www.wikidata.da-dk.nina.az

Hasle Bornholm Hasle ligger på Bornholms vestkyst ca 12 km nord for Rønne Byen har 1 638 indbyggere 2023 1 og ligger i H

Hasle (Bornholm)

Hasle ligger på Bornholms vestkyst ca. 12 km nord for Rønne. Byen har 1.638 indbyggere (2023) og ligger i Hasle Sogn.

Hasle
Købstadsvåben Røgeri

Hasle Kirke
Overblik
Land  Danmark
Region Region Hovedstaden
Kommune Bornholms Regionskommune
Sogn Hasle Sogn
Grundlagt 1200-tallet
Postnr. 3790 Hasle
Demografi
Hasle by 1.638 (2023)
Kommunen 39.602 (2023)
 - Areal 588,53 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside hasle.dk
Oversigtskort
Hasle
Hasles beliggenhed 55°10′58″N 14°42′35″Ø / 55.18278°N 14.70972°Ø / 55.18278; 14.70972Koordinater: 55°10′58″N 14°42′35″Ø / 55.18278°N 14.70972°Ø / 55.18278; 14.70972

Den gamle bydel ligger på en stor terrasse ud mod havet og havnen, der ligger for foden af byen, strækker sig næsten i byens fulde længde. Byen afskæres mod syd af Hasle Lystskov og mod nord af af en 16 meter høj kystskrænt.

Hasle tilhører Nørre Herred (Bornholm), som er under Bornholms Vestre Provsti under Københavns Stift.

Historie Rediger

Hasle er uden tvivl en meget gammel by, da Nørre Herred i 13. århundrde kaldes Haslæ Herred. Lige som Rønne nævnes den som købstad i slutningen af det 15. århundrede. Den har dog altid været en lille by, som led under Rønnes nærhed: under Christian IV var der endog i 1624 tale om at fratage den dens købstadsprivilegier på grund af dens lidenhed (1569 kaldes Hasle Kirke endnu kun kapel). I de for øen vigtige begivenheder 1658, da Hasle kun havde 60 borgere (1618 døde 138, 1654 131 mennesker af pesten), spillede den en væsentlig rolle, idet nogle af lederne i sammensværgelsen mod Printzensköld havde hjemme her, nemlig sognepræsten Poul Hansen Anker, borgmesteren Peder Olsen, byfogden Niels Gomløs (begravet i Hasle Kirke) og Jens Pedersen Kofoed.

Under enevælden Rediger

I 1769 havde byen 428 indbyggere.

I begyndelsen af det 19. århundrede tog man fat på anlægget af en havn. I 1828 var der bygget to moler, i 1834 var havnens middeldybde 8 fod, dens størrelse 4.000 kvadratalen.

Den tidlige industrialisering Rediger

Hasles befolkning var svagt stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 853 i 1850, 1.002 i 1855, 886 i 1860, 923 i 1870, 1.080 i 1880, 1.272 i 1890, 1.252 i 1901, 1.255 i 1906 og 1.298 i 1911.

I 1874—77 udvidedes havnen med betydelige omkostninger (i hvilke Hasle Kulværk, senere Chamottestensfabrikken, deltog med henved ⅓ for at få et udskibningssted, og der anlagdes en trækbane fra værket til havnen), så at der dannedes en yderhavn, og dybden blev 12 fod; endelig foretoges der 1892—94 nye store arbejder: havnen og indsejlingsløbet uddybedes til 14 fod, en ny inderhavn anlagdes, en 60 fod lang mole opførtes osv. Havnen bestod her efter af 3 bassiner, i alt omtrent 70.000 kvadratalen, havnepladsens størrelse var omtrent 35.000 kvadratalen, bolværkernes længde 1.315 alen. I yderhavnens sydlige hjørne blev anlagt en lille bådehavn med 5 fod vand.

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet: 1 bryggeri og brændevinsbrænderi, 3 møller, 1 jernstøberi og maskinfabrik (16 arbejdere), 1 kønrøgsfabrik, 1 drittelstavfabrik og, i Landdistriktet, "Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik" (oprindelig Hasle Kulværk), der beskæftigede omtrent 130 personer.

Efter næringsveje fordeltes folkemængden i byen i 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 84 levede af immateriel virksomhed, 548 af håndværk og industri, 156 af handel og omsætning, 46 af søfart, 72 af fiskeri, 151 af jordbrug, mens 123 fordeltes på andre erhverv, 74 levede af deres midler, 11 nød almisse, og 7 var i fængsel. I landdistriktet var fordelingen samme år: 60 levede af industri (klinker- og chamottestensfabrikken), 4 af jordbrug, og 10 af andre erhverv. Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 1.255, heraf ernærede 59 sig ved immateriel virksomhed, 109 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 107 ved fiskeri, 629 ved håndværk og industri, 97 ved handel med mere, 95 ved samfærdsel, 109 var aftægtsfolk, 41 levede af offentlig understøttelse og 9 af anden eller uangiven virksomhed.

Byens næringsmæssige grundlag var landbrug, råstofudvinding og dertil knyttet industri. I begyndelsen af det 19. århundrede forsøgtes kulgravning, der dog ikke viste sig rentabel. Heller ikke et glasbrug, knyttet til kullejerne gav overskud. Det gjorde derimod en lerproduktion. Denne produktion blev en af Danmarks største: Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik. Landbrugsjorden er sandet, og Hasle blev især kendt for sine rodfrugt, der blev solgt i Rønne. Gulerodsgade midt i Hasle minder om kvalitetsprodukterne. Det modsatte kunne siges om Hasles brændevin, der var berygtet. Produktionen blev forbedret betragteligt og er flyttet til Nexø.

Produktionen på Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik, som ophørte helt i 1997, var Bornholms største arbejdsplads i 1950erne med 1.200 ansatte. I dag hedder "Hasle Klinker" Hasle Refractories A/S og ligger i udkanten af Rønne.

Mellemkrigstiden Rediger

Gennem mellemkrigstiden var Hasles indbyggertal stagnerende: i 1916 havde byen 1.300 indbyggere, i 1921 1.352 indbyggere, i 1925 1.323 indbyggere, i 1930 1.335 indbyggere, i 1935 1.344 indbyggere og i 1940 1.428 indbyggere. Nogen forstadsudvikling skete ikke.

Ved folketællingen i 1930 havde Hasle 1.335 indbyggere, heraf ernærede 55 sig ved immateriel virksomhed, 545 ved håndværk og industri, 111 ved handel mm, 87 ved samfærdsel, 210 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 115 ved husgerning, 208 var ude af erhverv og 4 havde ikke oplyst indkomstkilde.

Efterkrigstiden Rediger

Efter 2. verdenskrig fortsatte Hasle sin stagnerende befolkningsudvikling. I 1945 boede der 1.560 indbyggere i købstaden, i 1950 1.531 indbyggere, i 1955 1.515 indbyggere, i 1960 1.487 indbyggere og i 1965 1.495 indbyggere.

Mundheld Rediger

Hasle har aldrig rigtig været centrum for den Bornholmske kapital. Hasle var sågar ved at miste sit købstads privilegium. Derfor findes en bornholmske remse om ting, man skal undgå for at kunne leve et ordentligt liv: Småsyjp, klatgjæjl og hâslabo ska enj vâra saj for: småsnapse, klatgæld og hasleboer skal man undgå.

Havnen Rediger

Hasle havn, 1973
fiskerbåd "Maja" i Hasle havn, 1973

Tegningerne til Hasle Havn opstod da man i 1830'erne opdagede en stor forekomst af kul, der gik ud under havbunden. Da kulforekomsten var gravet væk, havde man begyndelsen til den havn, Hasle har i dag, som i areal en af øens største jolle- og lystbådehavne.

I år 2000 blev det besluttet at bygge feriehuse på havnen. De danner nu rammen om en marina med mange besøgende både om sommeren.

Før havnens seneste udvidelse i 1988 var det populært at bade i det område, der nu udgør den nordligste del af havnen. Siden 2013 har det igen været muligt at bade i havnen, da det nyopførte Hasle Havnebad stod færdigt med badebroen, udspringsplatforme og sauna. Hasle Havnebad var en del af Mulighedernes Land som var et partnerskabsprojekt mellem Realdania, Bornholms Regionskommune, Lolland Kommune og Thisted Kommune. Prisen var samlet 105 mio kr.

Området omkring Hasle Rediger

Syd for byen ligger Hasle Lystskov og skovstranden med den iøjnefaldende Kultippen, der er resultat af kulbrydning, bl.a. fra det sted, der nu udgør Rubinsøen. På vejen til Rønne ligger Sorthat-Muleby. Nord for Hasle i retning af Allinge-Sandvig og Hammershus ligger Helligpeder og Jons Kapel

Kendte født i Hasle Rediger

Attraktioner Rediger

  • Karetmagergården
  • Hasle Silderøgeri.
  • Grønbechs Gård, der ligger midt i byen, er et udstillingssted for bornholmsk kunst og kunsthåndværk.
  • Sildefesten, årlig 4-dages havnefest der afholdes i begyndelsen af juli
  • Hasle kirke der er fra 1400 tallet.
  • Hasle havn med fiskermiljø, marina og havnebad.
  • Rubinsøen er en stor kunstig sø der blev skabt i årene 1942-1948, hvor der blev brudt mere end 30.000 tons brunkul til at forsyne primært erhvervslivet med brændsel.

Byens turistbureau har til huse i det gamle rådhus over for Brugsen.

Sport Rediger

På trods af byens lille størrelse har man alligevel haft en idrætsforening der blev etableret i 1905, foreningens navn er Hasle IF.

Galleri Rediger

Se også Rediger

  • Bogstavet  på bornholmsk

Eksterne henvisninger Rediger

Noter Rediger

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 30
  3. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
  4. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 29
  5. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 28
  6. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 12
  7. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 62
  8. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2
  9. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165
  10. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165
  11. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 116
  12. Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 137
  13. Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 65
  14. Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 126


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Hasle ligger pa Bornholms vestkyst ca 12 km nord for Ronne Byen har 1 638 indbyggere 2023 1 og ligger i Hasle Sogn HasleKobstadsvaben RogeriHasle KirkeOverblikLand DanmarkRegionRegion HovedstadenKommuneBornholms RegionskommuneSognHasle SognGrundlagt1200 talletPostnr 3790 HasleDemografiHasle by1 638 1 2023 Kommunen39 602 1 2023 Areal588 53 km AndetTidszoneUTC 1Hjemmesidehasle dkOversigtskortHasleHasles beliggenhed 55 10 58 N 14 42 35 O 55 18278 N 14 70972 O 55 18278 14 70972 Koordinater 55 10 58 N 14 42 35 O 55 18278 N 14 70972 O 55 18278 14 70972For alternative betydninger se Hasle Se ogsa artikler som begynder med Hasle Den gamle bydel ligger pa en stor terrasse ud mod havet og havnen der ligger for foden af byen straekker sig naesten i byens fulde laengde Byen afskaeres mod syd af Hasle Lystskov og mod nord af af en 16 meter hoj kystskraent Hasle tilhorer Norre Herred Bornholm som er under Bornholms Vestre Provsti under Kobenhavns Stift Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Under enevaelden 1 2 Den tidlige industrialisering 1 3 Mellemkrigstiden 1 4 Efterkrigstiden 2 Mundheld 3 Havnen 4 Omradet omkring Hasle 5 Kendte fodt i Hasle 6 Attraktioner 7 Sport 8 Galleri 9 Se ogsa 10 Eksterne henvisninger 11 NoterHistorie RedigerHasle er uden tvivl en meget gammel by da Norre Herred i 13 arhundrde kaldes Haslae Herred Lige som Ronne naevnes den som kobstad i slutningen af det 15 arhundrede Den har dog altid vaeret en lille by som led under Ronnes naerhed under Christian IV var der endog i 1624 tale om at fratage den dens kobstadsprivilegier pa grund af dens lidenhed 1569 kaldes Hasle Kirke endnu kun kapel I de for oen vigtige begivenheder 1658 da Hasle kun havde 60 borgere 1618 dode 138 1654 131 mennesker af pesten spillede den en vaesentlig rolle idet nogle af lederne i sammensvaergelsen mod Printzenskold havde hjemme her nemlig sognepraesten Poul Hansen Anker borgmesteren Peder Olsen byfogden Niels Gomlos begravet i Hasle Kirke og Jens Pedersen Kofoed 2 Under enevaelden Rediger I 1769 havde byen 428 indbyggere 2 I begyndelsen af det 19 arhundrede tog man fat pa anlaegget af en havn I 1828 var der bygget to moler i 1834 var havnens middeldybde 8 fod dens storrelse 4 000 kvadratalen 2 Den tidlige industrialisering Rediger Hasles befolkning var svagt stigende i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet 853 i 1850 1 002 i 1855 886 i 1860 923 i 1870 1 080 i 1880 1 272 i 1890 1 252 i 1901 1 255 i 1906 og 1 298 i 1911 3 I 1874 77 udvidedes havnen med betydelige omkostninger i hvilke Hasle Kulvaerk senere Chamottestensfabrikken deltog med henved for at fa et udskibningssted og der anlagdes en traekbane fra vaerket til havnen sa at der dannedes en yderhavn og dybden blev 12 fod endelig foretoges der 1892 94 nye store arbejder havnen og indsejlingslobet uddybedes til 14 fod en ny inderhavn anlagdes en 60 fod lang mole opfortes osv Havnen bestod her efter af 3 bassiner i alt omtrent 70 000 kvadratalen havnepladsens storrelse var omtrent 35 000 kvadratalen bolvaerkernes laengde 1 315 alen I yderhavnens sydlige hjorne blev anlagt en lille badehavn med 5 fod vand 2 Af fabrikker og industrielle anlaeg havde byen ved arhundredeskiftet 1 bryggeri og braendevinsbraenderi 3 moller 1 jernstoberi og maskinfabrik 16 arbejdere 1 konrogsfabrik 1 drittelstavfabrik og i Landdistriktet Hasle Klinker og Chamottestensfabrik oprindelig Hasle Kulvaerk der beskaeftigede omtrent 130 personer 4 Efter naeringsveje fordeltes folkemaengden i byen i 1890 i folgende grupper omfattende bade forsorgere og forsorgede 84 levede af immateriel virksomhed 548 af handvaerk og industri 156 af handel og omsaetning 46 af sofart 72 af fiskeri 151 af jordbrug mens 123 fordeltes pa andre erhverv 74 levede af deres midler 11 nod almisse og 7 var i faengsel I landdistriktet var fordelingen samme ar 60 levede af industri klinker og chamottestensfabrikken 4 af jordbrug og 10 af andre erhverv 5 Ifolge en opgorelse i 1906 var indbyggertallet 1 255 heraf ernaerede 59 sig ved immateriel virksomhed 109 ved landbrug skovbrug og mejeridrift 107 ved fiskeri 629 ved handvaerk og industri 97 ved handel med mere 95 ved samfaerdsel 109 var aftaegtsfolk 41 levede af offentlig understottelse og 9 af anden eller uangiven virksomhed 6 Byens naeringsmaessige grundlag var landbrug rastofudvinding og dertil knyttet industri I begyndelsen af det 19 arhundrede forsogtes kulgravning der dog ikke viste sig rentabel Heller ikke et glasbrug knyttet til kullejerne gav overskud Det gjorde derimod en lerproduktion Denne produktion blev en af Danmarks storste Hasle Klinker og Chamottestensfabrik Landbrugsjorden er sandet og Hasle blev isaer kendt for sine rodfrugt der blev solgt i Ronne Gulerodsgade midt i Hasle minder om kvalitetsprodukterne Det modsatte kunne siges om Hasles braendevin der var berygtet Produktionen blev forbedret betragteligt og er flyttet til Nexo Produktionen pa Hasle Klinker og Chamottestensfabrik som ophorte helt i 1997 var Bornholms storste arbejdsplads i 1950erne med 1 200 ansatte I dag hedder Hasle Klinker Hasle Refractories A S og ligger i udkanten af Ronne Mellemkrigstiden Rediger Gennem mellemkrigstiden var Hasles indbyggertal stagnerende i 1916 havde byen 1 300 indbyggere i 1921 1 352 indbyggere 7 i 1925 1 323 indbyggere 8 i 1930 1 335 indbyggere 9 i 1935 1 344 indbyggere 10 og i 1940 1 428 indbyggere 11 Nogen forstadsudvikling skete ikke Ved folketaellingen i 1930 havde Hasle 1 335 indbyggere heraf ernaerede 55 sig ved immateriel virksomhed 545 ved handvaerk og industri 111 ved handel mm 87 ved samfaerdsel 210 ved landbrug skovbrug og fiskeri 115 ved husgerning 208 var ude af erhverv og 4 havde ikke oplyst indkomstkilde 12 Efterkrigstiden Rediger Efter 2 verdenskrig fortsatte Hasle sin stagnerende befolkningsudvikling I 1945 boede der 1 560 indbyggere i kobstaden i 1950 1 531 indbyggere i 1955 1 515 indbyggere i 1960 1 487 indbyggere 13 og i 1965 1 495 indbyggere 14 Mundheld RedigerHasle har aldrig rigtig vaeret centrum for den Bornholmske kapital Hasle var sagar ved at miste sit kobstads privilegium Derfor findes en bornholmske remse om ting man skal undga for at kunne leve et ordentligt liv Smasyjp klatgjaejl og haslabo ska enj vara saj for smasnapse klatgaeld og hasleboer skal man undga Havnen Rediger nbsp Hasle havn 1973 nbsp fiskerbad Maja i Hasle havn 1973Tegningerne til Hasle Havn opstod da man i 1830 erne opdagede en stor forekomst af kul der gik ud under havbunden Da kulforekomsten var gravet vaek havde man begyndelsen til den havn Hasle har i dag som i areal en af oens storste jolle og lystbadehavne I ar 2000 blev det besluttet at bygge feriehuse pa havnen De danner nu rammen om en marina med mange besogende bade om sommeren For havnens seneste udvidelse i 1988 var det populaert at bade i det omrade der nu udgor den nordligste del af havnen Siden 2013 har det igen vaeret muligt at bade i havnen da det nyopforte Hasle Havnebad stod faerdigt med badebroen udspringsplatforme og sauna Hasle Havnebad var en del af Mulighedernes Land som var et partnerskabsprojekt mellem Realdania Bornholms Regionskommune Lolland Kommune og Thisted Kommune Prisen var samlet 105 mio kr Omradet omkring Hasle RedigerSyd for byen ligger Hasle Lystskov og skovstranden med den iojnefaldende Kultippen der er resultat af kulbrydning bl a fra det sted der nu udgor Rubinsoen Pa vejen til Ronne ligger Sorthat Muleby Nord for Hasle i retning af Allinge Sandvig og Hammershus ligger Helligpeder og Jons KapelKendte fodt i Hasle RedigerVilhelm Herold 1865 1937 Jens Pedersen Kofoed 1628 1691 Attraktioner RedigerKaretmagergarden Hasle Silderogeri Gronbechs Gard der ligger midt i byen er et udstillingssted for bornholmsk kunst og kunsthandvaerk Sildefesten arlig 4 dages havnefest der afholdes i begyndelsen af juli Hasle kirke der er fra 1400 tallet Hasle havn med fiskermiljo marina og havnebad Rubinsoen er en stor kunstig so der blev skabt i arene 1942 1948 hvor der blev brudt mere end 30 000 tons brunkul til at forsyne primaert erhvervslivet med braendsel Byens turistbureau har til huse i det gamle radhus over for Brugsen Sport RedigerPa trods af byens lille storrelse har man alligevel haft en idraetsforening der blev etableret i 1905 foreningens navn er Hasle IF Galleri Rediger nbsp Hasle Havn nbsp Hasle ar 1900 nbsp Mindesmaerke over Vilhelm Herold nbsp Badestrand ved Hasle nbsp Sportsklubben Hasle IF nbsp Hasle Sogn pa BornholmSe ogsa RedigerBogstavet A pa bornholmskEksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hasle Bornholm Hasle turistinformation og byportal turistinformation m m fra Hasle Turist og Erhvervsforening Arkiveret 29 juni 2007 hos Wayback Machine Hasle pa Den Digitale Byport fra Dansk Center for Byhistorie Hasle i J P Trap Kongeriget Danmark udarbejdet af H Weitemeyer 3 udgave 3 bind 1899 Noter Rediger a b c Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel BY1 Folketal 1 januar efter byomrade alder og kon a b c d J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 3 Bind Bornholms Maribo Odense og Svendborg Amter Kjobenhavn 1899 s 30 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 37 bind Folkemaengden 1 Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1911 s 4f J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 3 Bind Bornholms Maribo Odense og Svendborg Amter Kjobenhavn 1899 s 29 J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 3 Bind Bornholms Maribo Odense og Svendborg Amter Kjobenhavn 1899 s 28 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 28 bind Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketaellingen den 1 Februar 1906 Kobenhavn 1908 s 12 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 63 bind 1 haefte Folkemaengden 1 Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1921 s 62 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 76 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1927 s 2 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 86 bind 2 haefte Folkemaengden 5 November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1931 s 165 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 101 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1936 s 165 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 113 bind 3 haefte Folkemaengden 5 November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1941 s 116 Danmarks Statistik Statistisk Tabelvaerk 5 rk litra A nr 20 Folketaellingen i Kongeriget Danmark den 5 November 1930 Kobenhavn 1935 s 137 Statistiske Undersogelser Nr 10 Folketal areal og klima 1901 60 Kobenhavn 1964 s 65 Statistiske Meddelelser 1968 3 Folkemaengden 27 september 1965 og Danmarks administrative inddeling Kobenhavn 1968 s 126 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Hasle Bornholm amp oldid 11275174