www.wikidata.da-dk.nina.az

Edith Rode født Nebelong 23 februar 1879 i København 3 september 1956 på Frederiksberg var en dansk forfatter digter jou

Edith Rode

Edith Rode født Nebelong (23. februar 1879 i København – 3. september 1956 på Frederiksberg), var en dansk forfatter, digter, journalist og brevkasseredaktør.

Edith Rode

Personlig information
Født Edith Nebelong
23. februar 1879, 1879
København, Danmark
Død 3. september 1956, 1956
Frederiksberg, Danmark
Gravsted Frederiksberg Ældre Kirkegård
Ægtefælle Helge Rode (fra 1905)
Børn Asta Bang,
Gregers Rode,
Mikal Rode,
Ebbe Rode
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Journalist, manuskriptforfatter, skribent, digter
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Liv Rediger

Capri, hvor Edith Rode boede i sin første tid med Helge Rode og fik deres første barn, Asta.

Edith Rode blev født som den ældste af tre døtre af hofmedicus Carl Henrik Horn Nebelong og Harriet Kiellerup i 1879 i København. Familien var velbjærget og borgerlig med liberale tanker fra især faderen, men det betød dog ikke, at hans døtre fik uddannelse.

Hun vakte en del opsigt med sine tre første værker, Misse Wichman fra 1901, Maja Engell fra samme år og Gold fra 1902, hvori hun forsvarede kvinders ret til deres seksualitet. Bøgerne forargede borgerskabet og begejstrede anmelderne. Edvard Brandes roste hende som et "stort talent" med "uforfærdet vid". Hun vankede blandt kunstnere, og blev en tid kurtiseret af Johannes V. Jensen.

I 1902 blev hun gift med en venindes bror, maleren Fritz Magnussen, en forbindelse som gjorde, at hun kunne tage på en lang bryllupsrejse til Italien, hvor det var meningen, at hun skulle skrive, og han skulle male. Men i Italien mødte hun digteren Helge Rode med hvem hun rejste til Capri, hvor hun i 1903 fødte deres første barn, datteren Asta. I 1905 blev ægteskabet med Fritz Magnussen opløst, og hun kunne på vejen hjem fra Italien i München gifte sig med Helge Rode, med hvem hun fik yderligere tre børn: Gregers, Mikal og Ebbe, af hvilke sidstnævnte blev en berømt skuespiller.

Hverken hun eller ægtemanden kunne tjene det store på deres skriverier. Da Helge Rode i højere grad end hende fastholdt rollen som poeten, blev det efterhånden Edith Rodes opgave at skaffe smør på brødet, og fra 1913 begyndte hun ved siden af sit forfatterskab at arbejde som journalist på Berlingske Tidende, en karriere hun havde de næste cirka tredive år, mens der var en familie, der skulle forsørges. Hun udgav stadig digte, romaner, noveller (hvoraf mange ud over i bogform også blev udgivet i aviser eller blade), kogebøger (bl.a. i samarbejde med datteren Asta), rejsebøger, samt to filmmanuskripter.

Asta Rode huskede sit barndomshjem som et sted med "mange fulde nordmænd". Hendes mor var en gæstfri værtinde for farende norske forfattere undervejs til kontinentet, deriblandt Niels Kjær, Bernt Lie, Nils Collett Vogt, Sven Elvestad og Øvre Richter Frich. En hyppig gæst i en periode var Edvard Munch. Efter sit nervøse sammenbrud i 1908 var han i mange måneder patient ved dr Jacobsens klinik i København, hvor Helge Rode trofast besøgte ham, og den norske maler tegnede også et fint portræt af Edith, senere udført som litografi.

Edith Rode havde ikke høje tanker om sine evner som nyhedsjournalist, Efter 26 år i avisen påstod hun, at hun var kommet med én eneste nyhed, nemlig meldingen om Gunnar Heibergs død - og han var fætter af hendes mand. Med sin slagfærdighed var hun et populært interview-objekt. Da Sophus Claussen bebrejdede hende for at forsømme sit talent, svarede hun: "Måske kan mit efterår holde, hvad mit forår lovede. Hvad gjorde det så, at jeg bare stod og groede i sommeren?" Som kvindesagskvinde sagde hun: "Jeg vil forsage meget for en dame-te", idet hun mente, at man dér fik mere at vide end ved en forsamling af mænd.

Fra 1937 var hun redaktør for Familie Journalens brevkasse, Smaa Hverdagsproblemer, som efter hendes død blev overtaget af Tove Ditlevsen. Edith Rode udgav i 1948 succesen Livskunst uden filosofi, der blev genoptrykt i 1963.

Hun var hovedredaktør på Den gyldne bog om danske kvinder fra 1941, en samling af biografier over danske kvinder. Flere af sine bedste bøger skrev hun i en sen alder: Novellesamlingen De tre smaa piger fra 1943, som under dække af fiktion beskriver hendes barndomshjem, samt erindringsbøgerne Der var engang (1951), På togt i erindringen (1953) og På rejse i livet, der blev udgivet i 1957, dvs. efter hendes død.

Hun er begravet sammen med sin mand på Frederiksberg ældre kirkegård.

Bibliografi Rediger

  • Misse Wichman (1901) – udgivet under Edith Nebelong
  • Maja Engell (1901) – udgivet under Edith Nebelong
  • Gold (1902) udgivet under Edith Nebelong
  • Tilfredse hjerter (1905)
  • Grazias kærlighed (1910)
  • Af kundskabens træ (1912)
  • Sejren (skuespil, 1913)
  • Pige (1914)
  • En ensom kvinde (filmmanuskript, 1917)
  • Digte: gamle og nye (digte, 1920)
  • Digte (digte, 1920)
  • Den tunge dør (noveller, 1922)
  • Det bittersøde æble (noveller, 1926)
  • Rom i en nøddeskal (rejsebog, 1926)
  • Den unge olding (roman, 1927) – skrevet under pseudonymet Anatole Mille
  • Paris i en nøddeskal (rejsebog, 1926)
  • Afrodite smiler (1929)
  • John Piccolo arver 60 millioner dollar (1932)
  • København i en nøddeskal (rejsebog, 1934)
  • Mennesker i Mondo (1935)
  • Den gyldne bog om danske kvinder (red., 1941)
  • De tre små piger (noveller, 1943)
  • J.e.d.: En roman i breve (roman, 1943)
  • Livets ekko (noveller, 1944)
  • Smørrebrød og koldt bord (kogebog, 1946) – skrevet sammen med Asta Bang
  • Idyllen: Vaudeville uden sang (1947)
  • Store kvinder (1947)
  • Hvor er far? (filmmanuskript, 1948) – skrevet sammen med Charles Tharnæs
  • Livskunst uden filosofi (1948)
  • Middage til hverdag og fest (kogebog, 1948) – skrevet sammen med Asta Bang
  • I tidens klog (noveller, 1949)
  • Små børn og store (noveller, 1950)
  • Der var engang: Et kig tilbage (1951)
  • Husmødrenes kogebog (kogebog, 1952)
  • På togt i erindringen (erindringer, 1953)
  • Spis fransk. Halvandet hundrede franske retter (kogebog, 1956) – skrevet sammen med Asta Bang
  • På rejse i livet (erindringer, 1957)

Priser og legater Rediger

Litteratur Rediger

  • Kühlmann, Lone: Mod og vilje – Portræt af Edith Rode, Politikens Forlag, 1991.

Eksterne henvisninger Rediger

Noter Rediger

  1. "Edith Rode". Dansk Kvindebiografisk Leksikon. fra originalen 11. marts 2007. Hentet 2010-12-28.
  2. ^ Sissel Hamre Dagsland: "København-skribenten med Norge som rival", Bergens Tidende 2. marts 1992
  3. "eMunch.no | Personer | Edith Rode". fra originalen 17. april 2015. Hentet 17. april 2015.
  4. [https://web.archive.org/web/20141021054422/http://www.worldcat.org/title/livskunst-uden-filosofi/oclc/43246606 Arkiveret 21. oktober 2014 hos Wayback Machine Livskunst uden filosofi. (Book, 1963) [WorldCat.org]]
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Edith Rode fodt Nebelong 23 februar 1879 i Kobenhavn 3 september 1956 pa Frederiksberg var en dansk forfatter digter journalist og brevkasseredaktor Edith RodePersonlig informationFodtEdith Nebelong 23 februar1879 1879 Kobenhavn DanmarkDod3 september1956 1956 Frederiksberg DanmarkGravstedFrederiksberg AEldre KirkegardAEgtefaelleHelge Rode fra 1905 BornAsta Bang Gregers Rode Mikal Rode Ebbe RodeUddannelse og virkeBeskaeftigelseJournalist manuskriptforfatter skribent digterInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Liv 2 Bibliografi 3 Priser og legater 4 Litteratur 5 Eksterne henvisninger 6 NoterLiv Rediger nbsp Capri hvor Edith Rode boede i sin forste tid med Helge Rode og fik deres forste barn Asta Edith Rode blev fodt som den aeldste af tre dotre af hofmedicus Carl Henrik Horn Nebelong og Harriet Kiellerup i 1879 i Kobenhavn Familien var velbjaerget og borgerlig med liberale tanker fra isaer faderen men det betod dog ikke at hans dotre fik uddannelse Hun vakte en del opsigt med sine tre forste vaerker Misse Wichman fra 1901 Maja Engell fra samme ar og Gold fra 1902 hvori hun forsvarede kvinders ret til deres seksualitet Bogerne forargede borgerskabet og begejstrede anmelderne 1 Edvard Brandes roste hende som et stort talent med uforfaerdet vid Hun vankede blandt kunstnere og blev en tid kurtiseret af Johannes V Jensen 2 I 1902 blev hun gift med en venindes bror maleren Fritz Magnussen en forbindelse som gjorde at hun kunne tage pa en lang bryllupsrejse til Italien hvor det var meningen at hun skulle skrive og han skulle male Men i Italien modte hun digteren Helge Rode med hvem hun rejste til Capri hvor hun i 1903 fodte deres forste barn datteren Asta I 1905 blev aegteskabet med Fritz Magnussen oplost og hun kunne pa vejen hjem fra Italien i Munchen gifte sig med Helge Rode med hvem hun fik yderligere tre born Gregers Mikal og Ebbe af hvilke sidstnaevnte blev en beromt skuespiller Hverken hun eller aegtemanden kunne tjene det store pa deres skriverier Da Helge Rode i hojere grad end hende fastholdt rollen som poeten blev det efterhanden Edith Rodes opgave at skaffe smor pa brodet og fra 1913 begyndte hun ved siden af sit forfatterskab at arbejde som journalist pa Berlingske Tidende en karriere hun havde de naeste cirka tredive ar mens der var en familie der skulle forsorges Hun udgav stadig digte romaner noveller hvoraf mange ud over i bogform ogsa blev udgivet i aviser eller blade kogeboger bl a i samarbejde med datteren Asta rejseboger samt to filmmanuskripter Asta Rode huskede sit barndomshjem som et sted med mange fulde nordmaend Hendes mor var en gaestfri vaertinde for farende norske forfattere undervejs til kontinentet deriblandt Niels Kjaer Bernt Lie Nils Collett Vogt Sven Elvestad og Ovre Richter Frich En hyppig gaest i en periode var Edvard Munch Efter sit nervose sammenbrud i 1908 var han i mange maneder patient ved dr Jacobsens klinik i Kobenhavn hvor Helge Rode trofast besogte ham og den norske maler tegnede ogsa et fint portraet af Edith senere udfort som litografi 3 Edith Rode havde ikke hoje tanker om sine evner som nyhedsjournalist Efter 26 ar i avisen pastod hun at hun var kommet med en eneste nyhed nemlig meldingen om Gunnar Heibergs dod og han var faetter af hendes mand Med sin slagfaerdighed var hun et populaert interview objekt Da Sophus Claussen bebrejdede hende for at forsomme sit talent svarede hun Maske kan mit efterar holde hvad mit forar lovede Hvad gjorde det sa at jeg bare stod og groede i sommeren Som kvindesagskvinde sagde hun Jeg vil forsage meget for en dame te idet hun mente at man der fik mere at vide end ved en forsamling af maend 2 Fra 1937 var hun redaktor for Familie Journalens brevkasse Smaa Hverdagsproblemer som efter hendes dod blev overtaget af Tove Ditlevsen Edith Rode udgav i 1948 succesen Livskunst uden filosofi der blev genoptrykt i 1963 4 Hun var hovedredaktor pa Den gyldne bog om danske kvinder fra 1941 en samling af biografier over danske kvinder Flere af sine bedste boger skrev hun i en sen alder Novellesamlingen De tre smaa piger fra 1943 som under daekke af fiktion beskriver hendes barndomshjem samt erindringsbogerne Der var engang 1951 Pa togt i erindringen 1953 og Pa rejse i livet der blev udgivet i 1957 dvs efter hendes dod Hun er begravet sammen med sin mand pa Frederiksberg aeldre kirkegard Bibliografi RedigerMisse Wichman 1901 udgivet under Edith Nebelong Maja Engell 1901 udgivet under Edith Nebelong Gold 1902 udgivet under Edith Nebelong Tilfredse hjerter 1905 Grazias kaerlighed 1910 Af kundskabens trae 1912 Sejren skuespil 1913 Pige 1914 En ensom kvinde filmmanuskript 1917 Digte gamle og nye digte 1920 Digte digte 1920 Den tunge dor noveller 1922 Det bittersode aeble noveller 1926 Rom i en noddeskal rejsebog 1926 Den unge olding roman 1927 skrevet under pseudonymet Anatole Mille Paris i en noddeskal rejsebog 1926 Afrodite smiler 1929 John Piccolo arver 60 millioner dollar 1932 Kobenhavn i en noddeskal rejsebog 1934 Mennesker i Mondo 1935 Den gyldne bog om danske kvinder red 1941 De tre sma piger noveller 1943 J e d En roman i breve roman 1943 Livets ekko noveller 1944 Smorrebrod og koldt bord kogebog 1946 skrevet sammen med Asta Bang Idyllen Vaudeville uden sang 1947 Store kvinder 1947 Hvor er far filmmanuskript 1948 skrevet sammen med Charles Tharnaes Livskunst uden filosofi 1948 Middage til hverdag og fest kogebog 1948 skrevet sammen med Asta Bang I tidens klog noveller 1949 Sma born og store noveller 1950 Der var engang Et kig tilbage 1951 Husmodrenes kogebog kogebog 1952 Pa togt i erindringen erindringer 1953 Spis fransk Halvandet hundrede franske retter kogebog 1956 skrevet sammen med Asta Bang Pa rejse i livet erindringer 1957 Priser og legater RedigerCarl Mollers Legat 1907 Tagea Brandts Rejselegat 1933 Otto Benzons Forfatterlegat 1944 Torsleff amp Co s litteraere Haederslegat 1948 Ingenio et arti 1949 Herman Bangs Mindelegat 1953 Litteratur RedigerKuhlmann Lone Mod og vilje Portraet af Edith Rode Politikens Forlag 1991 Eksterne henvisninger RedigerEdith Rode Arkiveret 11 marts 2007 hos Wayback Machine Biografi i Dansk Kvindebiografisk Leksikon Edith Rode pa Bibliografi dk Billeder med relation til Edith Rode Webside ikke laengere tilgaengelig Det Kongelige Bibliotek Edith Rode pa gravsted dk Edith Rode pa Internet Movie Database engelsk nbsp Edith Rode pa Filmdatabasen nbsp Edith Rode pa danskefilm dk nbsp Edith Rode pa danskfilmogtv dk nbsp Edith Rode pa Svensk Filmdatabas svensk nbsp Noter Rediger Edith Rode Dansk Kvindebiografisk Leksikon Arkiveret fra originalen 11 marts 2007 Hentet 2010 12 28 a b Sissel Hamre Dagsland Kobenhavn skribenten med Norge som rival Bergens Tidende 2 marts 1992 eMunch no Personer Edith Rode Arkiveret fra originalen 17 april 2015 Hentet 17 april 2015 https web archive org web 20141021054422 http www worldcat org title livskunst uden filosofi oclc 43246606 Arkiveret 21 oktober 2014 hos Wayback Machine Livskunst uden filosofi Book 1963 WorldCat org Hentet fra https da wikipedia org w index php title Edith Rode amp oldid 10587974