www.wikidata.da-dk.nina.az

Indlandsis er et vedvarende isdække som dækker et landområde der er større end 50 000 km 1 I nogle tilfælde kan et helt

Indlandsis

Indlandsis er et vedvarende isdække, som dækker et landområde, der er større end 50.000 km². I nogle tilfælde kan et helt kontinent være dækket af indlandsis. I moderne tid findes de eneste eksempler på indlandsis i Antarktis og Grønlands indlandsis, men under den seneste istid var store dele af Nordamerika, Europa og Patagonien permanent isdækkede. De nuværende eksempler på indlandsis er geologisk set relativt unge; indlandsisen på Antarktis opstod formentlig første gang i Tidlig Oligocæn, hvorefter den dog forsvandt og genopstod flere gange indtil slutningen af Pliocæn. Siden da har kontinentet permanent været dækket af is. Den grønlandske indlandsis opstod ligeledes i Pliocæn, hvor dannelsen af iskappen fandt sted med så stor hastighed, at endog meget velbevarede fossiler af fortidige planter kan findes på Grønland i dag.

Gletsjerområder, der er mindre end 50.000 km², betegnes som iskapper. I lighed med indlandsis vil iskapper normalt føde en række gletsjere i deres periferi.

Selvom overfladen er meget kold, er temperaturen ved underkanten af isbræen højere pga. geotermisk varme, og derfor forekommer der visse steder en afsmeltning nedefra. Smeltevand skaber her en glat overflade mellem isen og undergrunden, der får isen til at glide hurtigere, og der dannes derved isstrømme. En af verdens hurtigst løbende gletsjere er Jakobshavn Isbræ med en hastighed på over 20 m om dagen.

Kort over Grønland som viser indlandsisens tykkelse.

Grønland

Uddybende artikler: Grønlands indlandsis og Grønlands gletsjere

Grønlands indlandsis er det flere kilometer tykke isskjold, der dækker hovedparten af øen. Indlandsisen består af ca. 2,8 millioner km3 is, som, hvis den smeltede, ville medføre en stigning af vandstanden i verdenshavene på 7,2 meter . Grønlands indlandsis mister hvert år is i størrelsesordnen 269 Gigaton pr år.

Danske forskere har boret ned i isen og udtaget iskerner til udforskning af Jordens forhold i de sidste 125.000 år.

Antarktis

Et satellitbillede af Antarktis (mosaik af flere billeder)
Uddybende artikel: Antarktis’ iskappe

Indlandsisen på Antarktis er den største ismasse på Jorden. Den dækker et område på næsten 14 millioner km² og indeholder ca. 30 millioner km³ is. Det er omtrent 90% af hele Jordens ferskvand, der her er bundet i form af is. Hvis den smeltede, ville verdenshavene stige med 61,1-70 meter. I det østlige Antarktis hviler iskappen på en større landmasse, men i det vestlige Antarktis dækker den et arkipelag, og bunden befinder sig flere steder mere end 2.500 m under havets overflade. Dette område vil derfor være havbund, hvis isen forsvandt herfra.

Spor efter tidligere eksempler på indlandsis

Uddybende artikel: Istid

Landhævning

Den enorme masse fra en indlandsis skaber et kæmpe tryk på jordskorpen, som derfor presses ned af isens tyngde. Områder, der tidligere har været dækket af en iskappe, vil opleve en landhævning, da isens tyngde tidligere trykkede jordskorpen ned.

Under den seneste istid nåede indlandsisen i Nordeuropa en højde på mere end 3 km, og eftersom jordskorpens tæthed er omtrent tre gange så stor som isen, anslår man, at jordoverfladen blev trykket omkring 1.000 m ned. . I takt med at isen forsvinder, opstår der en såkaldt isostatisk landhævning. Det vil sige en landhævning, der er 'passiv' og ikke er opstået gennem fx bjergdannelse. Landhævningen foregår hurtigst lige efter, at isen er forsvundet, men derefter aftager den eksponentielt. Områder i fx Skandinavien oplever stadig landhævninger efter sidste istid. Den største hævning findes i Sverige i dag, nemlig i Norrland, især Ångermanland, hvor kysten har hævet sig 15 meter de seneste 500 år. I dag hæver området sig cirka 7 mm/år. I Danmark findes den største landhævning ved Læsø, der hæver sig med cirka 5 mm/år.

Skurestriber på en klippe. De mest tydelige skurestriber fremtræder til venstre for tændstikæsken i retningen fra vandet mod betragteren. Den diagonale sprække er ikke en skurestribe.

Skurestriber

Skurestriber er spor efter gletsjerbevægelser, der findes på klippeflader. De kan afsløre, at et område engang har været dækket af indlandsis. Striberne er dannet af sten, der har været indefrosset i isen og har siddet fast på undersiden. Når isen har bevæget sig henover overfladen, har disse klippestykker skrabet furerne. Striberne fortæller derved også, i hvilken retning isen har bevæget sig. I de tilfælde, hvor skurestriber krydser hinanden, er de ikke dannet på samme tid, men er udtryk for, at isens drift har skiftet retning, eller der er tale om spor efter flere forskellige nedisninger.

Jordlag

I forbindelse med at en indlandsis smelter forneden, dannes der forskellige jordarter; det kan fx være moræne, glacialt og postglacialt ler, smeltevandssand og silt. Gennem studier af jordlagene kan man se, hvordan afsmeltningen af isen er foregået. Moræne er en aflejring, der består af både sand, sten og ler, og den dannes ved gletsjerkanten af materiale, som er ført med isen gennem afsmeltningen af isens underside.

Globale opvarmningseffekter

Hovedartikel: Afsmeltningen af Arktis.

Grønlands og formodentligt Antarktis’ iskapper har tabt noget af deres masse, idet den samlede afsmeltning fra gletsjerne nu overgår den samlede akkumulering af is, primært i form af nedbør. Ifølge FN’s klimapanel har den hidtidige afsmeltning resulteret i en stigning af vandstanden i verdenshavene på omkring 0,21 ± 0,07 mm/år mellem 1993 og 2003.

IPCC forudsiger, at massetabet fra Grønlands indlandsis fortsat vil overstige akkumulationen fra snefald, og at iskappen derfor med tiden gradvist vil trække sig tilbage. Der er i 2012 almindelig videnskabelig enighed om at afsmeltning af Grønlands indlandsis er i størrelse af 350 Gt som direkte afsmeltning og 450 Gt som isbjerge. Dette ferske vand blander sig med overfladevandet i Atlanterhavet, og i yderste konsekvens kan det betyde at tungtvandsdannelsen hæmmes eller hindres, og at der dermed sætter en prop i Grønlandspumpen og dermed i det globale thermohaline kredsløb med store klimaændringer som følge for Vesteuropa.

Det forventes, at akkumuleringen fra nedbør fortsat vil overstige afsmeltningen i Antarktis, men dette er dog omgærdet med en vis usikkerhed.

Man har regnet på havvandsstigningen som følge af afsmeltningen og finder at Danmark stort set vil drukne i smeltevandet, såfremt menneskeheden forbrænder alt fossilt brændstof.

Se også

Noter

  1. . Arkiveret fra originalen 29. august 2006. Hentet 2006-08-22.
  2. Indlandsisen, klimaet og istiderne. GEUS
  3. Climate Change 2001: The Scientific Basis 16. december 2007 hos Wayback Machine (ifølge Fristrup (1963) s. 44f er ismængden 2,6 mio. km3 svarende til en vandmængde på 2.350.000 km3 og en potentiel stigning i verdenshavene ved smeltning på ca. 6,5 meter
  4. Greenland Ice Sheet. Arctic Program 2016
  5. . Arkiveret fra originalen 10. juni 2012. Hentet 29. april 2021.
  6. . Arkiveret fra originalen 9. januar 2014. Hentet 18. marts 2015.
  7. Lars-Erik Åse; Känn ditt land 3. Spår efter isen, 1987
  8. Læsø: Danmarks hurtigste landhævning
  9. . Arkiveret fra originalen 27. januar 2012. Hentet 3. marts 2008.
  10. Richard B. Alley et al.:Summary for Policymakers, A report of Working Group I of the Intergovernmental Panel on Climate Change
  11. . Arkiveret fra originalen 17. april 2012. Hentet 17. april 2012.
  12. Danmark drukner i havet, hvis vi bruger al fossilt brændstof. Videnskab.dk 2015

Eksterne henvisninger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Indlandsis er et vedvarende isdaekke som daekker et landomrade der er storre end 50 000 km 1 I nogle tilfaelde kan et helt kontinent vaere daekket af indlandsis I moderne tid findes de eneste eksempler pa indlandsis i Antarktis og Gronlands indlandsis men under den seneste istid var store dele af Nordamerika Europa og Patagonien permanent isdaekkede De nuvaerende eksempler pa indlandsis er geologisk set relativt unge indlandsisen pa Antarktis opstod formentlig forste gang i Tidlig Oligocaen hvorefter den dog forsvandt og genopstod flere gange indtil slutningen af Pliocaen Siden da har kontinentet permanent vaeret daekket af is Den gronlandske indlandsis opstod ligeledes i Pliocaen hvor dannelsen af iskappen fandt sted med sa stor hastighed at endog meget velbevarede fossiler af fortidige planter kan findes pa Gronland i dag 2 Gletsjeromrader der er mindre end 50 000 km betegnes som iskapper I lighed med indlandsis vil iskapper normalt fode en raekke gletsjere i deres periferi Selvom overfladen er meget kold er temperaturen ved underkanten af isbraeen hojere pga geotermisk varme og derfor forekommer der visse steder en afsmeltning nedefra Smeltevand skaber her en glat overflade mellem isen og undergrunden der far isen til at glide hurtigere og der dannes derved isstromme En af verdens hurtigst lobende gletsjere er Jakobshavn Isbrae med en hastighed pa over 20 m om dagen Kort over Gronland som viser indlandsisens tykkelse Indholdsfortegnelse 1 Gronland 2 Antarktis 3 Spor efter tidligere eksempler pa indlandsis 4 Landhaevning 5 Skurestriber 6 Jordlag 7 Globale opvarmningseffekter 8 Se ogsa 9 Noter 10 Eksterne henvisningerGronland Rediger Uddybende artikler Gronlands indlandsis og Gronlands gletsjere Gronlands indlandsis er det flere kilometer tykke isskjold der daekker hovedparten af oen Indlandsisen bestar af ca 2 8 millioner km3 is som hvis den smeltede ville medfore en stigning af vandstanden i verdenshavene pa 7 2 meter 3 Gronlands indlandsis mister hvert ar is i storrelsesordnen 269 Gigaton pr ar 4 Danske forskere har boret ned i isen og udtaget iskerner til udforskning af Jordens forhold i de sidste 125 000 ar Antarktis Rediger Et satellitbillede af Antarktis mosaik af flere billeder Uddybende artikel Antarktis iskappe Indlandsisen pa Antarktis er den storste ismasse pa Jorden Den daekker et omrade pa naesten 14 millioner km og indeholder ca 30 millioner km is Det er omtrent 90 af hele Jordens ferskvand der her er bundet i form af is Hvis den smeltede ville verdenshavene stige med 61 1 70 meter 5 6 I det ostlige Antarktis hviler iskappen pa en storre landmasse men i det vestlige Antarktis daekker den et arkipelag og bunden befinder sig flere steder mere end 2 500 m under havets overflade Dette omrade vil derfor vaere havbund hvis isen forsvandt herfra Spor efter tidligere eksempler pa indlandsis Rediger Uddybende artikel Istid Tekst mangler hjaelp os med at skrive tekstenLandhaevning RedigerDen enorme masse fra en indlandsis skaber et kaempe tryk pa jordskorpen som derfor presses ned af isens tyngde Omrader der tidligere har vaeret daekket af en iskappe vil opleve en landhaevning da isens tyngde tidligere trykkede jordskorpen ned Under den seneste istid naede indlandsisen i Nordeuropa en hojde pa mere end 3 km og eftersom jordskorpens taethed er omtrent tre gange sa stor som isen anslar man at jordoverfladen blev trykket omkring 1 000 m ned 7 I takt med at isen forsvinder opstar der en sakaldt isostatisk landhaevning Det vil sige en landhaevning der er passiv og ikke er opstaet gennem fx bjergdannelse Landhaevningen foregar hurtigst lige efter at isen er forsvundet men derefter aftager den eksponentielt Omrader i fx Skandinavien oplever stadig landhaevninger efter sidste istid Den storste haevning findes i Sverige i dag nemlig i Norrland isaer Angermanland hvor kysten har haevet sig 15 meter de seneste 500 ar I dag haever omradet sig cirka 7 mm ar I Danmark findes den storste landhaevning ved Laeso der haever sig med cirka 5 mm ar 8 Skurestriber pa en klippe De mest tydelige skurestriber fremtraeder til venstre for taendstikaesken i retningen fra vandet mod betragteren Den diagonale spraekke er ikke en skurestribe Skurestriber RedigerSkurestriber er spor efter gletsjerbevaegelser der findes pa klippeflader De kan afslore at et omrade engang har vaeret daekket af indlandsis Striberne er dannet af sten der har vaeret indefrosset i isen og har siddet fast pa undersiden Nar isen har bevaeget sig henover overfladen har disse klippestykker skrabet furerne Striberne fortaeller derved ogsa i hvilken retning isen har bevaeget sig I de tilfaelde hvor skurestriber krydser hinanden er de ikke dannet pa samme tid men er udtryk for at isens drift har skiftet retning eller der er tale om spor efter flere forskellige nedisninger 9 Jordlag RedigerI forbindelse med at en indlandsis smelter forneden dannes der forskellige jordarter det kan fx vaere moraene glacialt og postglacialt ler smeltevandssand og silt Gennem studier af jordlagene kan man se hvordan afsmeltningen af isen er foregaet Moraene er en aflejring der bestar af bade sand sten og ler og den dannes ved gletsjerkanten af materiale som er fort med isen gennem afsmeltningen af isens underside Globale opvarmningseffekter Rediger Hovedartikel Afsmeltningen af Arktis Gronlands og formodentligt Antarktis iskapper har tabt noget af deres masse idet den samlede afsmeltning fra gletsjerne nu overgar den samlede akkumulering af is primaert i form af nedbor Ifolge FN s klimapanel har den hidtidige afsmeltning resulteret i en stigning af vandstanden i verdenshavene pa omkring 0 21 0 07 mm ar mellem 1993 og 2003 10 IPCC forudsiger at massetabet fra Gronlands indlandsis fortsat vil overstige akkumulationen fra snefald og at iskappen derfor med tiden gradvist vil traekke sig tilbage Der er i 2012 almindelig videnskabelig enighed om at afsmeltning af Gronlands indlandsis er i storrelse af 350 Gt som direkte afsmeltning og 450 Gt som isbjerge 11 Dette ferske vand blander sig med overfladevandet i Atlanterhavet og i yderste konsekvens kan det betyde at tungtvandsdannelsen haemmes eller hindres og at der dermed saetter en prop i Gronlandspumpen og dermed i det globale thermohaline kredslob med store klimaaendringer som folge for Vesteuropa Det forventes at akkumuleringen fra nedbor fortsat vil overstige afsmeltningen i Antarktis men dette er dog omgaerdet med en vis usikkerhed Man har regnet pa havvandsstigningen som folge af afsmeltningen og finder at Danmark stort set vil drukne i smeltevandet safremt menneskeheden forbraender alt fossilt braendstof 12 Se ogsa RedigerGronlands gletsjere Isso Isdaekket so Subglacial soNoter Rediger Glossary of Important Terms in Glacial Geology Arkiveret fra originalen 29 august 2006 Hentet 2006 08 22 Indlandsisen klimaet og istiderne GEUS Climate Change 2001 The Scientific Basis Arkiveret 16 december 2007 hos Wayback Machine ifolge Fristrup 1963 s 44f er ismaengden 2 6 mio km3 svarende til en vandmaengde pa 2 350 000 km3 og en potentiel stigning i verdenshavene ved smeltning pa ca 6 5 meter Greenland Ice Sheet Arctic Program 2016 Rapport fra Intergovernmental Panel of Climate Change Arkiveret fra originalen 10 juni 2012 Hentet 29 april 2021 Ice Sheets in Antarctica British Antarctic Survey Arkiveret fra originalen 9 januar 2014 Hentet 18 marts 2015 Lars Erik Ase Kann ditt land 3 Spar efter isen 1987 Laeso Danmarks hurtigste landhaevning GEOLEX Danmarks geologi og geologi i Danmark Arkiveret fra originalen 27 januar 2012 Hentet 3 marts 2008 Richard B Alley et al Summary for Policymakers A report of Working Group I of the Intergovernmental Panel on Climate Change Indlandsisen smelter Arkiveret fra originalen 17 april 2012 Hentet 17 april 2012 Danmark drukner i havet hvis vi bruger al fossilt braendstof Videnskab dk 2015Eksterne henvisninger RedigerIndlandsisens historie Webside ikke laengere tilgaengelig Portraet af isen ved Ilulissat Arkiveret 4 oktober 2013 hos Wayback Machine Webcamera viser Jakobshavn Isbrae Arkiveret 30 april 2013 hos Wayback Machine Gletsjer tab i 00 erne var historisk stort Jakobshavn Isbrae flygter Richard B Alley Peter U Clark Philippe Huybrechts Ian Joughin Ice Sheet and Sea Level Changes Science 21 October 2005 Vol 310 Arkiveret 17 oktober 2016 hos Wayback Machine engelsk Borge Fristrup Hvad ved vi om indlandsisen Tidsskriftet Gronland 1963 Nr 2 Borge Fristrup Further Investigations of the Greenland Ice Cap Geografisk Tidsskrift Bind 63 1964 engelsk United Nations Environment Programme Global Outlook for Ice and Snow Arkiveret 8 juni 2007 hos Wayback Machine engelsk http www nasa gov vision earth environment ice sheets html engelsk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Indlandsis amp oldid 11495513