www.wikidata.da-dk.nina.az

Kongeriget Württemberg Denne artikel bør formateres som det anbefales i Wikipedias stilmanual Begrundelsen kan findes på

Kongeriget Württemberg

Kongeriget Württemberg (tysk: Königreich Württemberg) eksisterede, fra det blev opgraderet til kongerige fra kurfyrstendømme i 1806 til afskaffelsen af monarkiet i Tyskland i 1918. 1495-1803 havde Württemberg været et hertugdømme. Kongerigets områder ligger nu i den tyske delstat Baden-Württemberg.

Württemberg

Stat i Rhinforbundet, Tyske forbund, Tyske kejserrige
1806–1918
Kongeriget Württembergs flag
Kongeriget Württembergs rigsvåben
Württemberg vist indenfor det Tyske kejserrige (1871–1918)
Hovedstad Stuttgart
Sprog Schwabisk
Religion
Lutheranisme
Regeringsform Monarki
Konge  
• ca. 1089–1122 (first count)
Konrad I
• 1457–96
    (første hertug fra 1495)
 
Eberhard I (V)
• 1797–1816
    (første konge fra 1806)
 
Friedrich 1. af Württemberg
• 1891–1918
    (sidste konge, død 1921)
 
Wilhelm 2. af Württemberg
Lovgivende forsamling
• Overhus
 Standesherren
Abgeordnetenhaus
Historie  
• Grevskabet etableret
   af Konrad 1 af Württemberg
 
før 1081
• Nürtingertraktaten
   opsplitter grevskabet
 
1442
• Münsingertraktaten
   genforener grevskabet
 
1482
• Ophøjet til hertugdømme
1495
1803
• Ophøjet til kongerige
1806
9. november 1918
Efterfulgte		 Efterfulgt af
Hertugdømmet Schwaben
Den fri folkestat Württemberg

Geografi Rediger

Württembergs grænser blev i 1813 defineret til mellem 47°34' og 49°35' nord og 8°15' og 10°30' øst. På det længste sted var der 225 kilometer fra nord til syd og 160 kilometer fra øst til vest. Grænsen havde en længde på 1800 km. Det totale areal: 19.508 km2.

I øst grænsede kongeriget til Bayern og mod Baden på de andre sider, undtaget en lille del af grænsen i den allersydligste del af kongeriget, hvor der var grænse mod Hohenzollern og Bodensøen.

Historie Rediger

Den 1. januar 1806 gjorde hertug Frederik 2. af Württemberg sig til konge som Frederik 1. af Württemberg. Han afskaffede konstitutionen og samlede det gamle og nye Württemberg. Derefter lagde han kirkens ejendomme under statens kontrol. I 1806 gik han ind i Rhinforbundet, og med det fik han tildelt nye områder med 160.000 indbyggere. Ved freden i Schönbrunn i 1809 fik kongeriget yderligere territorier og 110.000 indbyggere. Som gengæld for disse tjenester gik Frederik sammen med Napoléon Bonaparte i felttog mod Preussen, Østrig og Rusland. Af de 16.000 fra Württemberg, som marcherede mod Moskva, kom kun et fåtal tilbage. Efter Slaget ved Leipzig i oktober 1813 blev det klart for Frederik, at lykken havde forladt den franske kejser og hans hær. Kongen underskrev i november 1813 en aftale med fyrst Metternich i Fulda, hvori han sikrede sin kongelige titel og nyligt erhvervede områder; nu marcherede hans tropper sammen med de allierede ind i Frankrig. I 1815 kom kongeriget med i det tyske forbund. Wienerkongressen medførte ingen ændringer for kongeriget Württemberg. Det samme år kom kongen med et forslag til en ny grundlov, men folkets repræsentanter godtog den ikke, og midt i alt det døde kong Frederik den 30. oktober 1816.

Württemberg fra Napoleonskrigene til slutningen af 1. verdenskrig
Württembergs kongekrone

Hans søn Wilhelm overtog tronen. Efter nogen diskussion blev en ny grundlov vedtaget i september 1819. Grundloven var med uvæsentlige ændringer i kraft til 1918. I en periode med økonomiske nedgang, hvor det stod dårligt til med skoler og landbrug, havde Wilhelm held til at skabe økonomisk balance i riget igen.

Ønsket om mere politisk frihed voksede i styrke, uroen var ikke gået over efter grundloven i 1819, og i 1830 voksede uroen igen, men blev den igen dæmpet ned; Württemberg gik ind i toldunionen Zollverein, og bygningen af jernbaner gjorde, at handelen blomstrede.

De revolutionære bevægelser i 1848 berørte også Württemberg, men uden at det kom til et voldelig oprør som andre steder i Europa. Kong Wilhelm afskedigede sine ministre og gav mere liberale mænd magten. Kongen proklamerede også en demokratisk grundlov, men så snart de revolutionære bevægelser havde mistet kræfterne, blev de liberale minister afskediget, og de gamle ministre kom igen til magten i oktober 1849. Et konkordat med paven var den sidste handling i Wilhelms regeringsperiode; dette skulle regulere forholdet mellem kirken og staten selv.

I juli 1864 fulgte Karl 1. sin far Wilhelm som konge. Karl stødte på mange vanskeligheder i de første år som konge. Der var kampe mellem Østrig og Preussen, da begge lande ville have overherredømmet over de tyske stater. Wilhelm havde altid givet sin støtte til Østrig, og Karl og hans rådgivere videreførte denne alliance. På vegne af Østrig ledte Württemberg i 1866 sine styrker ind i den Preussisk-østrigske krig. Lykken var ikke på Württembergs side; tre uger efter slaget ved Königgrätz den 3. juli 1866 led styrkerne et stort nederlaget ved Tauberbischofsheim, og landet måtte se sig slået af Preussen. Prøjserne belejrede den nordlige del af Württemberg og kom frem til en fredsaftale i august 1866. Württemberg måtte betale på 18 millioner i guld, men indgik derefter en offensiv og defensiv traktat med Preussen.

Slutningen på striden mellem Württemberg og Preussen gjorde at demokratiet fik mere og mere fodfæste i landet. Under Den fransk-preussiske krig mellem 1870 og 1871 vidste det sig alligevel, at det demokratiske ideal ikke havde slået rod i landet. Selv om Württemberg fortsatte med at have en fjendtlig tilnærmelse til Preussen, var der stadigt tysk nationalfølelse nok til at sende tropper til Preussens tjeneste. Disse württembergske tropper spillede en stor rolle i blandet andet slaget ved Worth og i andre krigshandlinger. I 1871 kom Württemberg med i det tyske kejserrige, men opretholdt kontrollen over sit postvæsen, jernbanenetværket og telegraftjeneste. Landet fik også forskellige privilegier indenfor skattevæsnet og militærstyrker, i de næste ti år var Württemberg en støtte spiller for det nye kejserrige.

Mange vigtige reformer, specielt inden for finans fulgte, men forslaget om en unionen mellem Württembergs og det fælles tyske jernbanesystem fejlede. Efter nedsættelse af skatterne i 1889 blev det et spørgsmål om tid, før grundloven måtte reformeres. Kongen ønskede at styrke de konservative elementer, men lovgivningen i 1874, 1876 og 1879 medførte kun mindre reformer. Den 6. oktober 1891 døde kong Karl helt uventet, han var barnløs og blev han efterfulgt af sin fætter Wilhelm 2., som fulgte hans fætters politik linje.

Med tiden fulgte flere diskussioner om reformering af grundloven indenfor kongeriget. Valget i 1895 førte til at demokraterne igen fik mere magt. Kong Wilhelm havde ingen sønner, dette havde hans eneste ikke-protestantiske slægtning heller ikke, hertug Nicholas(1833-1903). Arvefølgen gav med dette rum for en magtovertagelse af den katolske gren af familien, denne situation gjorde igen spørgsmålet om forholdet mellem kirke og stat aktuel. Arvingen til tronen var i 1910 den romersk-katolske hertug Albrecht, som tilhøre Altshausengrenen af den kongelige slægt.

En ældre katolsk linje, hertugerne af Urach, blev forbigået på grund af et morganatisk ægteskab. En anden linje, som var protestantisk, inkluderede Mary af Teck, som var gift med Georg 5. af Storbritannien.

I 1906 reformeredes grundloven, og i 1904 blev jernbanerne integreret i den tysk jernbane.

Efter første verdenskrig blev samtlige monarkier i det tyske rige opløst og afløst af republikken. I kongeriget Württemberg foregik denne omvæltning på fredelig vis, og selve administrationen bestod. Den nye statsdannelse, Fristaten Württemberg, kom med i Weimarrepublikken, og bestod helt frem til efter anden verdenskrig, da Württemberg blev en del af den tyske forbundsstat Baden-Württemberg.

Befolkning Rediger

År Indbyggere
1812 1.379.501 Indbyggere
1849 1.744.017 Indbyggere
1867 1.778.396 Indbyggere
1875 1.881.505 Indbyggere
1900 2.169.480 Indbyggere
1910 2.437.574 Indbyggere

Kilder Rediger

  1. ^ Willi A. Boelcke: Sozialgeschichte Baden-Württembergs 1800–1989. Stuttgart 1989, S. 16
  2. Quelle: http://www.deutsche-schutzgebiete.de/koenigreich_wuerttemberg.htm Dort ohne Quellenangabe
  3. Stand: 1. Dezember 1900 / Quelle: http://www.gemeindeverzeichnis.de/gem1900/gem1900.htm?wuerttemberg1900.htm
  4. Stand: 1. Dezember 1910 / Quelle: http://www.gemeindeverzeichnis.de/gem1900/gem1900.htm?wuerttemberg1900.htm

Se også Rediger


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Denne artikel bor formateres som det anbefales i Wikipedias stilmanual Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken Det er med interne henvisninger afsnitsinddeling o l Husk ogsa at tilfoje kilder november 2013 Laer hvordan og hvornar man skal fjerne denne skabelon besked Kongeriget Wurttemberg tysk Konigreich Wurttemberg eksisterede fra det blev opgraderet til kongerige fra kurfyrstendomme i 1806 til afskaffelsen af monarkiet i Tyskland i 1918 1495 1803 havde Wurttemberg vaeret et hertugdomme Kongerigets omrader ligger nu i den tyske delstat Baden Wurttemberg WurttembergStat i Rhinforbundet Tyske forbund Tyske kejserrige1806 1918Kongeriget Wurttembergs flag Kongeriget Wurttembergs rigsvabenWurttemberg vist indenfor det Tyske kejserrige 1871 1918 HovedstadStuttgartSprogSchwabiskReligionLutheranismeRegeringsformMonarkiKonge ca 1089 1122 first count Konrad I 1457 96 forste hertug fra 1495 Eberhard I V 1797 1816 forste konge fra 1806 Friedrich 1 af Wurttemberg 1891 1918 sidste konge dod 1921 Wilhelm 2 af WurttembergLovgivende forsamling OverhusStandesherren UnderhusAbgeordnetenhausHistorie Grevskabet etableret af Konrad 1 af Wurttemberg for 1081 Nurtingertraktaten opsplitter grevskabet 1442 Munsingertraktaten genforener grevskabet 1482 Ophojet til hertugdomme1495 Ophojet til kurfyrstedomme1803 Ophojet til kongerige1806 Monarkiet afskaffet9 november 1918Efterfulgte Efterfulgt afHertugdommet Schwaben Den fri folkestat Wurttemberg Indholdsfortegnelse 1 Geografi 2 Historie 3 Befolkning 4 Kilder 5 Se ogsaGeografi RedigerWurttembergs graenser blev i 1813 defineret til mellem 47 34 og 49 35 nord og 8 15 og 10 30 ost Pa det laengste sted var der 225 kilometer fra nord til syd og 160 kilometer fra ost til vest Graensen havde en laengde pa 1800 km Det totale areal 19 508 km2 I ost graensede kongeriget til Bayern og mod Baden pa de andre sider undtaget en lille del af graensen i den allersydligste del af kongeriget hvor der var graense mod Hohenzollern og Bodensoen Historie RedigerDen 1 januar 1806 gjorde hertug Frederik 2 af Wurttemberg sig til konge som Frederik 1 af Wurttemberg Han afskaffede konstitutionen og samlede det gamle og nye Wurttemberg Derefter lagde han kirkens ejendomme under statens kontrol I 1806 gik han ind i Rhinforbundet og med det fik han tildelt nye omrader med 160 000 indbyggere Ved freden i Schonbrunn i 1809 fik kongeriget yderligere territorier og 110 000 indbyggere Som gengaeld for disse tjenester gik Frederik sammen med Napoleon Bonaparte i felttog mod Preussen Ostrig og Rusland Af de 16 000 fra Wurttemberg som marcherede mod Moskva kom kun et fatal tilbage Efter Slaget ved Leipzig i oktober 1813 blev det klart for Frederik at lykken havde forladt den franske kejser og hans haer Kongen underskrev i november 1813 en aftale med fyrst Metternich i Fulda hvori han sikrede sin kongelige titel og nyligt erhvervede omrader nu marcherede hans tropper sammen med de allierede ind i Frankrig I 1815 kom kongeriget med i det tyske forbund Wienerkongressen medforte ingen aendringer for kongeriget Wurttemberg Det samme ar kom kongen med et forslag til en ny grundlov men folkets repraesentanter godtog den ikke og midt i alt det dode kong Frederik den 30 oktober 1816 nbsp Wurttemberg fra Napoleonskrigene til slutningen af 1 verdenskrig nbsp Wurttembergs kongekroneHans son Wilhelm overtog tronen Efter nogen diskussion blev en ny grundlov vedtaget i september 1819 Grundloven var med uvaesentlige aendringer i kraft til 1918 I en periode med okonomiske nedgang hvor det stod darligt til med skoler og landbrug havde Wilhelm held til at skabe okonomisk balance i riget igen Onsket om mere politisk frihed voksede i styrke uroen var ikke gaet over efter grundloven i 1819 og i 1830 voksede uroen igen men blev den igen daempet ned Wurttemberg gik ind i toldunionen Zollverein og bygningen af jernbaner gjorde at handelen blomstrede De revolutionaere bevaegelser i 1848 berorte ogsa Wurttemberg men uden at det kom til et voldelig opror som andre steder i Europa Kong Wilhelm afskedigede sine ministre og gav mere liberale maend magten Kongen proklamerede ogsa en demokratisk grundlov men sa snart de revolutionaere bevaegelser havde mistet kraefterne blev de liberale minister afskediget og de gamle ministre kom igen til magten i oktober 1849 Et konkordat med paven var den sidste handling i Wilhelms regeringsperiode dette skulle regulere forholdet mellem kirken og staten selv I juli 1864 fulgte Karl 1 sin far Wilhelm som konge Karl stodte pa mange vanskeligheder i de forste ar som konge Der var kampe mellem Ostrig og Preussen da begge lande ville have overherredommet over de tyske stater Wilhelm havde altid givet sin stotte til Ostrig og Karl og hans radgivere videreforte denne alliance Pa vegne af Ostrig ledte Wurttemberg i 1866 sine styrker ind i den Preussisk ostrigske krig Lykken var ikke pa Wurttembergs side tre uger efter slaget ved Koniggratz den 3 juli 1866 led styrkerne et stort nederlaget ved Tauberbischofsheim og landet matte se sig slaet af Preussen Projserne belejrede den nordlige del af Wurttemberg og kom frem til en fredsaftale i august 1866 Wurttemberg matte betale pa 18 millioner i guld men indgik derefter en offensiv og defensiv traktat med Preussen Slutningen pa striden mellem Wurttemberg og Preussen gjorde at demokratiet fik mere og mere fodfaeste i landet Under Den fransk preussiske krig mellem 1870 og 1871 vidste det sig alligevel at det demokratiske ideal ikke havde slaet rod i landet Selv om Wurttemberg fortsatte med at have en fjendtlig tilnaermelse til Preussen var der stadigt tysk nationalfolelse nok til at sende tropper til Preussens tjeneste Disse wurttembergske tropper spillede en stor rolle i blandet andet slaget ved Worth og i andre krigshandlinger I 1871 kom Wurttemberg med i det tyske kejserrige men opretholdt kontrollen over sit postvaesen jernbanenetvaerket og telegraftjeneste Landet fik ogsa forskellige privilegier indenfor skattevaesnet og militaerstyrker i de naeste ti ar var Wurttemberg en stotte spiller for det nye kejserrige Mange vigtige reformer specielt inden for finans fulgte men forslaget om en unionen mellem Wurttembergs og det faelles tyske jernbanesystem fejlede Efter nedsaettelse af skatterne i 1889 blev det et sporgsmal om tid for grundloven matte reformeres Kongen onskede at styrke de konservative elementer men lovgivningen i 1874 1876 og 1879 medforte kun mindre reformer Den 6 oktober 1891 dode kong Karl helt uventet han var barnlos og blev han efterfulgt af sin faetter Wilhelm 2 som fulgte hans faetters politik linje Med tiden fulgte flere diskussioner om reformering af grundloven indenfor kongeriget Valget i 1895 forte til at demokraterne igen fik mere magt Kong Wilhelm havde ingen sonner dette havde hans eneste ikke protestantiske slaegtning heller ikke hertug Nicholas 1833 1903 Arvefolgen gav med dette rum for en magtovertagelse af den katolske gren af familien denne situation gjorde igen sporgsmalet om forholdet mellem kirke og stat aktuel Arvingen til tronen var i 1910 den romersk katolske hertug Albrecht som tilhore Altshausengrenen af den kongelige slaegt En aeldre katolsk linje hertugerne af Urach blev forbigaet pa grund af et morganatisk aegteskab En anden linje som var protestantisk inkluderede Mary af Teck som var gift med Georg 5 af Storbritannien I 1906 reformeredes grundloven og i 1904 blev jernbanerne integreret i den tysk jernbane Efter forste verdenskrig blev samtlige monarkier i det tyske rige oplost og aflost af republikken I kongeriget Wurttemberg foregik denne omvaeltning pa fredelig vis og selve administrationen bestod Den nye statsdannelse Fristaten Wurttemberg kom med i Weimarrepublikken og bestod helt frem til efter anden verdenskrig da Wurttemberg blev en del af den tyske forbundsstat Baden Wurttemberg Befolkning RedigerAr Indbyggere1812 1 379 501 Indbyggere 1 1849 1 744 017 Indbyggere 1 1867 1 778 396 Indbyggere 1 1875 1 881 505 Indbyggere 2 1900 2 169 480 Indbyggere 3 1910 2 437 574 Indbyggere 4 Kilder Rediger a b c Willi A Boelcke Sozialgeschichte Baden Wurttembergs 1800 1989 Stuttgart 1989 S 16 Quelle http www deutsche schutzgebiete de koenigreich wuerttemberg htm Dort ohne Quellenangabe Stand 1 Dezember 1900 Quelle http www gemeindeverzeichnis de gem1900 gem1900 htm wuerttemberg1900 htm Stand 1 Dezember 1910 Quelle http www gemeindeverzeichnis de gem1900 gem1900 htm wuerttemberg1900 htmSe ogsa RedigerListe over Wurttembergs regenter Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kongeriget Wurttemberg amp oldid 10824311