www.wikidata.da-dk.nina.az

Isaac Newton Sir født 4 januar 1643 død 31 marts 1727 Gammel stil 25 december 1642 20 marts 1727 1 var en engelsk matema

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) [Gammel stil: 25. december 1642 – 20. marts 1727] var en engelsk matematiker, fysiker og astronom, som blandt andet formulerede love om tyngdekraft, massetiltrækning og legemers bevægelse. I sit latinske værk, Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (dansk: "Naturfilosofiens matematiske principper") (1687), som regnes for et af de mest betydningsfulde videnskabelige værker nogensinde, gav han en matematisk beskrivelse af de love, som styrer himmellegemers bevægelse. Det vil sige månens bevægelse om jorden og planeternes bevægelse om solen (se himmelmekanik). Hans opfattelse af universet var mekanisk, dvs. at universet adlyder matematiske universelle love. Det passede bedre med en rationel monoteisme og var især et anslag mod panteistisk tænkning, der beskrev universet som en organisme med sin egen sjæl og formål - Gud og skabelsen kunne ikke adskilles, og verden var fuld af tegn, som kun de lærde kunne tolke.

Sir Isaac Newton
Godfrey Knellers portræt fra 1689 af Newton (46 år).
Personlig information
Født 4. januar 1643,ns
25. december 1642,gs
Woolsthorpe-by-Colsterworth, Lincolnshire i England
Død 31. marts 1727,ns
20. marts 1727,gs (84 år)
Kensington, Middlesex, England i Kongeriget Storbritannien
Gravsted Sidste hvilested i Westminster Abbey
Nationalitet  England (senere Kongeriget Storbritannien)
Bopæl England
Religion Kristen
Familie Catherine Barton (niece)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Trinity College (i Cambridge)
Akademisk vejleder Isaac Barrow,
Benjamin Pulleyn
Medlem af Royal Society (fra 1672)
Forsknings­område Fysik, Naturfilosofi, Matematik, Astronomi, Alkymi, Kristen teologi, Økonomi
Faglig interesse Gravitation, optik, himmelmekanik, impuls
Arbejdsgiver University of Cambridge
Arbejdssted University of Cambridge, Royal Society, Royal Mint
Elever John Flamsteed, Roger Cotes, William Whiston
Betydningsfulde elever Roger Cotes
William Whiston
Kendt for sit arbejde med Klassisk mekanik, Newtons gravitationslov, Infinitesimalregning, Optik, Binomialfordeling, Philosophiae Naturalis Principia Mathematica, Newtons metode
Kendte værker Philosophiae Naturalis Principia Mathematica, Method of Fluxions, Opticks (Bog)
Påvirket af Johannes Kepler
Henry More
De polske brødre (Bracia Polscy)
Robert Boyle
Har påvirket Nicolas Fatio de Duillier, John Keill
Nomineringer og priser
Udmærkelser Lucasiansk professor i matematik (1669)
Fellow af Royal Society (1672)
adlet i (1705)
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Newton var induktiv empirist (han erkendte, det man kan observere, som viden).

Barndom Rediger

Isaac Newton blev født i landsbyen Woolsthorpe i Lincolnshire tre måneder efter faderens, Robert Newtons, død. Isaacs mor, Hannah, boede sammen med Isaac og hans mormor, indtil moren i 1645 giftede sig med præsten Barnabas Smith, som var en velhavende mand og boede i en nærliggende landsby. På grund af moderens flytning boede Isaac alene med sin mormor. Mormoderen sendte ham i den lokale skole, men da han blev 12 år blev han sendt til latinskolen i Grantham. Mormoderen havde gjort klogt i at sende Newton til latinskolen, da det efter kort tid stod klart for skolen, hvor dygtig en elev Isaac Newton egentligt var. Isaac isolerede sig i skolen og søgte tilsyneladende ikke at etablere venskaber.

Isaac Newtons mor vendte tilbage til gården i 1656, hvor hun ret snart trak ham ud af latinskolen, da hun manglede hjælp på gården. Isaacs arbejde på gården var dog ikke det moderen havde håbet på, han brugte nemlig tiden på studier, teorier og ideer i stedet for at koncentrere sig om landarbejdet. Isaacs onkel havde imidlertid fået øje på drengens åbenlyse talent og kæmpede for at få Isaacs uddannelse i gang igen. Moderen, som jo alligevel ikke kunne bruge ham, gav efter og sendte Isaac tilbage til latinskolen, hvor han gik i endnu et år.

Newton opdager tyngdekraften Rediger

I 1687 opdagede Isaac Newton tyngdekraften. Det gjorde han, da han sad under et æbletræ og filosoferede. Pludselig faldt der et æble ned fra træet, og Isaac begyndte at tænke over, hvorfor æblet ikke faldt opad. Der måtte være en kraft som gjorde at æblet ramte jorden og ikke faldt op mod himlen. Han gjorde siden eksperimenter om kraften, og han opdagede at vægten ikke havde betydning for, hvor hurtigt noget ramte jorden, det handlede udelukkende om vindmodstand. Han døbte kraften "Tyngdekraften". Newton har senere skrevet tre love med udgangspunkt i sin teori omkring tyngdekraften.

Studier og voksenliv Rediger

I 1661 blev han optaget på Trinity College i Cambridge som en af de studerende, der udførte tarveligt arbejde som betaling for deres studium. Han studerede primært teologi, men også optik, geometri, algebra, matematik og fysik. Selv om der ikke foreligger optegnelser for hans udvikling som studerende, ved man, at Newton læste bredt om matematik og mekanik. Hans første læsning på Cambridge var Keplers værker om optik. Han vendte senere tilbage til Euklid, fordi han ikke kunne forstå nogle diagrammer i en bog om astrologi, han havde købt på et marked; da han fandt sine konklusioner indlysende, lagde han den på hylden som "en ubetydelig bog" og vendte sig til Descartes' La Géométrie som inspirerede ham til at beskæftige sig med klassiske matematiske problemer. Det var på den tid, da Newton tog sin bachelorgrad (1665), at han opdagede den binomiale sætning og gjorde sine første notater til sin opdagelse af "polære koordinater".

Da den store pest i London spredte sig til Cambridge i 1665, blev universitetet lukket og Newton tog tilbage til gården i Lincolnshire, hvor han udførte eksperimenter i optik og kemi og fortsatte sine matematiske grublerier. Det er denne periode Newton tilskriver sin opdagelse af gravitationskraften (1666). Omkring samme tidspunkt ledte hans studier i optik til forklaringen af det hvide lys' sammensætning, men han tøvede med at offentliggøre sine resultater.

Da Trinity College åbnede igen i 1667, modtog Newton et forskningsstipendiat og to år senere, kort før sin 27 års fødselsdag, blev han udnævnt til Lucasiansk professor i matematik og fulgte sin lærer Dr. Barrow. Ud over undervisningen fortsatte han sin forskning. Newton havde allerede bygget et spejlteleskop i 1668; det andet teleskop præsenterede han i december 1671 for Royal Society. To måneder senere annoncerede han som medlem af dette selskab sine opdagelser i optik. Det medførte en strid, som varede mange år og involverede lærde mænd som Hooke, Lucas, Linus og flere andre. Hans skrifter om optik, de vigtigste der blev udgivet i Royal Society mellem 1672 og 1676, blev samlet udgivet i Opticks (1704).

En kunstners gravering fra 1874, af en sandsynligvis apokryfisk historie om en af Isaacs yndlingshunde; Diamond, der vælter et stearinlys og sætter ild til Newtons papirer med udregninger, det havde taget ham 20 år at lave.

Det var først i 1684 at Newton begyndte at overveje at publicere sine opdagelser om gravitation. Hooke, Halley og Sir Christopher Wren var uafhængigt af hinanden kommet til en vis forståelse af tyngdeloven, men kunne ikke forklare planeternes kredsløb tilfredsstillende. Halley rådførte sig med Newton om problemet og blev meget overrasket over at opdage, at han ikke blot kunne hjælpe med løsningen, men allerede havde løst problemet. Newton forelagde Halley fire sætninger og syv problemer, som viste sig at blive grundpillerne i hans største værk. I 18 måneder mellem 1685 og 1686 skrev han "Philosophiae Naturalis Principia Mathematica" på latin. Newton overvejede i nogen tid at droppe den tredje bog, men Halleys vedholdenhed reddede den. Halley besørgede også udgivelsen i 1687, efter at Royal Society måtte afslå at betale. Bogen skabte stor begejstring over hele Europa, og i 1689 kom Huygens, den tids mest feterede videnskabsmand, til England for at gøre Newtons personligt bekendtskab.

Efter at være begyndt på Principia spillede Newton en stadig mere omfattende rolle i universitetets liv. I 1692 blev han til venner og kollegers store bekymring alvorligt syg og var til 1693 ude af stand til at varetage sin normale arbejdsgang. Da han endelig var kommet sig, forlod han universitetet til fordel for arbejde for regeringen. Gennem sine venner Locke, Wren og Lord Halifax modtog Newton først i 1695 titlen "Beskytter af den Kongelige Mønt" og fire år senere "Herre af den Kongelige Mønt", en titel han bar til sin død. I 1703 blev Newton valgt til præsident for the Royal Society, og han blev genvalgt så længe han levede.

I de sidste tredive år af sit liv producerede Newton meget få matematiske værker. Men han forblev interesseret i emnet. I 1696 løste han på en nat et problem opstillet af Bernoulli i en konkurrence med en tidsfrist på et halvt år, og igen i 1716 løste han på få timer et problem, som Leibniz havde udråbt til at "tage pulsen på de engelske videnskabsmænd". Han arbejdede også på en anden udgave af Principia som også blev udgivet i 1713.

Newtons videnskabelige arbejder bragte ham stor berømmelse. Han var en populær gæst hos hoffet og blev adlet i 1705. Han var i kontakt med alle førende videnskabsmænd i Europa og fik så mange besøg, at det blev trættende for ham. Alligevel bevarede Newton sin beskedenhed. Kort før sin død skulle han have sagt: "Jeg ved ikke hvordan verden betragter mig, men i mine egne øjne har jeg ikke været andet end en legende dreng ved stranden, der glæder sig over engang imellem at finde en glattere sten eller en smukkere skal end ellers, mens det store hav af sandhed ligger helt uopdaget foran mig".

Meget tidligt havde Newton været interesseret i teologiske studier, og før 1690 var han begyndt at studere profetierne. Samme år skrev han i brev til Locke "En historisk beretning om to vigtige fejltagelser i skriften" om to passager om treenigheden. Han efterlod sig i manuskript "Studier i Daniels profeti og Apokalypsen" og andre fortolkninger af bibelske tekster.

Efter 1725 gik det stærkt tilbage med Newtons helbred, og hans opgaver på Den Kongelige Mønt hørte op. Han døde 20. marts 1727 og blev begravet i Westminster Abbey.

Kraftenheden newton er opkaldt efter ham.

Vigtige begivenheder i Newtons liv Rediger

Isaac Newtons våbenskjold.

Skrifter Rediger

  • Method of Fluxions (1671)
  • Of Natures Obvious Laws & Processes in Vegetation (ikke udgivet, ca. 1671–75)
  • De Motu Corporum in Gyrum (1684)
  • Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (Dansk: Naturfilosofiens matematiske principper) (1687)
  • Opticks (1704)
  • Arithmetica Universalis (1707)
  • The System of the World, Optical Lectures, The Chronology of Ancient Kingdoms, (Ændret) samt De mundi systemate (udgivet posthumt i 1728)
  • Observations on Daniel and The Apocalypse of St. John (udgivet posthumt i 1733)
  • An Historical Account of Two Notable Corruptions of Scripture (udgivet posthumt i 1754)

Referencer Rediger

  1. ^ På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England. Desuden var årets første dag 25. marts.
  2. Isaac Newton's Religious Side USA Today News
  3. ""God is known for his work"". Isaac-newton.org. Hentet 16. august 2013.
  4. Mordechai Feingold, Barrow, Isaac (1630–1677), Oxford Dictionary of National Biography, Oxford University Press, September 2004; online edn, May 2007. Hentet 16. august 2013; yderligere forklaret i Mordechai Feingolds "Newton, Leibniz, and Barrow Too: An Attempt at a Reinterpretation" in Isis, Vol. 84, No. 2 (June 1993), pp. 310–338.
  5. "Newton, Isaac" in the Dictionary of Scientific Biography, n.4.
  6. D Gjertsen (1986), "The Newton handbook", (London (Routledge & Kegan Paul) 1986), på side 149.
  7. Westfall, Richard S. (1983) [1980]. Never at Rest: A Biography of Isaac Newton. Cambridge: Cambridge University Press. s. 530–1. ISBN 978-0-521-27435-7.
  8. Snobelen, Stephen D. (1999). (PDF). British Journal for the History of Science. 32 (4): 381-419. doi:10.1017/S0007087499003751. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. oktober 2013. Hentet 16. august 2013.
  9. Stokes, Mitch (2010). Isaac Newton. Thomas Nelson. s. 97. ISBN 1595553037. Hentet 16. august 2013.
  10. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. marts 2016. Hentet 7. maj 2014.

Litteratur Rediger

  • Carl Henrik Koch (2014): Isaac Newton - geniet og mennesket. Lindhardt og Ringhof. ISBN 9788711347607
  • Paul Strathern: Newton og tyngdekraften (på dansk ved Klavs Brøndum), Polyteknisk Forlag:København 1999 ISBN 87-502-0814-4

Eksterne henvisninger Rediger

Søsterprojekter med yderligere information:
  • July 01 2005, iol: Researchers overwhelmed by Newton find 13. marts 2007 hos Wayback Machine Citat: "... In it he formulates the three laws of motion and that of gravity ... Some scientists in Newton's time believed alchemy held the secret of how to transform base metals into silver or gold ..."
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Sir Isaac Newton fodt 4 januar 1643 dod 31 marts 1727 Gammel stil 25 december 1642 20 marts 1727 1 var en engelsk matematiker fysiker og astronom som blandt andet formulerede love om tyngdekraft massetiltraekning og legemers bevaegelse I sit latinske vaerk Philosophiae Naturalis Principia Mathematica dansk Naturfilosofiens matematiske principper 1687 som regnes for et af de mest betydningsfulde videnskabelige vaerker nogensinde gav han en matematisk beskrivelse af de love som styrer himmellegemers bevaegelse Det vil sige manens bevaegelse om jorden og planeternes bevaegelse om solen se himmelmekanik Hans opfattelse af universet var mekanisk dvs at universet adlyder matematiske universelle love Det passede bedre med en rationel monoteisme og var isaer et anslag mod panteistisk taenkning der beskrev universet som en organisme med sin egen sjael og formal Gud og skabelsen kunne ikke adskilles og verden var fuld af tegn som kun de laerde kunne tolke Sir Isaac NewtonGodfrey Knellers portraet fra 1689 af Newton 46 ar Personlig informationFodt4 januar 1643 ns25 december 1642 gs 1 Woolsthorpe by Colsterworth Lincolnshire i EnglandDod31 marts 1727 ns20 marts 1727 gs 1 84 ar Kensington Middlesex England i Kongeriget StorbritannienGravstedSidste hvilested i Westminster AbbeyNationalitet England senere Kongeriget Storbritannien BopaelEnglandReligionKristen 2 3 FamilieCatherine Barton niece Uddannelse og virkeUddannelses stedTrinity College i Cambridge Akademisk vejlederIsaac Barrow 4 Benjamin Pulleyn 5 6 Medlem afRoyal Society fra 1672 Forsknings omradeFysik Naturfilosofi Matematik Astronomi Alkymi Kristen teologi OkonomiFaglig interesseGravitation optik himmelmekanik impulsArbejdsgiverUniversity of CambridgeArbejdsstedUniversity of Cambridge Royal Society Royal MintEleverJohn Flamsteed Roger Cotes William WhistonBetydningsfulde eleverRoger CotesWilliam WhistonKendt forsit arbejde med Klassisk mekanik Newtons gravitationslov Infinitesimalregning Optik Binomialfordeling Philosophiae Naturalis Principia Mathematica Newtons metodeKendte vaerkerPhilosophiae Naturalis Principia Mathematica Method of Fluxions Opticks Bog Pavirket afJohannes KeplerHenry More 7 De polske brodre Bracia Polscy 8 Robert Boyle 9 Har pavirketNicolas Fatio de Duillier John KeillNomineringer og priserUdmaerkelserLucasiansk professor i matematik 1669 Fellow af Royal Society 1672 adlet i 1705 SignaturInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata For alternative betydninger se Newton Se ogsa artikler som begynder med Newton Newton var induktiv empirist han erkendte det man kan observere som viden 10 Indholdsfortegnelse 1 Barndom 1 1 Newton opdager tyngdekraften 2 Studier og voksenliv 3 Vigtige begivenheder i Newtons liv 4 Skrifter 5 Referencer 6 Litteratur 7 Eksterne henvisningerBarndom RedigerIsaac Newton blev fodt i landsbyen Woolsthorpe i Lincolnshire tre maneder efter faderens Robert Newtons dod Isaacs mor Hannah boede sammen med Isaac og hans mormor indtil moren i 1645 giftede sig med praesten Barnabas Smith som var en velhavende mand og boede i en naerliggende landsby Pa grund af moderens flytning boede Isaac alene med sin mormor Mormoderen sendte ham i den lokale skole men da han blev 12 ar blev han sendt til latinskolen i Grantham Mormoderen havde gjort klogt i at sende Newton til latinskolen da det efter kort tid stod klart for skolen hvor dygtig en elev Isaac Newton egentligt var Isaac isolerede sig i skolen og sogte tilsyneladende ikke at etablere venskaber Isaac Newtons mor vendte tilbage til garden i 1656 hvor hun ret snart trak ham ud af latinskolen da hun manglede hjaelp pa garden Isaacs arbejde pa garden var dog ikke det moderen havde habet pa han brugte nemlig tiden pa studier teorier og ideer i stedet for at koncentrere sig om landarbejdet Isaacs onkel havde imidlertid faet oje pa drengens abenlyse talent og kaempede for at fa Isaacs uddannelse i gang igen Moderen som jo alligevel ikke kunne bruge ham gav efter og sendte Isaac tilbage til latinskolen hvor han gik i endnu et ar Newton opdager tyngdekraften Rediger I 1687 opdagede Isaac Newton tyngdekraften Det gjorde han da han sad under et aebletrae og filosoferede Pludselig faldt der et aeble ned fra traeet og Isaac begyndte at taenke over hvorfor aeblet ikke faldt opad Der matte vaere en kraft som gjorde at aeblet ramte jorden og ikke faldt op mod himlen Han gjorde siden eksperimenter om kraften og han opdagede at vaegten ikke havde betydning for hvor hurtigt noget ramte jorden det handlede udelukkende om vindmodstand Han dobte kraften Tyngdekraften Newton har senere skrevet tre love med udgangspunkt i sin teori omkring tyngdekraften Studier og voksenliv RedigerI 1661 blev han optaget pa Trinity College i Cambridge som en af de studerende der udforte tarveligt arbejde som betaling for deres studium Han studerede primaert teologi men ogsa optik geometri algebra matematik og fysik Selv om der ikke foreligger optegnelser for hans udvikling som studerende ved man at Newton laeste bredt om matematik og mekanik Hans forste laesning pa Cambridge var Keplers vaerker om optik Han vendte senere tilbage til Euklid fordi han ikke kunne forsta nogle diagrammer i en bog om astrologi han havde kobt pa et marked da han fandt sine konklusioner indlysende lagde han den pa hylden som en ubetydelig bog og vendte sig til Descartes La Geometrie som inspirerede ham til at beskaeftige sig med klassiske matematiske problemer Det var pa den tid da Newton tog sin bachelorgrad 1665 at han opdagede den binomiale saetning og gjorde sine forste notater til sin opdagelse af polaere koordinater Da den store pest i London spredte sig til Cambridge i 1665 blev universitetet lukket og Newton tog tilbage til garden i Lincolnshire hvor han udforte eksperimenter i optik og kemi og fortsatte sine matematiske grublerier Det er denne periode Newton tilskriver sin opdagelse af gravitationskraften 1666 Omkring samme tidspunkt ledte hans studier i optik til forklaringen af det hvide lys sammensaetning men han tovede med at offentliggore sine resultater Da Trinity College abnede igen i 1667 modtog Newton et forskningsstipendiat og to ar senere kort for sin 27 ars fodselsdag blev han udnaevnt til Lucasiansk professor i matematik og fulgte sin laerer Dr Barrow Ud over undervisningen fortsatte han sin forskning Newton havde allerede bygget et spejlteleskop i 1668 det andet teleskop praesenterede han i december 1671 for Royal Society To maneder senere annoncerede han som medlem af dette selskab sine opdagelser i optik Det medforte en strid som varede mange ar og involverede laerde maend som Hooke Lucas Linus og flere andre Hans skrifter om optik de vigtigste der blev udgivet i Royal Society mellem 1672 og 1676 blev samlet udgivet i Opticks 1704 nbsp En kunstners gravering fra 1874 af en sandsynligvis apokryfisk historie om en af Isaacs yndlingshunde Diamond der vaelter et stearinlys og saetter ild til Newtons papirer med udregninger det havde taget ham 20 ar at lave Det var forst i 1684 at Newton begyndte at overveje at publicere sine opdagelser om gravitation Hooke Halley og Sir Christopher Wren var uafhaengigt af hinanden kommet til en vis forstaelse af tyngdeloven men kunne ikke forklare planeternes kredslob tilfredsstillende Halley radforte sig med Newton om problemet og blev meget overrasket over at opdage at han ikke blot kunne hjaelpe med losningen men allerede havde lost problemet Newton forelagde Halley fire saetninger og syv problemer som viste sig at blive grundpillerne i hans storste vaerk I 18 maneder mellem 1685 og 1686 skrev han Philosophiae Naturalis Principia Mathematica pa latin Newton overvejede i nogen tid at droppe den tredje bog men Halleys vedholdenhed reddede den Halley besorgede ogsa udgivelsen i 1687 efter at Royal Society matte afsla at betale Bogen skabte stor begejstring over hele Europa og i 1689 kom Huygens den tids mest feterede videnskabsmand til England for at gore Newtons personligt bekendtskab Efter at vaere begyndt pa Principia spillede Newton en stadig mere omfattende rolle i universitetets liv I 1692 blev han til venner og kollegers store bekymring alvorligt syg og var til 1693 ude af stand til at varetage sin normale arbejdsgang Da han endelig var kommet sig forlod han universitetet til fordel for arbejde for regeringen Gennem sine venner Locke Wren og Lord Halifax modtog Newton forst i 1695 titlen Beskytter af den Kongelige Mont og fire ar senere Herre af den Kongelige Mont en titel han bar til sin dod I 1703 blev Newton valgt til praesident for the Royal Society og han blev genvalgt sa laenge han levede I de sidste tredive ar af sit liv producerede Newton meget fa matematiske vaerker Men han forblev interesseret i emnet I 1696 loste han pa en nat et problem opstillet af Bernoulli i en konkurrence med en tidsfrist pa et halvt ar og igen i 1716 loste han pa fa timer et problem som Leibniz havde udrabt til at tage pulsen pa de engelske videnskabsmaend Han arbejdede ogsa pa en anden udgave af Principia som ogsa blev udgivet i 1713 Newtons videnskabelige arbejder bragte ham stor berommelse Han var en populaer gaest hos hoffet og blev adlet i 1705 Han var i kontakt med alle forende videnskabsmaend i Europa og fik sa mange besog at det blev traettende for ham Alligevel bevarede Newton sin beskedenhed Kort for sin dod skulle han have sagt Jeg ved ikke hvordan verden betragter mig men i mine egne ojne har jeg ikke vaeret andet end en legende dreng ved stranden der glaeder sig over engang imellem at finde en glattere sten eller en smukkere skal end ellers mens det store hav af sandhed ligger helt uopdaget foran mig Meget tidligt havde Newton vaeret interesseret i teologiske studier og for 1690 var han begyndt at studere profetierne Samme ar skrev han i brev til Locke En historisk beretning om to vigtige fejltagelser i skriften om to passager om treenigheden Han efterlod sig i manuskript Studier i Daniels profeti og Apokalypsen og andre fortolkninger af bibelske tekster Efter 1725 gik det staerkt tilbage med Newtons helbred og hans opgaver pa Den Kongelige Mont horte op Han dode 20 marts 1727 og blev begravet i Westminster Abbey Kraftenheden newton er opkaldt efter ham Vigtige begivenheder i Newtons liv Rediger nbsp Isaac Newtons vabenskjold 1643 Newton fodes i landsbyen Woolsthorpe i Lincolnshire 1644 Newtons moder gifter sig igen og flytter til en naerliggende landsby Isaac overlades i bedstemoderens varetaegt 1653 Moderen vender hjem da hendes anden mand dor 1659 Moderen afbryder sonnens skolegang og giver ham ansvaret for garden 1661 Newton bliver optaget pa Trinity College som sizar 1665 Far sin bachelorgrad fra Cambridge og flygter hjem til Woolsthorpe for at undga pesten 1665 66 Newtons annus mirabilis hvor han bl a far inspiration til sin lov om tyngdeloven 1667 Newton vender tilbage til Cambridge og bliver valgt ind i bestyrelsen for Trinity College 1669 Lucasiansk professor i matematik ved Cambridge 1672 Fellow af Royal Society 1678 Newton far sit forste nervesammenbrud efter kontrovers med Hooke 1687 Udgiver Philosophiae Naturalis Principia Mathematica 1693 Andet nervesammenbrud efter bruddet med Fatio 1696 Flytter til London og udnaevnes til bestyrer af Den Kongelige Mont 1699 Udnaevnes til leder af Den Kongelige Mont 1703 Praesident for Royal Society efter Hookes dod 1704 Udgiver Optics 1727 Newton dor i en alder af 84 ar Skrifter RedigerMethod of Fluxions 1671 Of Natures Obvious Laws amp Processes in Vegetation ikke udgivet ca 1671 75 De Motu Corporum in Gyrum 1684 Philosophiae Naturalis Principia Mathematica Dansk Naturfilosofiens matematiske principper 1687 Opticks 1704 Arithmetica Universalis 1707 The System of the World Optical Lectures The Chronology of Ancient Kingdoms AEndret samt De mundi systemate udgivet posthumt i 1728 Observations on Daniel and The Apocalypse of St John udgivet posthumt i 1733 An Historical Account of Two Notable Corruptions of Scripture udgivet posthumt i 1754 Referencer Rediger a b c Pa Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England Desuden var arets forste dag 25 marts Isaac Newton s Religious Side USA Today News God is known for his work Isaac newton org Hentet 16 august 2013 Mordechai Feingold Barrow Isaac 1630 1677 Oxford Dictionary of National Biography Oxford University Press September 2004 online edn May 2007 Hentet 16 august 2013 yderligere forklaret i Mordechai Feingolds Newton Leibniz and Barrow Too An Attempt at a Reinterpretation in Isis Vol 84 No 2 June 1993 pp 310 338 Newton Isaac in theDictionary of Scientific Biography n 4 D Gjertsen 1986 The Newton handbook London Routledge amp Kegan Paul 1986 pa side 149 Westfall Richard S 1983 1980 Never at Rest A Biography of Isaac Newton Cambridge Cambridge University Press s 530 1 ISBN 978 0 521 27435 7 Snobelen Stephen D 1999 Isaac Newton heretic the strategies of a Nicodemite PDF British Journal for the History of Science 32 4 381 419 doi 10 1017 S0007087499003751 Arkiveret fra originalen PDF 7 oktober 2013 Hentet 16 august 2013 Stokes Mitch 2010 Isaac Newton Thomas Nelson s 97 ISBN 1595553037 Hentet 16 august 2013 Newton Rationalist or Empiricist PDF Arkiveret fra originalen PDF 5 marts 2016 Hentet 7 maj 2014 Litteratur RedigerCarl Henrik Koch 2014 Isaac Newton geniet og mennesket Lindhardt og Ringhof ISBN 9788711347607 Paul Strathern Newton og tyngdekraften pa dansk ved Klavs Brondum Polyteknisk Forlag Kobenhavn 1999 ISBN 87 502 0814 4Eksterne henvisninger RedigerIsaac Newton pa gravsted dk nbsp Sosterprojekter med yderligere information nbsp Billeder og medier fra Wikimedia Commons nbsp Kategorien Isaac Newton pa Wikimedia Commons nbsp Citater fra Wikiquote nbsp Kildetekster fra WikisourceJuly 01 2005 iol Researchers overwhelmed by Newton find Arkiveret 13 marts 2007 hos Wayback Machine Citat In it he formulates the three laws of motion and that of gravity Some scientists in Newton s time believed alchemy held the secret of how to transform base metals into silver or gold Hentet fra https da wikipedia org w index php title Isaac Newton amp oldid 11458061