Chief Marshal Hugh Saunders fra Royal Air Force ansat i 1954 til at reorganisere Flyvevåbnet.

Den 2. juli 1962 blev Hærens fire luftværnsbatterier med NIKE-missiler overdraget til Flyvevåbnet. De skulle beskytte København mod sovjetiske ballistiske missiler og højtflyvende bombefly. Eskadrille 531 i Gunderød (Nordsjælland), 532 i Kongelunden (Amager), 533 i Sigerslev (Stevns) og 534 i Tune (Roskilde) indgik i Luftværnsgruppen (LVG). I januar 1965 opstillede Luftværnsgruppen fire eskadriller HAWK-missiler, primært til at beskytte NIKE-ramperne mod lavtgående fly. Det drejede sig om 541 på Flakfortet, senere på Middelgrundsfortet (Øresund), 542 på Aflandshage (Amager), 543 i Højerup (Stevns) og 544 Svælgsgård (Roskilde).

Flyvevåbnet i krig Rediger

[rediger liste]


Danske militærfly efter 2. verdenskrig Rediger

Fastvingefly Rediger

F-104 Starfighter opstillet som vartegn for Flyvestation Aalborg, 2005.

Helikoptere Rediger

Dansk S-61A - Flyvestation Skrydstrup, 2006.

Flyvevåbnets chefer Rediger

  • 1947 - 1950: Oberst T.P.A. Ørum
  • 1970 - 1982: Generalmajor N. Holst-Sørensen.
  • 1982 - 1984: Generalmajor P. Thorsen.
  • 1984 - 1990: Generalmajor B.V. Larsen.
  • 1955 - 1959: Generalmajor K.R. Ramberg.
  • 1959 - 1961. Generalmajor E.C.T. Jensen.
  • 1961 – 1962: Generalmajor H.J. Pagh.
  • 1962 – 1966: Generalmajor E. Rasmussen.
  • 1966 – 1967: Generalmajor J. Brodersen.
  • 1967 – 1972: Generalmajor P. Zigler.
  • 1972 – 1978: Generalmajor J. Brodersen.
  • 1978 – 1982: Generalmajor P. Thorsen.
  • 1982 – 1986: Generalmajor C.S. Børgesen.
  • 1986 – 1990: Generalmajor M.V. Hansen.
  • 1990 – 1994: Generalmajor O. Fogh.
  • 1994 – 1997: Generalmajor L. Tophøj.
  • 1997 – 2000: Generalmajor K.E. Rosgaard.
  • 2000 – 2005: Generalmajor L. Simonsen.
  • 2005 – 2009: Generalmajor S.Ø. Nielsen.
  • 2009 – 2014: Generalmajor H.R. Dam.
  • 2014 - 2017: Generalmajor M.A.L.T. Nielsen (MALT).
  • 2017 - 20XX: Generalmajor A. Rex (ERA)
  • 2021 - : Generalmajor Jan Dam.

Flyvevåbnets 60-årsjubilæum Rediger

Som fejring af Flyvevåbnets 60-årsjubilæum afholdtes søndag den 6. juni 2010 et stort flyshow på Flyvestation Skrydstrup. De omkring 150.000 besøgende skabte trafikkaos i området.

Litteratur og referencer Rediger

  • Wikimedia Commons har flere filer relateret til Flyvevåbnet
  • Hansen, O.S.:Danskernes Fly, 2003, Aschehoug, ISBN 87-11-16282-1
  • Schrøder, H.A.:Det Danske Flyvevåben, 1992, Tøjhusmuseet, ISBN 87-89022-24-6
  • Schrøder, H.A.:Historien om Flyvevåbnet, Komiteen til udgivelse af "Historien om Flyvevåbnet", 1990. ISBN 87-503-8509-7.
  • Forsvarets fly 1912-1945, forsvarets hjemmeside 1. november 2007 hos Wayback Machine
  1. . Arkiveret fra originalen 21. januar 2015. Hentet 5. marts 2015.
  2. . Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 5. marts 2015.
  3. . Arkiveret fra originalen 21. april 2021. Hentet 19. april 2009.
  4. ^ "Forsvarets materielgenstande: Flyvevåbnet". fra originalen 16. september 2012. Hentet 17. marts 2011.
  5. kampfly.dk. "Danmark". fra originalen 21. oktober 2020. Hentet 10. september 2019.
  6. ^ Den store danskes artikel Air Control Wing 4. september 2017 hos Wayback Machine 15. juli 2010
  7. Operations Support Wing 2. april 2019 hos Wayback Machine på forsvaret.dk
  8. Afsnit "S-55 i Congo" s. 101-112 i Alex Schou Jensen: "Sikorsky & Eskadrille 722", 2009, Veterania, ISBN 978-87-89792-55-2
  9. ^ Side 5 i Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden forsvaret.dk, 2006
  10. FTK: Helikoptere på sidste mission i Irak
  11. Forsvaret.dk: Fennec flyves til Afghanistan
  12. HOK: Om ISAF
  13. Krigen er slut for de danske kampfly forsvaret.dk d. 31. oktober 2011
  14. forceweekly: 14 dage mere med operation Ocean Shield
  15. forsvaret.dk: Pirater får ikke frit spil
  16. Forsvaret.dk: Klar til indsats i Mali
  17. Politiken (26. september 2014). "Thorning bekræfter: Danske kampfly skal bombe i Irak".
  18. . Arkiveret fra originalen 15. december 2017. Hentet 15. december 2017.
  19. "Arkiveret kopi". fra originalen 10. januar 2016. Hentet 4. november 2015.
  20. E. H. Wolff: T.P.A. Ørum i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299680
  21. Schrøder, Hans A. Historien om Flyvevåbnet. ISBN 8750385097. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  22. "Arkiveret kopi". fra originalen 7. november 2017. Hentet 5. november 2017.
  23. Forsvarskommandoen 2021.
  24. Lang bilkø til flyshow i Skrydstrup (Webside ikke længere tilgængelig)

Se også Rediger

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Flyvevabnet er den luftmilitaere gren af Danmarks forsvar og er underlagt Vaernsfaelles Forsvarskommando der igen er underlagt Forsvarsministeriet FlyvevabnetGrundlagt1 oktober 1950Land Danmark Gronland FaeroerneRolleLuftforsvaret af Danmark samt flystotte til andre vaernStorrelse3 379 militaert ansatte 1 2015 100 vaernepligtige 2 2015 250 pa radighedskontrakt94 flyDel afForsvaretHovedkvarterFlyvestation KarupBaelteSlag og krigeKosovokrigen 1999 Krigen i Afghanistan 2001 2021 Den libyske flyveforbudszone 2011 Operation Serval 2013 Operation Inherent Resolve 2014Operation Barkhane 2019 2020 Nato Mission Irak 2021 2022 LedereForsvarschefGeneral Flemming LentferFlyverkommandoens chefGeneralmajor Jan DamInsignierNational kokardeSplitflag pa halefinne 3 Fly flojetJagerF 16 Fighting FalconMultirollehelikopterAgustaWestland AW101ObservationshelikopterAS550 FennecAlsidig helikopterSikorsky MH 60R SeahawkPatruljeflyBombardier CL 600 ChallengerTraeningT 17 SupporterTransportC 130J HerculesDansk F 16 pa Flyvestation Karup 2005 Folketinget vedtog den 27 maj 1950 ved lov nr 242 at Danmark skulle have et selvstaendigt flyvevaben Flyvevabnet opstod som en fusion af Haerens Flyvertropper og Marinens Flyvevaesen den 1 oktober 1950 med general C C Forslev som militaer chef Flyvevabnet der internationalt forkortes RDAF Royal Danish Air Force udgores af Flyverkommandoen tidligere Flyverstaben operative Wings forskellige skoler og andre stottefunktioner Indholdsfortegnelse 1 Flyvevabnets hoved enheder 2011 2 Flyvevabnets ovrige enheder 3 Historie 4 Flyvevabnet i krig 5 Danske militaerfly efter 2 verdenskrig 5 1 Fastvingefly 5 2 Helikoptere 6 Flyvevabnets chefer 7 Flyvevabnets 60 arsjubilaeum 8 Litteratur og referencer 9 Se ogsa 10 Eksterne henvisningerFlyvevabnets hoved enheder 2011 RedigerAir Transport Wing Aalborg Flyvestation Aalborg Eskadrille 721 Hercules flighten 4 4 Transportfly C 130J 30 Hercules typebogstav B Challenger flighten 4 4 VIP og havmiljoovervagningsfly CL 604 Challenger typebogstav C Desuden 4 observationsfly T 17 Supporter typebogstav THelicopter Wing Karup Flyvestation Karup Eskadrille 722 8 4 redningshelikoptere AgustaWestland AW101 EH 101 Merlin typebogstav M 6 4 taktiske troppetransporthelikoptere AgustaWestland AW101 Merlin TTT typebogstav M Eskadrille 723 9 fladehelikoptere Sikorsky MH 60R Seahawk typebogstav N 5 Eskadrille 724 8 4 observationshelikoptere AS 550 C2 Fennec typebogstav P Flyveskolen Karup 23 4 skolefly T 17 Supporter typebogstav TFighter Wing Skrydstrup Flyvestation Skrydstrup Fighter Squadron 727 og Fighter Squadron 730 30 4 kampfly F 16AM og F 16BM typebogstav E og ETFlyvevabnets ovrige enheder RedigerAir Control Wing ACW en af Flyvevabnets underenheder ACW har militaer overvagning af al flytrafik i dansk og tilstodende luftrum som speciale De militaere operatorer holder vagent oje med denne lufttrafik og har kontrollen med jagerfly dognet rundt pa alle arets dage Dette sker fra et kontrolcenter pa Flyvestation Karup 6 Tre radarhoveder med store og langtraekkende radarer leverer data til kontrolcentret De er placeret i Skagen Skrydstrup Sonderjylland og Bornholm 6 ACW har tillige et mobilt kontrolcenter som ved et hojt beredskab kan indsaettes hvor politikere og Forsvarets ledelse onsker det Denne enhed kan lose de samme opgaver som kontrolcentret pa Flyvestation Karup Enheden opererer fra mobile containere og er udrustet med en langtraekkende radar af typen TPS 77 produceret af Lockheed Martin samt et antal kortraekkende radarer 6 ACW har i mere end fire ar haft dele af enheden en kortraekkende radar og teknisk personale udsendt til den afghanske hovedstad Kabul hvor de medvirker til at hojne flyvesikkerheden ved at levere data til kontroltarnet i Kabuls internationale lufthavn Disse data giver flyvelederne uvurderlige informationer om flytrafikken i omradet 6 I Kastrup Lufthavn har ACW placeret flyveledere og flyvelederassistenter der sammen med den civile luftrumskontrol afvikler bade den militaere og civile flytrafik Endelig har ACW sin egen uddannelsesenhed som grund efter og videreuddanner militaere medarbejdere til ACW specialer 6 Control and Reporting Centre Karup CRC Karup Mobile Air Control Centre MACC Joint Datalink Operations Centre JDLOC Operations Support Wing OSW oprettedes 1 januar 2019 som en del af nyordningen af det samlede Forsvar Intentionen er en mere operativt fokuseret myndighed med enkelte uddannelsesomrader I nyordningen blev Flyvevabnets sergentuddannelser overfort til Forsvarsakademiet under Flyvevabnets Officersskole med en underliggende enhed benaevnt Flyvevabnets Sergentskole FSGS DA OSW blev oprettet blev Air Force Training Centre AFTC nedlagt idet nogle uddannelser blev bibeholdt bl a vaernepligtsuddannelsen 7 Prinsens Musikkorps I oktober 2020 blev musikkorpset overfort Flyvevabnet Efter det i 2004 var blevet overfort fra sit oprindelig regiment Prinsens Livregiment til Jydske Dragonregiment Historie RedigerDen 8 februar 1951 blev de forste fem eskadriller oprettet efter NATO s nummersystem 1 Luftflotille med blandt andre Supermarine Sea Otter flyvebade udstationeret pa Margretheholm og en Flyvende Faestning i Kastrup blev til Eskadrille 721 3 og 4 Eskadrille i Haerens Flyvertropper med Supermarine Spitfire Airspeed Oxford og Harvard blev til Eskadrille 722 i Vaerlose 3 Luftflotille med Meteor F 4 jetjagere blev til Eskadrille 723 Eskadrille 724 blev nyoprettet med Meteor F 8 jetjagere i Karup Den femte eskadrille var Eskadrille 725 der var Haerens Flyvertroppers 5 Eskadrille med Spitfire HF IX Flyvevabnet modtog i 1950 erne seks Republic F 84E Thunderjet og 238 F 84G Thunderjet i vabenhjaelp fra USA Jagerbomberen F 84 var med i Koreakrigen Til at flyve alle disse fly oprettede Flyvevabnet fem nye eskadriller 726 til 730 i Karup i perioden august 1952 til januar 1954 Den forste F 84 eskadrille blev dog Eskadrille 725 der overgik til F 84E i 1951 Den kraftige ekspansion havde sin pris idet der hverken var tosaedede F 84 eller realistiske flysimulatorer til radighed Hele 89 af F 84 flyene havarerede med 40 omkomne piloter til folge Nogle af havarierne skyldtes det lave erfaringsniveau i det unge vaern men ogsa taktikken bar en del af skylden De amerikanske instruktorer der var veteraner fra 2 verdenskrig og Koreakrigen havde indprentet de unge flyveelever at jagerbombere skulle flyve lavt og hurtigt for at undga at blive skudt ned Tre ting blev sat i vaerk for at nedbringe tabene Traeningseskadrillen med 12 tosaedede Lockheed T 33A overgangstraeningsfly blev oprettet i 1956 Her fik nys hjemkomne piloter fra USA traening i at flyve under danske vejrforhold Eskadrille 722 blev i 1956 omdannet til en ren redningseskadrille der fra 1957 havde syv Sikorsky S 55 redningshelikoptere til radighed Endelig blev Air Chief Marshal Hugh Saunders fra Royal Air Force ansat i 1954 til at reorganisere Flyvevabnet Den 2 juli 1962 blev Haerens fire luftvaernsbatterier med NIKE missiler overdraget til Flyvevabnet De skulle beskytte Kobenhavn mod sovjetiske ballistiske missiler og hojtflyvende bombefly Eskadrille 531 i Gunderod Nordsjaelland 532 i Kongelunden Amager 533 i Sigerslev Stevns og 534 i Tune Roskilde indgik i Luftvaernsgruppen LVG I januar 1965 opstillede Luftvaernsgruppen fire eskadriller HAWK missiler primaert til at beskytte NIKE ramperne mod lavtgaende fly Det drejede sig om 541 pa Flakfortet senere pa Middelgrundsfortet Oresund 542 pa Aflandshage Amager 543 i Hojerup Stevns og 544 Svaelgsgard Roskilde Flyvevabnet i krig Rediger rediger liste Den congolesiske borgerkrig Sikorsky S 55 helikopterbesaetninger 1960 1964 8 Operation Allied Force Restjugoslavien 9 F 16 fly Grazzanise AB Italien 1999 9 Operation Enduring Freedom Afghanistan 6 F 16 fly Ganci AB Kirgisistan 743 missioner 2001 2003 9 UNAMI Kuwait Irak 1 C 130 Hercules transportfly fra ATW med support og sikkerhed fra CSW 660SQN JAN AUG 2007 1 HELDET IRAK Irak 4 Fennec helikoptere 2007 10 International Security Assistance Force ISAF Afghanistan 4 Fennec helikoptere 2008 11 12 Operation Unified Protector Libyen 4 F 16 fly Sigonella basen Sicilien 600 missioner og 923 kastede praecisionsbomber 13 2011 Operation Ocean Shield Adenbugten 1 CL 604 Seychellerne 2011 2016 14 15 Operation Serval militaer intervention i Mali 1 C 130 transportfly 2013 16 Operation Inherent Resolve Bombninger af Islamisk Stat i Irak 7 F 16 fly i Kuwait 17 Danske militaerfly efter 2 verdenskrig RedigerFastvingefly Rediger nbsp F 104 Starfighter opstillet som vartegn for Flyvestation Aalborg 2005 6 Percival Proctor 1945 1951 7 Supermarine Sea Otter 1946 1952 44 Airspeed Oxford 1946 1955 39 Harvard 1946 1959 8 Consolidated PBY 5A Catalina 1947 1970 41 Supermarine Spitfire 1947 1955 10 Kramme amp Zeuthen KZ VII 1948 1977 typebogstav O 1 Boeing B 17 1948 1955 40 Gloster Meteor F 1949 1957 29 Gloster Meteor T 1950 1962 27 de Havilland Canada DHC 1 Chipmunk 1950 1976 typebogstav P 6 Fairey Firefly 1951 1959 6 Republic F 84E Thunderjet 1951 1955 12 Kramme amp Zeuthen KZ X 1952 1959 238 Republic F 84G Thunderjet 1952 1961 Buzz letter K som Karup og S som Skrydstrup senere typebogstav A 26 Lockheed T 33 1953 1977 typebogstav DT 8 Douglas C 47 Skytrain 1953 1982 typebogstav K 30 Hawker Hunter 1956 1974 typebogstav E 7 Percival Pembroke 1956 1960 23 Republic RF 84F Thunderflash 1957 1971 typebogstav C 8 Consolidated PBY 6A Catalina 1957 1970 typebogstav L 16 Piper Cub 1957 1977 typebogstav Y 59 North American F 86D Sabre 1958 1966 Buzz letter A som Alborg senere typebogstav F 4 Hawker Hunter T 1958 1974 typebogstav ET 72 North American F 100D F Super Sabre 1959 1982 typebogstaver G og GT 6 Douglas C 54 Skymaster 1959 1977 typebogstav N 51 Lockheed F 104 Starfighter 1964 1986 ekstra tilkobt i 1972 typebogstaver R og RT 48 SAAB F 35 Draken 1970 1992 typebogstaver A AT og AR 7 Lockheed Martin C 130 Hercules 1975 typebogstav B 32 SAAB T 17 Supporter 1975 typebogstav T heraf er 9 overtaget fra Haerens Flyvetjeneste i 2003 70 General Dynamics F 16 1980 typebogstaver E og ET 3 Grumman C 20 Gulfstream III 1982 2004 typebogstav F 3 Bombardier CL 604 Challenger 2000 typebogstav C 11 Sagem Sperwer drone 2002 2005 typebogstav D 2 Pipistrel Velis Electro fra efteraret 2021 Typebogstavet er endnu ukendt Helikoptere Rediger nbsp Dansk S 61A Flyvestation Skrydstrup 2006 3 Bell 47D Sioux 1952 1958 7 Sikorsky S 55C Chickasaw 1957 1966 typebogstav S 3 Bell 47J Castor 1958 1966 typebogstav T 8 Sud Aviation Alouette III 1961 1977 typebogstav M udskilt til Sovaernets Flyvetjeneste i 1977 9 Sikorsky S 61A 1965 2010 typebogstav U 15 Hughes H 500M Cayuse 2003 2005 typebogstav H fra Haerens Flyvetjeneste i perioden 1970 2003 12 AS 550 C2 Fennec 2003 typebogstav P fra Haerens Flyvetjeneste i perioden 1987 2003 14 AgustaWestland AW101 Merlin 2006 typebogstav M 10 Westland Lynx 2011 2017 typebogstav S fra Sovaernets Helikoptertjeneste i perioden 1980 2010 18 9 Sikorsky MH 60R Seahawk 2 formelt modtaget ved roll out i USA i oktober 2015 med fysisk levering af alle 9 i 2016 18 19 Flyvevabnets chefer RedigerChefer for Haeren og Sovaernets Faelles Flyverledelse1947 1950 Oberst T P A Orum 20 Chefer for Flyvevabnet 21 1950 1955 Generallojtnant C J Forslev 1955 1959 Generalmajor T Andersen 1959 1962 Generalmajor K R Ramberg 1962 1969 Generalmajor H J Pagh Chefer Inspektorer for Flyvevabnet1970 1982 Generalmajor N Holst Sorensen 1982 1984 Generalmajor P Thorsen 1984 1990 Generalmajor B V Larsen Chefer for Flyvertaktisk Kommando1955 1959 Generalmajor K R Ramberg 1959 1961 Generalmajor E C T Jensen 1961 1962 Generalmajor H J Pagh 1962 1966 Generalmajor E Rasmussen 1966 1967 Generalmajor J Brodersen 1967 1972 Generalmajor P Zigler 1972 1978 Generalmajor J Brodersen 1978 1982 Generalmajor P Thorsen 1982 1986 Generalmajor C S Borgesen 1986 1990 Generalmajor M V Hansen 1990 1994 Generalmajor O Fogh 1994 1997 Generalmajor L Tophoj 1997 2000 Generalmajor K E Rosgaard 2000 2005 Generalmajor L Simonsen 2005 2009 Generalmajor S O Nielsen 2009 2014 Generalmajor H R Dam Chefer for Flyverstaben2014 2017 Generalmajor M A L T Nielsen MALT 2017 20XX Generalmajor A Rex ERA 22 Chef for Flyverkommandoen2021 Generalmajor Jan Dam 23 Flyvevabnets 60 arsjubilaeum RedigerSom fejring af Flyvevabnets 60 arsjubilaeum afholdtes sondag den 6 juni 2010 et stort flyshow pa Flyvestation Skrydstrup 24 De omkring 150 000 besogende skabte trafikkaos i omradet Litteratur og referencer Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Flyvevabnet Hansen O S Danskernes Fly 2003 Aschehoug ISBN 87 11 16282 1 Schroder H A Det Danske Flyvevaben 1992 Tojhusmuseet ISBN 87 89022 24 6 Schroder H A Historien om Flyvevabnet Komiteen til udgivelse af Historien om Flyvevabnet 1990 ISBN 87 503 8509 7 Forsvarets fly 1912 1945 forsvarets hjemmeside Arkiveret 1 november 2007 hos Wayback Machine Forsvaret dk Antal ansatte Arkiveret fra originalen 21 januar 2015 Hentet 5 marts 2015 Forsvaret dk Vaernepligtige Arkiveret fra originalen 2 april 2015 Hentet 5 marts 2015 Danske luftfartojer tilhorende Flyvevabnet og helikoptere tilhorende Sovaernet er kendetegnet ved en rod hvid kokarde pa vingernes over og underside samt pa begge sider af kroppen og et dansk splitflag pa begge sider af halefinnen Arkiveret fra originalen 21 april 2021 Hentet 19 april 2009 a b c d e f g Forsvarets materielgenstande Flyvevabnet Arkiveret fra originalen 16 september 2012 Hentet 17 marts 2011 kampfly dk Danmark Arkiveret fra originalen 21 oktober 2020 Hentet 10 september 2019 a b c d e Den store danskes artikel Air Control Wing Arkiveret 4 september 2017 hos Wayback Machine 15 juli 2010 Operations Support Wing Arkiveret 2 april 2019 hos Wayback Machine pa forsvaret dk Afsnit S 55 i Congo s 101 112 i Alex Schou Jensen Sikorsky amp Eskadrille 722 2009 Veterania ISBN 978 87 89792 55 2 a b Side 5 i Flyvevabnets kampfly nu og i fremtiden forsvaret dk 2006 FTK Helikoptere pa sidste mission i Irak Forsvaret dk Fennec flyves til Afghanistan HOK Om ISAF Krigen er slut for de danske kampfly forsvaret dk d 31 oktober 2011 forceweekly 14 dage mere med operation Ocean Shield forsvaret dk Pirater far ikke frit spil Forsvaret dk Klar til indsats i Mali Politiken 26 september 2014 Thorning bekraefter Danske kampfly skal bombe i Irak forsvaret dk Seahawk operativ Arkiveret fra originalen 15 december 2017 Hentet 15 december 2017 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 10 januar 2016 Hentet 4 november 2015 E H Wolff T P A Orum i Dansk Biografisk Leksikon 3 udg Gyldendal 1979 84 Hentet 17 august 2018 fra http denstoredanske dk index php sideId 299680 Schroder Hans A Historien om Flyvevabnet ISBN 8750385097 b cite book b access date kraever at url ogsa er angivet hjaelp Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 7 november 2017 Hentet 5 november 2017 Forsvarskommandoen 2021 Lang bilko til flyshow i Skrydstrup Webside ikke laengere tilgaengelig Se ogsa RedigerMilitaerfly Flyulykker i DanmarkEksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Flyvevabnet Flyvevabnets historie Arkiveret 27 september 2007 hos Wayback Machine Flyvertaktisk Kommando Arkiveret 26 oktober 2020 hos Wayback Machine Flyvematerielkommandoen Arkiveret 10 august 2006 hos Wayback Machine Flyveskolen Arkiveret 5 august 2006 hos Wayback Machine Flyvevabnets Officersskole Arkiveret 3 april 2008 hos Wayback Machine se ogsa wiki siden om FLOS Hentet fra https da wikipedia org w index php title Flyvevabnet amp oldid 11552291