www.wikidata.da-dk.nina.az

Hasle Klinker og Chamottestensfabrik A S ved Muleby på Bornholms vestkyst ca 3 km syd for Hasle fremstillede fliser ovnk

Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik

Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik A/S ved Muleby på Bornholms vestkyst, ca. 3 km syd for Hasle, fremstillede fliser, ovnkakler, klinker, chamottesten og senere kloak- og drænrør ud fra ildfast ler. Fabrikken blev under navnet Hasle Kulværks Interessentskab grundlagt 15. september 1843. Efter økonomiske problemer blev fabrikken i 1889 genetableret og fik sit endelige navn. Fabrikken lukkede i 1997.

Hasle Klinker, fortov i Hasle by

Historie Rediger

Kort fra ca. 1900 med fabrikkens jernbane (Trækbane) ned til Hasle havn.

Fund i 1830-erne af kul på kysten ved Hasle førte i 1843 til grundlæggelsen af et kulværk, som til at begynde med udover kulbrydning fremstillede bygningstegl, med kullene som brændsel ved teglbrændingen. Til brænding af 58.000 mursten medgik der 250 tons kul, og 1.000 mursten kostede 17 rigsbankdaler. Murstenene målte 10 x 5 x 2 ¾ tommer (26 x 13 x 7 cm).

Brydningen af kul og ildfast ler foregik i tre grave mellem fabriksområdet og kysten, grave som nu fremstår som søer:

  • Rubinsøen ligger med sine tæt bevoksede stejle bredder tættest på Hasle; her blev i årene 1942-1948 indvundet mere end 30.000 tons brunkul,
  • Smaragdsøen er kun skilt fra havet ved en dæmning,
  • Safirsøen leverede ler til teglproduktion.

I gravene indvandtes ler, som var ildfast, dvs velegnet til brænding ved høje temperaturer. Efter 150 års virksomhed var forekomsterne stadig ikke udtømte.

Produktionen af bygningstegl blev i fabrikkens første tid begunstiget af kongelige forordninger fra 1799 og 1832, med baggrund i Københavns brand i 1795, som pålagde husbyggere at bygge tegltag i stedet for stråtag og mure gavle i murværk i stedet for bindingsværk. I 1850-erne begyndte man i landbruget at iværksætte store drænprojekter for at afvande jorden, og her leverede fabrikken gennem mange år drænrør.

I 1872 kom fabrikken til at indgå i aktieselskabet Bornholms Kul- og Teglværker, som hentede tyske mineingeniører op for at forbedre produktionen. I slutningen af 1876 indstilledes kulbrydningen, da forekomsterne var ved at være udtømte og markedet for kul til dampmaskiner blev præget af stadigt billigere britiske kul, og året efter blev fabrikken solgt.

Fra 1889 videreførtes produktionen, nu især af klinker, under navnet Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik A/S. Produkterne blev hovedsageligt solgt på det danske marked, hvor man efterhånden kunne udkonkurrere svenske og tyske leverandører, samt i landene langs Østersøen, hvortil transport med skib var nem. Ved en udstilling i 1895 i Lübeck vandt firmaet guldmedalje for sine klinker. Omkring århundredeskiftet var der 120-130 ansatte, heraf mange svenskere, tyskere og polakker.

I 1928 øgedes produktionen af glaserede kloak- og drænrør, og man opnåede en markedsandel i Danmark på 50 %. Fabrikken var i 1950-erne Bornholms største arbejdsplads, med op til 1.200 ansatte. På den tid afgik dagligt 3-4 skibe med produktionen fra havnene i Hasle og Rønne og ud i verden.

Man begyndte i 1970-erne at bruge plastik til kloak- og drænrør, og dette mærkedes tydeligt på fabrikkens afsætning. For at sikre de omkring 700 arbejdspladser overtog Bornholms Amt i 1978 firmaet, som to år senere blev solgt videre til F.L. Smidth, der havde interesser i produktionen af ildfaste kakler til deres cementovne. I 1989 blev firmaet solgt til den daværende direktør Kaj Mogensen, ved hvis død i 1997 produktionen indstilledes. De fleste af bygningerne er i dag nedrevet.

Mellem fabrikken og Hasle havn anlagdes samtidig med havneudvidelsen 1874 til 1877 en smalsporet 3,3 km lang banelinje til transport af fabrikkens produkter, og denne bane var i brug helt til 1997. I dag er banetraceet ombygget til cykelsti.

Eksempler på Hasle klinker Rediger

Bornholm Rediger

Øvrige Danmark Rediger

Udlandet Rediger

Se også Rediger

Referencer Rediger

  1. ^ . Arkiveret fra originalen 22. august 2010. Hentet 12. august 2018.
  2. ^ . Arkiveret fra originalen 7. august 2018. Hentet 12. august 2018.
  3. ^ (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 3. august 2017.
  4. rubinsoen
  5. Smaragdsoe
  6. Safirsoe
  7. . Arkiveret fra originalen 14. september 2013. Hentet 12. august 2018.
  8. Bilder von den verlassenen Werkhallen der Hasle Klinker og Chamottestensfabrik von Mai 2006
  9. . Arkiveret fra originalen 10. juni 2015. Hentet 12. august 2018.

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Hasle Klinker og Chamottestensfabrik A S ved Muleby pa Bornholms vestkyst ca 3 km syd for Hasle fremstillede fliser ovnkakler klinker chamottesten og senere kloak og draenror ud fra ildfast ler Fabrikken blev under navnet Hasle Kulvaerks Interessentskab grundlagt 15 september 1843 Efter okonomiske problemer blev fabrikken i 1889 genetableret og fik sit endelige navn Fabrikken lukkede i 1997 1 2 3 Hasle Klinker fortov i Hasle by Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Eksempler pa Hasle klinker 2 1 Bornholm 2 2 Ovrige Danmark 2 3 Udlandet 3 Se ogsa 4 Referencer 5 Eksterne henvisningerHistorie Rediger nbsp Kort fra ca 1900 med fabrikkens jernbane Traekbane ned til Hasle havn Fund i 1830 erne af kul pa kysten ved Hasle forte i 1843 til grundlaeggelsen af et kulvaerk som til at begynde med udover kulbrydning fremstillede bygningstegl med kullene som braendsel ved teglbraendingen Til braending af 58 000 mursten medgik der 250 tons kul og 1 000 mursten kostede 17 rigsbankdaler Murstenene malte 10 x 5 x 2 tommer 26 x 13 x 7 cm 3 Brydningen af kul og ildfast ler foregik i tre grave mellem fabriksomradet og kysten grave som nu fremstar som soer Rubinsoen ligger med sine taet bevoksede stejle bredder taettest pa Hasle her blev i arene 1942 1948 indvundet mere end 30 000 tons brunkul 4 Smaragdsoen er kun skilt fra havet ved en daemning 5 Safirsoen 6 leverede ler til teglproduktion I gravene indvandtes ler som var ildfast dvs velegnet til braending ved hoje temperaturer Efter 150 ars virksomhed var forekomsterne stadig ikke udtomte Produktionen af bygningstegl blev i fabrikkens forste tid begunstiget af kongelige forordninger fra 1799 og 1832 med baggrund i Kobenhavns brand i 1795 som palagde husbyggere at bygge tegltag i stedet for stratag og mure gavle i murvaerk i stedet for bindingsvaerk 3 I 1850 erne begyndte man i landbruget at ivaerksaette store draenprojekter for at afvande jorden og her leverede fabrikken gennem mange ar draenror I 1872 kom fabrikken til at indga i aktieselskabet Bornholms Kul og Teglvaerker som hentede tyske mineingeniorer op for at forbedre produktionen I slutningen af 1876 indstilledes kulbrydningen da forekomsterne var ved at vaere udtomte og markedet for kul til dampmaskiner blev praeget af stadigt billigere britiske kul og aret efter blev fabrikken solgt Fra 1889 viderefortes produktionen nu isaer af klinker under navnet Hasle Klinker og Chamottestensfabrik A S Produkterne blev hovedsageligt solgt pa det danske marked hvor man efterhanden kunne udkonkurrere svenske og tyske leverandorer samt i landene langs Ostersoen hvortil transport med skib var nem Ved en udstilling i 1895 i Lubeck vandt firmaet guldmedalje for sine klinker Omkring arhundredeskiftet var der 120 130 ansatte heraf mange svenskere tyskere og polakker 3 I 1928 ogedes produktionen af glaserede kloak og draenror og man opnaede en markedsandel i Danmark pa 50 Fabrikken var i 1950 erne Bornholms storste arbejdsplads med op til 1 200 ansatte 1 7 Pa den tid afgik dagligt 3 4 skibe med produktionen fra havnene i Hasle og Ronne og ud i verden Man begyndte i 1970 erne at bruge plastik til kloak og draenror og dette maerkedes tydeligt pa fabrikkens afsaetning For at sikre de omkring 700 arbejdspladser overtog Bornholms Amt i 1978 firmaet som to ar senere blev solgt videre til F L Smidth der havde interesser i produktionen af ildfaste kakler til deres cementovne 2 I 1989 blev firmaet solgt til den davaerende direktor Kaj Mogensen ved hvis dod i 1997 produktionen indstilledes De fleste af bygningerne er i dag nedrevet 8 9 Mellem fabrikken og Hasle havn anlagdes samtidig med havneudvidelsen 1874 til 1877 en smalsporet 3 3 km lang banelinje til transport af fabrikkens produkter og denne bane var i brug helt til 1997 2 1 I dag er banetraceet ombygget til cykelsti Eksempler pa Hasle klinker RedigerBornholm Rediger nbsp Hasle klinker pa dortrin i Allinge nbsp Klinkegulv i Osterlars rundkirke nbsp Hasle klinker fortov i Hasle by nbsp Facade pa Store Torv i Ronne beklaedt med Hasle klinkerOvrige Danmark Rediger Kobenhavns Hovedbanegard gulvbelaegning i banegardshallen Strandvejen 70 i Hellerup Kobenhavn dele af facadebeklaedning nbsp Fortov i Bredstedgade Odense nbsp Fortov i Arendalsgade Osterbro Kobenhavn nbsp Kirkegulv i Tastrup NykirkeUdlandet Rediger nbsp Belaegning af Hasle klinker i restaurant Marvanymenyasszony i Budapest UngarnSe ogsa RedigerBornholms geologi Ildfaste materialer Chamotte Tegl KakkelReferencer Rediger a b c GENBYG Arkiveret fra originalen 22 august 2010 Hentet 12 august 2018 a b c Pedersen Arkiveret fra originalen 7 august 2018 Hentet 12 august 2018 a b c d BORNHOLMS MUSEUM NIELS HOLGER LARSEN BORNHOLMS INDUSTRIHISTORIE 250 AR 2005 PDF Arkiveret fra originalen PDF 4 marts 2016 Hentet 3 august 2017 rubinsoen Smaragdsoe Safirsoe Industries Arkiveret fra originalen 14 september 2013 Hentet 12 august 2018 Bilder von den verlassenen Werkhallen der Hasle Klinker og Chamottestensfabrik von Mai 2006 Bilder des aufgegebenen Firmengelandes von 2009 Arkiveret fra originalen 10 juni 2015 Hentet 12 august 2018 Eksterne henvisninger RedigerHasle Klinker amp Chamotte Bornholmernes Historie Webside ikke laengere tilgaengelig Niels Holger Larsen 2005 Bornholms industrihistorie 250 ar Bornholms Museum Kulturarvsstyrelsen 72 sider Arkiveret 4 marts 2016 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Hasle Klinker og Chamottestensfabrik amp oldid 11347496