www.wikidata.da-dk.nina.az

Indvandring eller immigration angiver den proces hvor mennesker fra ét land flytter til et andet land permanent eller fo

Indvandring

Indvandring eller immigration angiver den proces, hvor mennesker fra ét land flytter til et andet land, permanent eller for en længere periode. Set fra den modsatte synsvinkel er der tale om udvandring eller emigration.

Nettoindvandringsrater i 2016: positive (blå), negative (orange), stabile (grøn) og ingen data (grå). Kilde: CIA Factbook.
Europæiske immigranter ankommer til Argentina.

En person, der flytter til et andet land, betegnes indvandrer eller immigrant fra modtagerlandets synspunkt, mens han kaldes udvandrer eller emigrant set fra oprindelseslandets synspunkt.

Der kan være mange forskellige årsager til, at en person udvandrer fra sit hjemland til et andet land. Det kan skyldes konflikter, f.eks. borgerkrig eller politisk undertrykkelse i hjemlandet, eller mere attraktive forhold i destinationslandet. Mange vandringer skyldes ønsket om lønarbejde eller uddannelse i det nye land, andre ægteskab eller et ønske om familiesammenføring.

Indvandringens omfang Rediger

Indvandring har været udbredt gennem historien, f.eks. i folkevandringstiden eller i 1800- og 1900-tallets udvandringsbølge fra Europa til USA og andre typiske indvandringslande, men med vekslende intensitet. Indenfor de seneste 25 år er der sket en fordobling i antallet af internationale migranter. På verdensplan anslås det, at der er ca. 215 mio. indvandrere, altså personer, der er født i et andet land end der, hvor de bor. 60 mio. af disse befinder sig i Europa. I Danmark boede der 1. januar 2017 571.000 indvandrere.

I 2014 var andelen af indvandrere i Holland 12 %, Tyskland og USA 13 %, Norge 14 %, Sverige 17 %, Canada 20 % og Australien 28 %. Til sammenligning var tallet i Danmark ca. 10 %.

Konsekvenser af indvandring Rediger

Indvandring kan have en række forskellige konsekvenser for indvandringslandet. Indvandringen kan således påvirke den økonomiske, kulturelle og sociale udvikling i landet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser Rediger

Indvandring vil typisk påvirke den økonomiske vækst og produktiviteten i et land, løndannelsen og beskæftigelsen på arbejdsmarkedet samt de offentlige finanser i indvandringslandet. Forskellige internationale studier viser, at indvandring af arbejdskraft typisk øger produktiviteten og dermed BNP per indbygger på lang sigt. Det er dog ikke nødvendigvis alle grupper i indvandringslandet, der oplever en økonomisk gevinst af indvandring. Indvandring kan på kort sigt ofte medføre et lønpres på arbejdsmarkedet. De fleste empiriske økonomiske studier af virkningen på løndannelsen finder, at de indfødtes gennemsnitsløn og samlede beskæftigelse på længere sigt enten ikke påvirkes eller kun påvirkes i begrænset omfang af indvandring. Lønnen for beskæftigede med lave lønninger påvirkes imidlertid ofte negativt, mens beskæftigede med højere lønninger i større udstrækning opnår en stigning i lønnen.

Indvandring kan påvirke de offentlige finanser i indvandringslandet ad en række forskellige kanaler. Det drejer sig om indvandrernes skattebetalinger og modtagelse af offentlige serviceydelser og indkomstoverførsler. I såvel Danmark som andre lande er udarbejdet en række analyser af, hvor meget indvandring påvirker de offentlige finanser. I Danmark er undersøgelser, bl.a. foretaget ved hjælp af den makroøkonomiske model DREAM, kommet frem til, at indvandring fra vestlige lande påvirker de offentlige finanser positivt. Denne indvandringsgruppe har i gennemsnit en højere beskæftigelsesfrekvens end indfødte danskere, og den trækker mindre på de offentlige udgifter. Til gengæld yder ikke-vestlige indvandrere i gennemsnit et negativt bidrag til den finanspolitiske holdbarhed. Den vigtigste forklaring er, at ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens er lav. Desuden bliver de i højere grad i Danmark som gamle og trækker dermed mere på de offentlige udgifter i denne periode end indvandrere fra vestlige lande, der i vidt omfang forlader Danmark igen, når de bliver ældre.

Indvandring til Danmark Rediger

Uddybende artikel: Indvandring til Danmark

Der har igennem Danmarkshistorien været en række forskellige former for indvandring til Danmark. Såvel antallet af indvandrere som oprindelseslandet og årsagerne til indvandringen har skiftet meget i tidens løb. Man regner med, at der i forhistorisk tid har været i hvert fald tre større indvandringsbølger til Danmark: Først de jægere og samlere, som slog sig ned her i landet, efter at isen var smeltet bort for ca. 10.000 år siden (dvs. ca. 8.000 f.Kr.). Derefter det folk, som bragte agerbrug til landet for ca. 6.000 år siden (ca. 4.000 f.Kr.), og endelig et hyrdefolk med oprindelse i Østeuropa (Jamna-kulturen), der bragte kendskabet til bronze til landet for ca. 5.000 år siden (ca. 3.000 f.Kr.). De var højere og havde lys hud og medbragte med stor sandsynlighed det indoeuropæiske sprog, som det danske sprog stammer fra. Fra omkring begyndelsen af historisk tid op til omkring 1960'erne har der i tidens løb været en række indvandrergrupper - allermest fra Tyskland, men også på forskellige tidspunkter fra en række andre europæiske lande. Nogle specifikke grupper har i kraft af deres kulturelle særpræg og særlige historiske omstændigheder ved indvandringen i særlig grad præget den kollektive hukommelse af indvandringen til Danmark. Det gælder eksempelvis de danske jøder, hollænderne på Amager, de franske huguenotter, kartoffeltyskerne og senere de polske landarbejdere i Danmark (roepolakkerne på Lolland-Falster).

Siden 1960'erne, hvor de såkaldte fremmedarbejdere - senere kaldt gæstearbejdere - begyndte at komme til landet, er indvandrergrupperne også i vidt omfang kommet fra lande udenfor Europa. I takt med at grupperne af indvandrere fra disse lande og deres efterkommere efterhånden er kommet til at udgøre en større del af befolkningen, er spørgsmålet om fortsat indvandring og integrationen af de indvandrergupper, der allerede bor i landet, blevet et vigtigt emne i den politiske debat i Danmark.

Hollændere Rediger

Uddybende artikel: Nederlandske bønder på Amager

1518 kom de første hollændere til Danmark, og tre år senere fik i alt 184 hollændere privilegier på Amager. Denne efter vore begreber noget begrænsede indvandring skabte straks røre, og i 1522 forfattede rigsrådet et klageskrift til kongen, hvori han med tilladelse til indvandringen påståedes at "ville have fordærvet købstadsmænd og besat købstæderne med hollændere og andet skarnsfolk". Kongen turde ikke andet end at tage klagerne til efterretning, og fordrev i 1523 atter halvdelen og bestemte, at de danske bønder skulle vende tilbage til deres gårde på Amager. Nogle blev dog på øen. Især i Store Magleby, enkelte i Dragør, andre slog sig ned på Sprogø eller på Bøtø ved Falster.

Jøder Rediger

Uddybende artikel: Jøder i Danmark

I 1622 gav Christian den fjerde tilladelse til, at de første jøder kunne bosætte sig i Glückstadt. Det regnes for begyndelsen til den jødiske bosættelse i Danmark, omend antallet af jøder i mange år forblev minimalt. I det nuværende Danmark blev den ret nyanlagte fæstningsby Fredericia det første sted, jøder (sammen med andre ikke-lutheranske grupper som katolikker) fik lov at slå sig ned, hvilket skete i 1682. I 1722 kunne den første jøde Simon Lazarus, efter erhvervelse af lejebrev, åbne sin forretning i København. Omtrent samtidig kom dekretet om, "at ingen jøde måtte bosætte sig i Danmark, medmindre han enten ejer 1.000 rigsdaler og bygger et hus – eller indretter et manufaktur" (en forretning eller fabrik).

I de første mange år var jøderne udenfor Fredericia underlagt en række restriktioner og forbud, men under indflydelse af oplysningstiden blev disse gradvis fjernet. I 1788 fik jøderne adgang til håndværkerlavene, i 1802 fik de ret til at købe jord, i 1809 fik de frit ophold overalt i riget uden særlig tilladelse, og i 1814 fik de almindelig ligeret med landets øvrige befolkning.

Det jødiske samfund i Danmark voksede efterhånden som følge af indvandring, til dels som følge af ændringer i jødernes vilkår i udlandet. Pogromer i Polen og i Rusland først i 1900-tallet førte således en del jøder til Danmark. I perioden fra 1880 og frem til 1. verdenskrig rejste over 10.000 russiske jøder gennem København og omkring 3.000 slog sig ned.

Nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933 medførte igen, at nye grupper af jødiske flygtninge kom til Danmark i de følgende år op til 2. verdenskrig. Ved starten af 2. verdenskrig boede her i Danmark knap 7.000 jøder. Af disse var cirka 1.000 tyske flygtninge. Da tyskerne i oktober 1943 forsøgte at arrestere og deportere dem, lykkedes det langt de fleste at flygte over Øresund til Sverige.

I dag opgøres antallet af jøder i Danmark til ca. 5.000.

Franske huguenotter Rediger

I 1685 ophævede kong Ludvig 14. af Frankrig Nantes-ediktet, der havde sikret religionsfrihed i Frankrig. Det fik mange franske reformerte, kendt som huguenotter, til at forlade landet. De havde ry for at være flittige og dygtige, og flere protestantiske fyrster inviterede dem derfor til at slå sig ned i deres lande. Det gjaldt også Danmark, hvor Frederik 4. bevirkede, at henved hundrede familier flyttede fra Brandenburg, hvor de midlertidigt havde opholdt sig, til asylbyen Fredericia. Her dannede de den reformerte menighed i byen.

Polakker Rediger

Uddybende artikel: Polske landarbejdere i Danmark

I perioden 1893-1929 blev en række (mest kvindelige) polakker importeret til Danmark for at arbejde som arbejdskraft på landet, kom primært (ligesom i dag) til Danmark som arbejdskraft. Det gjaldt ikke mindst i roemarkerne på Lolland-Falster, men også som høstkarle og piger andre steder i landet. Antallet var højest i 1914, hvor der var 14.000 polske landarbejdere i Danmark. Med 1. verdenskrig faldt tallet kraftigt. De fleste polakker rejste tilbage til Polen igen, men det skønnes, at ca. 3.-4.000 blev permanent i Danmark.

1960'erne og eftertiden Rediger

Uddybende artikel: Gæstearbejdere i Danmark

I og efter 1960'erne skete en stigende indvandring til Danmark. Den første bølge i 1960'erne og 1970'erne bestod af gæstearbejdere, der var motiveret af at finde beskæftigelse. De kom ikke mindst fra lande som Jugoslavien, Marokko, Pakistan og Tyrkiet. På den tid var der gode muligheder for at få arbejde som følge af en højkonjunktur, så der kom mange, især mænd, til landet for at tjene penge til at sende til familierne i hjemlandene. Da konjunkturerne vendte med oliekrisen i 1970'erne og en stigende arbejdsløshed, blev indvandringen af gæstearbejdere et omstridt emne, og i 1973 indførte Danmark et stop for indvandring af flere gæstearbejdere. Der var på det tidspunkt ca. 12.000 af dem i landet.

Denne beslutning bremsede indvandringen af arbejdskraft, men i de følgende årtier fandt en stigende indvandring af flygtninge og familiesammenførte sted. Især efter vedtagelsen af en liberal udlændingelov i 1983 begyndte tallet af asylansøgere at stige, og spørgsmål om flygtninge, asylansøgere, familiesammenføringer og integration blev i stigende grad et stridspunkt i den offentlige debat. Nogle frygtede, at indvandringen efterhånden kunne medføre, at personer af dansk oprindelse blev et mindretal i Danmark. Diskussionen har efterhånden ført til en række justeringer og stramninger i lovgivningen på området. Spørgsmål om indvandring og integration har beholdt en fremtrædende plads på den politiske dagsorden i Danmark indtil i dag, ofte stimuleret af nye grupper af flygtninge og andre indvandrere. I det 21. århundrede er der således bl.a. kommet flygtninge fra Afghanistan og borgerkrigen i Syrien. Samtidig har østudvidelsen af EU medført en større indvandring fra østeuropæiske lande, oftest af arbejdsmæssige grunde.

I dag og fremover Rediger

Uddybende artikel: Anden etnisk baggrund end dansk

Pr. 1. januar 2017 var der i alt 742.000 indvandrere (9,9 %) og deres efterkommere (3 %) i Danmark, svarende til 12,9 % af den samlede danske befolkning).[N1] To tredjedele af den samlede gruppe stammede fra ikke-vestlige lande.[N2] Fordelt på oprindelseslande var de fire største indvandrergrupper tyrker, polakker, syrere og tyskere. Siden 1980 er antallet af ikke-vestlige indvandrere bosiddende i Danmark mere end seksdoblet.

I 2060 vil andelen af indvandrere i Danmark ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning være steget til 13 % af befolkningen; heraf vil indvandrere fra ikke-vestlige lande udgøre 58 %. Efterkommerne vil udgøre 7,4 % af befolkningen og personer med dansk oprindelse 79,6 %.

Indvandring til andre lande Rediger

De fleste andre lande har oplevet ind- eller udvandring i større eller mindre omfang.

USA Rediger

Indvandrere ankommer til Ellis Island i USA, 1902.

Den allerførste indvandring til Nordamerika fandt sted, da kontinentet blev beboet, formodentlig af asiater, ca. 15.000-10.000 f.kr. Siden Christoffer Columbus gjorde de amerikanske kontinenter kendte i Den Gamle Verden, har mange mennesker søgt lykken dér. Englændere, franskmænd, spaniere, portugisere og hollændere har alle på forskellige tidspunkter dannet kolonier i det land, som i dag er USA.

USA´s indvandringshistorie i de seneste 3-400 år kan opdeles i fire epoker: Kolonitiden, midten af det 19. århundrede, begyndelsen af det 20. århundrede og tiden efter 1965. Hver periode bragte særlige grupper af nationale grupper til USA. I kolonitiden kom især personer fra Storbritannien. I 1800-tallet så man især indvandring fra andre nordeuropæiske lande; i det tidlige 1900-tal især fra Syd- og Østeuropa, og efter 1965 især fra Latinamerika og Asien.

I 1600-tallet udvandrede ca. 400.000 englændere til de engelske kolonier i Amerika. Den højeste indvandring fandt sted i årene 1630-60. Historikere anslår, at mindre end 1 million indvandrere i alt kom til USA fra Europa mellem 1600 og 1799.

I USA's første tid som selvstændig nation udgjorde indvandringen mindre end 8.000 personer om året, men fra 1820 steg tallet gradvis. Primært kom indvandrerne fra Europa, men en tid kom der også mange asiater, især fra Kina. Efter en indvandringsbølge fra Kina i kølvandet på guldfeberen i Californien indførte landet en mere restriktiv lovgivning for at begrænse indvandring herfra. Det førte bl.a. til vedtagelsen af USA's første indvandringslov ("Page Act of 1875", opkaldt efter politikeren Horace Francis Page). I 1882 blev indvandring fra Kina helt forbudt ("Chinese Exclusion Act"). Denne lov blev først ophævet i 1943.

Fra 1836 til 1914 indvandrede over 30 millioner europæere til landet. Indvandringen fra Europa toppede i 1907, hvor 1.285.349 personer rejste ind i landet. Fra omkring 1. verdenskrig skærpede USA sin indvandringspolitik ved en række love, der begrænsede indvandringen, bl.a. ved indførelse af kvoter for indvandring fra bestemte lande.

I 1965 blev systemet af nationale kvoter for indvandringen afskaffet ved Hart-Cellar-loven. Det førte til en fornyet indvandring fra ikke-europæiske nationer. I 1970 var 60 % af indvandrerne fra Europa, mens tallet i 2000 var faldet til 15 %.

Se også Rediger

Fodnoter Rediger

Noter Rediger

  1. ^ Pia Quist og Ulf Hedetoft: "indvandrere" i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. april 2017.
  2. ^ Statistikbanken: FOLK2: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og herkomst. Danmarks Statistik. Hentet 30. april 2017.
  3. ^ Udenlandsk arbejdskraft. Kapitel 4 i De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår 2017. Offentliggjort 30. maj 2017.
  4. Udenlandsk arbejdskraft. S. 214 i kapitel 4 i De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår 2017. Offentliggjort 30. maj 2017.
  5. Udenlandsk arbejdskraft. S. 212f i kapitel 4 i De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår 2017. Offentliggjort 30. maj 2017.
  6. Danskerne vil uddø med lukkede grænser. Interview med DNA-forskeren Eske Willerslev i "Politiken" den 29. oktober 2016.
  7. Østergaard, Bent (2007): Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder. Syddansk Universitetsforlag. S. 114.
  8. Østergaard, Bent (2007): Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder. Syddansk Universitetsforlag. S. 118.
  9. Østergaard, Bent (2007): Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder. Syddansk Universitetsforlag. Kapitel 11-13.
  10. Jes Fabricius Møller (24. maj 2008). "Kulturhistorie af første klasse". Politiken.
  11. Østergaard, Bent (2007): Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder. Syddansk Universitetsforlag. S. 120.
  12. Østergaard, Bent (2007): Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder. Syddansk Universitetsforlag. Kapitel 23.
  13. Østergaard, Bent (2007): Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder. Syddansk Universitetsforlag. S. 362.
  14. »Danskere« bliver en minoritet i Danmark. Artikel på berlingske.dk 20. august 2005.
  15. Østergaard, Bent (2007): Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder. Syddansk Universitetsforlag. S. 361ff.
  16. "Indvandrere og efterkommere", Danmarks Statistik, 2013
  17. "Indvandrere i Danmark 2013", Danmarks Statistik, 2013
  18. Danmarks Statistik, Statistikbanken: FRDK117: Befolkningsfremskrivning 2017 for hele landet efter herkomst, køn og alder. Besøgt 3. juni 2017.
  19. Leaving England: The Social Background of Indentured Servants in the Seventeenth Century. The Colonial Williamsburg Foundation.
  20. A Look at the Record: The Facts Behind the Current Controversy Over Immigration. American Heritage Magazine, december 1981. Vol. 33, nr. 1.
  21. Nicholas J. Evans: Indirect passage from Europe: Transmigration via the UK, 1836–1914 i Journal for Maritime Research , Vol. 3, nr. 1 (2001), s. 70–84.
  22. Turn of the Century (1900–1910). HoustonHistory.com.
  23. Trends in International Migration 2002: Continuous Reporting System on Migration. Organisation for Economic Co-Operation and Development (2003). OECD Publishing. s. 280. ISBN 92-64-19949-7.
  24. "Indvandrere og efterkommere – Dokumentation", Danmarks Statistik, 2013

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Indvandring eller immigration angiver den proces hvor mennesker fra et land flytter til et andet land permanent eller for en laengere periode Set fra den modsatte synsvinkel er der tale om udvandring eller emigration Nettoindvandringsrater i 2016 positive bla negative orange stabile gron og ingen data gra Kilde CIA Factbook Europaeiske immigranter ankommer til Argentina En person der flytter til et andet land betegnes indvandrer eller immigrant fra modtagerlandets synspunkt mens han kaldes udvandrer eller emigrant set fra oprindelseslandets synspunkt Der kan vaere mange forskellige arsager til at en person udvandrer fra sit hjemland til et andet land Det kan skyldes konflikter f eks borgerkrig eller politisk undertrykkelse i hjemlandet eller mere attraktive forhold i destinationslandet 1 Mange vandringer skyldes onsket om lonarbejde eller uddannelse i det nye land andre aegteskab eller et onske om familiesammenforing Indholdsfortegnelse 1 Indvandringens omfang 2 Konsekvenser af indvandring 2 1 Samfundsokonomiske konsekvenser 3 Indvandring til Danmark 3 1 Hollaendere 3 2 Joder 3 3 Franske huguenotter 3 4 Polakker 3 5 1960 erne og eftertiden 3 6 I dag og fremover 4 Indvandring til andre lande 4 1 USA 5 Se ogsa 6 Fodnoter 7 Noter 8 Eksterne henvisningerIndvandringens omfang RedigerIndvandring har vaeret udbredt gennem historien f eks i folkevandringstiden eller i 1800 og 1900 tallets udvandringsbolge fra Europa til USA og andre typiske indvandringslande men med vekslende intensitet Indenfor de seneste 25 ar er der sket en fordobling i antallet af internationale migranter Pa verdensplan anslas det at der er ca 215 mio indvandrere altsa personer der er fodt i et andet land end der hvor de bor 60 mio af disse befinder sig i Europa 1 I Danmark boede der 1 januar 2017 571 000 indvandrere 2 I 2014 var andelen af indvandrere i Holland 12 Tyskland og USA 13 Norge 14 Sverige 17 Canada 20 og Australien 28 Til sammenligning var tallet i Danmark ca 10 3 Konsekvenser af indvandring RedigerIndvandring kan have en raekke forskellige konsekvenser for indvandringslandet Indvandringen kan saledes pavirke den okonomiske kulturelle og sociale udvikling i landet Samfundsokonomiske konsekvenser Rediger Indvandring vil typisk pavirke den okonomiske vaekst og produktiviteten i et land londannelsen og beskaeftigelsen pa arbejdsmarkedet samt de offentlige finanser i indvandringslandet 3 Forskellige internationale studier viser at indvandring af arbejdskraft typisk oger produktiviteten og dermed BNP per indbygger pa lang sigt Det er dog ikke nodvendigvis alle grupper i indvandringslandet der oplever en okonomisk gevinst af indvandring Indvandring kan pa kort sigt ofte medfore et lonpres pa arbejdsmarkedet De fleste empiriske okonomiske studier af virkningen pa londannelsen finder at de indfodtes gennemsnitslon og samlede beskaeftigelse pa laengere sigt enten ikke pavirkes eller kun pavirkes i begraenset omfang af indvandring Lonnen for beskaeftigede med lave lonninger pavirkes imidlertid ofte negativt mens beskaeftigede med hojere lonninger i storre udstraekning opnar en stigning i lonnen 4 Indvandring kan pavirke de offentlige finanser i indvandringslandet ad en raekke forskellige kanaler Det drejer sig om indvandrernes skattebetalinger og modtagelse af offentlige serviceydelser og indkomstoverforsler I savel Danmark som andre lande er udarbejdet en raekke analyser af hvor meget indvandring pavirker de offentlige finanser I Danmark er undersogelser bl a foretaget ved hjaelp af den makrookonomiske model DREAM kommet frem til at indvandring fra vestlige lande pavirker de offentlige finanser positivt Denne indvandringsgruppe har i gennemsnit en hojere beskaeftigelsesfrekvens end indfodte danskere og den traekker mindre pa de offentlige udgifter Til gengaeld yder ikke vestlige indvandrere i gennemsnit et negativt bidrag til den finanspolitiske holdbarhed Den vigtigste forklaring er at ikke vestlige indvandreres beskaeftigelsesfrekvens er lav Desuden bliver de i hojere grad i Danmark som gamle og traekker dermed mere pa de offentlige udgifter i denne periode end indvandrere fra vestlige lande der i vidt omfang forlader Danmark igen nar de bliver aeldre 5 Indvandring til Danmark Rediger nbsp Uddybende artikel Indvandring til Danmark Der har igennem Danmarkshistorien vaeret en raekke forskellige former for indvandring til Danmark Savel antallet af indvandrere som oprindelseslandet og arsagerne til indvandringen har skiftet meget i tidens lob Man regner med at der i forhistorisk tid har vaeret i hvert fald tre storre indvandringsbolger til Danmark Forst de jaegere og samlere som slog sig ned her i landet efter at isen var smeltet bort for ca 10 000 ar siden dvs ca 8 000 f Kr Derefter det folk som bragte agerbrug til landet for ca 6 000 ar siden ca 4 000 f Kr og endelig et hyrdefolk med oprindelse i Osteuropa Jamna kulturen der bragte kendskabet til bronze til landet for ca 5 000 ar siden ca 3 000 f Kr De var hojere og havde lys hud og medbragte med stor sandsynlighed det indoeuropaeiske sprog som det danske sprog stammer fra 6 Fra omkring begyndelsen af historisk tid op til omkring 1960 erne har der i tidens lob vaeret en raekke indvandrergrupper allermest fra Tyskland men ogsa pa forskellige tidspunkter fra en raekke andre europaeiske lande Nogle specifikke grupper har i kraft af deres kulturelle saerpraeg og saerlige historiske omstaendigheder ved indvandringen i saerlig grad praeget den kollektive hukommelse af indvandringen til Danmark Det gaelder eksempelvis de danske joder hollaenderne pa Amager de franske huguenotter kartoffeltyskerne og senere de polske landarbejdere i Danmark roepolakkerne pa Lolland Falster Siden 1960 erne hvor de sakaldte fremmedarbejdere senere kaldt gaestearbejdere begyndte at komme til landet er indvandrergrupperne ogsa i vidt omfang kommet fra lande udenfor Europa I takt med at grupperne af indvandrere fra disse lande og deres efterkommere efterhanden er kommet til at udgore en storre del af befolkningen er sporgsmalet om fortsat indvandring og integrationen af de indvandrergupper der allerede bor i landet blevet et vigtigt emne i den politiske debat i Danmark Hollaendere Rediger nbsp Uddybende artikel Nederlandske bonder pa Amager 1518 kom de forste hollaendere til Danmark og tre ar senere fik i alt 184 hollaendere privilegier pa Amager Denne efter vore begreber noget begraensede indvandring skabte straks rore og i 1522 forfattede rigsradet et klageskrift til kongen hvori han med tilladelse til indvandringen pastaedes at ville have fordaervet kobstadsmaend og besat kobstaederne med hollaendere og andet skarnsfolk Kongen turde ikke andet end at tage klagerne til efterretning og fordrev i 1523 atter halvdelen og bestemte at de danske bonder skulle vende tilbage til deres garde pa Amager Nogle blev dog pa oen Isaer i Store Magleby enkelte i Dragor andre slog sig ned pa Sprogo eller pa Boto ved Falster Joder Rediger nbsp Uddybende artikel Joder i Danmark I 1622 gav Christian den fjerde tilladelse til at de forste joder kunne bosaette sig i Gluckstadt Det regnes for begyndelsen til den jodiske bosaettelse i Danmark omend antallet af joder i mange ar forblev minimalt 7 I det nuvaerende Danmark blev den ret nyanlagte faestningsby Fredericia det forste sted joder sammen med andre ikke lutheranske grupper som katolikker fik lov at sla sig ned hvilket skete i 1682 8 I 1722 kunne den forste jode Simon Lazarus efter erhvervelse af lejebrev abne sin forretning i Kobenhavn Omtrent samtidig kom dekretet om at ingen jode matte bosaette sig i Danmark medmindre han enten ejer 1 000 rigsdaler og bygger et hus eller indretter et manufaktur en forretning eller fabrik I de forste mange ar var joderne udenfor Fredericia underlagt en raekke restriktioner og forbud men under indflydelse af oplysningstiden blev disse gradvis fjernet I 1788 fik joderne adgang til handvaerkerlavene i 1802 fik de ret til at kobe jord i 1809 fik de frit ophold overalt i riget uden saerlig tilladelse og i 1814 fik de almindelig ligeret med landets ovrige befolkning 9 Det jodiske samfund i Danmark voksede efterhanden som folge af indvandring til dels som folge af aendringer i jodernes vilkar i udlandet Pogromer i Polen og i Rusland forst i 1900 tallet forte saledes en del joder til Danmark I perioden fra 1880 og frem til 1 verdenskrig rejste over 10 000 russiske joder gennem Kobenhavn og omkring 3 000 slog sig ned 10 Nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933 medforte igen at nye grupper af jodiske flygtninge kom til Danmark i de folgende ar op til 2 verdenskrig Ved starten af 2 verdenskrig boede her i Danmark knap 7 000 joder Af disse var cirka 1 000 tyske flygtninge Da tyskerne i oktober 1943 forsogte at arrestere og deportere dem lykkedes det langt de fleste at flygte over Oresund til Sverige I dag opgores antallet af joder i Danmark til ca 5 000 Franske huguenotter Rediger I 1685 ophaevede kong Ludvig 14 af Frankrig Nantes ediktet der havde sikret religionsfrihed i Frankrig Det fik mange franske reformerte kendt som huguenotter til at forlade landet De havde ry for at vaere flittige og dygtige og flere protestantiske fyrster inviterede dem derfor til at sla sig ned i deres lande Det gjaldt ogsa Danmark hvor Frederik 4 bevirkede at henved hundrede familier flyttede fra Brandenburg hvor de midlertidigt havde opholdt sig til asylbyen Fredericia Her dannede de den reformerte menighed i byen 11 Polakker Rediger nbsp Uddybende artikel Polske landarbejdere i Danmark I perioden 1893 1929 blev en raekke mest kvindelige polakker importeret til Danmark for at arbejde som arbejdskraft pa landet kom primaert ligesom i dag til Danmark som arbejdskraft Det gjaldt ikke mindst i roemarkerne pa Lolland Falster men ogsa som hostkarle og piger andre steder i landet Antallet var hojest i 1914 hvor der var 14 000 polske landarbejdere i Danmark Med 1 verdenskrig faldt tallet kraftigt De fleste polakker rejste tilbage til Polen igen men det skonnes at ca 3 4 000 blev permanent i Danmark 12 1960 erne og eftertiden Rediger nbsp Uddybende artikel Gaestearbejdere i Danmark I og efter 1960 erne skete en stigende indvandring til Danmark Den forste bolge i 1960 erne og 1970 erne bestod af gaestearbejdere der var motiveret af at finde beskaeftigelse De kom ikke mindst fra lande som Jugoslavien Marokko Pakistan og Tyrkiet Pa den tid var der gode muligheder for at fa arbejde som folge af en hojkonjunktur sa der kom mange isaer maend til landet for at tjene penge til at sende til familierne i hjemlandene Da konjunkturerne vendte med oliekrisen i 1970 erne og en stigende arbejdsloshed blev indvandringen af gaestearbejdere et omstridt emne og i 1973 indforte Danmark et stop for indvandring af flere gaestearbejdere Der var pa det tidspunkt ca 12 000 af dem i landet 13 Denne beslutning bremsede indvandringen af arbejdskraft men i de folgende artier fandt en stigende indvandring af flygtninge og familiesammenforte sted Isaer efter vedtagelsen af en liberal udlaendingelov i 1983 begyndte tallet af asylansogere at stige og sporgsmal om flygtninge asylansogere familiesammenforinger og integration blev i stigende grad et stridspunkt i den offentlige debat Nogle frygtede at indvandringen efterhanden kunne medfore at personer af dansk oprindelse blev et mindretal i Danmark 14 Diskussionen har efterhanden fort til en raekke justeringer og stramninger i lovgivningen pa omradet 15 Sporgsmal om indvandring og integration har beholdt en fremtraedende plads pa den politiske dagsorden i Danmark indtil i dag ofte stimuleret af nye grupper af flygtninge og andre indvandrere I det 21 arhundrede er der saledes bl a kommet flygtninge fra Afghanistan og borgerkrigen i Syrien Samtidig har ostudvidelsen af EU medfort en storre indvandring fra osteuropaeiske lande oftest af arbejdsmaessige grunde I dag og fremover Rediger nbsp Uddybende artikel Anden etnisk baggrund end dansk Pr 1 januar 2017 var der i alt 742 000 indvandrere 9 9 og deres efterkommere 3 i Danmark svarende til 12 9 af den samlede danske befolkning N1 2 To tredjedele af den samlede gruppe stammede fra ikke vestlige lande N2 Fordelt pa oprindelseslande var de fire storste indvandrergrupper tyrker polakker syrere og tyskere Siden 1980 er antallet af ikke vestlige indvandrere bosiddende i Danmark mere end seksdoblet 16 17 I 2060 vil andelen af indvandrere i Danmark ifolge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vaere steget til 13 af befolkningen heraf vil indvandrere fra ikke vestlige lande udgore 58 Efterkommerne vil udgore 7 4 af befolkningen og personer med dansk oprindelse 79 6 18 Indvandring til andre lande RedigerDe fleste andre lande har oplevet ind eller udvandring i storre eller mindre omfang USA Rediger nbsp Indvandrere ankommer til Ellis Island i USA 1902 Den allerforste indvandring til Nordamerika fandt sted da kontinentet blev beboet formodentlig af asiater ca 15 000 10 000 f kr Siden Christoffer Columbus gjorde de amerikanske kontinenter kendte i Den Gamle Verden har mange mennesker sogt lykken der Englaendere franskmaend spaniere portugisere og hollaendere har alle pa forskellige tidspunkter dannet kolonier i det land som i dag er USA USA s indvandringshistorie i de seneste 3 400 ar kan opdeles i fire epoker Kolonitiden midten af det 19 arhundrede begyndelsen af det 20 arhundrede og tiden efter 1965 Hver periode bragte saerlige grupper af nationale grupper til USA I kolonitiden kom isaer personer fra Storbritannien I 1800 tallet sa man isaer indvandring fra andre nordeuropaeiske lande i det tidlige 1900 tal isaer fra Syd og Osteuropa og efter 1965 isaer fra Latinamerika og Asien I 1600 tallet udvandrede ca 400 000 englaendere til de engelske kolonier i Amerika Den hojeste indvandring fandt sted i arene 1630 60 19 Historikere anslar at mindre end 1 million indvandrere i alt kom til USA fra Europa mellem 1600 og 1799 20 I USA s forste tid som selvstaendig nation udgjorde indvandringen mindre end 8 000 personer om aret men fra 1820 steg tallet gradvis Primaert kom indvandrerne fra Europa men en tid kom der ogsa mange asiater isaer fra Kina Efter en indvandringsbolge fra Kina i kolvandet pa guldfeberen i Californien indforte landet en mere restriktiv lovgivning for at begraense indvandring herfra Det forte bl a til vedtagelsen af USA s forste indvandringslov Page Act of 1875 opkaldt efter politikeren Horace Francis Page I 1882 blev indvandring fra Kina helt forbudt Chinese Exclusion Act Denne lov blev forst ophaevet i 1943 Fra 1836 til 1914 indvandrede over 30 millioner europaeere til landet 21 Indvandringen fra Europa toppede i 1907 hvor 1 285 349 personer rejste ind i landet 22 Fra omkring 1 verdenskrig skaerpede USA sin indvandringspolitik ved en raekke love der begraensede indvandringen bl a ved indforelse af kvoter for indvandring fra bestemte lande I 1965 blev systemet af nationale kvoter for indvandringen afskaffet ved Hart Cellar loven Det forte til en fornyet indvandring fra ikke europaeiske nationer I 1970 var 60 af indvandrerne fra Europa mens tallet i 2000 var faldet til 15 23 Se ogsa RedigerMigration Lov om Tilsyn med Fremmede og Rejsende Anden etnisk baggrund end dansk Gaestearbejder Flygtning asylansoger Politisk asyl asylansogning Emigration fra Europa til Amerika Emigrationen fra Sverige til NordamerikaFodnoter Rediger1 Danmarks Statistik inddeler befolkningen i i alt tre herkomstgrupper efter folgende principper 24 Indvandrere er fodt i udlandet Ingen af foraeldrene er bade danske statsborgere og fodt i Danmark Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af foraeldrene og personen er fodt i udlandet opfattes personen ogsa som indvandrer Efterkommere er fodt i Danmark Ingen af foraeldrene er bade danske statsborgere og fodt i Danmark Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af foraeldrene og personen er udenlandsk statsborger opfattes personen ogsa som efterkommer Nar en eller begge foraeldre der er fodt i Danmark opnar dansk statsborgerskab vil deres born ikke blive klassificeret som efterkommere Fastholder danskfodte foraeldre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab vil deres born blive klassificeret som efterkommere Personer med dansk oprindelse er personer uanset fodested der har mindst en foraelder der bade er dansk statsborger og fodt i Danmark Personer i gruppen af efterkommere omfatter altsa ikke alle efterkommere af indvandrere til Danmark Man kan sige at den gruppe der ofte betegnes 2 generationsindvandrere hvormed menes born af indvandrere vil tilhore gruppen af efterkommere i Danmarks Statistiks forstand 3 generationsindvandrere dvs born af 2 generationsindvandrere vil imidlertid tilhore gruppen af personer med dansk oprindelse hvis blot en af foraeldrene har faet dansk statsborgerskab inden barnet fodes 3 generationsindvandrere kan altsa bade optraede i gruppen af efterkommere og gruppen af personer med dansk oprindelse Det samme kan i princippet vaere tilfaeldet for 4 generationsindvandrere og alle senere generationer men det er overordentlig sjaeldent at en familie lever i adskillige generationer i Danmark uden at opna dansk statsborgerskab 2 Vestlige lande omfatter alle 28 EU lande visse ovrige lande i Europa Andorra Liechtenstein Monaco San Marino Schweiz og Vatikanstaten samt den forste verdens lande Canada USA Australien og New Zealand Ikke vestlige lande omfatter alle ovrige lande i verden Noter Rediger a b Pia Quist og Ulf Hedetoft indvandrere i Den Store Danske Gyldendal Hentet 9 april 2017 a b Statistikbanken FOLK2 Folketal den 1 i kvartalet efter omrade kon alder og herkomst Danmarks Statistik Hentet 30 april 2017 a b Udenlandsk arbejdskraft Kapitel 4 i De Okonomiske Rad Dansk Okonomi forar 2017 Offentliggjort 30 maj 2017 Udenlandsk arbejdskraft S 214 i kapitel 4 i De Okonomiske Rad Dansk Okonomi forar 2017 Offentliggjort 30 maj 2017 Udenlandsk arbejdskraft S 212f i kapitel 4 i De Okonomiske Rad Dansk Okonomi forar 2017 Offentliggjort 30 maj 2017 Danskerne vil uddo med lukkede graenser Interview med DNA forskerenEske Willerslev i Politiken den 29 oktober 2016 Ostergaard Bent 2007 Indvandrerne i Danmarks historie Kultur og religionsmoder Syddansk Universitetsforlag S 114 Ostergaard Bent 2007 Indvandrerne i Danmarks historie Kultur og religionsmoder Syddansk Universitetsforlag S 118 Ostergaard Bent 2007 Indvandrerne i Danmarks historie Kultur og religionsmoder Syddansk Universitetsforlag Kapitel 11 13 Jes Fabricius Moller 24 maj 2008 Kulturhistorie af forste klasse Politiken Ostergaard Bent 2007 Indvandrerne i Danmarks historie Kultur og religionsmoder Syddansk Universitetsforlag S 120 Ostergaard Bent 2007 Indvandrerne i Danmarks historie Kultur og religionsmoder Syddansk Universitetsforlag Kapitel 23 Ostergaard Bent 2007 Indvandrerne i Danmarks historie Kultur og religionsmoder Syddansk Universitetsforlag S 362 Danskere bliver en minoritet i Danmark Artikel pa berlingske dk 20 august 2005 Ostergaard Bent 2007 Indvandrerne i Danmarks historie Kultur og religionsmoder Syddansk Universitetsforlag S 361ff Indvandrere og efterkommere Danmarks Statistik 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Danmarks Statistik 2013 Danmarks Statistik Statistikbanken FRDK117 Befolkningsfremskrivning 2017 for hele landet efter herkomst kon og alder Besogt 3 juni 2017 Leaving England The Social Background of Indentured Servants in the Seventeenth Century The Colonial Williamsburg Foundation A Look at the Record The Facts Behind the Current Controversy Over Immigration American Heritage Magazine december 1981 Vol 33 nr 1 Nicholas J Evans Indirect passage from Europe Transmigration via the UK 1836 1914 i Journal for Maritime Research Vol 3 nr 1 2001 s 70 84 Turn of the Century 1900 1910 HoustonHistory com Trends in International Migration 2002 Continuous Reporting System on Migration Organisation for Economic Co Operation and Development 2003 OECD Publishing s 280 ISBN 92 64 19949 7 Indvandrere og efterkommere Dokumentation Danmarks Statistik 2013Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Indvandring DR om 100 ars indvandring til Danmark Om opfattelserne af de fremmede og anderledes Arkiveret 28 september 2007 hos Wayback Machine Fra Dansk Folkemindesamlings www dagligliv dk Will Scharling Ind og Udvandring til og fra Danmark 1820 82 Nationalokonomisk Tidsskrift Ny rk 1 1883 Cordt Trap De russiske Joder i Kobenhavn Nationalokonomisk Tidsskrift 3 raekke Bind 20 1912 Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind VIII 1919 s 916 917 opslag Fremmede Hentet fra https da wikipedia org w index php title Indvandring amp oldid 11514176