www.wikidata.da-dk.nina.az

Lutheranisme er en kristen retning mere specifikt den retning inden for protestantismen der bygger på Martin Luthers ref

Lutheranisme

Lutheranisme er en kristen retning, mere specifikt den retning inden for protestantismen, der bygger på Martin Luthers reformidéer og teologi. I lutheranismen er Bibelen den eneste autoritet for tro og lære, og læren om retfærdiggørelse ved tro alene er central og afgørende.

Luther-rosen.

På verdensplan er ca. 70 mio. af verdens 2 mia. kristne lutheranere.

Luthers teologiske idéer regnes normalt for at være afgørende for reformationen og den protestantiske bevægelse, men lutheranismen (organiseret i den evangelisk-lutherske kirke) udgør kun en del af protestantismen - sammen med den den evangelisk-reformerte kirke, den anglikanske kirke, anabaptisterne og andre grupperinger.

Troen alene

Et af kernepunkterne i den lutherske reformation var sola scriptura-princippet ("troen alene") – det princip, at den sande lære findes i "skriften alene". Lutheranismen lærer, at Bibelen er guddommeligt inspireret og den endelige autoritet i alle læremæssige spørgsmål.

Luther blev slået af en sætning i Romerbrevet 1,17: "For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: "Den retfærdige skal leve af tro.""

Det slog ham, at den "Guds retfærdighed", som omtales i Rom 1,17, ikke er den strenge dømmende retfærdighed hos en Gud, som i ubønhørlig hårdhed holder dom over synderen, men tværtimod en nådens retfærdighed, som Gud skænker og ikke kræver af os, og som mennesket ifølge Romerbrevet modtager i kraft af troen. Luther fandt en skænket og ufortjent retfærdighed, hvis indhold er Kristus og hans gerning som frelser.

Det ondes problem

For Luther er Gud en Deus Absconditus (en skjult Gud) som det ikke er muligt for os mennesker at forstå. Derfor kan vi heller ikke dømme om Guds handlinger. En vurdering af Guds handlinger er umulig. Ligeledes er det umuligt at få et svar på, hvorfor begivenheder sker. En usynlig despot som William af Ockhams Gud er der dog ikke tale om. Guds vilje og kærlighed er ifølge Luther blevet os åbenbaret gennem Kristus. Guds kærlighed er for Luther ikke en egenskab ved Gud; Gud er kærlighed, og Guds vrede er også en del af denne. Virkelig dunkel bliver Luther ved at påstå, at mennesket frelses udelukkende ved sin tro; samtidig som Gud afgør, hvem der får evnen til at tro. ("Vi handler ikke; tværtimod handles der gennem os.")

Guds vilje danner regel for alt. Dermed er det, som sker, retfærdigt og godt, selv om det ikke fortoner sig sådan for os. Ikke en gang vore gode gerninger binder Guds almagt til frelse eller fordømmelse. Vore gode gerninger tæller kun for så vidt, som det står Gud frit at værdsætte eller forkaste dem. Luther kalder lidelse das Übel og umoral das Böse, hvor "den onde lyst og drift" (die böse Lust und Neigung) regnes som en positiv drivkraft, "er selv en energikilde" (ist selbst Energie-Quelle). Hermed er das Böse, umoralsk trang, "ligefrem afgørende for eksistensen" (schlechthin existenzbestimmend). Vi er ikke moralsk dårlige; det er derimod den moralske svigt, der har os. "Vi er i dens vold" (wir sind in seiner Gewalt). Så hvor smerte og lidelse, sult og nød ellers er argumenter mod Guds godhed, fremstilles disse hos Luther som en del af Guds kærlighed til os. Men når Gud er almægtig, må han jo have sin andel i det onde, der sker. At forklare det onde som et "redskab", iværksat af Gud, viser os en Gud, der ter sig fuldstændigt umoralsk - ikke mindst i kristne øjne. Det indså Luther, der greb til dualismen som forklaringsmodel, med verden som en kamp mellem Guds vilje og djævelen i hvert eneste menneskesind. Her er ingen almægtig Guds vilje, der dikterer os som sine marionetter.

For Luther er kontrasten mellem en almægtig Guds påståede godhed og den verden, vi faktisk fødes ind i, kun tilsyneladende. Luther påstår, at Gud allerede har sejret i kampen mellem godt og ondt. Han sejrede gennem Kristus. Nu genstår så kun at slås. Guds almagt er dermed ligeså suveræn som før. Nok forklarer det ikke det ondes eksistens; men Luther har jo også som forudsætning, at vi ikke magter at forstå Gud eller hans væsen.

Skrifter

De lutherske kirkers lære blev i 1580 samlet i Konkordiebogen, en samling af teologiske dokumenter og trosbekendelser, bl.a. de tre økumeniske trosbekendelser (den apostolske, den nikænske og den athanasianske trosbekendelse), den augsburgske bekendelse, Martin Luthers lille- og store katekismus, de schmalkaldiske artikler og konkordieformlen. Man kan dog ikke uden videre antage, at dagens lutherske kirker godkender alle disse skrifter som autoritative. I den danske og den norskeFolkekirke gælder de oldkirkelige symboler, Luthers lille katekisme og den augsburgske bekendelse, mens den svenske og den finske kirke i tillæg har konkordieformlen. Lutheranismen (i forskellige udgaver) er officiel statsreligion i Danmark, Finland og Island. I Sverige var lutheranismen statsreligion indtil 2000, og i Norge indtil 2012.

Litteratur

  • ALC Historical Perspective: Nervig, Casper B. Christian Truth and Religious Delusions (Webside ikke længere tilgængelig), Minneapolis: Augsburg Publishing House, 1941.
  • CLC Perspective: Concerning Church Fellowship: A Statement of Principle. Eau Claire, WI: CLC Book House. 1996.
  • Confessional & Historical Perspective: Günther Gassmann & Scott Hendrix. Fortress Introduction to the Lutheran Confessions. Minneapolis: Fortress Press, 1999. ISBN 0-8006-3162-5.
  • General Council Historical Perspective: Krauth, Charles Porterfield (1875). The Conservative Reformation and Its Theology: As Represented in the Augsburg Confession, and in the History and Theology of the Evangelical Lutheran Church. 2nd ed. Philadelphia: J. P. Lippincott. s. 840. ISBN 0758609949.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: location (link)
  • LCA Historical Perspective: Braaten, Carl E. (1983). Principles of Lutheran Theology. Philadelphia: Fortress Press. ISBN 0800616898.
  • LCMS Perspective: Pieper, Franz (1950-1957). Christian Dogmatics. Saint Louis, MO: Concordia Publishing House. s. 3 Volumes. ISBN 0570067146.
  • LCMS Perspective: Engelder, Theodore E.W. (1934). Popular Symbolics: The Doctrines of the Churches of Christendom and Of Other Religious Bodies Examined in the Light of Scripture. Saint Louis, MO: Concordia Publishing House. s. 526.
  • LCMS Perspective: Graebner, Augustus Lawrence (1910). . Saint Louis, MO: Concordia Publishing House. s. 250. ISBN 0524048916. Arkiveret fra originalen 9. juli 2006. Hentet 25. juli 2011.
  • LCR Perspective: McLaughlin, Wallace H. (1963). We All Believe in One True God: A Summary of Biblical Doctrine. Midland, Michigan: Cross of Christ Press.
  • Neo-Lutheran Historical Perspective: Schmid, Heinrich Friedrich Ferdinand (1876). The Doctrinal Theology of the Evangelical Lutheran Church. Philadelphia: Lutheran Publication Society. ISBN 0790588773.
  • Norwegian Synod Historical Perspective: Monson, Ingvar Grøthe (1915). The Difference: A Popular Guide to Denominational History and Doctrine. Saint Louis, MO: Concordia Publishing House.
  • Slovak Synod Historical Perspective: Richter, V. W. (1913). Why Should a Lutheran Not Join Any Sectarian Church?. Streator, Illinois: Svedok Publishing House.
  • WELS Perspective: Lange, Lyle W. (2006). God So Loved the World: A Study of Christian Doctrine. Northwestern Publishing House. ISBN 081001744X.
  • Comparison of about 50 Lutheran church bodies in America: Brug, John F. (2009). WELS & Other Lutherans (2nd udgave). Northwestern Publishing House. ISBN 0810005433.
  • Comparison of Catholic, Lutheran, and Protestant doctrine: Jackson, Gregory L. (2007). Catholic, Lutheran, Protestant: A Doctrinal Comparison of Three Christian Confessions (PDF). Glendale, Arizona: Martin Chemnitz Press.

Noter

  1. Romerbrevet 1,17
  2. Gunnar Skirbekk: Nihilisme? (s. 44), forlaget Pax, Oslo 1998, ISBN 82-530-2016-3
  3. Gunnar Skirbekk: Nihilisme? (s. 45)
  4. Gunnar Skirbekk: Nihilisme? (s. 46)
  5. https://snl.no/den_evangelisk-lutherske_kirke

Eksterne henvisninger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Lutheranisme er en kristen retning mere specifikt den retning inden for protestantismen der bygger pa Martin Luthers reformideer og teologi I lutheranismen er Bibelen den eneste autoritet for tro og laere og laeren om retfaerdiggorelse ved tro alene er central og afgorende Luther rosen Pa verdensplan er ca 70 mio af verdens 2 mia kristne lutheranere Luthers teologiske ideer regnes normalt for at vaere afgorende for reformationen og den protestantiske bevaegelse men lutheranismen organiseret i den evangelisk lutherske kirke udgor kun en del af protestantismen sammen med den den evangelisk reformerte kirke den anglikanske kirke anabaptisterne og andre grupperinger Indholdsfortegnelse 1 Troen alene 2 Det ondes problem 3 Skrifter 4 Litteratur 5 Noter 6 Eksterne henvisningerTroen alene RedigerEt af kernepunkterne i den lutherske reformation var sola scriptura princippet troen alene det princip at den sande laere findes i skriften alene Lutheranismen laerer at Bibelen er guddommeligt inspireret og den endelige autoritet i alle laeremaessige sporgsmal Luther blev slaet af en saetning i Romerbrevet 1 17 For i det abenbares Guds retfaerdighed af tro til tro som der star skrevet Den retfaerdige skal leve af tro 1 Det slog ham at den Guds retfaerdighed som omtales i Rom 1 17 ikke er den strenge dommende retfaerdighed hos en Gud som i ubonhorlig hardhed holder dom over synderen men tvaertimod en nadens retfaerdighed som Gud skaenker og ikke kraever af os og som mennesket ifolge Romerbrevet modtager i kraft af troen Luther fandt en skaenket og ufortjent retfaerdighed hvis indhold er Kristus og hans gerning som frelser Det ondes problem RedigerFor Luther er Gud en Deus Absconditus en skjult Gud som det ikke er muligt for os mennesker at forsta Derfor kan vi heller ikke domme om Guds handlinger En vurdering af Guds handlinger er umulig Ligeledes er det umuligt at fa et svar pa hvorfor begivenheder sker En usynlig despot som William af Ockhams Gud er der dog ikke tale om Guds vilje og kaerlighed er ifolge Luther blevet os abenbaret gennem Kristus Guds kaerlighed er for Luther ikke en egenskab ved Gud Gud er kaerlighed og Guds vrede er ogsa en del af denne Virkelig dunkel bliver Luther ved at pasta at mennesket frelses udelukkende ved sin tro samtidig som Gud afgor hvem der far evnen til at tro Vi handler ikke tvaertimod handles der gennem os 2 Guds vilje danner regel for alt Dermed er det som sker retfaerdigt og godt selv om det ikke fortoner sig sadan for os Ikke en gang vore gode gerninger binder Guds almagt til frelse eller fordommelse Vore gode gerninger taeller kun for sa vidt som det star Gud frit at vaerdsaette eller forkaste dem Luther kalder lidelse das Ubel og umoral das Bose hvor den onde lyst og drift die bose Lust und Neigung regnes som en positiv drivkraft er selv en energikilde ist selbst Energie Quelle Hermed er das Bose umoralsk trang ligefrem afgorende for eksistensen schlechthin existenzbestimmend Vi er ikke moralsk darlige det er derimod den moralske svigt der har os Vi er i dens vold wir sind in seiner Gewalt Sa hvor smerte og lidelse sult og nod ellers er argumenter mod Guds godhed fremstilles disse hos Luther som en del af Guds kaerlighed til os Men nar Gud er almaegtig ma han jo have sin andel i det onde der sker At forklare det onde som et redskab ivaerksat af Gud viser os en Gud der ter sig fuldstaendigt umoralsk ikke mindst i kristne ojne Det indsa Luther der greb til dualismen som forklaringsmodel med verden som en kamp mellem Guds vilje og djaevelen i hvert eneste menneskesind Her er ingen almaegtig Guds vilje der dikterer os som sine marionetter 3 For Luther er kontrasten mellem en almaegtig Guds pastaede godhed og den verden vi faktisk fodes ind i kun tilsyneladende Luther pastar at Gud allerede har sejret i kampen mellem godt og ondt Han sejrede gennem Kristus Nu genstar sa kun at slas Guds almagt er dermed ligesa suveraen som for Nok forklarer det ikke det ondes eksistens men Luther har jo ogsa som forudsaetning at vi ikke magter at forsta Gud eller hans vaesen 4 Skrifter RedigerDe lutherske kirkers laere blev i 1580 samlet i Konkordiebogen en samling af teologiske dokumenter og trosbekendelser bl a de tre okumeniske trosbekendelser den apostolske den nikaenske og den athanasianske trosbekendelse den augsburgske bekendelse Martin Luthers lille og store katekismus de schmalkaldiske artikler og konkordieformlen Man kan dog ikke uden videre antage at dagens lutherske kirker godkender alle disse skrifter som autoritative I den danske og den norskeFolkekirke gaelder de oldkirkelige symboler Luthers lille katekisme og den augsburgske bekendelse mens den svenske og den finske kirke i tillaeg har konkordieformlen 5 Lutheranismen i forskellige udgaver er officiel statsreligion i Danmark Finland og Island I Sverige var lutheranismen statsreligion indtil 2000 og i Norge indtil 2012 Litteratur RedigerALC Historical Perspective Nervig Casper B Christian Truth and Religious Delusions Webside ikke laengere tilgaengelig Minneapolis Augsburg Publishing House 1941 CLC Perspective Concerning Church Fellowship A Statement of Principle Eau Claire WI CLC Book House 1996 Confessional amp Historical Perspective Gunther Gassmann amp Scott Hendrix Fortress Introduction to the Lutheran Confessions Minneapolis Fortress Press 1999 ISBN 0 8006 3162 5 General Council Historical Perspective Krauth Charles Porterfield 1875 The Conservative Reformation and Its Theology As Represented in the Augsburg Confession and in the History and Theology of the Evangelical Lutheran Church 2nd ed Philadelphia J P Lippincott s 840 ISBN 0758609949 b cite book b CS1 vedligeholdelse location link LCA Historical Perspective Braaten Carl E 1983 Principles of Lutheran Theology Philadelphia Fortress Press ISBN 0800616898 LCMS Perspective Pieper Franz 1950 1957 Christian Dogmatics Saint Louis MO Concordia Publishing House s 3 Volumes ISBN 0570067146 LCMS Perspective Engelder Theodore E W 1934 Popular Symbolics The Doctrines of the Churches of Christendom and Of Other Religious Bodies Examined in the Light of Scripture Saint Louis MO Concordia Publishing House s 526 LCMS Perspective Graebner Augustus Lawrence 1910 Outlines Of Doctrinal Theology Saint Louis MO Concordia Publishing House s 250 ISBN 0524048916 Arkiveret fra originalen 9 juli 2006 Hentet 25 juli 2011 LCR Perspective McLaughlin Wallace H 1963 We All Believe in One True God A Summary of Biblical Doctrine Midland Michigan Cross of Christ Press Neo Lutheran Historical Perspective Schmid Heinrich Friedrich Ferdinand 1876 The Doctrinal Theology of the Evangelical Lutheran Church Philadelphia Lutheran Publication Society ISBN 0790588773 Norwegian Synod Historical Perspective Monson Ingvar Grothe 1915 The Difference A Popular Guide to Denominational History and Doctrine Saint Louis MO Concordia Publishing House Slovak Synod Historical Perspective Richter V W 1913 Why Should a Lutheran Not Join Any Sectarian Church Streator Illinois Svedok Publishing House WELS Perspective Lange Lyle W 2006 God So Loved the World A Study of Christian Doctrine Northwestern Publishing House ISBN 081001744X Comparison of about 50 Lutheran church bodies in America Brug John F 2009 WELS amp Other Lutherans 2nd udgave Northwestern Publishing House ISBN 0810005433 Comparison of Catholic Lutheran and Protestant doctrine Jackson Gregory L 2007 Catholic Lutheran Protestant A Doctrinal Comparison of Three Christian Confessions PDF Glendale Arizona Martin Chemnitz Press Noter Rediger Romerbrevet 1 17 Gunnar Skirbekk Nihilisme s 44 forlaget Pax Oslo 1998 ISBN 82 530 2016 3 Gunnar Skirbekk Nihilisme s 45 Gunnar Skirbekk Nihilisme s 46 https snl no den evangelisk lutherske kirkeEksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Lutheranisme Hentet fra https da wikipedia org w index php title Lutheranisme amp oldid 11406610