www.wikidata.da-dk.nina.az

Esaias Tegnér Tegnér omdirigeres hertil For andre betydninger af Tegnér se Tegnér flertydig født 13 november 1782 i Kyrk

Esaias Tegnér

Esaias Tegnér (født 13. november 1782 i Kyrkerud, Värmland, død 2. november 1846 i Växjö) var en svensk digter, farfar til Esaias den yngre og Elof Tegnér.

Esaias Tegnér
Svensk litteratur
Romantikken
Johan Gustaf Sandbergs maleri af
Esaias Tegnér, 1826/1827
Personlig information
Født 13. november 1782
Kyrkeruds hjælpepræstebolig i By socken, Värmland
Død 2. november 1846 (63 år)
Växjö i Småland
Dødsårsag Slagtilfælde
Gravsted Tegnérkyrkogården
Nationalitet Svensk
Far Esaias Tegnér
Mor Sara Maria Seidelius
Ægtefælle Anna Maria Gustava Myhrman
Børn Kristofer Tegnér,
Disa Tegnér,
Elof Tegnér
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Lund
Virkede som præst, biskop og rigsdagsmand
Medlem af Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien (fra 1838),
Kungliga Vetenskapsakademien,
Svenska Akademien
Beskæftigelse Universitetslærer, skribent, præst, digter
Arbejdsgiver Lunds Universitet
Kendte værker Frithiofs saga
Genre Lyrik
Litterær bevægelse Göticismen
Påvirket af Friedrich Schiller
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]
Tegnérs fødehjem i Kyrkerud, Värmland

Opvækst redigér

Faren, en värmlandsk præst, døde 10 år efter sønnens fødsel, og hans mor havde ikke råd til at ofre videre til hans studier, så han blev sat i huset hos en ven af familien, kronefoged Jakob Branting, hvis yndling han blev. Skønt han viste gode praktiske anlæg, blev det dog hurtigt klart, at hans evner lå for studierne, og kronefogeden sørgede for, at han blev optaget i det hjem, hvor hans ældre bror Lars Gustaf var huslærer, og 1797 fulgte han broren til Rämmens bruk i Värmland, hvor han fandt et udmærket velforsynet bibliotek, som han benyttede til ivrigt studium af latinske, franske og græske forfattere, særlig Homer.

Da broren fulgte de fire ældste sønner til Lund, tog Esaias midlertidigt ophold hos sin mor, men vendte allerede samme år tilbage, denne gang for selv at undervise de yngste børn, og under dette ophold udvikledes hans poetiske interesse, og hans digteriske anlæg kaldtes frem ved en forelskelse i husets yngste datter, Anna Myhrman, som senere blev hans hustru. Myhrman var en ivrig revolutionær, for hvem Bonaparte stod som idealet af en humanitets- og frihedskæmper, og den vordende digter delte Myhrmans begejstring. Han blev inspireret af de store verdensbegivenheder og af Napoleon, hvem han apostroferer som Dydens Søn og i Vid tidningen om Bonapartes återkomst från Egypten formaner til at blive sig værdig eller at falde.

Student i Lund redigér

I Lund, hvor han blev indskrevet som student 1799, fandt han sig hurtig til rette, fordi han der kunne fortsætte sine klassiske studier, og han drev dem så vidt, samtidig med at han fordybede sig i filosofisk grublen, at han vakte sine professorers opmærksomhed og hurtig opnåede forskellige mindre hverv som vicebibliotekar, fakultetsnotar og adjunkt i æstetik. Hans digtning er under den lange forberedelsestid en tro afspejling af den storm og trængsel, der satte hans tanker og følelser i svingning. I århundredets første år indsendte han "Över livets plågor och tröst", "Ungdomen", "Kulturen" og andre regelmæssige, stærkt utilistiske og dystre digte til Akademiet, men uden at få belønning, hvorimod han andre steder fra modtog anerkendelse for "Elegi vid en broders död" og flere, og 1804 fremkaldte det ejendommelige "Till hembygden" hans første polemik med en vittig læge, hvori Tegnér svarede ved digtet "Eskulap"; men disse digte vidner alle mere om hans forbilleders indflydelse, end hvad han selv vil udvikle sig til.

Fra 1806 stammer nye påvirkninger; han har nu stiftet bekendtskab med Schiller og den nyere tyske litteratur, og i digtet "Försonligheten", der efter gentagen omarbejdelse fik endelig form i "Fridsröster", havde han udtrykt sin opfattelse angående trosforskelligheder og individets frie selvbestemmelsesret; men det oprindelig djærve fremstormende mildnes og gentages i mere kunstnerisk behersket form. Samtidig stiftede han gennem Ling bekendtskab med Oehlenschlägers digtning, og han inspireredes af samtidens begivenheder til digtene "England och Frankrike", "Nelson och Pitt", men gennembruddet skete, da hans patriotisme vaktes under den voldsomme krig mod Rusland og 1808 fremkaldte "Krigssang for skånska lantvärnet" og det store dityrambiske digt "Svea". Hans tanker optogs langt mere af fædrelandets kamp end af de begyndende litterære stridigheder, som han ville holde sig udenfor.

I "Svea" har han givet udtryk for den harme og smerte og det håb, som fyldte ham. Digtet, der senere vandt Svenska Akademiens pris foranledigede Götiska förbundet til at optage Tegnér i medlemskredsen, og 1812 udgav han en del digte i Iduna, blandt hvilke "Majsång", "Skidbladner" og "Elden" er de ejendommeligste.

Professor i græsk redigér

Statue af Tegnér i Lund

1812 blev Tegnér, der 1806 havde holdt bryllup, udnævnt til professor i græsk, en stillng, som var oprettet specielt til ham, og der oprandt en række arbejdsår, hvorunder poesien dyrkedes jævnt. Hos akademiadjunkten Bolméer samledes en skare litterært interesserede, blandt andre Heurlin, Palm, Engeström og Agardh, og i denne kreds, den såkaldte Härberget, der med undtagelse af Agardh alle stod uden for de kæmpende skoler, var også Tegnér en af de ivrigste deltagere og den eneste, som trådte frem i den litterære kamp. Efter foreløbig at have givet en rent personlig harme luft i det parodiske digt "Hammarspik" var han en tid lang optaget af at arbejde på et tidsskrift, rettet mod den nye skole, men planen strandede på, at meningerne i Härberget var delte, og Tegnér kom derfor til at stå alene i sin strid.

Striden indledtes med Nyåret 1816 og Gravdikt över Elof Tegnér, med udfald mod den tågede, kraftløse romantiske digtning, og han fortsatte i sin tale ved reformationsjubelfesten 1817. Hans karakteristik af Luther er lidet rammende; i sin fremhævning af det ridderlige og eventyrlige er den mere betegnende for forfatteren, der på lignende måde priser reformationsårhundredet, 1500-tallet, mere for dets humanistiske end dets religiøse bestræbelse, fremhæver dets frigørelse og slutter med at betegne den frembrydende tid som i højeste grad betænkelig. Talens litterære indhold vakte misstemning i alle lejre, men den lagde sig hurtigt, især i de akademiske kredse. Han valgtes 1818 ind i Akademiet, og i sin Inträdestal over Oxenstierna, hvor han udtalte sig om æstetiske spørgsmål, har han i flere henseender søgt at forklare sig selv og undskylde sig over for kritikken af jubeltalen. Det sidste afgørende slag, mildnet, afklaret og værdigt, gav han i sin Epilog 1820 ved magisterpromotionen, hvor han indskærpede fordringen til kraft og klarhed i digtningen.

Frithiofs saga redigér

Digtet "Karl XII"
Titelillustration til
Frithiofs saga, 1876
Anders Lundquist: Frithiofs frieri, 1820'erne

Sine digte offentliggjorde Tegnér i göternes og neutrernas organer Iduna og Stockholmsposten; de er stærkt götiske som "Asatiden", der havde Schillers "Die Götter Griechenlands’" til forbillede, og "Jätten", dityrambiske som "Sång till solen" og "Stjärnsången", men mest er han sig selv i "Karl XII", hvor han besynger det eventyrlige hos helten, og i "Sången", hvor poesien betegnes som udtryk for livets sundhed. Men størst interesse havde "Frithiof och Björn", og de tre andre sange, udgivet i Iduna 1820 og få år senere suppleredes med fem sange til, og som yderligere forøget til 24 romancer danner det i 1825 udgivne værk Frithiofs saga.

I denne moderniserede omdigtning af en oldnordisk saga har Tegnér givet en skildring af sin egen tids helteideal og samfundsopfattelse, medens kærlighedslivet og ikke vikingelivet har kastet glans derover. Han ser i hedenskabets Baldermyte en forberedelse for kristendommen og benytter den til udjævning og forsoning af det vilde og urkraftige. Dette mildnes, skønt toner av dyster fortvivlelse anslås i det senest skrevne digt "Frithiofs återkomst", hvor digterens personlige oplevelse har angivet tonen. Det stemningsrige værk vakte begejstring, da det udkom, og det erhvervede sin digter en berømmelse i ind- og udland, som ingen før havde haft i svensk litteratur. Det udkom i talrige oversættelser og var en tid lang et af de få nordiske digterværker, som ved oversættelser vandt europæisk berømmelse.

Forinden udgivelsen af Frithiofs saga havde Tegnér imidlertid vundet navnkundighed i Sverige ved idyllen Nattvardsbarnen (1820) og romancen Axel (1822). Det første giver i ypperlige heksametre en skildring af en konfirmation i en svensk landsbykirke, og det afsluttes efter den idylliske fremstilling med præstens tale, hvori Tegnér har givet sin personlige opfattelse og tolkning af religionens hovedlærdomme, hvorved han kommer til at give en meget smuk fremstilling af kærligheden, som lærens grundprincip, og af døden som kærlighedens alvorligere tvillingbroder. Axel er Tegnérs egentlige kærlighedsdigt, næst Frithiofs saga det berømteste, om end ikke lødigste af hans værker. Helteskildringen er her helt trængt tilbage for den opdigtede, romantiske kærlighedsskildring.

Desuden var han begyndt på et tredje stort digt "Gerda" eller "Helgonbacken"; men han nåede kun at fuldende de to første Sange, "Jätten Finn" om opbyggelsen af Lunds Domkirke og om Aksel Hvides møde med jættedatteren Gerda. Først mod slutningen af sit liv genoptog han emnet til fuldendelse, men heller ikke da nåede han at afslutte det, hans kraft var nedbrudt. "Gerda" skulle som Frithiof have behandlet kærlighedsforsagelsen; impulsen var en oplevelse netop på den tid. Erotisk skuffelse i forbindelse med økonomiske vanskeligheder og tiltagende sygelighed medførte den melankoli og fortvivlelse, der stadig lagde sig mere tyngende over hans sind og ofte formørkede det lange tider ad gangen.

Bispeembede i Växjö redigér

Bispegården i Växjö

1823 blev embedet som biskop over Växjö Stift ledig; Tegnér og hans venner gjorde alt for, at den skulle blive ham tildelt, og med vemod bød han året efter Lund og studenterne farvel, for 1826 at flytte til Växjö og året efter at overtage embedet. Hans teologiske fordannelse havde ikke få mangler, og hans dogmetro var i høj grad forskellig fra datidens rettroenhed, og selv hans verdslige optræden, hans svulmende veltalenhed, vakte næsten forargelse i de gejstlige kredse, hvori han nu måtte præsidere, og i den lille bornerte bispeby. Under forberedelserne til valget opstod hans første melankolske sindsstemninger, og i "Mjältsjukan" gav han 1825 udtryk for den pessimisme, som også senere kom til orde i hans forskellige, lyriske digte og i hans skoletaler, og i hans politiske anskuelser og optræden.

Den digtning, som han håbede skulle bryde frem under opholdet i Växjö, blev ikke så mangfoldig eller omfattende, som han havde ventet. Det blev kun ved særlige lejligheder, at han frembragte digte; men disse var ganske vist også noget af det pragtfuldeste og mest storladne, som er fremstået i svensk litteratur. Et ypperligt lejlighedsdigt er således den magisterpromotionsepilog, som han fremsagde, da Oehlenschläger 1829 var gæst og digterkronedes i Lund, og et endnu mere storladent og festligt digt er "Vid Akademiens femtiåra minneshögtid" (1836). Men melankolien fik stadig mere overhånd, og ofte var hans sindsstemning så mørk og forvirret, at han måtte tage ophold på en sindssygeanstalt i Slesvig.

Året 1841 vendte han tilbage fra et sådant rekreationsophold, og han følte da lyst til at genoptage sin digtning, og den idylliske bryllupsskildring "Kronbruden" blev til, hvori han vender sig til besyngelse af lysets magter. Digtet, som først udkom efter forfatterens død, er i meget smukke strofer tilegnet Franzén; det blev Tegnérs sidste store arbejde; og foruden dette erhvervede kun det store "Till Karl XIV Johan", hvori han giver en karakteristik af den svenske nationalkarakter, og hans "Afsked med min lyra", forøget navnkundighed for forfatteren. Dog, Tegnér var ikke blot betydelig som digter, han var veltalende som ingen af hans samtid, og hans taler, blandt hvilke, foruden talen ved jubelfesten for reformationen (1817), særlig mærkes hans "Inträdestal i Svenska Akademien" (1819), hans afsluttende "Vid offentliga föreläsningarnas slut" (1824), samt hans udmærkede, skønt stærkt pessimistiske skoletaler, betegner en ny epoke i svensk veltalenhed.

Breve redigér

Hans mange ejendommeligheder lægger sig dog endnu stærkere for dagen i hans fængslende breve; han giver her med stor åbenhjertighed luft for sine stemninger og tanker ved dagens hændelser, og om religiøse, litterære og politiske spørgsmål, særligt i brevene til Carl Gustaf von Brinkman.

Tegnér var i en reaktionær tid forkæmper for frihed og oplysning, og ingen digter bragte svensk poesi så viden om som han. Og selv om hans digtning vidner om intim berøring med og påvirkning fra verdenslitteraturens ypperste mænd, har han dog præget den med sin personlighed og med den stil, som ved sine pragtfulde billeder og snildrigt formede sentenser, i rytmernes rigdom og mangfoldighed, har skaffet ham navn af den svenske litteraturs ypperste, ligesom den store rigdom af tanker har skaffet ham ry som en af litteraturens største ånder.

Tegnérs skrifter redigér

Af Tegnérs skrifter er foruden Smärre samlade skrifter (1838) udkommet følgende udgaver: Samlade skrifter (I—VII 1847—51) med levnedsskildring af svigersønnen Böttiger. De er senere udgivne i 3 bind (1860), på ny i 3 bind (1871-72) og i 2 bind som nationalupplaga ved Elof Tegnér (1871-72). Derefter udgavs samlede skrifter ved Ewert Wrangel og Fredrik Böök (I-X, 1919-25). I hundredåret efter hans fødsel udkom en Jubelfestupplaga i 7 bind (1882—85), samt Ur Esaias Tegnérs papper, begge ved Elof Tegnér. Desuden er særskilt udgivet: Tal vid särskilda tillfällen (I—III, 1831-42), Smärre dikter (1866), Kyrkliga tal (1873), Efterlemnade skrifter (I—III, 1873-74), Opuscula latino (1875), Filosofiska och estetiska papper (1913).

Noter redigér

  1. Götiska förbundet var et svensk patriotisk selskab mellem 1811 og 1845 med stor indflydelse på svensk åndsliv. "Götiska förbundet" 10. august 2011 hos Wayback Machine i Salmonsens Konservationsleksikon af Ida Falbe-Hansen
  2. Frithiofs saga af Esaias Tegnér på Heimskringla.no

Kilde redigér

Eksterne henvisninger redigér


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Tegner omdirigeres hertil For andre betydninger af Tegner se Tegner flertydig Esaias Tegner fodt 13 november 1782 i Kyrkerud Varmland dod 2 november 1846 i Vaxjo var en svensk digter farfar til Esaias den yngre og Elof Tegner Esaias TegnerSvensk litteratur RomantikkenJohan Gustaf Sandbergs maleri af Esaias Tegner 1826 1827Personlig informationFodt13 november 1782Kyrkeruds hjaelpepraestebolig i By socken VarmlandDod2 november 1846 63 ar Vaxjo i SmalandDodsarsagSlagtilfaeldeGravstedTegnerkyrkogardenNationalitetSvenskFarEsaias TegnerMorSara Maria SeideliusAEgtefaelleAnna Maria Gustava MyhrmanBornKristofer Tegner Disa Tegner Elof TegnerUddannelse og virkeUddannelses stedLund Virkede som praest biskop og rigsdagsmandMedlem afKungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien fra 1838 Kungliga Vetenskapsakademien Svenska AkademienBeskaeftigelseUniversitetslaerer skribent praest digterArbejdsgiverLunds UniversitetKendte vaerkerFrithiofs sagaGenreLyrikLitteraer bevaegelseGoticismenPavirket afFriedrich SchillerSignaturInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Tegners fodehjem i Kyrkerud Varmland Indholdsfortegnelse 1 Opvaekst 2 Student i Lund 3 Professor i graesk 4 Frithiofs saga 5 Bispeembede i Vaxjo 6 Breve 7 Tegners skrifter 8 Noter 9 Kilde 10 Eksterne henvisningerOpvaekst redigerFaren en varmlandsk praest dode 10 ar efter sonnens fodsel og hans mor havde ikke rad til at ofre videre til hans studier sa han blev sat i huset hos en ven af familien kronefoged Jakob Branting hvis yndling han blev Skont han viste gode praktiske anlaeg blev det dog hurtigt klart at hans evner la for studierne og kronefogeden sorgede for at han blev optaget i det hjem hvor hans aeldre bror Lars Gustaf var huslaerer og 1797 fulgte han broren til Rammens bruk i Varmland hvor han fandt et udmaerket velforsynet bibliotek som han benyttede til ivrigt studium af latinske franske og graeske forfattere saerlig Homer Da broren fulgte de fire aeldste sonner til Lund tog Esaias midlertidigt ophold hos sin mor men vendte allerede samme ar tilbage denne gang for selv at undervise de yngste born og under dette ophold udvikledes hans poetiske interesse og hans digteriske anlaeg kaldtes frem ved en forelskelse i husets yngste datter Anna Myhrman som senere blev hans hustru Myhrman var en ivrig revolutionaer for hvem Bonaparte stod som idealet af en humanitets og frihedskaemper og den vordende digter delte Myhrmans begejstring Han blev inspireret af de store verdensbegivenheder og af Napoleon hvem han apostroferer som Dydens Son og i Vid tidningen om Bonapartes aterkomst fran Egypten formaner til at blive sig vaerdig eller at falde Student i Lund redigerI Lund hvor han blev indskrevet som student 1799 fandt han sig hurtig til rette fordi han der kunne fortsaette sine klassiske studier og han drev dem sa vidt samtidig med at han fordybede sig i filosofisk grublen at han vakte sine professorers opmaerksomhed og hurtig opnaede forskellige mindre hverv som vicebibliotekar fakultetsnotar og adjunkt i aestetik Hans digtning er under den lange forberedelsestid en tro afspejling af den storm og traengsel der satte hans tanker og folelser i svingning I arhundredets forste ar indsendte han Over livets plagor och trost Ungdomen Kulturen og andre regelmaessige staerkt utilistiske og dystre digte til Akademiet men uden at fa belonning hvorimod han andre steder fra modtog anerkendelse for Elegi vid en broders dod og flere og 1804 fremkaldte det ejendommelige Till hembygden hans forste polemik med en vittig laege hvori Tegner svarede ved digtet Eskulap men disse digte vidner alle mere om hans forbilleders indflydelse end hvad han selv vil udvikle sig til Fra 1806 stammer nye pavirkninger han har nu stiftet bekendtskab med Schiller og den nyere tyske litteratur og i digtet Forsonligheten der efter gentagen omarbejdelse fik endelig form i Fridsroster havde han udtrykt sin opfattelse angaende trosforskelligheder og individets frie selvbestemmelsesret men det oprindelig djaerve fremstormende mildnes og gentages i mere kunstnerisk behersket form Samtidig stiftede han gennem Ling bekendtskab med Oehlenschlagers digtning og han inspireredes af samtidens begivenheder til digtene England och Frankrike Nelson och Pitt men gennembruddet skete da hans patriotisme vaktes under den voldsomme krig mod Rusland og 1808 fremkaldte Krigssang for skanska lantvarnet og det store dityrambiske digt Svea Hans tanker optogs langt mere af faedrelandets kamp end af de begyndende litteraere stridigheder som han ville holde sig udenfor I Svea har han givet udtryk for den harme og smerte og det hab som fyldte ham Digtet der senere vandt Svenska Akademiens pris foranledigede Gotiska forbundet 1 til at optage Tegner i medlemskredsen og 1812 udgav han en del digte i Iduna blandt hvilke Majsang Skidbladner og Elden er de ejendommeligste Professor i graesk rediger nbsp Statue af Tegner i Lund1812 blev Tegner der 1806 havde holdt bryllup udnaevnt til professor i graesk en stillng som var oprettet specielt til ham og der oprandt en raekke arbejdsar hvorunder poesien dyrkedes jaevnt Hos akademiadjunkten Bolmeer samledes en skare litteraert interesserede blandt andre Heurlin Palm Engestrom og Agardh og i denne kreds den sakaldte Harberget der med undtagelse af Agardh alle stod uden for de kaempende skoler var ogsa Tegner en af de ivrigste deltagere og den eneste som tradte frem i den litteraere kamp Efter forelobig at have givet en rent personlig harme luft i det parodiske digt Hammarspik var han en tid lang optaget af at arbejde pa et tidsskrift rettet mod den nye skole men planen strandede pa at meningerne i Harberget var delte og Tegner kom derfor til at sta alene i sin strid StridenStriden indledtes med Nyaret 1816 og Gravdikt over Elof Tegner med udfald mod den tagede kraftlose romantiske digtning og han fortsatte i sin tale ved reformationsjubelfesten 1817 Hans karakteristik af Luther er lidet rammende i sin fremhaevning af det ridderlige og eventyrlige er den mere betegnende for forfatteren der pa lignende made priser reformationsarhundredet 1500 tallet mere for dets humanistiske end dets religiose bestraebelse fremhaever dets frigorelse og slutter med at betegne den frembrydende tid som i hojeste grad betaenkelig Talens litteraere indhold vakte misstemning i alle lejre men den lagde sig hurtigt isaer i de akademiske kredse Han valgtes 1818 ind i Akademiet og i sin Intradestal over Oxenstierna hvor han udtalte sig om aestetiske sporgsmal har han i flere henseender sogt at forklare sig selv og undskylde sig over for kritikken af jubeltalen Det sidste afgorende slag mildnet afklaret og vaerdigt gav han i sin Epilog 1820 ved magisterpromotionen hvor han indskaerpede fordringen til kraft og klarhed i digtningen Frithiofs saga rediger nbsp Digtet Karl XII nbsp Titelillustration tilFrithiofs saga 1876 nbsp Anders Lundquist Frithiofs frieri 1820 erneSine digte offentliggjorde Tegner i goternes og neutrernas organer Iduna og Stockholmsposten de er staerkt gotiske som Asatiden der havde Schillers Die Gotter Griechenlands til forbillede og Jatten dityrambiske som Sang till solen og Stjarnsangen men mest er han sig selv i Karl XII hvor han besynger det eventyrlige hos helten og i Sangen hvor poesien betegnes som udtryk for livets sundhed Men storst interesse havde Frithiof och Bjorn og de tre andre sange udgivet i Iduna 1820 og fa ar senere suppleredes med fem sange til og som yderligere foroget til 24 romancer danner det i 1825 udgivne vaerk Frithiofs saga 2 I denne moderniserede omdigtning af en oldnordisk saga har Tegner givet en skildring af sin egen tids helteideal og samfundsopfattelse medens kaerlighedslivet og ikke vikingelivet har kastet glans derover Han ser i hedenskabets Baldermyte en forberedelse for kristendommen og benytter den til udjaevning og forsoning af det vilde og urkraftige Dette mildnes skont toner av dyster fortvivlelse anslas i det senest skrevne digt Frithiofs aterkomst hvor digterens personlige oplevelse har angivet tonen Det stemningsrige vaerk vakte begejstring da det udkom og det erhvervede sin digter en berommelse i ind og udland som ingen for havde haft i svensk litteratur Det udkom i talrige oversaettelser og var en tid lang et af de fa nordiske digtervaerker som ved oversaettelser vandt europaeisk berommelse Forinden udgivelsen af Frithiofs saga havde Tegner imidlertid vundet navnkundighed i Sverige ved idyllen Nattvardsbarnen 1820 og romancen Axel 1822 Det forste giver i ypperlige heksametre en skildring af en konfirmation i en svensk landsbykirke og det afsluttes efter den idylliske fremstilling med praestens tale hvori Tegner har givet sin personlige opfattelse og tolkning af religionens hovedlaerdomme hvorved han kommer til at give en meget smuk fremstilling af kaerligheden som laerens grundprincip og af doden som kaerlighedens alvorligere tvillingbroder Axel er Tegners egentlige kaerlighedsdigt naest Frithiofs saga det beromteste om end ikke lodigste af hans vaerker Helteskildringen er her helt traengt tilbage for den opdigtede romantiske kaerlighedsskildring Desuden var han begyndt pa et tredje stort digt Gerda eller Helgonbacken men han naede kun at fuldende de to forste Sange Jatten Finn om opbyggelsen af Lunds Domkirke og om Aksel Hvides mode med jaettedatteren Gerda Forst mod slutningen af sit liv genoptog han emnet til fuldendelse men heller ikke da naede han at afslutte det hans kraft var nedbrudt Gerda skulle som Frithiof have behandlet kaerlighedsforsagelsen impulsen var en oplevelse netop pa den tid Erotisk skuffelse i forbindelse med okonomiske vanskeligheder og tiltagende sygelighed medforte den melankoli og fortvivlelse der stadig lagde sig mere tyngende over hans sind og ofte formorkede det lange tider ad gangen Bispeembede i Vaxjo rediger nbsp Bispegarden i Vaxjo1823 blev embedet som biskop over Vaxjo Stift ledig Tegner og hans venner gjorde alt for at den skulle blive ham tildelt og med vemod bod han aret efter Lund og studenterne farvel for 1826 at flytte til Vaxjo og aret efter at overtage embedet Hans teologiske fordannelse havde ikke fa mangler og hans dogmetro var i hoj grad forskellig fra datidens rettroenhed og selv hans verdslige optraeden hans svulmende veltalenhed vakte naesten forargelse i de gejstlige kredse hvori han nu matte praesidere og i den lille bornerte bispeby Under forberedelserne til valget opstod hans forste melankolske sindsstemninger og i Mjaltsjukan gav han 1825 udtryk for den pessimisme som ogsa senere kom til orde i hans forskellige lyriske digte og i hans skoletaler og i hans politiske anskuelser og optraeden Den digtning som han habede skulle bryde frem under opholdet i Vaxjo blev ikke sa mangfoldig eller omfattende som han havde ventet Det blev kun ved saerlige lejligheder at han frembragte digte men disse var ganske vist ogsa noget af det pragtfuldeste og mest storladne som er fremstaet i svensk litteratur Et ypperligt lejlighedsdigt er saledes den magisterpromotionsepilog som han fremsagde da Oehlenschlager 1829 var gaest og digterkronedes i Lund og et endnu mere storladent og festligt digt er Vid Akademiens femtiara minneshogtid 1836 Men melankolien fik stadig mere overhand og ofte var hans sindsstemning sa mork og forvirret at han matte tage ophold pa en sindssygeanstalt i Slesvig Aret 1841 vendte han tilbage fra et sadant rekreationsophold og han folte da lyst til at genoptage sin digtning og den idylliske bryllupsskildring Kronbruden blev til hvori han vender sig til besyngelse af lysets magter Digtet som forst udkom efter forfatterens dod er i meget smukke strofer tilegnet Franzen det blev Tegners sidste store arbejde og foruden dette erhvervede kun det store Till Karl XIV Johan hvori han giver en karakteristik af den svenske nationalkarakter og hans Afsked med min lyra foroget navnkundighed for forfatteren Dog Tegner var ikke blot betydelig som digter han var veltalende som ingen af hans samtid og hans taler blandt hvilke foruden talen ved jubelfesten for reformationen 1817 saerlig maerkes hans Intradestal i Svenska Akademien 1819 hans afsluttende Vid offentliga forelasningarnas slut 1824 samt hans udmaerkede skont staerkt pessimistiske skoletaler betegner en ny epoke i svensk veltalenhed Breve redigerHans mange ejendommeligheder laegger sig dog endnu staerkere for dagen i hans faengslende breve han giver her med stor abenhjertighed luft for sine stemninger og tanker ved dagens haendelser og om religiose litteraere og politiske sporgsmal saerligt i brevene til Carl Gustaf von Brinkman Tegner var i en reaktionaer tid forkaemper for frihed og oplysning og ingen digter bragte svensk poesi sa viden om som han Og selv om hans digtning vidner om intim beroring med og pavirkning fra verdenslitteraturens ypperste maend har han dog praeget den med sin personlighed og med den stil som ved sine pragtfulde billeder og snildrigt formede sentenser i rytmernes rigdom og mangfoldighed har skaffet ham navn af den svenske litteraturs ypperste ligesom den store rigdom af tanker har skaffet ham ry som en af litteraturens storste ander Tegners skrifter redigerAf Tegners skrifter er foruden Smarre samlade skrifter 1838 udkommet folgende udgaver Samlade skrifter I VII 1847 51 med levnedsskildring af svigersonnen Bottiger De er senere udgivne i 3 bind 1860 pa ny i 3 bind 1871 72 og i 2 bind som nationalupplaga ved Elof Tegner 1871 72 Derefter udgavs samlede skrifter ved Ewert Wrangel og Fredrik Book I X 1919 25 I hundredaret efter hans fodsel udkom en Jubelfestupplaga i 7 bind 1882 85 samt Ur Esaias Tegners papper begge ved Elof Tegner Desuden er saerskilt udgivet Tal vid sarskilda tillfallen I III 1831 42 Smarre dikter 1866 Kyrkliga tal 1873 Efterlemnade skrifter I III 1873 74 Opuscula latino 1875 Filosofiska och estetiska papper 1913 Noter rediger Gotiska forbundet var et svensk patriotisk selskab mellem 1811 og 1845 med stor indflydelse pa svensk andsliv Gotiska forbundet Arkiveret 10 august 2011 hos Wayback Machine i Salmonsens Konservationsleksikon af Ida Falbe Hansen Frithiofs saga af Esaias Tegner pa Heimskringla noKilde redigerTegner Esaias i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1927 forfattet af Oskar ThyregodEksterne henvisninger redigerEsaias Tegner pa gravsted dk nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Esaias Tegner nbsp Esaias Tegner Arkiveret 10 august 2020 hos Wayback Machine pa Wikisource og nbsp Tegner pa Wikiquote Esaias Tegner Arkiveret 14 oktober 2020 hos Wayback Machine i Projekt Runeberg Frithiofs saga af Esaias Tegner hos Heimskringla no Digitaliserede breve Arkiveret 10 oktober 2014 hos Wayback Machine til Tegner pa universitetsbiblioteket ved Lunds universitet Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 Du kan hjaelpe Wikipedia ved at ajourfore sproget og indholdet af denne artikel Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret saledes at den er pa nutidssprog og tillige wikificeret fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybtlink tilSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 som kilde og indsaet Kategori Salmonsens i stedet for Salmonsens skabelonen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Esaias Tegner amp oldid 11546532