www.wikidata.da-dk.nina.az

Humle plante Humle Humulus lupulus er en slyngende urt med op til 6 meter lange ru stængler Humle vokser i Danmark som f

Humle (plante)

Humle (Humulus lupulus) er en slyngende urt med op til 6 meter lange ru stængler. Humle vokser i Danmark som forvildet i ellesumpe og skovbryn.

Humle
Humle slyngende gennem en kinesisk ene.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Rosales (Rosen-ordenen)
Familie Cannabaceae (Hamp-familien)
Slægt Humulus (Humle)
Art H. lupulus
Videnskabeligt artsnavn
Humulus lupulus
L.
Hjælp til læsning af taksobokse
Dyrkning af humle i Ystad i Sverige, 2017.

Hunblomsterne sidder i kogleagtige stande ("humlekopper"), der er tæt besat med duftende lupulinkirtler. Humlen har været anvendt som krydderi til gærede drikke i mange århundreder. Helt tilbage i middelalderen anvendtes humle i brygningen af mjød.

Beskrivelse Rediger

Humle er en lian med hurtig, urteagtig vækstform. Barken er først grøn (sjældnere: rød), senere gråbrun. Skuddene er tæt besat med fine kroge, som planten hager sig fast med. Knopperne er lysegrønne og sidder modsat.

Bladene er håndlappede eller fligede med takket kant. Begge sider er lysegrønne og meget ru. Planten har han- og hunblomster på forskellige individer. Hanblomsterne sidder som gulgrønne toppe i skudspidsen, mens hunblomsterne sidder i kogleagtige stande ("humlekopper"), der er tæt besat med lupulinkirtler, som giver duften. Frugterne modner i Danmark under gode vækstbetingelser. Rodnettet består af en rigt forgrenet jordstængel med mange, fine siderødder. Højde x bredde og årlig tilvækst: 6 x ? m (600 x ? cm/år).

Voksested Rediger

Indikatorværdier
Humle
L = 7 T = 6 K = 3 F = 8 R = 6 N = 8

Planten vokser vildt i Mellemeuropas løvskove. Den er forvildet hist og her i Danmark. Begge steder gror den i ellesumpe, skovbryn og lysninger på fugtig, kvælstofrig bund.

Dyrkning af humle Rediger

Humle dyrkes flere steder i verden, normalt mellem breddegraderne 35-55 på både den nordlige og sydlige halvkugle. De største og vigtigste humleområder ligger i Bøhmen, Sydtyskland, det sydlige England, det nordvestlige USA, Slovenien, det sydlige Belgien, det nordlige Frankrig og i området omkring Lublin i Polen. Også i New Zealand og på Tasmanien dyrkes humlen. Der skal minimum være 13 dagstimer, for at humlen vokser, og når der er 15-16 dagstimer, fortsætter den med at vokse, indtil antallet af dagstimer falder, hvorefter den begynder at blomstre. Når humlen dyrkes kommercielt, betinges dyrkningen af:

  • Varme somre og kolde vintre.
  • Frugtbar jord.
  • Vand.
  • Ingen skadedyr og sygdomme.
  • Ændringerne i antallet af lystimer i døgnet.

Ved dyrkning af humle bruges wirer til at støtte planten. En wire udspændes vandret over planterne, og derfra er der wirere, som løber lodret ned. Planten vokser op ad den lodrette wire, og de skud som er ønsket, bliver ledt til at vokse med uret rundt om denne. Humle plages af løv, som her bliver fjernet op til en meters højde enten kemisk eller med græssende får i lande som Australien og New Zealand.

Høstning, tørring og pakning Rediger

Høstningen af humlen sker i sensommeren. Humlen skæres i cirka en meters højde, hvorefter den separeres fra den øvre wire. Når humlen er høstet, transporteres den til procesanlægget, hvor den hænges med stænglen opad for at eksponere humlekornene, der plukkes maskinelt. Når blomsterne er høstet, tørres de. De to mest anvendte tørremetoder er dyb-leje-tørring og faldende-leje-tørring. For begge metoder gælder, at de er udviklet med henblik på at bevare α-syrekoncentrationen.

Ved dyb-leje-tørring køres blomsterne ind på et gulv af trådnet med et rum under. Der blæses opvarmet luft op gennem trådnetsgulvet, hvorved blomsterne tørres. Ved denne metode kan humleblomsterne ligge i op til en meters højde, og efter 8-12 timers tørring her overføres de til en hal og presses til baller.

Ved faldende-leje-tørring tørres blomsterne i et tårn eller en silo inddelt i op til fem etager og med en blæser i bunden. Blomsterne fødes til den øverste etage. Etagerne er opbygget af perforede metalplader, der tillader luft at passere, men tilbageholder blomsterne. Pladerne vipper, hvorved blomsterne risler ned gennem tårnet. Tørringen tager 6-8 timer. Blomsterne bliver kørt på flere transportbånd, hvor de gennemblæses med varm luft.

Humlens smagsstoffer Rediger

Humle indeholder en række smagsstoffer, herunder terpener, svovlholdige stoffer og glykosider, der forekommer i højere koncentrationer i kornene end i blomsterne.

Humlens indehold af resin og lupulin giver den bitre smag. Yderligere indeholder humle mere end 300 forskellige æteriske olier. Olierne giver de citrusagtige, blomstrede og krydrede aromatiske nuancer. Blandt de over 300 forskellige olier er det kun fire, der har afgørende indflydelse på øllets aroma og som især giver smag: myrcen, caryofellen, farnesen og humulen.

Olier Rediger

Blomsterne indeholder en række essentielle olier, som har en aromatisk effekt på øllet. Sammensætningen og koncentrationen af olierne i humlen afhænger af humlesorten samt vækstbetingelser og opbevaring. Indholdet af olier ligger mellem 0,4-2,5 milliliter pr. 100 gram humle. Terpener er ikke-forsæbbare lipider, der både forekommer som lineære og cykliske molekyler. De seks terpener, som humlen indeholder i de højeste koncentrationer, er:

Terpenerne udgør omkring 90 % af olierne i frisk humle. Heraf udgør myrcen, α-humulen og β-caryophyllen op mod 80 % af olierne. Terpenerne er tungtopløselige i vand, og majoriteten koges af eller skylles ud under fermenteringen. Humlesmagen i øl kan tilskrives en række terpener. Stofferne forekommer i lave koncentrationer i øllet og har en sensorisk grænseværdi på få parts per billion (ppb).

Svovlholdige stoffer Rediger

Humle, der sprøjtes med svamepebekæmpelsesmidler, indeholder en række svovlholdige stoffer, der giver en uønsket smag og lugt til øllet, hvoraf de hyppigst forekommende er:

  • Dimethyldisulfid (DMDS)
  • Dimethyltrisulfid (DMTS)
  • Methanthiol

Glykosider Rediger

Humle indeholder en række glykosider. Flere studier har påvist, at en del af humlesmagen stammer fra hydrolyserede derivater af glykosider, der efterfølgende reagerer med en række organiske forbindelser i urten, herunder linalool. Disse reaktioner er ikke fuldt forstået.

Voks og fedt Rediger

Humlekornene indeholder voks og fedtsyrer bestående af steroler og lange karbonkæder. Humlefrø indeholder faste olier, som kan give en harsk bismag. Af den grund anvendes der ofte humle uden frø.

Flavonoider Rediger

Flavonoider er naturligt forekommende stoffer, der giver farve og typisk en bitter smag. De af af humlens flavonoider, som findes i de højeste koncentrationer, er:

  • Xanthohumol
  • Isoxanthohumol
  • Hopein
  • Desmethylxanthohumol

Xanthohumol giver den gule farve, der er i humlekornene, og er det flavonoid, der findes i højest koncentration i humlen og udgør op til 1,5 % af den totale tørvægt. Stoffet er tungtopløseligt i vand og kan ikke ekstraheres ved superkritisk ekstraktion. Til gengæld har xanthohumol en høj opløselighed i ethanol. Under kogningen bliver xanthohumol isomeriseret til isoxanthohumol. Indholdet af de to stoffer vil i øllet henholdsvis være omkring 3 og 1 parts per million (ppm). Ved late hopping vil der være en større mængde xanthohumol i humlen. Hopeinen, 8-prenylnaringenin, findes i lave koncentrationer i frisk humle og dannes ikke enzymatisk, men derimod langsomt ved isomerisering af desmethylxanthohumol.

α- og β-syrer Rediger

α- og β-syrer, der også kaldet humuloner og lupuloner, er en række naturligt forekommende bitterstoffer i humleplanten. Stofferne bidrager med en stor del af humlens bitre smag.

Bitterstoffer i en række humlesorter Rediger

I tabellen herunder fremgår koncentrationen af α-, β-syrer samt humleolier i en række humlesorter. Alle værdier er angivet i %m.

Humlens navn Oprindelsesland α-syre β-syre Humleolier
Aroma-humle ~ ~ ~ ~
Golding England 5.5 2.5 0.7
Fuggle England 4.5 3.7 0.6
Progress England 6.0 2.3 0.6
Whitbread Golding variety England 6.0 2.7 1.0
Hersbrucker Tyskland 4.2 7.0 0.8
Tettnang Tyskland 4.0 6.0 0.8
Spalt Tyskland 4.0 7.0 0.8
Hallertau Tyskland 4.5 6.0 0.8
Willamette USA 6.0 4.0 1.0-1.5
Cascade USA 6.0 5.0 1.0
Mount Hood USA 5.0 4.0 1.0
Strisselspalt Frankrig 4.5 2.0 0.7
British Columbian Bramling Canada 5.0 2.3 0.7
Styrian Golding Slovenien 5.0 2.6 0.8
Saaz Kroatien 3.0 7.0 1.0
Lublin Polen 5.0 1.3 1.0
N.Z. Hallertau New Zealand 7.5 6.0 1.0
α-humle ~ ~ ~ ~
Target England 10.5 5.2 1.3
Yeoman England 10.5 5.1 0.8
Omega England 8.0 3.5 1.0
Northern Brewer Tyskland 8.0 7.0 1.6
Brewers' Gold Tyskland 6.5 6.5 1.4
Rekord Belgien 6.0 6.0 1.0
Galena USA 13.0 8.0 1.2
Nugget USA 13.0 5.0 2.0
Glusters USA 7.0 5.0 0.5
Pride of Ringwood Australien 9.0 1.7 2.0
Super Styrian Slovenien 8.5 2.2 1.0
Green Bullet New Zealand 10.0 7.8 1.3
Pacific Gem New Zealand 12.0 9.2 1.8
Blandet ~ ~ ~ ~
Northdown (seeded) England 8.0 6.0 1.0
Northdown (seedless) England 10.0 6.6 2.0
Challenger (seeded) England 7.0 3.9 0.8
Challenger (seedless) England 9.0 4.5 1.3
Perle Tyskland 6.5 8.0 1.0
HŸller Tyskland 5.5 6.0 1.0
Centemnial USA 10.0 5.0 1.5
Chinook USA 13.0 3.0 2.0

Referencer Rediger

  1. ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  2. I. Hornsey, Brewing, 2nd ed. RSC Publishing, 2013.
  3. ^ P. E. DOE and R. C. MENARY, “Optimization of the Hop Drying Process with Respect to Alpha Acid Content,” p. 16, 1979. [Online]. Available: http://ac.els-cdn.com/0021863479900660/1-s2.0-0021863479900660-main. pdf?\_tid=98d95e3a-b32a-11e3-abde-00000aab0f02\&acdnat=1395648308\ _c74de685abffc3cb1f7b19612ebead66
  4. ^ F. science and technology, Handbook of Brewing, second edi ed., F. G. Priest and G. G. Stewart, Eds. Taylor & Francis Group, 2006.
  5. L.P.Miller, “Terpener,” 2004. [Online]. Available: http://www.biosite.dk/leksikon/ 22. juli 2017 hos Wayback Machine terpener.htm
  6. W. Kalter. D; Thum, B.; Forster, C; black, “invevestigations into hoppy aroma in pilsner beers under variation in thecnological variations,” Monatsschr Brauwiss, vol. 54, p. 199.205, 2001.
  7. D.Goldstein,H.;Ting,P.;Navarro,A.;Ryder,“Water-solublehopflavorprecursers and thair role in beer flavor,” Eur. Brew. Conv., vol. 27, pp. 53–62, 1991.
  8. D. M. Melskens and M. Mø ller, “Flavonoider - de nye vegetabilske antioxidanter,” 2000. [Online]. Available: http://www.netdoktor.dk/sunderaad/ 16. maj 2009 hos Wayback Machine fakta/flavonoider.htm
  9. Verzele de Keukeleire, Chemestry and analysis of hop and beer bitter acids,1991

Se også Rediger

Eksterne henvisninger Rediger


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Humle Humulus lupulus er en slyngende urt med op til 6 meter lange ru staengler Humle vokser i Danmark som forvildet i ellesumpe og skovbryn 1 HumleHumle slyngende gennem en kinesisk ene Videnskabelig klassifikationRigePlantae Planter DivisionMagnoliophyta Daekfroede planter KlasseMagnoliopsida Tokimbladede OrdenRosales Rosen ordenen FamilieCannabaceae Hamp familien SlaegtHumulus Humle ArtH lupulusVidenskabeligt artsnavnHumulus lupulusL Hjaelp til laesning af taksobokseDyrkning af humle i Ystad i Sverige 2017 Hunblomsterne sidder i kogleagtige stande humlekopper der er taet besat med duftende lupulinkirtler Humlen har vaeret anvendt som krydderi til gaerede drikke i mange arhundreder Helt tilbage i middelalderen anvendtes humle i brygningen af mjod Indholdsfortegnelse 1 Beskrivelse 1 1 Voksested 2 Dyrkning af humle 2 1 Hostning torring og pakning 3 Humlens smagsstoffer 3 1 Olier 3 2 Svovlholdige stoffer 3 3 Glykosider 3 4 Voks og fedt 3 5 Flavonoider 3 6 a og b syrer 3 7 Bitterstoffer i en raekke humlesorter 4 Referencer 5 Se ogsa 6 Eksterne henvisningerBeskrivelse RedigerHumle er en lian med hurtig urteagtig vaekstform Barken er forst gron sjaeldnere rod senere grabrun Skuddene er taet besat med fine kroge som planten hager sig fast med Knopperne er lysegronne og sidder modsat Bladene er handlappede eller fligede med takket kant Begge sider er lysegronne og meget ru Planten har han og hunblomster pa forskellige individer Hanblomsterne sidder som gulgronne toppe i skudspidsen mens hunblomsterne sidder i kogleagtige stande humlekopper der er taet besat med lupulinkirtler som giver duften Frugterne modner i Danmark under gode vaekstbetingelser Rodnettet bestar af en rigt forgrenet jordstaengel med mange fine siderodder Hojde x bredde og arlig tilvaekst 6 x m 600 x cm ar 1 Voksested Rediger Indikatorvaerdier HumleL 7 T 6 K 3 F 8 R 6 N 8Planten vokser vildt i Mellemeuropas lovskove Den er forvildet hist og her i Danmark Begge steder gror den i ellesumpe skovbryn og lysninger pa fugtig kvaelstofrig bund 1 Dyrkning af humle RedigerHumle dyrkes flere steder i verden normalt mellem breddegraderne 35 55 pa bade den nordlige og sydlige halvkugle De storste og vigtigste humleomrader ligger i Bohmen Sydtyskland det sydlige England det nordvestlige USA Slovenien det sydlige Belgien det nordlige Frankrig og i omradet omkring Lublin i Polen Ogsa i New Zealand og pa Tasmanien dyrkes humlen Der skal minimum vaere 13 dagstimer for at humlen vokser og nar der er 15 16 dagstimer fortsaetter den med at vokse indtil antallet af dagstimer falder hvorefter den begynder at blomstre Nar humlen dyrkes kommercielt betinges dyrkningen af Varme somre og kolde vintre Frugtbar jord Vand Ingen skadedyr og sygdomme AEndringerne i antallet af lystimer i dognet Ved dyrkning af humle bruges wirer til at stotte planten En wire udspaendes vandret over planterne og derfra er der wirere som lober lodret ned Planten vokser op ad den lodrette wire og de skud som er onsket bliver ledt til at vokse med uret rundt om denne Humle plages af lov som her bliver fjernet op til en meters hojde enten kemisk eller med graessende far i lande som Australien og New Zealand 2 Hostning torring og pakning Rediger Hostningen af humlen sker i sensommeren Humlen skaeres i cirka en meters hojde hvorefter den separeres fra den ovre wire Nar humlen er hostet transporteres den til procesanlaegget hvor den haenges med staenglen opad for at eksponere humlekornene der plukkes maskinelt Nar blomsterne er hostet torres de De to mest anvendte torremetoder er dyb leje torring og faldende leje torring For begge metoder gaelder at de er udviklet med henblik pa at bevare a syrekoncentrationen 3 Ved dyb leje torring kores blomsterne ind pa et gulv af tradnet med et rum under Der blaeses opvarmet luft op gennem tradnetsgulvet hvorved blomsterne torres Ved denne metode kan humleblomsterne ligge i op til en meters hojde og efter 8 12 timers torring her overfores de til en hal og presses til baller 3 Ved faldende leje torring torres blomsterne i et tarn eller en silo inddelt i op til fem etager og med en blaeser i bunden Blomsterne fodes til den overste etage Etagerne er opbygget af perforede metalplader der tillader luft at passere men tilbageholder blomsterne Pladerne vipper hvorved blomsterne risler ned gennem tarnet Torringen tager 6 8 timer Blomsterne bliver kort pa flere transportband hvor de gennemblaeses med varm luft 3 Humlens smagsstoffer RedigerHumle indeholder en raekke smagsstoffer herunder terpener svovlholdige stoffer og glykosider der forekommer i hojere koncentrationer i kornene end i blomsterne Humlens indehold af resin og lupulin giver den bitre smag Yderligere indeholder humle mere end 300 forskellige aeteriske olier Olierne giver de citrusagtige blomstrede og krydrede aromatiske nuancer Blandt de over 300 forskellige olier er det kun fire der har afgorende indflydelse pa ollets aroma og som isaer giver smag myrcen caryofellen farnesen og humulen Olier Rediger Blomsterne indeholder en raekke essentielle olier som har en aromatisk effekt pa ollet Sammensaetningen og koncentrationen af olierne i humlen afhaenger af humlesorten samt vaekstbetingelser og opbevaring Indholdet af olier ligger mellem 0 4 2 5 milliliter pr 100 gram humle 4 Terpener er ikke forsaebbare lipider der bade forekommer som lineaere og cykliske molekyler 5 De seks terpener som humlen indeholder i de hojeste koncentrationer er Myrcen a humulen b caryophyllen b farnesen a selinen b selinenTerpenerne udgor omkring 90 af olierne i frisk humle Heraf udgor myrcen a humulen og b caryophyllen op mod 80 af olierne Terpenerne er tungtoploselige i vand og majoriteten koges af eller skylles ud under fermenteringen Humlesmagen i ol kan tilskrives en raekke terpener Stofferne forekommer i lave koncentrationer i ollet og har en sensorisk graensevaerdi pa fa parts per billion ppb 4 Svovlholdige stoffer Rediger Humle der sprojtes med svamepebekaempelsesmidler indeholder en raekke svovlholdige stoffer der giver en uonsket smag og lugt til ollet hvoraf de hyppigst forekommende er 4 Dimethyldisulfid DMDS Dimethyltrisulfid DMTS MethanthiolGlykosider Rediger Humle indeholder en raekke glykosider Flere studier 6 7 har pavist at en del af humlesmagen stammer fra hydrolyserede derivater af glykosider der efterfolgende reagerer med en raekke organiske forbindelser i urten herunder linalool Disse reaktioner er ikke fuldt forstaet 4 Voks og fedt Rediger Humlekornene indeholder voks og fedtsyrer bestaende af steroler og lange karbonkaeder Humlefro indeholder faste olier som kan give en harsk bismag Af den grund anvendes der ofte humle uden fro 4 Flavonoider Rediger Flavonoider er naturligt forekommende stoffer der giver farve og typisk en bitter smag 8 De af af humlens flavonoider som findes i de hojeste koncentrationer er Xanthohumol Isoxanthohumol Hopein DesmethylxanthohumolXanthohumol giver den gule farve der er i humlekornene og er det flavonoid der findes i hojest koncentration i humlen og udgor op til 1 5 af den totale torvaegt Stoffet er tungtoploseligt i vand og kan ikke ekstraheres ved superkritisk ekstraktion Til gengaeld har xanthohumol en hoj oploselighed i ethanol Under kogningen bliver xanthohumol isomeriseret til isoxanthohumol Indholdet af de to stoffer vil i ollet henholdsvis vaere omkring 3 og 1 parts per million ppm Ved late hopping vil der vaere en storre maengde xanthohumol i humlen Hopeinen 8 prenylnaringenin findes i lave koncentrationer i frisk humle og dannes ikke enzymatisk men derimod langsomt ved isomerisering af desmethylxanthohumol 4 a og b syrer Rediger a og b syrer der ogsa kaldet humuloner og lupuloner er en raekke naturligt forekommende bitterstoffer i humleplanten Stofferne bidrager med en stor del af humlens bitre smag Bitterstoffer i en raekke humlesorter Rediger I tabellen herunder fremgar koncentrationen af a b syrer samt humleolier i en raekke humlesorter Alle vaerdier er angivet i m 9 Humlens navn Oprindelsesland a syre b syre HumleolierAroma humle Golding England 5 5 2 5 0 7Fuggle England 4 5 3 7 0 6Progress England 6 0 2 3 0 6Whitbread Golding variety England 6 0 2 7 1 0Hersbrucker Tyskland 4 2 7 0 0 8Tettnang Tyskland 4 0 6 0 0 8Spalt Tyskland 4 0 7 0 0 8Hallertau Tyskland 4 5 6 0 0 8Willamette USA 6 0 4 0 1 0 1 5Cascade USA 6 0 5 0 1 0Mount Hood USA 5 0 4 0 1 0Strisselspalt Frankrig 4 5 2 0 0 7British Columbian Bramling Canada 5 0 2 3 0 7Styrian Golding Slovenien 5 0 2 6 0 8Saaz Kroatien 3 0 7 0 1 0Lublin Polen 5 0 1 3 1 0N Z Hallertau New Zealand 7 5 6 0 1 0a humle Target England 10 5 5 2 1 3Yeoman England 10 5 5 1 0 8Omega England 8 0 3 5 1 0Northern Brewer Tyskland 8 0 7 0 1 6Brewers Gold Tyskland 6 5 6 5 1 4Rekord Belgien 6 0 6 0 1 0Galena USA 13 0 8 0 1 2Nugget USA 13 0 5 0 2 0Glusters USA 7 0 5 0 0 5Pride of Ringwood Australien 9 0 1 7 2 0Super Styrian Slovenien 8 5 2 2 1 0Green Bullet New Zealand 10 0 7 8 1 3Pacific Gem New Zealand 12 0 9 2 1 8Blandet Northdown seeded England 8 0 6 0 1 0Northdown seedless England 10 0 6 6 2 0Challenger seeded England 7 0 3 9 0 8Challenger seedless England 9 0 4 5 1 3Perle Tyskland 6 5 8 0 1 0HŸller Tyskland 5 5 6 0 1 0Centemnial USA 10 0 5 0 1 5Chinook USA 13 0 3 0 2 0Referencer Rediger a b c Signe Frederiksen et al Dansk flora 2 udgave Gyldendal 2012 ISBN 8702112191 I Hornsey Brewing 2nd ed RSC Publishing 2013 a b c P E DOE and R C MENARY Optimization of the Hop Drying Process with Respect to Alpha Acid Content p 16 1979 Online Available http ac els cdn com 0021863479900660 1 s2 0 0021863479900660 main pdf tid 98d95e3a b32a 11e3 abde 00000aab0f02 amp acdnat 1395648308 c74de685abffc3cb1f7b19612ebead66 a b c d e f F science and technology Handbook of Brewing second edi ed F G Priest and G G Stewart Eds Taylor amp Francis Group 2006 L P Miller Terpener 2004 Online Available http www biosite dk leksikon Arkiveret 22 juli 2017 hos Wayback Machine terpener htm W Kalter D Thum B Forster C black invevestigations into hoppy aroma in pilsner beers under variation in thecnological variations Monatsschr Brauwiss vol 54 p 199 205 2001 D Goldstein H Ting P Navarro A Ryder Water solublehopflavorprecursers and thair role in beer flavor Eur Brew Conv vol 27 pp 53 62 1991 D M Melskens and M Mo ller Flavonoider de nye vegetabilske antioxidanter 2000 Online Available http www netdoktor dk sunderaad Arkiveret 16 maj 2009 hos Wayback Machine fakta flavonoider htm Verzele de Keukeleire Chemestry and analysis of hop and beer bitter acids 1991Se ogsa RedigerHumlehave Hallertau HumleEksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Humle plante Hanblomster Webside ikke laengere tilgaengelig Arne og Anna Lena Anderberg Den virtuella floran Naturhistoriska riksmuseet svensk Naturbasen Billeder og udbredelse i Danmark af Humle plante Hentet fra https da wikipedia org w index php title Humle plante amp oldid 11443245