Novemberrevolutionen eller Den tyske revolution var den revolution, der i slutningen af 1. verdenskrig førte til det tyske kejserriges undergang og kejserens abdikation. Under Novemberrevolutionen døde tre af de vigtige personer bag revolutionen, nemlig Rosa Luxemburg, Franz Mehring og Karl Liebknecht. Revolutionen blev indledt med matrosoprøret i Kiel den 3. november 1918. I de følgende fem dage blev der dannet arbejder- og soldaterråd i mange større tyske byer. Kejser Wilhelm II abdicerede og overlod regeringsmagten til ledelsen i det socialdemokratiske parti SPD.
Revolutionen betød, at 1. verdenskrig kunne afsluttes, ligesom revolutionen til sidst banede vejen for indførelsen af et parlamentarisk demokrati i form af Weimarrepublikken.
Den udløsende faktor for revolutionen var en kombination af den amerikanske præsident Woodrow Wilsons krav om kun at ville forhandle fred med et Tyskland uden kejser, og udbredt utilfredshed med den måde krigen var blevet ført på af den tyske kejser og hans hærledelse – en måde der havde ført til stor social nød i landet.
De yderliggående venstreorienterede ønskede et kommunistisk styre, men det moderate og centrumsorienterede SPD viste sig at have støtte fra flertallet af arbejderklassen og på arbejderrådskongressen. Resultatet blev en demokratisk, parlamentarisk og liberal forfatning.
Det kommunistiske oprør i Berlin, Spartakistforbundets oprør i januar 1919, markerede afslutningen af Novemberrevolutionen, da det blev slået ned af højreorienterede frikorps støttet af den socialdemokratiske regering.
Eksterne henvisninger Rediger
- Rosa Luxemburg, Karl Liebknecht og den tyske revolution 14. september 2011 hos Wayback Machine – Socialistisk Baggrund nr. 10, udgivet af Socialistisk Standpunkt.
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Novemberrevolutionen