www.wikidata.da-dk.nina.az

Ertholmene s beliggenhed ældre stavemåde Ærtholmene er en øgruppe cirka 20 km nordøst for Bornholm i Østersøen De kaldes

Ertholmene


Ertholmene
Ertholmenes beliggenhed

Ertholmene (ældre stavemåde: Ærtholmene) er en øgruppe cirka 20 km nordøst for Bornholm i Østersøen. De kaldes sådan, fordi øerne er små som ærter. Øgruppen består af de to beboede øer Christiansø og Frederiksø, samt nogle ubeboede småøer og klippeskær. De to hovedøer er forbundet med en cirka 30 m lang fodgængerbro.

Ærtholmene omkring 1900.

Ertholmene er i kraft af deres afsides beliggenhed og beskedne udvikling siden 1800-tallet et enestående dansk kulturarvsmiljø og en arkitektonisk tidslomme. Christiansø Museum ligger i Lille Tårn på Frederiksø, og fungerer både som egns- og lokalarkiv for Ertholmene, samt som militærhistorisk museum for Christiansø Fæstning.

Øgruppens samlede areal er 39 ha, hvoraf Christiansø er 22,3, Frederiksø 4 og Græsholm 9 ha. Det samlede indbyggertal er 93 (1. januar 2023), 1. juli 2021 89 indbyggere, der bor på Christiansø og Frederiksø. Danmarks østligste punkt findes på Østerskær, cirka 300 m øst for Christiansø.

Ertholmene er ikke del af nogen kommune (til administrative formål anvendes dog kommunekode 411, Christiansø), men sorterer under Forsvarsministeriet. Ministeriet udpeger en administrator, der varetager de offentlige myndighedsfunktioner. Øgruppen udgør Christiansø Sogn og har egen læge samt en skole, hvor børnene kan gå til og med 7. klasse. Derefter skal børnene gå i skole andetsteds i landet, men de fleste vælger Bornholms Efterskole.[kilde mangler] Da Ertholmene er uden for den kommunale inddeling betaler beboerne ikke kommunale skatter, og derudover var beboerne fritaget for at betale sundhedsbidrag.

Historie

Der var formentlig ikke fastboende befolkning på Ertholmene før i slutningen af 1600-tallet. Inden da hed øerne Kierkeholmen (nu Christiansø) og Boeholmen (nu Frederiksø).

I 1684 besluttede Christian 5. at bygge et fæstningsanlæg på øerne omkring den naturlige havn mellem Kirkeholmen og Bodholmen. Anthon Coucheron fik opgaven og blev den første kommandant. Fæstningen kom til at hedde "Christiansø", og de to hovedøer skiftede navn til Christiansø (efter Christian 5.) og Frederiksø (efter Frederik 4.). Fæstningen bestod af to tårne, Store Tårn på Christiansø og Lille Tårn på Frederiksø, samt nogle bastioner og ringmure. Fæstningens andre bygninger blev opført omkring havnen. Fæstningen fungerede som militært anlæg indtil 1855.

Under Englandskrigene (1801-1814) d. 24. oktober 1808 blev Christiansø angrebet af englænderne. Angrebet blev ført an af viceadmiral William Lukin på linjeskibet Mars. Herudover talte eskadren linjeskibet Orion, fregatten Salsette, krydserne Magnet og Swan og de tre bombarderfartøjer; Hound, Aetna og Devastation. De tre bombarderfartøjer åbnede ild 2,5 km øst for Christiansø mens hovedeskadren lå 7,5 sydøst for øen. Hound, Aetna og Devastation var alle forsynet med to sømorterer; en 92- og en 197-pundig og i løbet af de 4 1/2 time angrebet stod på sendte de tilsammen 300-350 bomber af en samlet vægt på 20-24 tons mod Christiansø. William Lukin besluttede sig undervejs for at ændre planer og opgav dermed forsøget på at landsætte soldater, og dermed erobre øen. De nye planer gik ud på at sende hovedeskadren tæt ind forbi fæstningens batterier for at kortlægge dem til senere brug for den engelske flåde. Da eskadren kom på skudhold blev der åbnet ild fra Christiansø og med træning fra artilleriløjtnant Marcus Christian Bech, der også var til stede under Københavns bombardement i 1807, var skudene velrettede. 4 1/2 time efter angrebets start satte William Lukin sejl og kurs mod nord. Lukin manglede imidlertid yderligere information angående dybden af Christiansø's havn og sendte derfor Salsette og Magnet afsted på ny mod den nordlige del af øen. Efter et endnu en velrettet kugle fra øen, der skød fregattens stormast over, vendte Salsette og Magnet om. Dermed var angrebet på Christiansø d. 24. oktober 1808 ovre og udover skader på en værdi af 3.100 rigsdaler, var seks svenske krigsfanger og en ældre kone fra Christiansø omkommet.

Indbyggertallet toppede ved folketællingen i 1810 med 829 indbyggere. Siden faldt indbyggertallet drastisk, især da fæstningen blev nedlagt.

I 1821 blev anarkisten[kilde mangler] og teologen Jacob Jacobsen Dampe overført til fængsling på Christiansø under skarp bevogtning. Oprindelig var han idømt dødsstraf ved domstolene, men det blev ændret til livsvarigt fængsel af Frederik 6..

Efter fæstningstiden blev Ertholmene primært et fiskersamfund. Mange af de gamle militære anlæg er stadig bevaret, og alle bygninger og mure er i dag fredet. Turisme er blevet et stort erhverv på øerne, som årligt besøges af ca. 45.000 turister.[kilde mangler]

Ertholmene er ikke og har aldrig været omfattet af den kommunale inddeling i Danmark. Ertholmene ejes af den danske stat og styres af Forsvarsministeriet. I forbindelse med strukturreformen i 2007, hvor der indførtes et statsligt sundhedsbidrag, blev beboerne på Ertholmene som de eneste i Danmark fritaget for betaling af bidraget, da man ellers kunne frygte, at folk ville flytte fra øerne.

Der herskede i årene 2013 - 2017 en større konflikt på Christiansø. Konflikten stod mellem øens administrator og øens beboere. Det førte til, at fire familier flyttede fra øen i protest, og at administratoren i sidste ende valgte at opsige sin stilling. I 2017 kom en ny administrator til øen, og konflikten lagde sig.[kilde mangler]

De enkelte øer

Christiansø

Uddybende artikel: Christiansø
Havnen på Christiansø 1896.
Christiansø 2001.
Christiansø 2006.

Christiansø er den største ø i Ertholmene. Den er opkaldt efter Christian 5.

  • Areal: 22,3 ha.
  • Højeste punkt: Møllebakken, 22 m over havets overflade.

Frederiksø

Uddybende artikel: Frederiksø (Ertholmene)

Frederiksø er den tredjestørste ø i Ertholmene, og den næststørste beboede ø. Den er opkaldt efter Frederik 4.

  • Areal: 4 ha.
  • Højeste punkt: 8 m over havets overflade.

Græsholm

Uddybende artikel: Græsholm (Ertholmene)

Græsholm (eller Græsholmen), som er ubeboet, er den næststørste ø i Ertholmene.

  • Areal: 9 ha.
  • Højeste punkt: 11 m over havets overflade.

Græsholm er et fuglereservat og er ikke tilgængelig for offentligheden. Mange forskellige fuglearter yngler på Græsholm. De hyppigst forekommende er sølvmåger, lomvier og alke. En alkekoloni på 7-800 par findes på øen, som er den eneste yngleplads for alken i Danmark. En gang om året (efteråret) får skoleelever lov til at besøge øen.

Lilleø

Lilleø er en lille, ubeboet ø sydvest for Frederiksø. Øen er en del af et fuglebeskyttelsesområde for havfugle. Der er relativ nem adgang til øen.

Høgebur

Høgebur er et meget lille klippeskær midt mellem Christiansø og Østerskær. Skæret er kun synligt ved lavvande.[kilde mangler]

Tat

Tat er et lille, ubeboet klippeskær cirka 1,1 km nordvest for Christiansø. Skæret er cirka 100 m lang og cirka 75 m på det bredeste sted. Øen er omgivet af cirka 10 meget små skær, hvoraf de største hedder Langeskær, Loen, Kalven og Firken. Der ligger et fyr på øen. Tat er et fuglereservat, og der er ikke adgang til øen for offentligheden.

Navnet Tat kommer fra en gammeldags metode til at fange ål. Når man tatter ål anvendes et langt skaft med line og madding som føres ned mod bunden, hvor ålene nipper til maddingen, hænger fast og kan hales op.

I de seneste par år er der observeret gråsæler på Tat, og bestanden blev i 2009 anslået til 40, i 2010 til mindst 80, i 2011 til mindst 180. Den store sælbestand påvirker fiskeriet negativt ved Ertholmene.

Tyveskær

Tyveskær er et lille, ubeboet klippeskær umiddelbart nordøst for Christiansø. Skæret er cirka 40 m langt og cirka 30 m bredt.

Vesterskær

Vesterskær (Wester Skiær) er et lille, ubeboet klippeskær. Skæret ligger cirka 75 m vest for Frederiksø og er cirka 100 m langt og cirka 50 m på det bredeste sted.

Østerskær

Østerskær 2008

Østerskær (Oster Skiær) er et par små, ubeboede klippeskær. Skærene ligger cirka 300 m øst for Christiansø.

Østerskær er Danmarks østligste punkt.

Noter

  1. "Ertholmene". De Store Danske. fra originalen 18. april 2018. Hentet 21. januar 2018.
  2. Frederiksø 9. juli 2016 hos Wayback Machine. Hval.dk. Hentet 17/7-2016
  3. Christiansø Museum 10. august 2016 hos Wayback Machine. Bornholm.info. Hentet 17/7-2016
  4. Museet Lilletårn 7. august 2016 hos Wayback Machine. Forsvaret. Hentet 17/7-2016
  5. Danmarks Statistik (2011). "Folketal pr. 1. januar fordelt på øer". fra originalen 9. december 2015. Hentet 2012-01-07.
  6. ^ Forsvarsministeriet. "Forsvarsministeriets HR- og administrationskontor". fra originalen 15. august 2014. Hentet 2012-01-07.
  7. Forsvarsministeriets administration. "Administrationen". fra originalen 7. februar 2012. Hentet 2012-01-07.
  8. Haagensen, Erling (2003). Hvorfor hedder det sådan? : 117 mærkelige stednavne på Bornholm (1. udgave). Rønne: Bornholms Tidendes Forlag. s. 30. ISBN 87-7799-112-5.
  9. "Bornholm.nu – Ingen sundhedsskat på Chr.ø". fra originalen 27. september 2007. Hentet 18. april 2007.
  10. "Bornholm.nu – Bornholm kan få Christiansø". fra originalen 27. september 2007. Hentet 18. april 2007.

Kilder / Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Ertholmene

Koordinater: 55°19′12″N 15°11′16″Ø / 55.32000°N 15.18778°Ø / 55.32000; 15.18778

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
ErtholmeneErtholmenes beliggenhed Ertholmene aeldre stavemade AErtholmene er en ogruppe cirka 20 km nordost for Bornholm i Ostersoen De kaldes sadan fordi oerne er sma som aerter 1 Ogruppen bestar af de to beboede oer Christianso og Frederikso samt nogle ubeboede smaoer og klippeskaer De to hovedoer er forbundet med en cirka 30 m lang fodgaengerbro AErtholmene omkring 1900 Ertholmene er i kraft af deres afsides beliggenhed og beskedne udvikling siden 1800 tallet et enestaende dansk kulturarvsmiljo og en arkitektonisk tidslomme Christianso Museum ligger i Lille Tarn pa Frederikso og fungerer bade som egns og lokalarkiv for Ertholmene samt som militaerhistorisk museum for Christianso Faestning 2 3 4 Ogruppens samlede areal er 39 ha hvoraf Christianso er 22 3 Frederikso 4 og Graesholm 9 ha Det samlede indbyggertal er 93 1 januar 2023 1 juli 2021 89 indbyggere der bor pa Christianso og Frederikso 5 Danmarks ostligste punkt findes pa Osterskaer cirka 300 m ost for Christianso Ertholmene er ikke del af nogen kommune til administrative formal anvendes dog kommunekode 411 Christianso men sorterer under Forsvarsministeriet 6 Ministeriet udpeger en administrator der varetager de offentlige myndighedsfunktioner 7 Ogruppen udgor Christianso Sogn og har egen laege samt en skole hvor bornene kan ga til og med 7 klasse Derefter skal bornene ga i skole andetsteds i landet men de fleste vaelger Bornholms Efterskole kilde mangler Da Ertholmene er uden for den kommunale inddeling betaler beboerne ikke kommunale skatter og derudover var beboerne fritaget for at betale sundhedsbidrag Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 De enkelte oer 2 1 Christianso 2 2 Frederikso 2 3 Graesholm 2 4 Lilleo 2 5 Hogebur 2 6 Tat 2 7 Tyveskaer 2 8 Vesterskaer 2 9 Osterskaer 3 Noter 4 Kilder Eksterne henvisningerHistorie RedigerDer var formentlig ikke fastboende befolkning pa Ertholmene for i slutningen af 1600 tallet Inden da hed oerne Kierkeholmen nu Christianso og Boeholmen nu Frederikso 8 I 1684 besluttede Christian 5 at bygge et faestningsanlaeg pa oerne omkring den naturlige havn mellem Kirkeholmen og Bodholmen Anthon Coucheron fik opgaven og blev den forste kommandant Faestningen kom til at hedde Christianso og de to hovedoer skiftede navn til Christianso efter Christian 5 og Frederikso efter Frederik 4 Faestningen bestod af to tarne Store Tarn pa Christianso og Lille Tarn pa Frederikso samt nogle bastioner og ringmure Faestningens andre bygninger blev opfort omkring havnen Faestningen fungerede som militaert anlaeg indtil 1855 Under Englandskrigene 1801 1814 d 24 oktober 1808 blev Christianso angrebet af englaenderne Angrebet blev fort an af viceadmiral William Lukin pa linjeskibet Mars Herudover talte eskadren linjeskibet Orion fregatten Salsette krydserne Magnet og Swan og de tre bombarderfartojer Hound Aetna og Devastation De tre bombarderfartojer abnede ild 2 5 km ost for Christianso mens hovedeskadren la 7 5 sydost for oen Hound Aetna og Devastation var alle forsynet med to somorterer en 92 og en 197 pundig og i lobet af de 4 1 2 time angrebet stod pa sendte de tilsammen 300 350 bomber af en samlet vaegt pa 20 24 tons mod Christianso William Lukin besluttede sig undervejs for at aendre planer og opgav dermed forsoget pa at landsaette soldater og dermed erobre oen De nye planer gik ud pa at sende hovedeskadren taet ind forbi faestningens batterier for at kortlaegge dem til senere brug for den engelske flade Da eskadren kom pa skudhold blev der abnet ild fra Christianso og med traening fra artillerilojtnant Marcus Christian Bech der ogsa var til stede under Kobenhavns bombardement i 1807 var skudene velrettede 4 1 2 time efter angrebets start satte William Lukin sejl og kurs mod nord Lukin manglede imidlertid yderligere information angaende dybden af Christianso s havn og sendte derfor Salsette og Magnet afsted pa ny mod den nordlige del af oen Efter et endnu en velrettet kugle fra oen der skod fregattens stormast over vendte Salsette og Magnet om Dermed var angrebet pa Christianso d 24 oktober 1808 ovre og udover skader pa en vaerdi af 3 100 rigsdaler var seks svenske krigsfanger og en aeldre kone fra Christianso omkommet Indbyggertallet toppede ved folketaellingen i 1810 med 829 indbyggere Siden faldt indbyggertallet drastisk isaer da faestningen blev nedlagt I 1821 blev anarkisten kilde mangler og teologen Jacob Jacobsen Dampe overfort til faengsling pa Christianso under skarp bevogtning Oprindelig var han idomt dodsstraf ved domstolene men det blev aendret til livsvarigt faengsel af Frederik 6 Efter faestningstiden blev Ertholmene primaert et fiskersamfund Mange af de gamle militaere anlaeg er stadig bevaret og alle bygninger og mure er i dag fredet Turisme er blevet et stort erhverv pa oerne som arligt besoges af ca 45 000 turister kilde mangler Ertholmene er ikke og har aldrig vaeret omfattet af den kommunale inddeling i Danmark Ertholmene ejes af den danske stat og styres af Forsvarsministeriet 6 I forbindelse med strukturreformen i 2007 hvor der indfortes et statsligt sundhedsbidrag blev beboerne pa Ertholmene som de eneste i Danmark fritaget for betaling af bidraget da man ellers kunne frygte at folk ville flytte fra oerne 9 10 Der herskede i arene 2013 2017 en storre konflikt pa Christianso Konflikten stod mellem oens administrator og oens beboere Det forte til at fire familier flyttede fra oen i protest og at administratoren i sidste ende valgte at opsige sin stilling I 2017 kom en ny administrator til oen og konflikten lagde sig kilde mangler De enkelte oer RedigerChristianso Rediger Uddybende artikel Christianso Havnen pa Christianso 1896 Christianso 2001 Christianso 2006 Christianso er den storste o i Ertholmene Den er opkaldt efter Christian 5 Areal 22 3 ha Hojeste punkt Mollebakken 22 m over havets overflade Frederikso Rediger Uddybende artikel Frederikso Ertholmene Frederikso er den tredjestorste o i Ertholmene og den naeststorste beboede o Den er opkaldt efter Frederik 4 Areal 4 ha Hojeste punkt 8 m over havets overflade Graesholm Rediger Uddybende artikel Graesholm Ertholmene Graesholm eller Graesholmen som er ubeboet er den naeststorste o i Ertholmene Areal 9 ha Hojeste punkt 11 m over havets overflade Graesholm er et fuglereservat og er ikke tilgaengelig for offentligheden Mange forskellige fuglearter yngler pa Graesholm De hyppigst forekommende er solvmager lomvier og alke En alkekoloni pa 7 800 par findes pa oen som er den eneste yngleplads for alken i Danmark En gang om aret efteraret far skoleelever lov til at besoge oen Lilleo Rediger Lilleo er en lille ubeboet o sydvest for Frederikso Oen er en del af et fuglebeskyttelsesomrade for havfugle Der er relativ nem adgang til oen Hogebur Rediger Hogebur er et meget lille klippeskaer midt mellem Christianso og Osterskaer Skaeret er kun synligt ved lavvande kilde mangler Tat Rediger Tat er et lille ubeboet klippeskaer cirka 1 1 km nordvest for Christianso Skaeret er cirka 100 m lang og cirka 75 m pa det bredeste sted Oen er omgivet af cirka 10 meget sma skaer hvoraf de storste hedder Langeskaer Loen Kalven og Firken Der ligger et fyr pa oen Tat er et fuglereservat og der er ikke adgang til oen for offentligheden Navnet Tat kommer fra en gammeldags metode til at fange al Nar man tatter al anvendes et langt skaft med line og madding som fores ned mod bunden hvor alene nipper til maddingen haenger fast og kan hales op I de seneste par ar er der observeret grasaeler pa Tat og bestanden blev i 2009 anslaet til 40 i 2010 til mindst 80 i 2011 til mindst 180 Den store saelbestand pavirker fiskeriet negativt ved Ertholmene Tyveskaer Rediger Tyveskaer er et lille ubeboet klippeskaer umiddelbart nordost for Christianso Skaeret er cirka 40 m langt og cirka 30 m bredt Vesterskaer Rediger Vesterskaer Wester Skiaer er et lille ubeboet klippeskaer Skaeret ligger cirka 75 m vest for Frederikso og er cirka 100 m langt og cirka 50 m pa det bredeste sted Osterskaer Rediger Osterskaer 2008Osterskaer Oster Skiaer er et par sma ubeboede klippeskaer Skaerene ligger cirka 300 m ost for Christianso Osterskaer er Danmarks ostligste punkt Noter Rediger Ertholmene De Store Danske Arkiveret fra originalen 18 april 2018 Hentet 21 januar 2018 Frederikso Arkiveret 9 juli 2016 hos Wayback Machine Hval dk Hentet 17 7 2016 Christianso Museum Arkiveret 10 august 2016 hos Wayback Machine Bornholm info Hentet 17 7 2016 Museet Lilletarn Arkiveret 7 august 2016 hos Wayback Machine Forsvaret Hentet 17 7 2016 Danmarks Statistik 2011 Folketal pr 1 januar fordelt pa oer Arkiveret fra originalen 9 december 2015 Hentet 2012 01 07 a b Forsvarsministeriet Forsvarsministeriets HR og administrationskontor Arkiveret fra originalen 15 august 2014 Hentet 2012 01 07 Forsvarsministeriets administration Administrationen Arkiveret fra originalen 7 februar 2012 Hentet 2012 01 07 Haagensen Erling 2003 Hvorfor hedder det sadan 117 maerkelige stednavne pa Bornholm 1 udgave Ronne Bornholms Tidendes Forlag s 30 ISBN 87 7799 112 5 Bornholm nu Ingen sundhedsskat pa Chr o Arkiveret fra originalen 27 september 2007 Hentet 18 april 2007 Bornholm nu Bornholm kan fa Christianso Arkiveret fra originalen 27 september 2007 Hentet 18 april 2007 Kilder Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til ErtholmeneChristiansos hjemmeside Arkiveret 4 februar 2003 hos Wayback Machine Bornholms Slaegts og Lokalhistoriske Forening Christianso Sogn Arkiveret 14 december 2009 hos Wayback Machine Ynglefugle pa Christianso Arkiveret 11 marts 2007 hos Wayback Machine inkl Graesholmen Kort luftfoto pa Wikimapia Arkiveret 25 december 2018 hos Wayback Machine Landsbyhistorier fra Christianso Arkiveret 8 august 2009 hos Wayback Machine http www lausitz bild de sonderthemen christiansoe html Arkiveret 13 april 2014 hos Wayback Machine http nyheder tv2 dk samfund 2015 12 19 konflikt i danmarks sidste enevaelde oeboere goer oproer Arkiveret 1 marts 2016 hos Wayback MachineKoordinater 55 19 12 N 15 11 16 O 55 32000 N 15 18778 O 55 32000 15 18778 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Ertholmene amp oldid 11314938