www.wikidata.da-dk.nina.az

Kartoffeltyskere er betegnelsen for en gruppe tyske indvandrere der kom til Danmark fra Pfalz og Hessen i tiden omkring

Kartoffeltyskere

Kartoffeltyskere er betegnelsen for en gruppe tyske indvandrere, der kom til Danmark fra Pfalz og Hessen i tiden omkring 1760. Betegnelsen "kartoffeltyskere" er i øvrigt ikke ment som en nedsættende betegnelse, men hentyder til, at de anså kartoffelen for at være den bedste planteart til at opdyrke de store hedeområder. Den danske befolkning betragtede kartoflen som ukrudt, og lærte først senere at værdsætte dens fordele.

Nogle af stederne, hvor de slog sig ned.
Lynghede ved Vrads.
Frederiks Kirke har en særlig historie, idet den oprindelig blev bygget til de tyske indvandrere.

I år 2000 var der omkring 8.000 hektar hede i Danmark, men da Frederik 4. kom med sin forordning om "hedernes opbyggelse" i 1723, var der måske en million hektar hede, medregnet hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Kartoffeltyskerne havde opdaget, at kartofler giver tre gange større udbytte end korn. Dertil vakte det deres danske naboers interesse, at de også dyrkede hvidkål, rødkål, grønkål, gulerødder, ærter, hør og hirse, der tidligere havde været så godt som ukendte.

I alt kom 965 personer fordelt på 265 familier til Danmark. Heraf forlod en stor del dog landet efter få år. Efter udvisning i 1763 af en del familier, der blev betegnet som "uduelige", valgte andre at forlade Danmark til fordel for Rusland, så kun 59 familier var tilbage. Kartoffeltyskerne havde begrænset succes med at opdyrke den jyske hede, der først for alvor blev gjort til landbrugsjord efter 1864. En del familier holdt dog ud, og deres efterkommere dominerer i dag slægter som Bitsch, Frank, Würtz og Øhlenschlæger.

Historie Rediger

1758 anbefalede den tyske nationaløkonom Johann Heinrich Gottlob von Justi i en rapport at lade heden i Jylland opdyrke. I samme forbindelse anbefalede han at lade opbygge to gårde ved landsbyen Reerstrup i nærheden af kong Frederik 5.'s sommerresidens i Fredensborg. Idéen var, at kongen dermed kunne følge de to kolonisters opdyrkning af heden på tæt hold. Præcis hvornår gårdene blev opført, er lidt usikkert, men det skete på et tidspunkt efter 1758 og før 1760, da den første tyske familie ankom. Den vestligste af de to gårde kaldtes for "Kartoffelgaard", den østlige for "Coloniegaard", men de blev også kaldt for "Kolonigårdene" eller "Tyskergårdene".

De tyske indvandrere blev inviteret af den danske konge for at opdyrke og kolonisere Jyllands hede. De blev lokket med løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og fritagelse fra militærtjeneste. Det kneb dog med at indfri løfterne, hvilket skabte en del utilfredshed blandt kolonisterne.

I 1761 var de fleste kolonister kommet i hus på den jyske hede. Ved den sidste optælling i 1765 var der kun 53 familier tilbage, og de følgende år bød dem et hårdt og brydsomt arbejde med opdyrkningen.

Kolonierne Rediger

88 kolonistfamilier slog sig omkring 1760 ned på Alheden ved Karup i Midtjylland, hvor staten opførte gårde til dem i landsbyerne Grønhøj og Havredal. Marker til gårdene blev delt i ensartede lodder ude på heden. Mellem de to landsbyer blev Frederiks Kirken opført i 1766 ved den nuværende landsby Frederiks. I 1768 var kun 49 familier med 241 personer tilbage i de to byer Frederikshede (nu Havredal) og Frederikshøj (nu Grønhøj). Ved Frederiks Kirke står en mindesten med efternavnene på de familier, der drog til Alheden. Kolonisterne havde foruden kirken også deres egne skoler og skoler, og talte tysk indbyrdes. Indtil 1845 underviste de kun deres børn på tysk i skolerne, og præsten prædikede på tysk i Frederiks kirke indtil 1870. Landbrugsproduktionen på den heden voldte også indvandrerne store problemer, dog havde de held med at dyrke kartofler, som de solgte på torvet i Viborg. Derfor hed de aldrig andet end kartoffeltyskere.

På Randbøl Hede syd for Billund anlagdes kolonierne Frederikshåb, Frederiksnåde og Moltkenberg. 86 tyske familier flyttede og tog kampen op med Randbøl Hede, men seks år senere, var der kun 12 familier tilbage. Resten var enten udvist, fordi de ikke egnede sig til landbrugsarbejde, eller var rejst på eget initiativ efter nogle barske år med tørke og kvægsygdomme. Særlig dyrehold var løsningen til at overleve på heden. Kolonien Frederikshåb havde 38 beboere, og der var 2 vakante halvgårde uden beboere. I kolonien Frederiksnåde i Vorbasse Sogn var samtlige 10 gårde beboede med 20 familier, og i Moltkenberg, samme sogn, var samtlige 13 gårde beboede af 26 familier.

1761 var det ikke muligt at skaffe flere pladser på Alheden med tilliggende heder samt Randbøl Hede. Regeringen besluttede derfor, at de senere tilkomne skulle bosættes i det daværende hertugdømme Slesvig - hvortil en del af Sønderjylland hørte - bl.a. Rens ved St. Jyndevad - men også andre steder omkring den nuværende grænse. I hertugdømmet Slesvig var der i 1765 tildelt pladser til 570 kolonister fordelt på 48 kolonier.

I Hohn Sogn, 10 km vest for Rendsborg blev der 1761/1762 anlagt kolonierne Friedrichsholm, Christiansholm, Friedrichsgraben, Die Königs Berge, Königshügel, Königsbach, Julianenebene, Sophienhamm og Prinzenmoor med i alt ca. 200 udstykninger.

Sydvest for Flensborg opstod der i 1761 flere koloniststeder i omegnen. Betegnelser som "Christianshede", "Hanved Koloni", eller "Kolonistkro" minder endnu om kolonisterne. Det var især indvandrede fra Hessen og Pfalz, som bosatte sig her .

Ny Bjernt (Neuberend), 5 km nord for Slesvig by opstod der 1763 en koloni. I området findes sandstrækninger og større moser og heder, som efterhånden blev opdyrket.

Den 12. oktober 1762 ankom et stort vogntog fra Flensborg til Kravlund kro, sydvest for Tinglev Det var 157 familier bestående af 549 personer af de fra Midttyskland indkaldte kolonister. De var udset til at påbegynde opdyrkningen af hedearealerne i Tønder Amt. Familierne havde været undervejs i meget lang tid, før de ankom til kroen, hvor der ventede hestevogne, som skulle sørge for den videre befordring ud til de enkelte sogne. Tilstrømningen var langt større end behovet. I vinteren 1762-63 var der mange flere kolonister i Rens og Store Jyndevad end dem der senere slog sig ned på egnen. De var indkvarteret hos den lokale befolkning, da deres huse endnu ikke var bygget - end ikke materialerne havde de fået. I marts 1763 blev der foretaget en bedømmelse af kolonisterne. De unyttige og ubrugelige folk, blev stillet i udsigt enten at modtage fri tilbagerejse eller at bosætte sig et andet sted i landet. Mange søgte atter hjem - andre udvandrede til Rusland, hvor de fik bosættelse i den tyske koloni "Sarepta" ved Astrakhan.

Bortlodningen af koloniststederne i Tønder Amt fandt sted den 24. september 1763 på Gerrebæk Kro ved Kravlund. Resultatet af udlodningen blev, at der opførtes et reduceret antal koloniststeder i de forskellige sogne. - Selvom kolonisten havde fæstebrev på stedet, så var det kun et lån og forblev i kronens eje. - Fæstebrevet blev udleveret til dem eller deres efterkommere den dag huset var færdigt, og fra da af var de fritaget for skatter og lignende. I efteråret 1766 blev der foretaget en optælling over hvert koloniststed.

Et eksempel på sådan et sted var en familie med to voksne sønner, som fik tildelt stedet i 1763. I 1766 havde de stadig 2 heste, 1 ko, 3 får (et mere end i 1763). Avlen var 3 3/4 tønder rug, 2 tønder boghvede og 6 tønder kartofler. Dette skulle familien leve af et år - og helst have såsæd og læggekartofler til næste høst.

Af alle de kolonister, der kom til Tønder Amt i 1763, rejste langt de fleste igen, og kun ca. hver femte blev tilbage. De gamle huse er borte, kun et fåtal står endnu i ændret skikkelse. På egnen lever stadig efterkommere af de familier, der hin oktoberdag i 1762 holdt deres indtog i Tønder amt. En kolonist udtrykte det sådan: "Vi var blevet lovet, at vi ville komme til at vade i kløver til knæet; men vi fandt kun lyng, som gik os til bæltestedet."

Mindestene og museer Rediger

Mindesten på Frederiks kirkegård for kartoffeltyskerne.

På Frederiks kirkegård blev der i 1959 ved 200-årsjubilæet for de første kolonisters ankomst opsat en mindesten med følgende navne på de kartoffeltyske familier, som bosatte sig på Alheden syd for Viborg: Agricola, Betzer, Bitsch, Bräuner, Bärthel, Cramer, Dickes, Dürr, Frank, Harritz, Herbel-Schmidt, Hermann/Hamann, Herold, Jung, Krath, Kriegbaum, Lajer, Lauth, Marquard, Maul, Morratz, Gantzhorn, Märcher, Philbert, Rost, Schønheider, Wacher, Wendel, Winkler, Würtz.

Ved Frederiks Kirke blev der 1984 i 225-året for kolonisationen opsat skulpturen "Kartoffelpigen" af Ole Herold.

Ved 250-årsfesten i 2009 for kartoffeltyskernes afrejse blev der ved brugsen i Frederiks afsløret en skulptur: Integration til minde om kartoffeltyskernes integrationsproces i samfundet.

Ved kroen i Grønhøj findes et lille museum, som fortæller om den tyske indvandring. Ved museet står der en sten, hvor alle de blivende slægters navne er opført på begge sider af stenen. Mandens slægtsnavn er opført til venstre - kvindens til højre for manden.

Ved 200-års festen for slægten Ohlenschlægers bosættelse i kolonien Frederiksnåde på Randbøl Hede, blev der sat en mindesten, rejst af Oehlenschlägerslægten til minde om de katolske indvandrer.

Den 18. maj 2013 blev der opsat en mindesten i landsbyen Jørl (Jörl) sydvest for Flensborg i Sydslesvig til minde om de, der i utilfredshed med forholdene drog videre til Volga.

I Neu Duvenstedt, øst for Rendsborg, er der et lille museum inspireret af kolonisternes forhold i de første år efter ankomsten til Jylland.

Fredning Rediger

Efter fire års sagsbehandlingstid bestemte Fredningsnævnet i 2003, at kolonien Frederiksnåde, et 17 hektar stort område syd for Billund, oprettet som koloni af kong Frederik 5. i 1756, ikke skulle fredes. Her lå de eneste spor i landskabet efter hans forordning om "hedernes opbyggelse", som førte til kolonierne af kartoffeltyskere på Alheden og siden Randbøl Hede. Ingen af de andre steder findes der i dag landskabsspor, men ved Frederiksnåde har man hovedparten af de jord- og stendiger, som indrammede 20 gårdparceller anlagt som en landsby i Pfalz. Ribe Amt gav ejeren, en efterkommer i 7. generation fra en af de tyske familier, tilladelse til at bygge et parcelhus midt i arealet, og derfor blev fredningssagen rejst. Nævnet afslog en fredning, da stedet antages at have kulturhistorisk interesse kun for de familier, der er knyttet til egnen, og de kulturhistoriske værdier dertil menes at være små, fordi kolonien efter nogle år blev overtaget af danske bønder. Museumsinspektør Mogens Hansen fra Grindsted Museum var uenig, da det drejer sig om de eneste rester af den første hedeopdyrkning og et kapitel fra kartoffeldyrkningens historie i Danmark. I dag er Frederiksnåde fredet.

Noter Rediger

  1. Sonja Sabinsky: "Heden som en kornmark står...", Kalundborg Folkeblad, 9. august 2003
  2. . Arkiveret fra originalen 22. januar 2021. Hentet 16. januar 2021. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |title= (hjælp)
  3. M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, bind 2, side 359
  4. Gengivet fra "Levn fra kartoffeltyskere fredes ikke", 29. august 2003: http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2003/8/29/Levn%20fra%20kartoffeltyskere%20fredes%20ikke.htm 25. oktober 2014 hos Wayback Machine
  5. Kolonien Frederiksnåde -www.fredninger.dk

Litteratur Rediger

  • Valdemar Andersen (1970), Den jyske hedekolonisation, Århus.
  • Steffen Jørgensen (2004), Integrationspolitik i 1700-tallet: Kolonisterne på Randbøl Hede i Frederikshåb Plantage 200 år, Skov- og Naturstyrelsen, Randbøl Statsskovdistrikt.

Eksterne henvisninger og kilder Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Kartoffeltyskere er betegnelsen for en gruppe tyske indvandrere der kom til Danmark fra Pfalz og Hessen i tiden omkring 1760 Betegnelsen kartoffeltyskere er i ovrigt ikke ment som en nedsaettende betegnelse men hentyder til at de ansa kartoffelen for at vaere den bedste planteart til at opdyrke de store hedeomrader Den danske befolkning betragtede kartoflen som ukrudt og laerte forst senere at vaerdsaette dens fordele Nogle af stederne hvor de slog sig ned Lynghede ved Vrads Frederiks Kirke har en saerlig historie idet den oprindelig blev bygget til de tyske indvandrere I ar 2000 var der omkring 8 000 hektar hede i Danmark men da Frederik 4 kom med sin forordning om hedernes opbyggelse i 1723 var der maske en million hektar hede medregnet hertugdommerne Slesvig og Holsten Kartoffeltyskerne havde opdaget at kartofler giver tre gange storre udbytte end korn Dertil vakte det deres danske naboers interesse at de ogsa dyrkede hvidkal rodkal gronkal gulerodder aerter hor og hirse der tidligere havde vaeret sa godt som ukendte 1 I alt kom 965 personer fordelt pa 265 familier til Danmark Heraf forlod en stor del dog landet efter fa ar Efter udvisning i 1763 af en del familier der blev betegnet som uduelige valgte andre at forlade Danmark til fordel for Rusland sa kun 59 familier var tilbage Kartoffeltyskerne havde begraenset succes med at opdyrke den jyske hede der forst for alvor blev gjort til landbrugsjord efter 1864 En del familier holdt dog ud og deres efterkommere dominerer i dag slaegter som Bitsch Frank Wurtz og Ohlenschlaeger Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Kolonierne 2 1 Mindestene og museer 2 2 Fredning 3 Noter 4 Litteratur 5 Eksterne henvisninger og kilderHistorie Rediger1758 anbefalede den tyske nationalokonom Johann Heinrich Gottlob von Justi i en rapport at lade heden i Jylland opdyrke I samme forbindelse anbefalede han at lade opbygge to garde ved landsbyen Reerstrup i naerheden af kong Frederik 5 s sommerresidens i Fredensborg Ideen var at kongen dermed kunne folge de to kolonisters opdyrkning af heden pa taet hold Praecis hvornar gardene blev opfort er lidt usikkert men det skete pa et tidspunkt efter 1758 og for 1760 da den forste tyske familie ankom Den vestligste af de to garde kaldtes for Kartoffelgaard den ostlige for Coloniegaard men de blev ogsa kaldt for Kolonigardene eller Tyskergardene 2 De tyske indvandrere blev inviteret af den danske konge for at opdyrke og kolonisere Jyllands hede De blev lokket med lofter om at de ville fa en gard med jord husdyr og udstyr penge skattefrihed i 20 ar og fritagelse fra militaertjeneste Det kneb dog med at indfri lofterne hvilket skabte en del utilfredshed blandt kolonisterne I 1761 var de fleste kolonister kommet i hus pa den jyske hede Ved den sidste optaelling i 1765 var der kun 53 familier tilbage og de folgende ar bod dem et hardt og brydsomt arbejde med opdyrkningen Kolonierne Rediger88 kolonistfamilier slog sig omkring 1760 ned pa Alheden ved Karup i Midtjylland hvor staten opforte garde til dem i landsbyerne Gronhoj og Havredal Marker til gardene blev delt i ensartede lodder ude pa heden Mellem de to landsbyer blev Frederiks Kirken opfort i 1766 ved den nuvaerende landsby Frederiks I 1768 var kun 49 familier med 241 personer tilbage i de to byer Frederikshede nu Havredal og Frederikshoj nu Gronhoj Ved Frederiks Kirke star en mindesten med efternavnene pa de familier der drog til Alheden Kolonisterne havde foruden kirken ogsa deres egne skoler og skoler og talte tysk indbyrdes Indtil 1845 underviste de kun deres born pa tysk i skolerne og praesten praedikede pa tysk i Frederiks kirke indtil 1870 Landbrugsproduktionen pa den heden voldte ogsa indvandrerne store problemer dog havde de held med at dyrke kartofler som de solgte pa torvet i Viborg Derfor hed de aldrig andet end kartoffeltyskere Pa Randbol Hede syd for Billund anlagdes kolonierne Frederikshab Frederiksnade og Moltkenberg 86 tyske familier flyttede og tog kampen op med Randbol Hede men seks ar senere var der kun 12 familier tilbage Resten var enten udvist fordi de ikke egnede sig til landbrugsarbejde eller var rejst pa eget initiativ efter nogle barske ar med torke og kvaegsygdomme Saerlig dyrehold var losningen til at overleve pa heden Kolonien Frederikshab havde 38 beboere og der var 2 vakante halvgarde uden beboere I kolonien Frederiksnade i Vorbasse Sogn var samtlige 10 garde beboede med 20 familier og i Moltkenberg samme sogn var samtlige 13 garde beboede af 26 familier 1761 var det ikke muligt at skaffe flere pladser pa Alheden med tilliggende heder samt Randbol Hede Regeringen besluttede derfor at de senere tilkomne skulle bosaettes i det davaerende hertugdomme Slesvig hvortil en del af Sonderjylland horte bl a Rens ved St Jyndevad men ogsa andre steder omkring den nuvaerende graense I hertugdommet Slesvig var der i 1765 tildelt pladser til 570 kolonister fordelt pa 48 kolonier I Hohn Sogn 10 km vest for Rendsborg blev der 1761 1762 anlagt kolonierne Friedrichsholm Christiansholm Friedrichsgraben Die Konigs Berge Konigshugel Konigsbach Julianenebene Sophienhamm og Prinzenmoor med i alt ca 200 udstykninger Sydvest for Flensborg opstod der i 1761 flere koloniststeder i omegnen Betegnelser som Christianshede Hanved Koloni eller Kolonistkro minder endnu om kolonisterne Det var isaer indvandrede fra Hessen og Pfalz som bosatte sig her Ny Bjernt Neuberend 5 km nord for Slesvig by opstod der 1763 en koloni I omradet findes sandstraekninger og storre moser og heder som efterhanden blev opdyrket 3 Den 12 oktober 1762 ankom et stort vogntog fra Flensborg til Kravlund kro sydvest for Tinglev Det var 157 familier bestaende af 549 personer af de fra Midttyskland indkaldte kolonister De var udset til at pabegynde opdyrkningen af hedearealerne i Tonder Amt Familierne havde vaeret undervejs i meget lang tid for de ankom til kroen hvor der ventede hestevogne som skulle sorge for den videre befordring ud til de enkelte sogne Tilstromningen var langt storre end behovet I vinteren 1762 63 var der mange flere kolonister i Rens og Store Jyndevad end dem der senere slog sig ned pa egnen De var indkvarteret hos den lokale befolkning da deres huse endnu ikke var bygget end ikke materialerne havde de faet I marts 1763 blev der foretaget en bedommelse af kolonisterne De unyttige og ubrugelige folk blev stillet i udsigt enten at modtage fri tilbagerejse eller at bosaette sig et andet sted i landet Mange sogte atter hjem andre udvandrede til Rusland hvor de fik bosaettelse i den tyske koloni Sarepta ved Astrakhan Bortlodningen af koloniststederne i Tonder Amt fandt sted den 24 september 1763 pa Gerrebaek Kro ved Kravlund Resultatet af udlodningen blev at der opfortes et reduceret antal koloniststeder i de forskellige sogne Selvom kolonisten havde faestebrev pa stedet sa var det kun et lan og forblev i kronens eje Faestebrevet blev udleveret til dem eller deres efterkommere den dag huset var faerdigt og fra da af var de fritaget for skatter og lignende I efteraret 1766 blev der foretaget en optaelling over hvert koloniststed Et eksempel pa sadan et sted var en familie med to voksne sonner som fik tildelt stedet i 1763 I 1766 havde de stadig 2 heste 1 ko 3 far et mere end i 1763 Avlen var 3 3 4 tonder rug 2 tonder boghvede og 6 tonder kartofler Dette skulle familien leve af et ar og helst have sasaed og laeggekartofler til naeste host Af alle de kolonister der kom til Tonder Amt i 1763 rejste langt de fleste igen og kun ca hver femte blev tilbage De gamle huse er borte kun et fatal star endnu i aendret skikkelse Pa egnen lever stadig efterkommere af de familier der hin oktoberdag i 1762 holdt deres indtog i Tonder amt En kolonist udtrykte det sadan Vi var blevet lovet at vi ville komme til at vade i klover til knaeet men vi fandt kun lyng som gik os til baeltestedet Mindestene og museer Rediger nbsp Mindesten pa Frederiks kirkegard for kartoffeltyskerne Pa Frederiks kirkegard blev der i 1959 ved 200 arsjubilaeet for de forste kolonisters ankomst opsat en mindesten med folgende navne pa de kartoffeltyske familier som bosatte sig pa Alheden syd for Viborg Agricola Betzer Bitsch Brauner Barthel Cramer Dickes Durr Frank Harritz Herbel Schmidt Hermann Hamann Herold Jung Krath Kriegbaum Lajer Lauth Marquard Maul Morratz Gantzhorn Marcher Philbert Rost Schonheider Wacher Wendel Winkler Wurtz Ved Frederiks Kirke blev der 1984 i 225 aret for kolonisationen opsat skulpturen Kartoffelpigen af Ole Herold Ved 250 arsfesten i 2009 for kartoffeltyskernes afrejse blev der ved brugsen i Frederiks afsloret en skulptur Integration til minde om kartoffeltyskernes integrationsproces i samfundet Ved kroen i Gronhoj findes et lille museum som fortaeller om den tyske indvandring Ved museet star der en sten hvor alle de blivende slaegters navne er opfort pa begge sider af stenen Mandens slaegtsnavn er opfort til venstre kvindens til hojre for manden Ved 200 ars festen for slaegten Ohlenschlaegers bosaettelse i kolonien Frederiksnade pa Randbol Hede blev der sat en mindesten rejst af Oehlenschlagerslaegten til minde om de katolske indvandrer Den 18 maj 2013 blev der opsat en mindesten i landsbyen Jorl Jorl sydvest for Flensborg i Sydslesvig til minde om de der i utilfredshed med forholdene drog videre til Volga I Neu Duvenstedt ost for Rendsborg er der et lille museum inspireret af kolonisternes forhold i de forste ar efter ankomsten til Jylland Fredning Rediger Efter fire ars sagsbehandlingstid bestemte Fredningsnaevnet i 2003 at kolonien Frederiksnade et 17 hektar stort omrade syd for Billund oprettet som koloni af kong Frederik 5 i 1756 ikke skulle fredes Her la de eneste spor i landskabet efter hans forordning om hedernes opbyggelse som forte til kolonierne af kartoffeltyskere pa Alheden og siden Randbol Hede Ingen af de andre steder findes der i dag landskabsspor men ved Frederiksnade har man hovedparten af de jord og stendiger som indrammede 20 gardparceller anlagt som en landsby i Pfalz Ribe Amt gav ejeren en efterkommer i 7 generation fra en af de tyske familier tilladelse til at bygge et parcelhus midt i arealet og derfor blev fredningssagen rejst Naevnet afslog en fredning da stedet antages at have kulturhistorisk interesse kun for de familier der er knyttet til egnen og de kulturhistoriske vaerdier dertil menes at vaere sma fordi kolonien efter nogle ar blev overtaget af danske bonder Museumsinspektor Mogens Hansen fra Grindsted Museum var uenig da det drejer sig om de eneste rester af den forste hedeopdyrkning og et kapitel fra kartoffeldyrkningens historie i Danmark 4 I dag er Frederiksnade fredet 5 Noter Rediger Sonja Sabinsky Heden som en kornmark star Kalundborg Folkeblad 9 august 2003 Kartoffeltyskerne i Reerstrup http www tikobkommune dk Arkiveret fra originalen 22 januar 2021 Hentet 16 januar 2021 b cite web b Ekstern henvisning i code class cs1 code title code hjaelp M Mork Hansen Kirkelig Statistik over Slesvig Stift Med historiske og topografiske bemaerkninger Kjobenhavn 1864 bind 2 side 359 Gengivet fra Levn fra kartoffeltyskere fredes ikke 29 august 2003 http www landbrugsavisen dk Nyheder Netnyheder 2003 8 29 Levn 20fra 20kartoffeltyskere 20fredes 20ikke htm Arkiveret 25 oktober 2014 hos Wayback Machine Kolonien Frederiksnade www fredninger dkLitteratur RedigerValdemar Andersen 1970 Den jyske hedekolonisation Arhus Steffen Jorgensen 2004 Integrationspolitik i 1700 tallet Kolonisterne pa Randbol Hede i Frederikshab Plantage 200 ar Skov og Naturstyrelsen Randbol Statsskovdistrikt Eksterne henvisninger og kilder RedigerSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind I 1915 s 507 opslag Alheden Bemaerkninger over Alheden og dens Colonier af Fr C Carstens Praest paa Colonien Viborg 1839 137 S 8 Historisk Tidsskrift 1 raekke Bind 1 1840 Ejlif Bogebjerg Den danske Regering og de tyske Kolonisters Indkaldelse 1759 65 Historie Jyske Samlinger 5 raekke Bind 1 1932 P M Rorsig Fra Alhedens forste Kolonisation Historie Jyske Samlinger 4 raekke Bind 5 1925 Fridlev Skrubbeltrang anmeldelse af Valdemar Andersen Den jyske hedekolonisation Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie 24 Universitetsforlaget i Arhus 1970 Historisk Tidsskrift 12 raekke Bind 5 1971 De tyske kolonister pa alheden Arkiveret 7 januar 2015 hos Wayback Machine hjemmeside om kartoffeltyskerne af Henrik Frank Kartoffeltyskerne pa Alheden forening for efterkommere af kartoffeltyskere Kartoffeltyskerne i Sonderjylland En kartoffeltysker der lokkes til Danmark Kartoffeltyskerne i Reerstrup Arkiveret 27 oktober 2018 hos Wayback Machine Die Kolonisation im Herzogtum Schleswig 1760 bis 1765 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kartoffeltyskere amp oldid 11503496