www.wikidata.da-dk.nina.az

Det nordtyske forbund tysk Norddeutscher Bund var en union af tyske stater som eksisterede fra 1867 med opløsningen af d

Det nordtyske forbund

Det nordtyske forbund (tysk: Norddeutscher Bund) var en union af tyske stater, som eksisterede fra 1867 med opløsningen af det Tyske forbund til den tyske rigsgrundlæggelse i 71. Det nordtyske forbund var først og fremmest en handelsunion, der konsoliderede den preussiske kontrol over 22 stater i Nordtyskland. Gennem toldunionen blev denne kontrol udvidet mod syd. Bismarcks konstitution udgjorde en basis for det senere Tyskland.

Det nordtyske forbund

Norddeutscher Bund
Forbundsstat
1866–1871
Det nordtyske forbund (rødt). De sydtyske stater der gik med i 1871 til at forme det Tyske Kejserrige er i orange. Alsace-Lorraine territoriet der blev indlemmet efter den fransk-preussiske krig i 1871, er i lys orange.
Hovedstad Berlin
Sprog Tysk
Præsident  
Kansler  
Historie  
• Etableret
16. april 1866
18. januar 1871
Efterfulgte		 Efterfulgt af

Det nordtyske forbund blev afløst af det Tyske Kejserrige efter Preussens sejr i Den fransk-preussiske krig.

Medlemmer af forbundet Rediger

  1. Kongeriget Preussen
  2. Kongeriget Sachsen
  3. Storhertugdømmet Hessen (kun provinsen Oberhessen, der lå nord for floden Main)
  4. Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin
  5. Storhertugdømmet Mecklenburg-Strelitz
  6. Storhertugdømmet Sachsen-Weimar-Eisenach
  7. Storhertugdømmet Oldenburg
  8. Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg (i personalunion med Kongeriget Preussen)
  9. Hertugdømmet Braunschweig
  10. Hertugdømmet Sachsen-Coburg og Gotha
  11. Hertugdømmet Sachsen-Meiningen
  12. Hertugdømmet Sachsen-Altenburg
  13. Hertugdømmet Anhalt
  14. Fyrstendømmet Lippe
  15. Fyrstendømmet Reuss ældre linje
  16. Fyrstendømmet Reuss yngre linje
  17. Fyrstendømmet Schaumburg-Lippe
  18. Fyrstendømmet Schwarzburg-Rudolstadt
  19. Fyrstendømmet Schwarzburg-Sondershausen
  20. Fyrstendømmet Waldeck
  21. Fristaden Bremen
  22. Fristaden Hamburg
  23. Fristaden Lübeck

Etablering Rediger

Under Den østrigsk-preussiske krig i 1866 annekterede Preussen alle områder nord for floden Main, som havde været under kontrol af deres modstandere som Hannover og Slesvig-Holsten, med undtagelse af Sachsen, Hessen-Darmstadt, Sachsen-Meiningen og Reuss ældre linje. De nordlige dele af Bayern blev ikke berørt. For at sikre muligheden for støtte fra Østrig, sørgede Bismarck for, at der blev sluttet en moderat fred.

Den fransk-preussiske krig Rediger

Uddybende artikel: Den fransk-preussiske krig
Wilhelm I, tysk kejser

I Spanien blev Dronning Isabella afsat i efteråret 1868. I 1869 fik den katolske prins Leopold af Hohenzollern-dynastiet tilbudt den spanske krone. Det kunne Frankrig ikke godtage. Efter fransk pres trak Leopold sit kandidatur tilbage.

Frankrigs kejser, Napoleon 3., var alligevel ikke fornøjet. Han stillede via sin ambassadør i Berlin et krav til den preussiske konge om, at Leopolds kandidatur skulle forblive uaktuelt også i fremtiden.

Kong Wilhelm meddelte ambassadøren, at han anså sagen for afsluttet og ville ikke give nogen garanti. Det blev Bismarck opmærksom på. Bismarck greb straks chancen og offentliggjorde et telegram, som viste, at kongen havde måttet vende den franske ambassadør ryggen efter «en grov fornærmelse». Bismarck ville demonstrere, at det ikke var frygten for Frankrig, som gjorde, at Leopolds kandidatur blev trukket tilbage.

Dette telegram gjorde franskmændene rasende. Det blev set som et angreb på den franske ære. Stemningen i Paris blev meget antitysk, og den 19. juli 1870 erklærede Frankrig Preussen krig.

Krigserklæringen førte til, at modsætningerne mellem Det nordtyske Forbund og tyskerne i syd forsvandt. I Bayern så man på den franske aggression som en aggression over for hele Tyskland.

Kronprins Friedrich og Moltke leder de preussiske tropper under den tysk-franske krig

Frankrig foretog overraskende nok ikke et lynangreb på Preussen og de andre tyske stater. I august var der fortsat kun mobiliseret 275.000 mand. Det var derimod Moltke og preusserne, som tog initiativet og rykkede ind i Alsace og Lorraine med en halv million mand. I krigens første uger vandt preusserne tre slag, ved Weissenburg den 4. august, ved Wörth den 6. august og ved Gravelotte den 18. august. De preussiske styrker omringede og belejrede også den vigtige by Metz.

Napoleon 3. havde søgt tilflugt i fæstningen Sedan ved den belgiske grænse. Da denne faldt under slaget den 1. september, blev kejseren taget til fange.

I Paris førte Napoleons tab til, at kejserinden flygtede fra byen. Paris blev belejret umiddelbart efter, da de preussiske tropper nåede byen. Denne belejring førte til et oprør i byen, og Pariserkommunen blev dannet af de parisiske oprørere.

Tysklands samling 1871 Rediger

Kong Wilhelm af Preussen proklameres som tysk kejser i Spejlgalleriet i Versailles 18. januar 1871

Sejren over Frankrig gjorde, at Tyskland kunne samles. Efter at kong Ludvig 2. af Bayern havde sendt et brev, hvori han bad Wilhelm stille sig i spidsen for et samlet tysk rige, accepterede den preussiske konge endelig at lade sig udnævne til tysk kejser.

Samlingen skete ved, at Kongeriget Bayern, Kongeriget Württemberg, Storhertugdømmet Baden sammen med de dele af Storhertugdømmet Hessen, som ikke havde sluttet sig til Det nordtyske forbund, gik sammen med staterne i dette og dannet Det tyske kejserrige.

Wilhelm 1. blev som preussiske konge kejser med titlen tysk kejser, og ikke kejser af Tyskland, eftersom Østrig ikke var med i denne lilletyske løsning.

En improviseret ceremoni blev udført i Versailles uden for Paris, hvorved Vilhelm blev proklameret som kejser den 18. januar 1871. Det andet tyske kejserrige var født.

Preussisk dominans Rediger

En fælles funktion var postvæsenet

Preussen havde 80% af den totale befolkning og var den dominerende enhed. Sejren over Øsrig og dens allierede styrkede Bismarks indenrigspolitiske stilling, og de nationalliberale inden Preussen opgav sin opposition mod Bismarck og gik over til at støtte ham i håb om at sikre en tysk samling og etablere en stærk og liberal stat.

Det nordtyske forbund var først og fremmest en handelsunion og cementerede preussisk kontrol over de 22 stater i Nordtyskland, nord for Mainlinjen.

Den preussiske dominans blev også formaliseret gennem landets repræsentation i forbundets politiske organer, nedfældet i forbundets forfatning.

Forfatningen Rediger

Fra det konstituerende møde i forbundets Rigsdag, 24. februar 1867
Orlogsflagg Det nordtyske forbund

Konstituerende Rigsdag Rediger

Den 12. februar 1867 gennemførtes et valg til en konstituerende Rigsdag som skulle udarbejde og vedtage en ny forfatning. Denne Rigsdagen blev åbnet den 24. februar i Berlin af den preussiske kongen Vilhelm 1.

Den nye konstitution Rediger

Den nye forfatningen (Norddeutsche Bundesverfassung) blev vedtaget 16. april, kundgjort 24. juni og sat i kraft fra 1. juli.

Almindelig stemmeret Rediger

Den indebar en større ændring, da Rigsdagen blev valgt ved almindelig stemmeret. Det var fra Bismarcks side både en indrømmelse over for de demokratiske strømninger og et forsøg på at sikre sig støtte fra landarbejderne mod den liberale borgerlige opposition.

Magtfordeling Rediger

Den preussiske konge var den konstitutionelle leder, mens den udøvende magt lå hos en forbundskansler («Bundeskanzler»), som i hele forbundets levetid var Otto von Bismarck.

Medlemsstaterne var repræsenteret i forbundsrådet («Bevollmächtigte zum Bundesrat»), som blev domineret af Preussen gennem deres 17 stemmer af i alt 43, og Preussen havde gennem dette vetoret. Forbundsrådet udgjorde sammen med den folkevalgte rigsdag den lovgivende og bevilgende myndighed.

Betydning Rediger

Den var i hovedsagen identisk med den forfatning, som blev taget i brug for kejserriget fra 16. april 1871. Den forfatning var basis for det moderne Tyskland.

Afvikling Rediger

Det nordtyske forbund blev under Tysklands samling afløst af Det tyske kejserrige efter forbundets sejr i Den fransk-preussiske krig. Det skete ved, at Kongeriget Bayern, Kongeriget Württemberg, Storhertugdømmet Baden sammen med de dele af Storhertugdømmet Hessen, som ikke havde sluttet sig til forbundet, gik sammen med staterne i forbundet og dannede Det tyske Kejserrige.

Noter Rediger

  1. ^ "Tyskland – splittelse og samling 1848–70, Store norske leksikon". fra originalen 10. juni 2011. Hentet 6. november 2011.
  2. ^ "Bismarck, Store norske leksikon". fra originalen 15. november 2012. Hentet 6. november 2011.
  3. Hajo Holborn: A History of Modern Germany, 1840–1945 (1969) s. 194-99
  4. Holborn: A History of Modern Germany, 1840–1945 s. 201–202
  5. Peter Häberle: Jahrbuch des öffentlichen Rechts der Gegenwart: das öffentliche Recht der Gegenwart, Neue Folge, bind 53, Mohr Siebeck, Tübingen 2005, ISBN 3-16-148622-6, S. 226 11. januar 2012 hos Wayback Machine, 233 f. Fn 126 11. januar 2012 hos Wayback Machine.

Eksterne henvisninger Rediger


Koordinater: 52°31′00″N 13°24′00″Ø / 52.516666666667°N 13.4°Ø / 52.516666666667; 13.4

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Det nordtyske forbund tysk Norddeutscher Bund var en union af tyske stater som eksisterede fra 1867 med oplosningen af det Tyske forbund til den tyske rigsgrundlaeggelse i 71 Det nordtyske forbund var forst og fremmest en handelsunion der konsoliderede den preussiske kontrol over 22 stater i Nordtyskland Gennem toldunionen blev denne kontrol udvidet mod syd Bismarcks konstitution udgjorde en basis for det senere Tyskland Det nordtyske forbundNorddeutscher BundForbundsstat1866 1871Flag NationalvabenDet nordtyske forbund rodt De sydtyske stater der gik med i 1871 til at forme det Tyske Kejserrige er i orange Alsace Lorraine territoriet der blev indlemmet efter den fransk preussiske krig i 1871 er i lys orange HovedstadBerlinSprogTyskPraesident Kansler Historie Etableret16 april 1866 Aflost af det Tyske Kejserrige18 januar 1871Efterfulgte Efterfulgt afTyske forbund Tyske KejserrigeDet nordtyske forbund blev aflost af det Tyske Kejserrige efter Preussens sejr i Den fransk preussiske krig Indholdsfortegnelse 1 Medlemmer af forbundet 2 Etablering 2 1 Den fransk preussiske krig 2 2 Tysklands samling 1871 3 Preussisk dominans 4 Forfatningen 4 1 Konstituerende Rigsdag 4 2 Den nye konstitution 4 2 1 Almindelig stemmeret 4 2 2 Magtfordeling 4 3 Betydning 5 Afvikling 6 Noter 7 Eksterne henvisningerMedlemmer af forbundet RedigerKongeriget Preussen Kongeriget Sachsen Storhertugdommet Hessen kun provinsen Oberhessen der la nord for floden Main Storhertugdommet Mecklenburg Schwerin Storhertugdommet Mecklenburg Strelitz Storhertugdommet Sachsen Weimar Eisenach Storhertugdommet Oldenburg Hertugdommet Sachsen Lauenburg i personalunion med Kongeriget Preussen Hertugdommet Braunschweig Hertugdommet Sachsen Coburg og Gotha Hertugdommet Sachsen Meiningen Hertugdommet Sachsen Altenburg Hertugdommet Anhalt Fyrstendommet Lippe Fyrstendommet Reuss aeldre linje Fyrstendommet Reuss yngre linje Fyrstendommet Schaumburg Lippe Fyrstendommet Schwarzburg Rudolstadt Fyrstendommet Schwarzburg Sondershausen Fyrstendommet Waldeck Fristaden Bremen Fristaden Hamburg Fristaden LubeckEtablering RedigerUnder Den ostrigsk preussiske krig i 1866 annekterede Preussen alle omrader nord for floden Main som havde vaeret under kontrol af deres modstandere som Hannover og Slesvig Holsten 1 med undtagelse af Sachsen Hessen Darmstadt Sachsen Meiningen og Reuss aeldre linje De nordlige dele af Bayern blev ikke berort For at sikre muligheden for stotte fra Ostrig sorgede Bismarck for at der blev sluttet en moderat fred 2 Den fransk preussiske krig Rediger nbsp Uddybende artikel Den fransk preussiske krig nbsp Wilhelm I tysk kejserI Spanien blev Dronning Isabella afsat i efteraret 1868 I 1869 fik den katolske prins Leopold af Hohenzollern dynastiet tilbudt den spanske krone Det kunne Frankrig ikke godtage Efter fransk pres trak Leopold sit kandidatur tilbage Frankrigs kejser Napoleon 3 var alligevel ikke fornojet Han stillede via sin ambassador i Berlin et krav til den preussiske konge om at Leopolds kandidatur skulle forblive uaktuelt ogsa i fremtiden Kong Wilhelm meddelte ambassadoren at han ansa sagen for afsluttet og ville ikke give nogen garanti Det blev Bismarck opmaerksom pa Bismarck greb straks chancen og offentliggjorde et telegram som viste at kongen havde mattet vende den franske ambassador ryggen efter en grov fornaermelse Bismarck ville demonstrere at det ikke var frygten for Frankrig som gjorde at Leopolds kandidatur blev trukket tilbage Dette telegram gjorde franskmaendene rasende Det blev set som et angreb pa den franske aere Stemningen i Paris blev meget antitysk og den 19 juli 1870 erklaerede Frankrig Preussen krig Krigserklaeringen forte til at modsaetningerne mellem Det nordtyske Forbund og tyskerne i syd forsvandt I Bayern sa man pa den franske aggression som en aggression over for hele Tyskland nbsp Kronprins Friedrich og Moltke leder de preussiske tropper under den tysk franske krigFrankrig foretog overraskende nok ikke et lynangreb pa Preussen og de andre tyske stater I august var der fortsat kun mobiliseret 275 000 mand Det var derimod Moltke og preusserne som tog initiativet og rykkede ind i Alsace og Lorraine med en halv million mand I krigens forste uger vandt preusserne tre slag ved Weissenburg den 4 august ved Worth den 6 august og ved Gravelotte den 18 august De preussiske styrker omringede og belejrede ogsa den vigtige by Metz Napoleon 3 havde sogt tilflugt i faestningen Sedan ved den belgiske graense Da denne faldt under slaget den 1 september blev kejseren taget til fange I Paris forte Napoleons tab til at kejserinden flygtede fra byen Paris blev belejret umiddelbart efter da de preussiske tropper naede byen Denne belejring forte til et opror i byen og Pariserkommunen blev dannet af de parisiske oprorere Tysklands samling 1871 Rediger nbsp Kong Wilhelm af Preussen proklameres som tysk kejser i Spejlgalleriet i Versailles 18 januar 1871Sejren over Frankrig gjorde at Tyskland kunne samles Efter at kong Ludvig 2 af Bayern havde sendt et brev hvori han bad Wilhelm stille sig i spidsen for et samlet tysk rige accepterede den preussiske konge endelig at lade sig udnaevne til tysk kejser Samlingen skete ved at Kongeriget Bayern Kongeriget Wurttemberg Storhertugdommet Baden sammen med de dele af Storhertugdommet Hessen som ikke havde sluttet sig til Det nordtyske forbund gik sammen med staterne i dette og dannet Det tyske kejserrige Wilhelm 1 blev som preussiske konge kejser med titlen tysk kejser og ikke kejser af Tyskland eftersom Ostrig ikke var med i denne lilletyske losning En improviseret ceremoni blev udfort i Versailles uden for Paris hvorved Vilhelm blev proklameret som kejser den 18 januar 1871 Det andet tyske kejserrige var fodt Preussisk dominans Rediger nbsp En faelles funktion var postvaesenetPreussen havde 80 af den totale befolkning 3 og var den dominerende enhed 1 Sejren over Osrig og dens allierede styrkede Bismarks indenrigspolitiske stilling 2 og de nationalliberale inden Preussen opgav sin opposition mod Bismarck og gik over til at stotte ham i hab om at sikre en tysk samling og etablere en staerk og liberal stat 1 Det nordtyske forbund var forst og fremmest en handelsunion og cementerede preussisk kontrol over de 22 stater i Nordtyskland 4 nord for Mainlinjen Den preussiske dominans blev ogsa formaliseret gennem landets repraesentation i forbundets politiske organer nedfaeldet i forbundets forfatning Forfatningen Rediger nbsp Fra det konstituerende mode i forbundets Rigsdag 24 februar 1867 nbsp Orlogsflagg Det nordtyske forbundKonstituerende Rigsdag Rediger Den 12 februar 1867 gennemfortes et valg til en konstituerende Rigsdag som skulle udarbejde og vedtage en ny forfatning Denne Rigsdagen blev abnet den 24 februar i Berlin af den preussiske kongen Vilhelm 1 Den nye konstitution Rediger Den nye forfatningen Norddeutsche Bundesverfassung blev vedtaget 16 april kundgjort 24 juni og sat i kraft fra 1 juli Almindelig stemmeret Rediger Den indebar en storre aendring da Rigsdagen blev valgt ved almindelig stemmeret 2 Det var fra Bismarcks side bade en indrommelse over for de demokratiske stromninger og et forsog pa at sikre sig stotte fra landarbejderne mod den liberale borgerlige opposition 2 Magtfordeling Rediger Den preussiske konge var den konstitutionelle leder mens den udovende magt la hos en forbundskansler Bundeskanzler som i hele forbundets levetid var Otto von Bismarck Medlemsstaterne var repraesenteret i forbundsradet Bevollmachtigte zum Bundesrat som blev domineret af Preussen gennem deres 17 stemmer af i alt 43 og Preussen havde gennem dette vetoret 5 Forbundsradet udgjorde sammen med den folkevalgte rigsdag den lovgivende og bevilgende myndighed Betydning Rediger Den var i hovedsagen identisk med den forfatning som blev taget i brug for kejserriget fra 16 april 1871 Den forfatning var basis for det moderne Tyskland Afvikling RedigerDet nordtyske forbund blev under Tysklands samling aflost af Det tyske kejserrige efter forbundets sejr i Den fransk preussiske krig Det skete ved at Kongeriget Bayern Kongeriget Wurttemberg Storhertugdommet Baden sammen med de dele af Storhertugdommet Hessen som ikke havde sluttet sig til forbundet gik sammen med staterne i forbundet og dannede Det tyske Kejserrige Noter Rediger a b c Tyskland splittelse og samling 1848 70 Store norske leksikon Arkiveret fra originalen 10 juni 2011 Hentet 6 november 2011 a b c d Bismarck Store norske leksikon Arkiveret fra originalen 15 november 2012 Hentet 6 november 2011 Hajo Holborn A History of Modern Germany 1840 1945 1969 s 194 99 Holborn A History of Modern Germany 1840 1945 s 201 202 Peter Haberle Jahrbuch des offentlichen Rechts der Gegenwart das offentliche Recht der Gegenwart Neue Folge bind 53 Mohr Siebeck Tubingen 2005 ISBN 3 16 148622 6 S 226 Arkiveret 11 januar 2012 hos Wayback Machine 233 f Fn 126 Arkiveret 11 januar 2012 hos Wayback Machine Eksterne henvisninger RedigerNordisk Familjebok 1800 talsutgavan 1887 bind 11 sp 1334 1335 opslag Nordtyska forbundet Arkiveret 15 marts 2012 hos Wayback Machine Evald Rygh De nye Statsforholde i Tydskland Folkevennen Kristiania 1868 s 295 318 409 425 Koordinater 52 31 00 N 13 24 00 O 52 516666666667 N 13 4 O 52 516666666667 13 4 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Det nordtyske forbund amp oldid 11313864