www.wikidata.da-dk.nina.az

P A Alberti Peter Adler Alberti født 10 juni 1851 i København 1 2 3 4 5 død 14 juni 1932 sammesteds 2 6 var en dansk jur

P.A. Alberti

Peter Adler Alberti (født 10. juni 1851 i København, død 14. juni 1932 sammesteds) var en dansk jurist og justitsminister, som især er kendt for at have begået underslæb, mens han sad som minister.

P.A. Alberti

Personlig information
Født 10. juni 1851
København, Danmark
Død 14. juni 1932 (81 år)
København, Danmark
Gravsted Assistens Kirkegård
Politisk parti Venstrereformpartiet
Far Carl Christian Alberti
Søskende Sophie Alberti
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Advokat, politiker
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Uddannelse og indtræden i politik Rediger

P.A. Alberti var søn af Venstrepolitikeren Carl Christian Alberti og lillebror til kvindesagsforkæmperen Sophie Alberti. Han blev student fra Borgerdydskolen i København 1868, cand.jur. i 1873 og nedsatte sig som sagfører, først på faderens kontor. 1876 blev han overrets- og 1881 højesteretssagfører. 1887 blev han faderens suppleant i bestyrelsen for Den sjællandske Bondestands Sparekasse og dermed hans naturlige arvtager som formand i 1890.

Via faderens netværk havde Alberti nem adgang til Venstrepartiets politikere og til den sjællandske bondestand. Han var dog næppe en populær person, og allerede som sagfører fik han et dårligt ry på grund af sin store spillelyst. Han drev desuden suspekte byggespekulationer i ejendomme på Nørrebro og blev regnet for en hård hund, når det gjaldt pengesager. Allerede før 1887 havde Alberti opbrugt hele sin mødrene arv.

Inden for Venstre blev han anset for en midterpolitiker eller for hældende til højre, og det var ikke uden modstand inden for sparekassen, da han 1887 på forslag af faderen blev dennes stedfortræder. Efter C.C. Albertis død blev han valgt til formand med tre fjerdedels flertal.

I 1888 grundlagde han Sjællands (senere Østifternes) Brandforsikring for mindre Landbygninger og blev dens første formand indtil 1891 og fik ligeledes 1888 grundlagt Danske Landmænds Smøreksport-Forening, hvis ledelse han senere varetog, og vandt ved sin del i disse tre institutioner stor indflydelse i bondestanden. Samtidig var især den sidste virksomhed indbringende og gav Alberti en kapital, som han fra 1891 bl.a. investerede i guldmineaktier. Allerede på dette tidspunkt vakte H.J. Dønnergaards optræden mod Albertis regnskabsaflæggelse i 1889 en mistanke mod Alberti, der dog ikke rodfæstede sig.

Han gik nu ind i politik for Venstre og blev valgt til Folketinget ved i 1892 i Køgekredsen at slå den berømte Viggo Hørup, som havde haft sædet i 16 år. Senere vidste Alberti også at hævde denne kreds for sig trods heftig modstand fra radikal og socialdemokratisk side. Han gik især til valg på "at sætte en Bom for Socialismen", og hans ry blandt vælgerbefolkningen blev stadigt bedre.

For at styrke sin politiske stilling oprettede han 1892 et dagblad, Dannebrog, der blev et organ for Det Moderate Venstre. I Folketinget sluttede han sig straks til denne gruppe og var med at forberede det politiske forlig med Højre, men trak sig i sidste øjeblik svigefuldt tilbage, da vedtagelsen forestod april 1894, og rettede i de følgende endog meget skarpe angreb på gruppens leder Frede Bojsen. I 1895 var han med til at danne Venstrereformpartiet og blev én af dets ledere. Han blev medlem af Finansudvalget samt andre vigtige udvalg og fik derigennem stor indflydelse på lovgivningen. Han støttede regeringen Reedtz-Thott, tog ivrig del i arbejdet for de ny skattelove og for tiendens afløsning, og var 1900 hovedophavsmanden til, at Andreas Peschcke Køedts liberale toldlovforslag strandede, da det ellers syntes sejren nær.

Justitsminister Rediger

Peter Adler Alberti

Allerede inden Systemskiftet havde Alberti aftalt med J.C. Christensen og Christopher Hage, at de skulle indtræde som ministre i den første Venstreregering. Det skete så i 1901; han blev justitsminister i den nye regering og forblev i denne stilling 1905 ved Venstreministeriets omdannelse. Han modsatte sig ikke Hørups indtræden i regeringen.

Albertis gode evner kom nu for dagens lys, nemlig handlekraft og en ubureaukratisk evne til at se kernen i en sag, men samtidig blev disse egenskaber fulgt af stor hensynsløshed over for sager og personer, der mishagede ham. Det bedste eksempel er hans sammenstød med Sundhedskollegiet 1906-07, der førte til, at Kollegiet trådte tilbage. I sin forvaltning viste han stor lyst til at bryde med overleverede regler og indgroede sædvaner samt til at følge sit fri skøn. Der faldt derfor et stærkt skær af vilkårlighed over hans styrelse. Som taler var han uforfærdet i forsvar og ubarmhjertig i angreb.

Han knyttede særlig sit navn til udviklingen af Islands statsretlige selvstændighed 1903, til loven om forbrydersker og forsømte børn og tillægget til Straffeloven (den såkaldte pryglelov) 1905, samt til den såkaldte Oktoberlov om afskaffelsen af den offentlige prostitution 1906, endvidere til lovene om bekæmpelse af tuberkulosen 1905. Ligeledes tog han virksom del i arbejdet for retsplejens omordning med offentlighed, mundtlighed og nævninger. Han huskes måske især for indførelsen af pryglestraf for volds- og seksualforbrydelser i 1905. Mænd mellem 15 og 55 år, som havde øvet voldtægt eller vold mod sagesløse, eller havde været utérlige mod små piger, skulle straffes med indtil 27 slag på "sædet" med en stok. Pryglestraffen blev igen ophævet i 1911. Især denne lov cementerede Albertis ry som regeringens mest konservative medlem.

Han gennemførte også tre automobillove (1903-08), helligdagsloven 1904, børneloven 1905, kødkontrolloven 1906 og flere love om kvinders og børns retsstilling 1908.

Efterhånden blev han udsat for stærk kritik for at misbruge sin myndighed til at skaffe sig personlige fordele. 1907-08 rejste Frederik Borgbjerg og L.V. Birck i Rigsdagen gentagne klager over hans forvaltning med nærgående beskyldninger for, at han misbrugte sin myndighed til at skaffe sig personlige fordele, men han tilbageviste dem med stor snilde, skønt de i virkeligheden var vel begrundede. Dog svækkedes derved hans stilling som minister, og hans embedsfæller ønskede hans afgang.

I bankkredse vidste man desuden besked om suspekte transaktioner med sparekassens obligationer. J.C. Christensen forsvarede Alberti i god tro og lånte på hans anmodning i maj 1908, da han var fungerende finansminister, sparekassen 1½ mio. kr. af statskassen, for at den kunne undgå et bankstormløb.

Da han i maj 1908 havde fået loven om rettens pleje vedtaget i Rigsdagen og således løst den sidste store opgave, der endnu påhvilede ham, tog han 24. juli, netop 7 års dagen for sin udnævnelse til justitsminister, afsked som sådan og hædredes med titlen som gehejmekonferensråd. Endnu 3. september havde han den dristighed at overvære Det Kongelige Skydeselskabs fugleskydning som i sine fulde velmagtsdage. Og året forinden havde han ladet slotsarkitekten Thorvald Jørgensen opføre sig en stor sommervilla i Rungsted Kyst.

Melder sig som bedrager Rediger

Pressen havde dog ikke glemt Alberti, og især dagbladet Politiken fortsatte skriverierne om økonomisk urent trav i sparekassen. Den 8. september 1908 gav Alberti op og meldte sig på Københavns Domhus som bedrager. Alberti kendte sig her skyldig i underslæb og dokumentfalsk over for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse for et beløb på 15 millioner kroner, ca. halvdelen af bankens kapital. Det svarer til omkring 8-900 millioner i 2010-kroner. Han havde i henved en snes år, altså næsten i hele forvaltningsperioden, brugt af de betroede midler til at foretage vilde børsspekulationer, f.eks. i guldmineaktier.

Omkring 1. august havde Privatbanken konstateret store uregelmæssigheder i sparekassens regnskab, hvoraf der bl.a. fremgik obligationer, som banken vidste var solgt på foranledning af Alberti. Netop det fortsatte pres fra bl.a. redaktør Ove Rode på Politiken var med til at trække denne viden frem i lyset. Albertis egen henvendelse til politiet kom kun ganske kort inden han ville være blevet afsløret.

Et halvt år inden afsløringen havde statsrevisorene været på uanmeldt besøg i justitsministeriet for at se på regnskabsbøgerne i Albertis aflåste pengeskab. Han hidsede sig op over, at hans ære blev krænket ved en sådan mistillid til en mand i hans stilling. Da den ene revisor insisterede på at se bøgerne, rakte Alberti ham nøglen til pengeskabet, og sagde som sandt var: "Mine herrer, hvis De åbner dette skab nu, er jeg ikke landets justitsminister længere!" Det skræmte dem alligevel, og bukkende trak de sig ud af hans kontor.

Efterdønninger Rediger

Skandalen var enorm og fik vidtrækkende politiske konsekvenser. Det var kun kort tid siden Alberti var trådt tilbage som justitsminister og forbrydelsen var sket gennem hans tid som minister. Ligeledes havde den nye konge Frederik 8. tildelt Alberti en række æresbevisninger på foranledning af J.C. Christensen og kongen har formentlig følt sig misbrugt og vildledt. Dermed var sagen ikke mere ubetydelig for regeringen og J.C. Christensen. J.C. Christensen måtte derfor træde tilbage og overlade embedet til Niels Neergaard i oktober 1908.

Den 17. december 1910 blev Alberti idømt otte års tugthus og sad fra 1910 til 1912 i Horsens Statsfængsel og fra 30. august 1912 til 1917 i Vridsløselille Statsfængsel. Han blev benådet for resten af straffen. Mens han afsonede straffen, gjorde han brug af en rettighed han som justitsminister selv havde indført: Retten til at gå med en hætte, der skjulte fangens ansigt, så han forblev anonym for alle andre. Men da Alberti selv var den eneste, der nogensinde benyttede sig af rettigheden, vidste de andre fanger straks de så manden med hætte på – at der kom Alberti.

Alberti var blevet Ridder af Dannebrog 1902, Dannebrogsmand 1903, Kommandør af 2. grad 1904 og af 1. grad 1906. Efter dommen i 1910 blev han frataget ordenen og sine ærestitler.

De overhørte advarsler førte til en rigsretssag mod ministrene J.C. Christensen og Sigurd Berg, hvor kun Berg fik en mindre dom (bødestraf).

Efter sin fængselsstraf arbejdede Alberti som kontorist. Han døde i 1932 efter at være blevet påkørt af en sporvogn på Nørrebrogade.

Privatliv Rediger

Vilhelm Hammershøi, Portræt af fru Thora Bendix (Anne Victoria, f. Sundberg), 18196, Statens Museum for Kunst.

Alberti var gift to gange. Første gang ægtede han 6. oktober 1876 i Holmens Kirke Eugenie Møller (24. april 1857 i København – 7. april 1929 sst.), datter af grosserer, dampskibsekspeditør Niels Møller (1827-1883) og Caroline Nicoline Marie Soelberg (1835-1878). Ægteskabet blev opløst 1898; hun blev gift med kgl. kammersanger Peter Cornelius. Anden gang ægtede Alberti 14. juni 1906 i Vor Frue Kirke Anna Victoria (Thora) Bendix, f. Sundberg, før og efter gift med kgl. kapelmusikus Fritz Bendix. Dette ægteskab blev opløst 1909.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Sammensværgelsesteori Rediger

Både professor L.V. Birck og siden Lorenz Christensen hævdede, at Alberti var jøde, og at dette påvirkede hans handlinger som politiker og forbryder.

Albertis mor, Albertine Sophie Frederikke Westergaard (1814-1901), var datter af Niels Nielsen Westergaard (1772-1835) og Sophie Magdalene Nyeborg Salomonsen (1785-1850), som var datter af jøden, lysestøber og tehandler Marcus Salomonsen (1723-1796) fra Nyborg, der efter sin dåb den 18. oktober 1769 i Holmens Kirke førte navnet Ludvig Jørgen Nyeborg og 9. maj 1774 blev gift med Frederikke Josepha Aagaard (1749-1805, som formentlig ikke var jøde - måske efterkommer af hørkræmmer i København Ole Hansen Aagaard (1689-1749)?).

Referencer Rediger

  1. ^ "Vielser". kirkebog Vor Frue Kirke (København). 1904-1908. s. 95.
  2. ^ "Døde Mandkøn". kirkebog Sankt Johannes Kirke (København). 1930-1946. s. 78.
  3. ^ Politiets Registerblade. Københavns Stadsarkiv. 1. maj 1891. Station 1-9, Efternavne A og D minus Andersen. Filmrulle 002a. Registerblad 2510. ID 1493766.
  4. Folketælling. 1921. København, Gl. Kongevej 141-2tv.
  5. Folketælling. 1930. København, Fælledvej 10-1tv.
  6. P.A. Alberti på gravsted.dk
  7. "Dansk storsvindlers pragtpalæ sat til salg", Business.dk, 21. januar 2011.
  8. www.thuejk.dk Inflationsudregner
  9. Johannes Møllehave: Replikker og pointer (s. 96), forlaget Lindhardt og Ringhof, 1984, ISBN 87-7560-679-8
  10. Johannes Møllehave: Replikker og pointer (s. 96)
  11. "Vielser". kirkebog Holmens kirke. 1870-1879. 1876. s. 221.
  12. Lorenz Christensen, Det tredie Ting, bind 2, Dansk Bogkreds 1943, s. 325.
    Albertis Bedstemoder paa mødrene Side, Sophie Magdalene Nyeborg, var Halvjødinde, Datter af Marcus Salomonsen, der efter Daaben den 18. 10. 1769 i Holmens Kirke førte Navnet Ludvig Jørgen Nyeborg og 1774 blev gift med Frederikke Aagaard. Han selv var altsaa Ottendedels-Jøde, Fætter til Nationaløkonomen, Prof. Dr. polit. jur. Harald Westergaard, som paa samme Maade havde en lille Draabe Jødeblod i Aarerne. Jvf. Stamtavlen Salomonsen, S. 121.
  13. . Arkiveret fra originalen 22. februar 2014. Hentet 6. februar 2014.
  14. Geni.com

Kilder og eksterne henvisninger Rediger

Efterfulgte:
Carl Goos 		Justitsminister
24. juli 1901 - 24. juli 1908 		Efterfulgtes af:
Svend Høgsbro
Efterfulgte:
Carl Goos 		Minister for Island
24. juli 1901 - 1. februar 1904 		Efterfulgtes af:
Embede nedlagt
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Peter Adler Alberti fodt 10 juni 1851 i Kobenhavn 1 2 3 4 5 dod 14 juni 1932 sammesteds 2 6 var en dansk jurist og justitsminister som isaer er kendt for at have begaet underslaeb mens han sad som minister P A AlbertiPersonlig informationFodt10 juni1851 Kobenhavn DanmarkDod14 juni1932 81 ar Kobenhavn DanmarkGravstedAssistens KirkegardPolitisk partiVenstrereformpartietFarCarl Christian AlbertiSoskendeSophie AlbertiUddannelse og virkeBeskaeftigelseAdvokat politikerInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Uddannelse og indtraeden i politik 2 Justitsminister 3 Melder sig som bedrager 4 Efterdonninger 5 Privatliv 6 Sammensvaergelsesteori 7 Referencer 8 Kilder og eksterne henvisningerUddannelse og indtraeden i politik RedigerP A Alberti var son af Venstrepolitikeren Carl Christian Alberti og lillebror til kvindesagsforkaemperen Sophie Alberti Han blev student fra Borgerdydskolen i Kobenhavn 1868 cand jur i 1873 og nedsatte sig som sagforer forst pa faderens kontor 1876 blev han overrets og 1881 hojesteretssagforer 1887 blev han faderens suppleant i bestyrelsen for Den sjaellandske Bondestands Sparekasse og dermed hans naturlige arvtager som formand i 1890 Via faderens netvaerk havde Alberti nem adgang til Venstrepartiets politikere og til den sjaellandske bondestand Han var dog naeppe en populaer person og allerede som sagforer fik han et darligt ry pa grund af sin store spillelyst Han drev desuden suspekte byggespekulationer i ejendomme pa Norrebro og blev regnet for en hard hund nar det gjaldt pengesager Allerede for 1887 havde Alberti opbrugt hele sin modrene arv Inden for Venstre blev han anset for en midterpolitiker eller for haeldende til hojre og det var ikke uden modstand inden for sparekassen da han 1887 pa forslag af faderen blev dennes stedfortraeder Efter C C Albertis dod blev han valgt til formand med tre fjerdedels flertal I 1888 grundlagde han Sjaellands senere Ostifternes Brandforsikring for mindre Landbygninger og blev dens forste formand indtil 1891 og fik ligeledes 1888 grundlagt Danske Landmaends Smoreksport Forening hvis ledelse han senere varetog og vandt ved sin del i disse tre institutioner stor indflydelse i bondestanden Samtidig var isaer den sidste virksomhed indbringende og gav Alberti en kapital som han fra 1891 bl a investerede i guldmineaktier Allerede pa dette tidspunkt vakte H J Donnergaards optraeden mod Albertis regnskabsaflaeggelse i 1889 en mistanke mod Alberti der dog ikke rodfaestede sig Han gik nu ind i politik for Venstre og blev valgt til Folketinget ved i 1892 i Kogekredsen at sla den beromte Viggo Horup som havde haft saedet i 16 ar Senere vidste Alberti ogsa at haevde denne kreds for sig trods heftig modstand fra radikal og socialdemokratisk side Han gik isaer til valg pa at saette en Bom for Socialismen og hans ry blandt vaelgerbefolkningen blev stadigt bedre For at styrke sin politiske stilling oprettede han 1892 et dagblad Dannebrog der blev et organ for Det Moderate Venstre I Folketinget sluttede han sig straks til denne gruppe og var med at forberede det politiske forlig med Hojre men trak sig i sidste ojeblik svigefuldt tilbage da vedtagelsen forestod april 1894 og rettede i de folgende endog meget skarpe angreb pa gruppens leder Frede Bojsen I 1895 var han med til at danne Venstrereformpartiet og blev en af dets ledere Han blev medlem af Finansudvalget samt andre vigtige udvalg og fik derigennem stor indflydelse pa lovgivningen Han stottede regeringen Reedtz Thott tog ivrig del i arbejdet for de ny skattelove og for tiendens aflosning og var 1900 hovedophavsmanden til at Andreas Peschcke Koedts liberale toldlovforslag strandede da det ellers syntes sejren naer Justitsminister Rediger nbsp Peter Adler AlbertiAllerede inden Systemskiftet havde Alberti aftalt med J C Christensen og Christopher Hage at de skulle indtraede som ministre i den forste Venstreregering Det skete sa i 1901 han blev justitsminister i den nye regering og forblev i denne stilling 1905 ved Venstreministeriets omdannelse Han modsatte sig ikke Horups indtraeden i regeringen Albertis gode evner kom nu for dagens lys nemlig handlekraft og en ubureaukratisk evne til at se kernen i en sag men samtidig blev disse egenskaber fulgt af stor hensynsloshed over for sager og personer der mishagede ham Det bedste eksempel er hans sammenstod med Sundhedskollegiet 1906 07 der forte til at Kollegiet tradte tilbage I sin forvaltning viste han stor lyst til at bryde med overleverede regler og indgroede saedvaner samt til at folge sit fri skon Der faldt derfor et staerkt skaer af vilkarlighed over hans styrelse Som taler var han uforfaerdet i forsvar og ubarmhjertig i angreb Han knyttede saerlig sit navn til udviklingen af Islands statsretlige selvstaendighed 1903 til loven om forbrydersker og forsomte born og tillaegget til Straffeloven den sakaldte pryglelov 1905 samt til den sakaldte Oktoberlov om afskaffelsen af den offentlige prostitution 1906 endvidere til lovene om bekaempelse af tuberkulosen 1905 Ligeledes tog han virksom del i arbejdet for retsplejens omordning med offentlighed mundtlighed og naevninger Han huskes maske isaer for indforelsen af pryglestraf for volds og seksualforbrydelser i 1905 Maend mellem 15 og 55 ar som havde ovet voldtaegt eller vold mod sageslose eller havde vaeret uterlige mod sma piger skulle straffes med indtil 27 slag pa saedet med en stok Pryglestraffen blev igen ophaevet i 1911 Isaer denne lov cementerede Albertis ry som regeringens mest konservative medlem Han gennemforte ogsa tre automobillove 1903 08 helligdagsloven 1904 borneloven 1905 kodkontrolloven 1906 og flere love om kvinders og borns retsstilling 1908 Efterhanden blev han udsat for staerk kritik for at misbruge sin myndighed til at skaffe sig personlige fordele 1907 08 rejste Frederik Borgbjerg og L V Birck i Rigsdagen gentagne klager over hans forvaltning med naergaende beskyldninger for at han misbrugte sin myndighed til at skaffe sig personlige fordele men han tilbageviste dem med stor snilde skont de i virkeligheden var vel begrundede Dog svaekkedes derved hans stilling som minister og hans embedsfaeller onskede hans afgang I bankkredse vidste man desuden besked om suspekte transaktioner med sparekassens obligationer J C Christensen forsvarede Alberti i god tro og lante pa hans anmodning i maj 1908 da han var fungerende finansminister sparekassen 1 mio kr af statskassen for at den kunne undga et bankstormlob Da han i maj 1908 havde faet loven om rettens pleje vedtaget i Rigsdagen og saledes lost den sidste store opgave der endnu pahvilede ham tog han 24 juli netop 7 ars dagen for sin udnaevnelse til justitsminister afsked som sadan og haedredes med titlen som gehejmekonferensrad Endnu 3 september havde han den dristighed at overvaere Det Kongelige Skydeselskabs fugleskydning som i sine fulde velmagtsdage Og aret forinden havde han ladet slotsarkitekten Thorvald Jorgensen opfore sig en stor sommervilla i Rungsted Kyst 7 Melder sig som bedrager RedigerPressen havde dog ikke glemt Alberti og isaer dagbladet Politiken fortsatte skriverierne om okonomisk urent trav i sparekassen Den 8 september 1908 gav Alberti op og meldte sig pa Kobenhavns Domhus som bedrager Alberti kendte sig her skyldig i underslaeb og dokumentfalsk over for Den Sjaellandske Bondestands Sparekasse for et belob pa 15 millioner kroner ca halvdelen af bankens kapital Det svarer til omkring 8 900 millioner i 2010 kroner 8 Han havde i henved en snes ar altsa naesten i hele forvaltningsperioden brugt af de betroede midler til at foretage vilde borsspekulationer f eks i guldmineaktier Omkring 1 august havde Privatbanken konstateret store uregelmaessigheder i sparekassens regnskab hvoraf der bl a fremgik obligationer som banken vidste var solgt pa foranledning af Alberti Netop det fortsatte pres fra bl a redaktor Ove Rode pa Politiken var med til at traekke denne viden frem i lyset Albertis egen henvendelse til politiet kom kun ganske kort inden han ville vaere blevet afsloret Et halvt ar inden afsloringen havde statsrevisorene vaeret pa uanmeldt besog i justitsministeriet for at se pa regnskabsbogerne i Albertis aflaste pengeskab Han hidsede sig op over at hans aere blev kraenket ved en sadan mistillid til en mand i hans stilling Da den ene revisor insisterede pa at se bogerne rakte Alberti ham noglen til pengeskabet og sagde som sandt var Mine herrer hvis De abner dette skab nu er jeg ikke landets justitsminister laengere Det skraemte dem alligevel og bukkende trak de sig ud af hans kontor 9 Efterdonninger RedigerSkandalen var enorm og fik vidtraekkende politiske konsekvenser Det var kun kort tid siden Alberti var tradt tilbage som justitsminister og forbrydelsen var sket gennem hans tid som minister Ligeledes havde den nye konge Frederik 8 tildelt Alberti en raekke aeresbevisninger pa foranledning af J C Christensen og kongen har formentlig folt sig misbrugt og vildledt Dermed var sagen ikke mere ubetydelig for regeringen og J C Christensen J C Christensen matte derfor traede tilbage og overlade embedet til Niels Neergaard i oktober 1908 Den 17 december 1910 blev Alberti idomt otte ars tugthus og sad fra 1910 til 1912 i Horsens Statsfaengsel og fra 30 august 1912 til 1917 i Vridsloselille Statsfaengsel Han blev benadet for resten af straffen Mens han afsonede straffen gjorde han brug af en rettighed han som justitsminister selv havde indfort Retten til at ga med en haette der skjulte fangens ansigt sa han forblev anonym for alle andre Men da Alberti selv var den eneste der nogensinde benyttede sig af rettigheden vidste de andre fanger straks de sa manden med haette pa at der kom Alberti 10 Alberti var blevet Ridder af Dannebrog 1902 Dannebrogsmand 1903 Kommandor af 2 grad 1904 og af 1 grad 1906 Efter dommen i 1910 blev han frataget ordenen og sine aerestitler De overhorte advarsler forte til en rigsretssag mod ministrene J C Christensen og Sigurd Berg hvor kun Berg fik en mindre dom bodestraf Efter sin faengselsstraf arbejdede Alberti som kontorist Han dode i 1932 2 efter at vaere blevet pakort af en sporvogn pa Norrebrogade Privatliv Rediger nbsp Vilhelm Hammershoi Portraet af fru Thora Bendix Anne Victoria f Sundberg 18196 Statens Museum for Kunst Alberti var gift to gange Forste gang aegtede han 6 oktober 1876 i Holmens Kirke Eugenie Moller 3 11 24 april 1857 i Kobenhavn 7 april 1929 sst datter af grosserer dampskibsekspeditor Niels Moller 1827 1883 og Caroline Nicoline Marie Soelberg 1835 1878 AEgteskabet blev oplost 1898 hun blev gift med kgl kammersanger Peter Cornelius Anden gang aegtede Alberti 14 juni 1906 i Vor Frue Kirke Anna Victoria Thora Bendix f Sundberg 1 3 for og efter gift med kgl kapelmusikus Fritz Bendix Dette aegteskab blev oplost 1909 Han er begravet pa Assistens Kirkegard 2 Sammensvaergelsesteori RedigerBade professor L V Birck og siden Lorenz Christensen haevdede at Alberti var jode og at dette pavirkede hans handlinger som politiker og forbryder 12 Albertis mor Albertine Sophie Frederikke Westergaard 1814 1901 var datter af Niels Nielsen Westergaard 1772 1835 og Sophie Magdalene Nyeborg Salomonsen 1785 1850 som var datter af joden lysestober og tehandler Marcus Salomonsen 1723 1796 fra Nyborg der efter sin dab den 18 oktober 1769 i Holmens Kirke forte navnet Ludvig Jorgen Nyeborg og 9 maj 1774 blev gift med Frederikke Josepha Aagaard 1749 1805 som formentlig ikke var jode maske efterkommer af horkraemmer i Kobenhavn Ole Hansen Aagaard 1689 1749 13 14 Referencer Rediger a b Vielser kirkebog Vor Frue Kirke Kobenhavn 1904 1908 s 95 a b c d Dode Mandkon kirkebog Sankt Johannes Kirke Kobenhavn 1930 1946 s 78 a b c Politiets Registerblade Kobenhavns Stadsarkiv 1 maj 1891 Station 1 9 Efternavne A og D minus Andersen Filmrulle 002a Registerblad 2510 ID 1493766 Folketaelling 1921 Kobenhavn Gl Kongevej 141 2tv Folketaelling 1930 Kobenhavn Faelledvej 10 1tv P A Alberti pa gravsted dk Dansk storsvindlers pragtpalae sat til salg Business dk 21 januar 2011 www thuejk dk Inflationsudregner Johannes Mollehave Replikker og pointer s 96 forlaget Lindhardt og Ringhof 1984 ISBN 87 7560 679 8 Johannes Mollehave Replikker og pointer s 96 Vielser kirkebog Holmens kirke 1870 1879 1876 s 221 Lorenz Christensen Det tredie Ting bind 2 Dansk Bogkreds 1943 s 325 nbsp Albertis Bedstemoder paa modrene Side Sophie Magdalene Nyeborg var Halvjodinde Datter af Marcus Salomonsen der efter Daaben den 18 10 1769 i Holmens Kirke forte Navnet Ludvig Jorgen Nyeborg og 1774 blev gift med Frederikke Aagaard Han selv var altsaa Ottendedels Jode Faetter til Nationalokonomen Prof Dr polit jur Harald Westergaard som paa samme Maade havde en lille Draabe Jodeblod i Aarerne Jvf Stamtavlen Salomonsen S 121 nbsp Slaegtsside Arkiveret fra originalen 22 februar 2014 Hentet 6 februar 2014 Geni comKilder og eksterne henvisninger RedigerDansk Biografisk Leksikons 2 udgave bind 1 1933 forfattet af Povl Engelstoft og 3 udgave 1979 84 indgar i SDE Alberti Peter Adler i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 Nils Arne Sorensen Alberti Gads historieleksikon 4 udg 2009 s 16 Henrik Larsen Alberti katastrofen Politisk Revy 1996 ISBN 87 7378 156 8 Hans Lyngby Jepsen Storbedrageren Alberti Gyldendal 1987 ISBN 87 00 08294 5 Kaare R Skou Magtens forblaendelse hvordan justitsminister P A Alberti endte som danmarkshistoriens storste svindler People s Press 2016 ISBN 9788771801910 Sven Thorsen De danske ministerier 1901 1929 Kobenhavn Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1972 Knud Thestrup Alberti Schonberg 1979 ISBN 87 570 1068 4 Peter Adler Alberti dansk politiker og justitsminister pa gravsted dkEfterfulgte Carl Goos Justitsminister24 juli 1901 24 juli 1908 Efterfulgtes af Svend HogsbroEfterfulgte Carl Goos Minister for Island24 juli 1901 1 februar 1904 Efterfulgtes af Embede nedlagt Hentet fra https da wikipedia org w index php title P A Alberti amp oldid 11309397