www.wikidata.da-dk.nina.az

Allinge Sandvig For alternative betydninger se Sandvig er en dobbeltby på nordspidsen af Bornholm med 1 473 indbyggere 2

Allinge-Sandvig

Allinge-Sandvig er en dobbeltby på nordspidsen af Bornholm med 1.473 indbyggere (2023), beliggende 24 km nord for kommunesædet Rønne og 36 km nordvest for Nexø. Byen ligger i Bornholms Regionskommune, der hører til Region Hovedstaden.

Allinge-Sandvig
Allinge Station Sandvig Station

Allinge Kirke
Overblik
Land  Danmark
Region Region Hovedstaden
Kommune Bornholms Regionskommune
Sogn Allinge-Sandvig Sogn
Grundlagt ultimo 1300-tallet
Postnr. 3770 Allinge
Demografi
Allinge-Sandvig by 1.473 (2023)
Kommunen 39.602 (2023)
 - Areal 588,53 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.allinge-sandvig.dk
Oversigtskort
Allinge-Sandvig
Allinge-Sandvigs beliggenhed 55°16′48″N 14°47′34″Ø / 55.28000°N 14.79278°Ø / 55.28000; 14.79278Koordinater: 55°16′48″N 14°47′34″Ø / 55.28000°N 14.79278°Ø / 55.28000; 14.79278

den tomme inderhavn i Allinge, 1979
Granit er lastet på det tyske skib "Marret B." i Allinge havn, 1971

Allinge-Sandvig hører til Allinge-Sandvig Sogn. Allinge Kirke ligger i Allinge. Allinge mod sydøst og Sandvig mod nordvest var to særskilte byer, som nu er vokset sammen med Allinge som hovedbyen, hvor Sandvig kan betragtes som en bydel. Begge byer har været præget, dels af fiskeriet efter, dels af den nærliggende Hammerknude, hvor Hammershus slotsruin ligger, og hvor der har været intensiv brydning af granit, som blev udskibet fra både Allinge Havn og Hammerhavnen. Fra omkring år 1900 fik turismen stigende betydning, og er i dag byens hovederhverv.

Historie Rediger

Helleristninger Rediger

Mellem de to byer finder man lidt inde på øen Madsebakke helleristningsfelt, som er Danmarks største. Helleristningerne stammer fra bronzealderen, og der er bl.a. skibsaftegninger, fodsålefigurer og kredstegn.

Middelalderen Rediger

Allinge (gammel form Alandt og Ålende) og Sandvig (et navn, der uden tvivl hentyder til den sandede vig, hvorved byen ligger) har været fiskerlejer helt op til vor tid; endnu i 1767 kaldes de fiskerlejer, der ikke have købstadsfrihed, "om og de af nogle anses for Købstæder, fordi der handles, lades og losses, saa og haves siden Anno 1708 et Borger-Compagnie". Om de i det hele formelt har fået købstadsrettigheder, er uvist; i det mindste siges det i 1810: "Allinge og Sandvigs Købstadsrettighed har først i de senere Tider været indirekte tilstaaet i ældre Anordninger om Købstæderne, f. Eks. Reskr. af 10/n 1741 og 5/6 1744, nævnes disse Byer ikke". I middelalderen og senere har de haft nogen betydning som færgesteder til Skåne.

Renæssancen Rediger

I 1618 døde 126 og i 1654 102 mennesker af pesten i Allinge-Sandvig.

Den 4. juli 1659 gik svenske tropper i land nær Allinge, i et forsøg på at generobre øen efter den bornholmske opstand i 1658, men blev slået tilbage af en bornholmske milits.

Under enevælden Rediger

Peter den Store opholdt sig i Allinge 20.-21. august 1716. Der blev opslået en lejr syd for byen for 3-400 syge, som blev bragt i land fra hans flåde, og omtrent 2 uger senere indskibedes de på en russisk flåde i Sænebugten (i dag bedre kendt som Hammerhavnen).

I 1769 havde Allinge 301 og Sandvig 217 indbyggere.

Den tidlige industrialisering Rediger

Allinge-Sandvigs befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 908 (Allinge 609, Sandvig 299) i 1850, 872 (Allinge 615, Sandvig 257) i 1855, 878 (Allinge 653, Sandvig 225) i 1860, 1.022 (Allinge 800, Sandvig 222) i 1870, 1.425 (Allinge 1.103, Sandvig 322) i 1880, 1.838 (Allinge 1.423, Sandvig 415) i 1890, 2.709 (Allinge 1.859, Sandvig 850) i 1901, 2.546 (Allinge 1.816, Sandvig 730) i 1906 og 2.557 (Allinge 1.863, Sandvig 694) i 1911.

Købstæderne havde hver sin havn; begge blev anlagte i det 19. århundrede. I Sandvig begyndte man 1831 at anlægge en egentlig havn, men arbejdet opgaves nogle år efter, da storm gentagne gange ødelagde, hvad der var gjort. Allinges havn var indtil 1856 en ganske lille bådehavn med kun 6 fod vand. Da anlagdes havnen 1857—62 ved ihærdigt og opofrende arbejde fra befolkningens side; den blev sprængt ud i klippen og kom til at bestå af en omtrent 6.000 kvadratalen stor yderhavn med 10½ til 13 fods dybde og en omtrent 4.000 kvadratalen stor inderhavn, der dannedes ved udvidelse af den gamle bådehavn, med 10½ til 12 fods dybde. Mellem de to havne er der en port, der bestod af to, på centrumsstolper hvilende, udad buede halvporte, hvilket gjorde det muligt for skibene at ligge i inderhavnen selv under pålandsstorm. Under stormfloden i 1872 ødelagdes aldeles den ydre mole, og de indstyrtede stenmasser gjorde havnen utilgængelig; først 1876 kunde den atter åbnes for skibe med 10 fods dybgang. Dybden var ved århundredeskiftet i yderhavnen 12, i inderhavnen 11 fod. Bolværkernes længde var omtrent 985 fod, havnepladsens størrelse omtrent 20.000 kvadratalen. Når skibe kunne søge havnen, tændtes på den nordlige mole en rød lanterne. Ved havnen fandtes private lodser, der lodsede ind og ud af havnen. Sandvig havde kun en, noget forfalden bådehavn med 5—6 fod vand, der var vanskelig tilgængelig. Havnepladsen var meget stor, omtrent 10.000 kvadratalen. Havnene bestyredes hver for sig af et af byrådet nedsat udvalg, der bestod af borgmesteren og 4 valgte medlemmer, hvoraf to kunne vælges uden for byrådet.

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet: 2 damp-sav- og høvleværker, 4 stenhuggerier i granit (i alt omtrent 200 arbejdere), 1 teglbrænderi (omtrent 10 arbejdere), 1 kalkbrænderi, 2 møller, 1 bryggeri, 1 fællesmejeri, flere fiskerøgerier og, i landdistriktet på Hammeren, "Bornholms Granitværk", et i 1892 stiftet tysk aktieselskab med et dansk bestyrelsesråd, der beskæftigede omtrent 350 arbejdere, og som anlagde "Hammerhavnen" i Sænebugten.

Efter næringsveje fordeltes folkemængden i byerne i 1890 på følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: i Allinge levede 57 af immateriel virksomhed, 774 af håndværk og industri, 152 af handel og omsætning, 67 af søfart, 30 af fiskeri, 125 af jordbrug, 2 af gartneri, mens 119 fordeltes på andre erhverv, 20 nød almisse, og 77 levede af deres midler; i Sandvig: 10 af immateriel virksomhed, 233 af industri, 22 af handel, 59 af fiskeri, 55 af jordbrug, 6 af deres midler og 30 af andre erhverv. I landdistriktet levede 17 af immateriel virksomhed, 10 af industri og 42 af jordbrug. Allinge-Sandvig Haandværker- og Industriforening blev stiftet i 1893, og i 1895 lod de Allinge Tekniske Skole opføre.

Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 2.546, heraf ernærede 83 sig ved immateriel virksomhed, 147 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 39 ved fiskeri, 1.687 ved håndværk og industri, 245 ved handel med mere, 168 ved samfærdsel, 89 var aftægtsfolk, 68 levede af offentlig understøttelse og 20 af anden eller uangiven virksomhed.

Omkring 1900 begyndte turismen at få stor betydning, især for Sandvig, hvor der op gennem årene er blevet bygget en række hoteller langs strandpromenaden, heriblandt Strandhotellet.

Jernbanen Rediger

Både Allinge og Sandvig havde station på Rønne-Allinge Jernbane (1913-1953). Allinge Station havde 3 gennemgående spor ud for stationsbygningen. Fra spor 1 gik spor 4 til varehuset, og spor 3 havde kreaturfold med siderampe i den ene ende og stikspor i den anden ende. Sandvig Station havde også 3 gennemgående spor ud for stationsbygningen. Vest for hovedbygningen gik spor 4 fra spor 1 som læssespor med sporskifte i begge ender, varehus og stikspor til kreaturfold med siderampe. I den vestlige ende af perronen var der endnu en siderampe. Som endestation havde Sandvig fra spor 3 sidespor til drejeskive og lokomotivremise med vandkran.

Allinge Station er bevaret på Tejnvej 2 som munderingsdepot for Beredskabsstyrelsen Bornholm. Endestationen Sandvig er bevaret på Langebjergvej 7 og har siden 1955 været pension "Langebjerg". Fra Pilebroen i Allinge til Markvejen i Sandvig, dvs næsten hele vejen mellem de to stationer, går en sti, der følger banens tracé. Desuden kan man følge Allinges Havnespor fra havnen op til Korsbjerg på hovedsporet, kun afbrudt af Nordlandshallen.

Genforeningssten Rediger

I Dr. Danckells anlæg syd for Kongeskærskolen står en sten, der blev opstillet i 1923 til minde om Genforeningen i 1920.

Mellemkrigstiden Rediger

Gennem mellemkrigstiden var Allinge-Sandvigs indbyggertal nærmest stagnerende: i 1916 havde byen 2.122 indbyggere, i 1921 1.864 indbyggere, i 1925 2.274 indbyggere, i 1930 2.214 indbyggere, i 1935 2.216 indbyggere og i 1940 2.180 indbyggere. Nogen forstadsudvikling skete ikke.

År 1916 1921 1925 1930 1935 1940
Allinge købstad 1.544 1.395 1.578 1.465 1.499 1.516
Sandvig 578 469 696 749 717 664
Allinge-Sandvig som helhed 2.122 1.864 2.274 2.214 2.216 2.180

Ved folketællingen i 1930 havde Allinge-Sandvig 2.214 indbyggere, heraf ernærede 86 sig ved immateriel virksomhed, 1.031 ved håndværk og industri, 214 ved handel mm, 153 ved samfærdsel, 268 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 175 ved husgerning, 246 var ude af erhverv og 41 havde ikke oplyst indkomstkilde.

Efterkrigstiden Rediger

Efter 2. verdenskrig fortsatte Allinge-Sandvig sin stagnerende befolkningsudvikling. I 1945 boede der 2.195 indbyggere i købstaden, i 1950 2.189 indbyggere, i 1955 2.130 indbyggere, i 1960 2.114 indbyggere og i 1965 2.084 indbyggere. Samtidig udviklede forstaden sig.

År 1945 1950 1955 1960 1965
Allinge købstad 1.513 1.534 1.514 1.506 1.553
Sandvig 682 655 616 608 531
Allinge-Sandvig som helhed 2.195 2.189 2.130 2.114 2.084

Folkemødet Rediger

Siden 2011 har Allinge lagt gader til Folkemødet, et politisk arrangement, hvor politikere og meningsdannere mødes med politisk interesserede gennem taler og debatmøder. Folkemødet har udviklet sig til et stort tilløbsstykke med over 40.000 besøgende. Den danske politiker Bertel Haarder var blandt initiativtagerne til Folkemødet, og som tak for sin indsats fik han i 2017 en vej opkaldt efter sig i Allinge.

Galleri Rediger

Noter Rediger

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. Danske Atlas III, S. 204
  3. Thaarup: Kort Oversigt over Bornholms Amt, S. 113)
  4. "Karl Gustav-krigene". Arma-Dania. 2014. Hentet 4. august 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
  6. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 35
  7. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 34
  8. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 33
  9. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 12
  10. EVP (Erik V. Pedersen): Rønne Allinge Jernbane - RAJ
  11. Danmarks genforeningssten: Allinge-Sandvig
  12. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 2
  13. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2
  14. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 163
  15. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 164
  16. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 115
  17. Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 137
  18. Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 65
  19. Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 125
  20. . Arkiveret fra originalen 5. august 2018. Hentet 4. august 2018.
  21. . Arkiveret fra originalen 5. august 2018. Hentet 4. august 2018.

Eksterne kilder/henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Sandvig Allinge Sandvig er en dobbeltby pa nordspidsen af Bornholm med 1 473 indbyggere 2023 1 beliggende 24 km nord for kommunesaedet Ronne og 36 km nordvest for Nexo Byen ligger i Bornholms Regionskommune der horer til Region Hovedstaden Allinge SandvigAllinge Station Sandvig StationAllinge KirkeOverblikLand DanmarkRegionRegion HovedstadenKommuneBornholms RegionskommuneSognAllinge Sandvig SognGrundlagtultimo 1300 talletPostnr 3770 AllingeDemografiAllinge Sandvig by1 473 1 2023 Kommunen39 602 1 2023 Areal588 53 km AndetTidszoneUTC 1Hjemmesidewww allinge sandvig dkOversigtskortAllinge SandvigAllinge Sandvigs beliggenhed 55 16 48 N 14 47 34 O 55 28000 N 14 79278 O 55 28000 14 79278 Koordinater 55 16 48 N 14 47 34 O 55 28000 N 14 79278 O 55 28000 14 79278 den tomme inderhavn i Allinge 1979Granit er lastet pa det tyske skib Marret B i Allinge havn 1971Allinge Sandvig horer til Allinge Sandvig Sogn Allinge Kirke ligger i Allinge Allinge mod sydost og Sandvig mod nordvest var to saerskilte byer som nu er vokset sammen med Allinge som hovedbyen hvor Sandvig kan betragtes som en bydel Begge byer har vaeret praeget dels af fiskeriet efter dels af den naerliggende Hammerknude hvor Hammershus slotsruin ligger og hvor der har vaeret intensiv brydning af granit som blev udskibet fra bade Allinge Havn og Hammerhavnen Fra omkring ar 1900 fik turismen stigende betydning og er i dag byens hovederhverv Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Helleristninger 1 2 Middelalderen 1 3 Renaessancen 1 4 Under enevaelden 1 5 Den tidlige industrialisering 1 6 Jernbanen 1 7 Genforeningssten 1 8 Mellemkrigstiden 1 9 Efterkrigstiden 2 Folkemodet 3 Galleri 4 Noter 5 Eksterne kilder henvisningerHistorie RedigerHelleristninger Rediger Mellem de to byer finder man lidt inde pa oen Madsebakke helleristningsfelt som er Danmarks storste Helleristningerne stammer fra bronzealderen og der er bl a skibsaftegninger fodsalefigurer og kredstegn Middelalderen Rediger Allinge gammel form Alandt og Alende og Sandvig et navn der uden tvivl hentyder til den sandede vig hvorved byen ligger har vaeret fiskerlejer helt op til vor tid endnu i 1767 kaldes de fiskerlejer der ikke have kobstadsfrihed om og de af nogle anses for Kobstaeder fordi der handles lades og losses saa og haves siden Anno 1708 et Borger Compagnie 2 Om de i det hele formelt har faet kobstadsrettigheder er uvist i det mindste siges det i 1810 Allinge og Sandvigs Kobstadsrettighed har forst i de senere Tider vaeret indirekte tilstaaet i aeldre Anordninger om Kobstaederne f Eks Reskr af 10 n 1741 og 5 6 1744 naevnes disse Byer ikke 3 I middelalderen og senere har de haft nogen betydning som faergesteder til Skane Renaessancen Rediger I 1618 dode 126 og i 1654 102 mennesker af pesten i Allinge Sandvig Den 4 juli 1659 gik svenske tropper i land naer Allinge i et forsog pa at generobre oen efter den bornholmske opstand i 1658 men blev slaet tilbage af en bornholmske milits 4 Under enevaelden Rediger Peter den Store opholdt sig i Allinge 20 21 august 1716 Der blev opslaet en lejr syd for byen for 3 400 syge som blev bragt i land fra hans flade og omtrent 2 uger senere indskibedes de pa en russisk flade i Saenebugten i dag bedre kendt som Hammerhavnen I 1769 havde Allinge 301 og Sandvig 217 indbyggere Den tidlige industrialisering Rediger Allinge Sandvigs befolkning var stigende i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet 908 Allinge 609 Sandvig 299 i 1850 872 Allinge 615 Sandvig 257 i 1855 878 Allinge 653 Sandvig 225 i 1860 1 022 Allinge 800 Sandvig 222 i 1870 1 425 Allinge 1 103 Sandvig 322 i 1880 1 838 Allinge 1 423 Sandvig 415 i 1890 2 709 Allinge 1 859 Sandvig 850 i 1901 2 546 Allinge 1 816 Sandvig 730 i 1906 og 2 557 Allinge 1 863 Sandvig 694 i 1911 5 Kobstaederne havde hver sin havn begge blev anlagte i det 19 arhundrede I Sandvig begyndte man 1831 at anlaegge en egentlig havn men arbejdet opgaves nogle ar efter da storm gentagne gange odelagde hvad der var gjort Allinges havn var indtil 1856 en ganske lille badehavn med kun 6 fod vand Da anlagdes havnen 1857 62 ved ihaerdigt og opofrende arbejde fra befolkningens side den blev spraengt ud i klippen og kom til at besta af en omtrent 6 000 kvadratalen stor yderhavn med 10 til 13 fods dybde og en omtrent 4 000 kvadratalen stor inderhavn der dannedes ved udvidelse af den gamle badehavn med 10 til 12 fods dybde Mellem de to havne er der en port der bestod af to pa centrumsstolper hvilende udad buede halvporte hvilket gjorde det muligt for skibene at ligge i inderhavnen selv under palandsstorm Under stormfloden i 1872 odelagdes aldeles den ydre mole og de indstyrtede stenmasser gjorde havnen utilgaengelig forst 1876 kunde den atter abnes for skibe med 10 fods dybgang Dybden var ved arhundredeskiftet i yderhavnen 12 i inderhavnen 11 fod Bolvaerkernes laengde var omtrent 985 fod havnepladsens storrelse omtrent 20 000 kvadratalen Nar skibe kunne soge havnen taendtes pa den nordlige mole en rod lanterne Ved havnen fandtes private lodser der lodsede ind og ud af havnen Sandvig havde kun en noget forfalden badehavn med 5 6 fod vand der var vanskelig tilgaengelig Havnepladsen var meget stor omtrent 10 000 kvadratalen Havnene bestyredes hver for sig af et af byradet nedsat udvalg der bestod af borgmesteren og 4 valgte medlemmer hvoraf to kunne vaelges uden for byradet 6 Af fabrikker og industrielle anlaeg havde byen ved arhundredeskiftet 2 damp sav og hovlevaerker 4 stenhuggerier i granit i alt omtrent 200 arbejdere 1 teglbraenderi omtrent 10 arbejdere 1 kalkbraenderi 2 moller 1 bryggeri 1 faellesmejeri flere fiskerogerier og i landdistriktet pa Hammeren Bornholms Granitvaerk et i 1892 stiftet tysk aktieselskab med et dansk bestyrelsesrad der beskaeftigede omtrent 350 arbejdere og som anlagde Hammerhavnen i Saenebugten 7 Efter naeringsveje fordeltes folkemaengden i byerne i 1890 pa folgende grupper omfattende bade forsorgere og forsorgede i Allinge levede 57 af immateriel virksomhed 774 af handvaerk og industri 152 af handel og omsaetning 67 af sofart 30 af fiskeri 125 af jordbrug 2 af gartneri mens 119 fordeltes pa andre erhverv 20 nod almisse og 77 levede af deres midler i Sandvig 10 af immateriel virksomhed 233 af industri 22 af handel 59 af fiskeri 55 af jordbrug 6 af deres midler og 30 af andre erhverv I landdistriktet levede 17 af immateriel virksomhed 10 af industri og 42 af jordbrug 8 Allinge Sandvig Haandvaerker og Industriforening blev stiftet i 1893 og i 1895 lod de Allinge Tekniske Skole opfore Ifolge en opgorelse i 1906 var indbyggertallet 2 546 heraf ernaerede 83 sig ved immateriel virksomhed 147 ved landbrug skovbrug og mejeridrift 39 ved fiskeri 1 687 ved handvaerk og industri 245 ved handel med mere 168 ved samfaerdsel 89 var aftaegtsfolk 68 levede af offentlig understottelse og 20 af anden eller uangiven virksomhed 9 Omkring 1900 begyndte turismen at fa stor betydning isaer for Sandvig hvor der op gennem arene er blevet bygget en raekke hoteller langs strandpromenaden heriblandt Strandhotellet Jernbanen Rediger Bade Allinge og Sandvig havde station pa Ronne Allinge Jernbane 1913 1953 Allinge Station havde 3 gennemgaende spor ud for stationsbygningen Fra spor 1 gik spor 4 til varehuset og spor 3 havde kreaturfold med siderampe i den ene ende og stikspor i den anden ende Sandvig Station havde ogsa 3 gennemgaende spor ud for stationsbygningen Vest for hovedbygningen gik spor 4 fra spor 1 som laessespor med sporskifte i begge ender varehus og stikspor til kreaturfold med siderampe I den vestlige ende af perronen var der endnu en siderampe Som endestation havde Sandvig fra spor 3 sidespor til drejeskive og lokomotivremise med vandkran 10 Allinge Station er bevaret pa Tejnvej 2 som munderingsdepot for Beredskabsstyrelsen Bornholm Endestationen Sandvig er bevaret pa Langebjergvej 7 og har siden 1955 vaeret pension Langebjerg Fra Pilebroen i Allinge til Markvejen i Sandvig dvs naesten hele vejen mellem de to stationer gar en sti der folger banens trace Desuden kan man folge Allinges Havnespor fra havnen op til Korsbjerg pa hovedsporet kun afbrudt af Nordlandshallen Genforeningssten Rediger I Dr Danckells anlaeg syd for Kongeskaerskolen star en sten der blev opstillet i 1923 til minde om Genforeningen i 1920 11 Mellemkrigstiden Rediger Gennem mellemkrigstiden var Allinge Sandvigs indbyggertal naermest stagnerende i 1916 havde byen 2 122 indbyggere i 1921 1 864 indbyggere 12 i 1925 2 274 indbyggere 13 i 1930 2 214 indbyggere 14 i 1935 2 216 indbyggere 15 og i 1940 2 180 indbyggere 16 Nogen forstadsudvikling skete ikke Ar 1916 1921 1925 1930 1935 1940Allinge kobstad 1 544 1 395 1 578 1 465 1 499 1 516Sandvig 578 469 696 749 717 664Allinge Sandvig som helhed 2 122 1 864 2 274 2 214 2 216 2 180Ved folketaellingen i 1930 havde Allinge Sandvig 2 214 indbyggere heraf ernaerede 86 sig ved immateriel virksomhed 1 031 ved handvaerk og industri 214 ved handel mm 153 ved samfaerdsel 268 ved landbrug skovbrug og fiskeri 175 ved husgerning 246 var ude af erhverv og 41 havde ikke oplyst indkomstkilde 17 Efterkrigstiden Rediger Efter 2 verdenskrig fortsatte Allinge Sandvig sin stagnerende befolkningsudvikling I 1945 boede der 2 195 indbyggere i kobstaden i 1950 2 189 indbyggere i 1955 2 130 indbyggere i 1960 2 114 indbyggere 18 og i 1965 2 084 indbyggere 19 Samtidig udviklede forstaden sig Ar 1945 1950 1955 1960 1965Allinge kobstad 1 513 1 534 1 514 1 506 1 553Sandvig 682 655 616 608 531Allinge Sandvig som helhed 2 195 2 189 2 130 2 114 2 084Folkemodet RedigerSiden 2011 har Allinge lagt gader til Folkemodet et politisk arrangement hvor politikere og meningsdannere modes med politisk interesserede gennem taler og debatmoder Folkemodet har udviklet sig til et stort tillobsstykke med over 40 000 besogende 20 Den danske politiker Bertel Haarder var blandt initiativtagerne til Folkemodet og som tak for sin indsats fik han i 2017 en vej opkaldt efter sig i Allinge 21 Galleri Rediger nbsp Allinge Havn nbsp Madsebakke helleristningsfelt nbsp Badestrand ved Sandvig nbsp Allinge Tekniske Skole nbsp Hotel i Sandvig nbsp Allinge Luftfotografi nbsp Sandvig Luftfotografi nbsp Kino i Allinge 1978Noter Rediger a b c Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel BY1 Folketal 1 januar efter byomrade alder og kon Danske Atlas III S 204 Thaarup Kort Oversigt over Bornholms Amt S 113 Karl Gustav krigene Arma Dania 2014 Hentet 4 august 2019 b cite web b CS1 vedligeholdelse url status link Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 37 bind Folkemaengden 1 Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1911 s 4f J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 3 Bind Bornholms Maribo Odense og Svendborg Amter Kjobenhavn 1899 s 35 J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 3 Bind Bornholms Maribo Odense og Svendborg Amter Kjobenhavn 1899 s 34 J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 3 Bind Bornholms Maribo Odense og Svendborg Amter Kjobenhavn 1899 s 33 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 28 bind Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketaellingen den 1 Februar 1906 Kobenhavn 1908 s 12 EVP Erik V Pedersen Ronne Allinge Jernbane RAJ Danmarks genforeningssten Allinge Sandvig Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 63 bind 1 haefte Folkemaengden 1 Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1921 s 2 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 76 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1927 s 2 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 86 bind 2 haefte Folkemaengden 5 November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1931 s 163 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 101 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1936 s 164 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 113 bind 3 haefte Folkemaengden 5 November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1941 s 115 Danmarks Statistik Statistisk Tabelvaerk 5 rk litra A nr 20 Folketaellingen i Kongeriget Danmark den 5 November 1930 Kobenhavn 1935 s 137 Statistiske Undersogelser Nr 10 Folketal areal og klima 1901 60 Kobenhavn 1964 s 65 Statistiske Meddelelser 1968 3 Folkemaengden 27 september 1965 og Danmarks administrative inddeling Kobenhavn 1968 s 125 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 5 august 2018 Hentet 4 august 2018 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 5 august 2018 Hentet 4 august 2018 Eksterne kilder henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Allinge Sandvig Allinge Sandvig pa Den Digitale Byport fra Dansk Center for Byhistorie Allinge Sandvig i J P Trap Kongeriget Danmark udarbejdet af H Weitemeyer 3 udgave 3 bind 1899 SDFE kortviser Hoje malebordsblade 1842 1899 og lave malebordsblade 1901 1971 Rosenquist Ulla Havnebyer og fiskerlejer Bornholms kystkultur Bornholms turistrad 1991 side 40 41 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Allinge Sandvig amp oldid 11019703