www.wikidata.da-dk.nina.az

Danmarks rigsvåben består af tre gående blå løver med røde tunger og kronet med gyldne kroner Et gyldent skjold udgør ba

Danmarks rigsvåben

Danmarks rigsvåben består af tre gående, blå løver med røde tunger og kronet med gyldne kroner. Et gyldent skjold udgør baggrunden og dette er belagt med 9 røde hjerter, eller som de officielt betegnes, søblade. Farven på løvernes kløer er ikke fastsat officielt, men i nyere gengivelser har løverne tit gyldne kløer. Den blå farve står for kongelighed, efter gammel dansk skik.

Kongeriget Danmarks "rigsvåben" – Den version, der bruges af Kongerigets regering.
Det "lille våben". (også kaldet nationalvåben)
Det tidligste kendte eksempel på det danske rigsvåben er Knud 6.s segl fra 1190'erne, hvis eneste overlevende kopi blev opdaget i 1879 i arkivet tilhørende storhertugen af Mecklenburg-Schwerin. Bemærk kongens lukkede krone, der afviger fra de åbne kroner brugt på hans efterfølgeres segl, samt at skjoldet ikke indeholder de nuværende ni hjerter, men er "strøet" med et ubestemt antal.
Et middelalderligt skibsflag fra Erik af Pommerns tid, erobret af tropper fra Lübeck i 1420'erne, viste våbenmærkerne for Danmark, Sverige, Norge og Pommern. Det oprindelige flag var ophængt i Mariekirken i Lübeck men blev tilintetgjort under et britisk bombardement af byen under 2. verdenskrig. En kopi findes på Museet på Frederiksborg Slot.

Det tidligste kendte eksempel på Danmarks våbenmærke er et segl brugt af Knud 6. omkring 1194, dog kan farverne tidligst påvises i en våbenbog fra omkring 1270. Oprindeligt vendte løverne ansigterne mod beskueren, og antallet af hjerter var ikke fastlagt og kunne være langt større end i dag. Udseendet af hjerterne varierer i de tidlige gengivelser af våbenskjoldet, hvorfor hjerterne også tit betegnes som søblade. Hvis denne skelnen har været bevidst tilsigtet, er den gået tabt allerede i middelalderen. Kongevåbnet blev sidste gang ændret i 1972 ved kongelig resolution som optrykt i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 488, offentliggjort i Lovtidende d. 16. november 1972.

Den nuværende udgave af tre-løve-våbnet blev indført af Frederik 6. i 1819, hvorved det blev præciseret, at de tre våbenfigurer fremover skulle kigge fremad og ikke mod beskueren, idet sidstnævnte type figur heraldisk betegnes som en "leopard" og ikke som en "løve". Den anden store ændring i 1819 var, at den norske løve udgik af rigsvåbenet efter at have befundet sig dér siden 1398. Sidstnævnte ændring skete efter svensk pres, pga. opløsningen af den dansk-norske union i 1814.

Endvidere bør bemærkes en udgave af tre-løve-våbenet, der optræder i Erik af Pommerns majestætssegl, hvori de tre løver sammen holder en Dannebrogsfane, på samme måde som i det senere amtsvåben for Sønderjyllands Amt. På samme måde kendes endvidere et gammelt lenssegl, hvori Sønderjyllands to løver ligeledes bærer en fane.

Danmark benyttede indtil 1959 et system med to rigsvåbnener, hhv. omtalt som det "store" og det "lille" rigsvåben, og et lignende system benyttes stadig i Sverige. Denne praksis ophørte ved, at det store rigsvåben blev omkategoriseret som symbol på kongehuset, hvorefter det ikke længere har været tilladt for statsadministrationen at anvende dette symbol, der herefter betegnes som "kongevåbnet". Ændringen betød bl.a., at udenrigsministeriet måtte gå over til brug af tre-løve-våbnet i stedet for det store våben, og kongevåbnet har siden da udelukkende måttet benyttes af kongehuset, kongelige hofleverandører og den kongelige livgarde.

Det tidligere "lille rigsvåben" betegnes i dag officielt som Danmarks "statsvåben" og består af tre-løve-våbnet kronet med en heraldisk krone tydeligt inspireret af Christian 5.s krone, men normalt gengivet som besat med perler, hvor originalens bøjler er besat med taffelslebne diamanter og normalt med en anden besætning af ædelsten end den fysiske kongekrone. Inden for de senere år ses kronen også gengivet uden hverken ædelsten, perler eller diamanter, og den optræder i denne skikkelse på danske pas.

Kongevåben Rediger

Kongevåbnets nuværende udformning blev fastsat i 1972.

Kongevåbnet er mere indviklet og kan i sin grundstruktur spores tilbage til det af Frederik 6. i 1819 fastsatte rigsvåben. Skjoldet er kvadreret af et sølvfarvet kors med rød kant, som repræsenterer Dannebrog. Inden for heraldikken modsvarer sølv og hvid hinanden. I hovedskjoldets første og fjerde felt findes våbenmærket for Danmark; tre gående blå løver med røde tunger og kronet med guldkroner, omringet af ni røde hjerter, alt sammen på gylden bund. I andet felt findes Sønderjyllands våben; på gylden bund to gående blå løver med røde tunger. Disse er ikke kronede. Tredje felt skiller sig ud fra de andre ved at indeholde tre forskellige våbenmærker, alle på blå baggrund. Øverst findes tre kroner, officielt omtalt som symbol på Kalmarunionen, men identisk med Sveriges rigsvåben. Danmarks ret til at føre dette våben blev fastslået efter en krig med Erik 14. af Sverige, men Danmark forpligtede sig til gengæld til ikke at omtale symbolet som tegn på dansk overherredømme over Sverige. Under dette symbol repræsenterer en sølvfarvet vædder Færøerne og en ligeledes sølvfarvet isbjørn Grønland. Midt på Dannebrogskorset findes et hjerteskjold med symbolet på kongehusets stamland, Oldenborg i Nordtyskland. Dette våbenmærke indførtes i dansk sammenhæng af Christian 1., den første konge af Oldenborg-dynastiet, og består af to røde bjælker på gylden baggrund. Det oldenborgske dynasti uddøde med Frederik 7.s død i 1863, og våbenmærket blev herefter videreført af husets yngre linje Glücksborg, hvis første konge var Christian 9.

To vildmænd stående på en piedestal fungerer som skjoldholdere, og vildmændene stammer ligeledes tilbage fra Oldenborg-dynastiets tidligste tid. Rundt om våbenskjoldet hænger Dannebrogordenens og Elefantordenens ordenskæder, og skjold og skjoldholdere er omgivet af en rød hermelinsforet kongekåbe og kronet med Christian 5.s krone. Lignende skjoldholdere fandtes i kongeriget Preussens våben.

Tidligere anvendte en lang række statslige myndigheder det store våbenskjold, men brugen af kongevåbnet har siden 1959 været forbeholdt det danske kongehus, Livgarden samt hoffet. Endvidere har et udvalgt antal kongelige hofleverandører særlig tilladelse til at benytte kongevåbnet på deres produkter. Det kræver dog ikke særlig tilladelse at afbilde rigsvåbnerne i videnskabelige værker og kunstbøger. Kongevåbnet optrådte endvidere på de under Frederik 9. og Margrethe 2. udsendte 1- og 5-kronemønter mellem 1960 og 1988, men dette kan "retfærdiggøres" idet Grundlovens § 26 foreskriver at kongen slår mønt. Siden 1989 har kun statsvåbenet med de tre løver optrådt på danske mønter.

Kongevåbnets forenkling i 1972 Rediger

Det store rigsvåben som benyttet 1903-1948. Det islandske falkevåben blev fjernet i 1948, og våbenet forblev herefter uændret indtil Frederik 9.s død i 1972. I 1959 skiftede det juridisk status så det herefter blev symbol på kongehuset i stedet for den danske stat.

Kongevåbnets nuværende udformning er kraftigt forenklet i forhold til udgaverne benyttet fra Frederik 6. til og med Frederik 9., hvor kongevåbnet indeholdt yderligere syv våbenmærker, repræsenterende fem besiddelser tidligere regeret af danske konger: Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Delmenhorst, samt to middelalderlige kongetitler: De Venders og de Goters Konge. Endvidere var Island repræsenteret i rigsvåbenet indtil 1948 idet Christian 10., som var død året før, også havde været islandsk konge indtil øen blev republik i 1944.

Symbolerne for de Venders og de Goters – hhv. en kronet gylden lindorm i rødt felt og en gående blå, ukronet løve i gyldent felt under hvilken ni røde hjerter – udgjorde indtil 1972 hovedskjoldets 4. felt. Delmenhorts gyldne kors befandt sig i hjerteskjoldet ved siden af Oldenborgs bjælker og de resterende fire våbener udgjorde til sammen et midterskjold der var placeret midt på hovedskjoldet, og som hjerteskjoldet så igen lå oven på. I hovedskjoldets 3. felt havde Islands våben siddet på den plads, som nu optages af Færøernes vædder. Dette våben var oprindeligt et rødt felt med en sølvfarvet flækket stokfisk med guldkrone, men dette karakteristiske våben blev i 1903 erstattet med en sølvfarvet falk på blå baggrund. Det islandske mærke udgik af kongevåbenet i 1948, mens symbolerne for de Venders, de Goters, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Delmenhorst alle blev fjernet i 1972 af Dronning Margrethe. Ligeledes i 1972 blev formen på Dannebrogskorset i hovedskjoldet ændret fra buede korsarme (inspireret af ordenstegnet for Dannebrogordenen) til de nuværende lige korsarme for at understrege at dette kors symboliserer Dannebrogsflaget. Endvidere fastsattes at de to gyldne snore der binder hermelinskåben kun skal have to kvaste hver.

Områder og titler der tidligere indgik i det danske rigsvåben Rediger

Våbenskjold for kong Frederik 4. af Danmark og Norge som afbilledet i Riddersalen på Rosenborg Slot.
Våbenskjold fra Trinitatis Kirke, København.

Den følgende liste er udarbejdet af den danske heraldiker, Erling Svane.

  • Norge: 1398 – ca. 1819: på rød baggrund, en gylden løve bærende på en sølvøkse. Udgik pga. opløsningen af unionen med Norge fem år før.
  • Sverige: 1398 – : Folkungløven, våbenmærke for Sverige indtil 1364. Kun brugt af Erik af Pommern.
  • Pommern: 1398 – : en rød grif på sølvbaggrund. Kun brugt af Erik af Pommern.
  • Bayern: 1440 – : Skråtstillede skaktern, blå og hvid. Kun brugt af Christoffer af Bayern.
  • Kurpfalz: 1440 – en gylden oprejst løve på sort baggrund og kronet. Kun brugt af Christoffer af Bayern.
  • Vendernes Konge: 1440 – 1972: en kronet gylden lindorm på rød baggrund. Knud 6. udråbte sig selv til Rex Sclavorum (slavernes konge). Siden Valdemar Atterdag omtalt som Vendernes Konge.
  • Gothernes Konge: 1449 – 1972: på guld en gående blå løve over ni røde hjerter arrangeret 4, 3, 2. Oprindeligt en heraldisk leopard. Afledt af det danske rigsvåben og oprindeligt symbol for hertugerne af Halland. Løven er næsten altid gengivet uden krone.
  • Holsten: 1440 – 1972: på rød baggrund et sølvfarvet nældeblad; til tider omgivet af de tre nagler brugt ved Kristi korsfæstelse. Oprindeligt et sølvfarvet skjold med en takket rød kant.
  • Stormarn: 1496 – 1972: på rød baggrund en sølvfarvet svane med gylden krone om halsen.
  • Delmenhorst: 1531 – 1972: et gyldent kors på blå baggrund.
  • Ditmarsken: 1563 – 1972: på rød baggrund en ridder klædt i gylden rustning på en sølvfarvet hest. På hans venstre arm et ovalt blåt skjold med et gyldent kors og gylden kant. I den højre bærende et sværd med guldfarvet skæfte og sølvfarvet blad. Tilføjet efter Frederik 2.s erobring af Ditmarsken i 1559.
  • Island: 1500-tallet til 1903: på rød baggrund en kronet hvid stokfisk, dvs. klipfisk. Dette våbenmærke har været forbundet med Island siden det tidlige 1500-tal. Tilføjet af Frederik 2. Dette symbol blev i 1903 afløst af en sølvfarvet falk på blå baggrund, som forblev i våbenet indtil efter Christian 10.s død. Island blev i 1918 et selvstændigt kongerige i personalunion med Danmark, en union som islændingene opløste i 1944. Frederik 9. besluttede at lade falken udgå af våbenet, hvorefter Færøernes vædder blev tildelt falkens tidligere placering. Grønlands isbjørn blev nu placeret i et større felt, også omfattende vædderens tidligere placering. Denne ændring blev dog først gennemført året efter ved kongelig resolution af 6. juli 1948.
  • Gotland: på rød baggrund et hvidt Agnus Dei. Tilføjet af Frederik 2. Sidst brugt af Frederik 6.
  • Øsel: en sort ørn på blå baggrund. Tilføjet i 1603 og sidst brugt af Frederik 6. Farvekombinationen sort og blå er i modstrid med den heraldiske tinkturregel for farvevalg, hvilket har fået flere historikere til at forklare den sorte farve med oxideret blyhvidt.
  • Femern: på blå baggrund, en gylden krone. Tilføjet i 1666, sidst brugt af Frederik 6.
  • Bornholm: på rød baggrund, en gylden drage med fire ben. Denne skal således ikke forveksles med en lindorm. Tilføjet ca. 1665, sidst brugt af Frederik 6.
  • Lauenborg: 1819 – 1972: på rød baggrund et gyldent hestehoved. Dette våben er afledt af det tyske våben Sachsenross, som består af en sølvfarvet hest på rød baggrund.

Gallerier Rediger

Rigsvåbenet i forskellige udgaver Rediger

Elementer, som indgår i rigsvåbenet Rediger

Elementer, som har indgået i rigsvåbenet Rediger

Beslægtede symboler Rediger

Det danske statsvåben er nært beslægtet med Estlands statsvåben, som er afledt af Tallinns byvåben, der stammer fra Valdemarernes herredømme i det nordlige Estland 1219-1346. Farverne er identiske, og de vigtigste forskelle er, at hjerterne ikke indgår i det estiske rigsvåben, samt at våbenfigurerne her er heraldiske "leoparder", altså at de kigger mod beskueren, hvilket også tidligere var tilfældet for det danske rigsvåben. Det estiske rigsvåben er således identisk med et segl fra 1333 tilhørende Christoffer 2.s søn prins Otto af Danmark, som netop var hertug af Lolland og Estland. Andre lignende symboler er Englands tidligere rigsvåben, tre gyldne løver på rød bund – indført i denne skikkelse af Richard Løvehjerte – samt det nuværende våben for den tyske delstat Baden-Württemberg – tre gående sorte løver på gylden baggrund.

Det danske rigsvåben har endvidere været inspirationskilden til hertugerne af Sønderjyllands våben (eller Slesvigs våben), som bestod af to blå løver på gylden bund og stadig indgår i både kongevåbnet som symbol for Sønderjylland, i våbnet for den tyske delstat Slesvig-Holsten, i Flensborgs byvåben samt i amtsvåbenet for det tidligere Sønderjyllands Amt, i sidstnævnte tilfælde bærende en Dannebrogsvimpel. Rigsvåbenets tre løver optræder i Ribes byvåben og i afledt form (med kun en løve) i byvåbenerne for Varde og Ystad samt amtsvåbenerne for de tidligere Ribe og Nordjyllands Amter (i Ribe Amts tilfælde tre løvehoveder, i Nordjyllands Amt én løve og tre hjerter). Rigsvåbenets hjerter optræder desuden i Halmstads byvåben, som stammer fra byens danske tid; i byens våben er der dog kun 3 hjerter.

Afledt er ligeledes det tidligere våben for hertugerne af Halland; én blå løve på gylden baggrund hvorunder 9 røde hjerter arrangeret 4, 3, 2. Dette våben skiftede senere betydning og indgik indtil 1972 i kongevåbnet som symbol på kongens titel som "de Goters konge". Våbnet med den ene løve over ni hjerter optræder desuden på agterspejlet af Fregatten Jylland, og en kronet løve over ni hjerter er den centrale figur i Jydske Dragonregiments våben, i begge tilfælde fordi våbenet senere blev opfattet som Jyllands våbenmærke.

På samme måde blev de Venders lindorm opfattet som våbenmærke for Fyn, og den indgik derfor i det Fynske Livregiments våben. En lignende lindorm ses også i det våben Valdemar Atterdags søn Christoffer førte som hertug af Lolland og ses i den form videreført i våbnene for de tidligere Maribo og Storstrøms amter.

Hjerterne i det danske rigsvåben går desuden igen i våbnet for det tyske distrikt Lüneburg.

Liste over beslægtede symboler Rediger

Kilder Rediger

  1. Henry Petersen, Et dansk Flag fra Unionstiden i Maria-Kirken i Lübeck, København: C.A. Reitzel, 1882, s. 26.
  2. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 488, offentliggjort i Lovtidende d. 16. november 1972.
  3. jf. våbenmaler Aage Wulffs skjolde til Skydebrødrenes selskab på Sølyst gengivet i Erling Svanes bøger
  4. . Arkiveret fra originalen 8. december 2012. Hentet 2. august 2012.
  5. ^ Betænkning vedrørende det danske rigsvåben (betænkning nr. 216), 1959, s. 5.
  6. Betænkning vedrørende det danske rigsvåben (betænkning nr. 216), 1959, s. 7: Her udover må det være lovligt uden særlig tilladelse at gengive rigsvåbenerne som illustration i artikler i videnskabelige værker, leksika, kunstbøger m. v.
  7. ^ Betænkning vedrørende det danske rigsvåben (betænkning nr. 216), 1959, s. 3.
  8. Svane, Erling (1994). Det danske Rigsvåben og Kongevåben. Odense Universitetsforlag. s. 169-179.
  9. Svane, Erling (1994). Det danske rigsvåben og kongevåben. Odense Universitetsforlag. s. 177.
  10. Henry Petersen og Anders Thiset, Danske kongelige Sigiller 1085-1559, København : C. A. Reitzel, 1917, s. 4, segl nr. 35.
  11. Forsvaret.dk - Om Jydske Dragonregiment
  12. Anders Thiset (1893). "Om danske By- og Herredsvaaben". Tidsskrift for Kunstindustri (9. årgang): side 18.
  13. Storstrøms Amtskommune | Gyldendal - Den Store Danske

Ekstern henvisning Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Danmarks rigsvaben bestar af tre gaende bla lover med rode tunger og kronet med gyldne kroner Et gyldent skjold udgor baggrunden og dette er belagt med 9 rode hjerter eller som de officielt betegnes soblade 2 Farven pa lovernes kloer er ikke fastsat officielt men i nyere gengivelser har loverne tit gyldne kloer 3 Den bla farve star for kongelighed efter gammel dansk skik Kongeriget Danmarks rigsvaben Den version der bruges af Kongerigets regering Det lille vaben ogsa kaldet nationalvaben Det tidligste kendte eksempel pa det danske rigsvaben er Knud 6 s segl fra 1190 erne hvis eneste overlevende kopi blev opdaget i 1879 i arkivet tilhorende storhertugen af Mecklenburg Schwerin Bemaerk kongens lukkede krone der afviger fra de abne kroner brugt pa hans efterfolgeres segl samt at skjoldet ikke indeholder de nuvaerende ni hjerter men er stroet med et ubestemt antal 1 Et middelalderligt skibsflag fra Erik af Pommerns tid erobret af tropper fra Lubeck i 1420 erne viste vabenmaerkerne for Danmark Sverige Norge og Pommern Det oprindelige flag var ophaengt i Mariekirken i Lubeck men blev tilintetgjort under et britisk bombardement af byen under 2 verdenskrig En kopi findes pa Museet pa Frederiksborg Slot Det tidligste kendte eksempel pa Danmarks vabenmaerke er et segl brugt af Knud 6 omkring 1194 dog kan farverne tidligst pavises i en vabenbog fra omkring 1270 Oprindeligt vendte loverne ansigterne mod beskueren og antallet af hjerter var ikke fastlagt og kunne vaere langt storre end i dag Udseendet af hjerterne varierer i de tidlige gengivelser af vabenskjoldet hvorfor hjerterne ogsa tit betegnes som soblade Hvis denne skelnen har vaeret bevidst tilsigtet er den gaet tabt allerede i middelalderen Kongevabnet blev sidste gang aendret i 1972 ved kongelig resolution som optrykt i Indenrigsministeriets bekendtgorelse nr 488 offentliggjort i Lovtidende d 16 november 1972 Den nuvaerende udgave af tre love vabnet blev indfort af Frederik 6 i 1819 hvorved det blev praeciseret at de tre vabenfigurer fremover skulle kigge fremad og ikke mod beskueren idet sidstnaevnte type figur heraldisk betegnes som en leopard og ikke som en love Den anden store aendring i 1819 var at den norske love udgik af rigsvabenet efter at have befundet sig der siden 1398 Sidstnaevnte aendring skete efter svensk pres pga oplosningen af den dansk norske union i 1814 Endvidere bor bemaerkes en udgave af tre love vabenet der optraeder i Erik af Pommerns majestaetssegl hvori de tre lover sammen holder en Dannebrogsfane pa samme made som i det senere amtsvaben for Sonderjyllands Amt Pa samme made kendes endvidere et gammelt lenssegl hvori Sonderjyllands to lover ligeledes baerer en fane Danmark benyttede indtil 1959 et system med to rigsvabnener hhv omtalt som det store og det lille rigsvaben og et lignende system benyttes stadig i Sverige Denne praksis ophorte ved at det store rigsvaben blev omkategoriseret som symbol pa kongehuset hvorefter det ikke laengere har vaeret tilladt for statsadministrationen at anvende dette symbol der herefter betegnes som kongevabnet AEndringen betod bl a at udenrigsministeriet matte ga over til brug af tre love vabnet i stedet for det store vaben og kongevabnet har siden da udelukkende mattet benyttes af kongehuset kongelige hofleverandorer og den kongelige livgarde Det tidligere lille rigsvaben betegnes i dag officielt som Danmarks statsvaben og bestar af tre love vabnet kronet med en heraldisk krone tydeligt inspireret af Christian 5 s krone men normalt gengivet som besat med perler hvor originalens bojler er besat med taffelslebne diamanter 4 og normalt med en anden besaetning af aedelsten end den fysiske kongekrone Inden for de senere ar ses kronen ogsa gengivet uden hverken aedelsten perler eller diamanter og den optraeder i denne skikkelse pa danske pas Indholdsfortegnelse 1 Kongevaben 1 1 Kongevabnets forenkling i 1972 2 Omrader og titler der tidligere indgik i det danske rigsvaben 3 Gallerier 3 1 Rigsvabenet i forskellige udgaver 3 2 Elementer som indgar i rigsvabenet 3 3 Elementer som har indgaet i rigsvabenet 4 Beslaegtede symboler 4 1 Liste over beslaegtede symboler 5 Kilder 6 Ekstern henvisningKongevaben Rediger nbsp Kongevabnets nuvaerende udformning blev fastsat i 1972 Kongevabnet er mere indviklet og kan i sin grundstruktur spores tilbage til det af Frederik 6 i 1819 fastsatte rigsvaben 5 Skjoldet er kvadreret af et solvfarvet kors med rod kant som repraesenterer Dannebrog Inden for heraldikken modsvarer solv og hvid hinanden I hovedskjoldets forste og fjerde felt findes vabenmaerket for Danmark tre gaende bla lover med rode tunger og kronet med guldkroner omringet af ni rode hjerter alt sammen pa gylden bund I andet felt findes Sonderjyllands vaben pa gylden bund to gaende bla lover med rode tunger Disse er ikke kronede Tredje felt skiller sig ud fra de andre ved at indeholde tre forskellige vabenmaerker alle pa bla baggrund Overst findes tre kroner officielt omtalt som symbol pa Kalmarunionen men identisk med Sveriges rigsvaben Danmarks ret til at fore dette vaben blev fastslaet efter en krig med Erik 14 af Sverige men Danmark forpligtede sig til gengaeld til ikke at omtale symbolet som tegn pa dansk overherredomme over Sverige Under dette symbol repraesenterer en solvfarvet vaedder Faeroerne og en ligeledes solvfarvet isbjorn Gronland Midt pa Dannebrogskorset findes et hjerteskjold med symbolet pa kongehusets stamland Oldenborg i Nordtyskland Dette vabenmaerke indfortes i dansk sammenhaeng af Christian 1 den forste konge af Oldenborg dynastiet og bestar af to rode bjaelker pa gylden baggrund Det oldenborgske dynasti uddode med Frederik 7 s dod i 1863 og vabenmaerket blev herefter viderefort af husets yngre linje Glucksborg hvis forste konge var Christian 9 To vildmaend staende pa en piedestal fungerer som skjoldholdere og vildmaendene stammer ligeledes tilbage fra Oldenborg dynastiets tidligste tid Rundt om vabenskjoldet haenger Dannebrogordenens og Elefantordenens ordenskaeder og skjold og skjoldholdere er omgivet af en rod hermelinsforet kongekabe og kronet med Christian 5 s krone Lignende skjoldholdere fandtes i kongeriget Preussens vaben Tidligere anvendte en lang raekke statslige myndigheder det store vabenskjold men brugen af kongevabnet har siden 1959 vaeret forbeholdt det danske kongehus Livgarden samt hoffet 5 Endvidere har et udvalgt antal kongelige hofleverandorer saerlig tilladelse til at benytte kongevabnet pa deres produkter Det kraever dog ikke saerlig tilladelse at afbilde rigsvabnerne i videnskabelige vaerker og kunstboger 6 Kongevabnet optradte endvidere pa de under Frederik 9 og Margrethe 2 udsendte 1 og 5 kronemonter mellem 1960 og 1988 men dette kan retfaerdiggores idet Grundlovens 26 foreskriver at kongen slar mont Siden 1989 har kun statsvabenet med de tre lover optradt pa danske monter Kongevabnets forenkling i 1972 Rediger nbsp Det store rigsvaben som benyttet 1903 1948 Det islandske falkevaben blev fjernet i 1948 7 og vabenet forblev herefter uaendret indtil Frederik 9 s dod i 1972 I 1959 skiftede det juridisk status sa det herefter blev symbol pa kongehuset i stedet for den danske stat Kongevabnets nuvaerende udformning er kraftigt forenklet i forhold til udgaverne benyttet fra Frederik 6 til og med Frederik 9 hvor kongevabnet indeholdt yderligere syv vabenmaerker repraesenterende fem besiddelser tidligere regeret af danske konger Holsten Stormarn Ditmarsken Lauenborg og Delmenhorst samt to middelalderlige kongetitler De Venders og de Goters Konge Endvidere var Island repraesenteret i rigsvabenet indtil 1948 7 idet Christian 10 som var dod aret for ogsa havde vaeret islandsk konge indtil oen blev republik i 1944 Symbolerne for de Venders og de Goters hhv en kronet gylden lindorm i rodt felt og en gaende bla ukronet love i gyldent felt under hvilken ni rode hjerter udgjorde indtil 1972 hovedskjoldets 4 felt Delmenhorts gyldne kors befandt sig i hjerteskjoldet ved siden af Oldenborgs bjaelker og de resterende fire vabener udgjorde til sammen et midterskjold der var placeret midt pa hovedskjoldet og som hjerteskjoldet sa igen la oven pa I hovedskjoldets 3 felt havde Islands vaben siddet pa den plads som nu optages af Faeroernes vaedder Dette vaben var oprindeligt et rodt felt med en solvfarvet flaekket stokfisk med guldkrone men dette karakteristiske vaben blev i 1903 erstattet med en solvfarvet falk pa bla baggrund Det islandske maerke udgik af kongevabenet i 1948 mens symbolerne for de Venders de Goters Holsten Stormarn Ditmarsken Lauenborg og Delmenhorst alle blev fjernet i 1972 af Dronning Margrethe Ligeledes i 1972 blev formen pa Dannebrogskorset i hovedskjoldet aendret fra buede korsarme inspireret af ordenstegnet for Dannebrogordenen til de nuvaerende lige korsarme for at understrege at dette kors symboliserer Dannebrogsflaget Endvidere fastsattes at de to gyldne snore der binder hermelinskaben kun skal have to kvaste hver Omrader og titler der tidligere indgik i det danske rigsvaben Rediger nbsp Vabenskjold for kong Frederik 4 af Danmark og Norge som afbilledet i Riddersalen pa Rosenborg Slot nbsp Vabenskjold fra Trinitatis Kirke Kobenhavn Den folgende liste er udarbejdet af den danske heraldiker Erling Svane 8 Norge 1398 ca 1819 pa rod baggrund en gylden love baerende pa en solvokse Udgik pga oplosningen af unionen med Norge fem ar for Sverige 1398 Folkungloven vabenmaerke for Sverige indtil 1364 Kun brugt af Erik af Pommern Pommern 1398 en rod grif pa solvbaggrund Kun brugt af Erik af Pommern Bayern 1440 Skratstillede skaktern bla og hvid Kun brugt af Christoffer af Bayern Kurpfalz 1440 en gylden oprejst love pa sort baggrund og kronet Kun brugt af Christoffer af Bayern Vendernes Konge 1440 1972 en kronet gylden lindorm pa rod baggrund Knud 6 udrabte sig selv til Rex Sclavorum slavernes konge Siden Valdemar Atterdag omtalt som Vendernes Konge Gothernes Konge 1449 1972 pa guld en gaende bla love over ni rode hjerter arrangeret 4 3 2 Oprindeligt en heraldisk leopard Afledt af det danske rigsvaben og oprindeligt symbol for hertugerne af Halland Loven er naesten altid gengivet uden krone Holsten 1440 1972 pa rod baggrund et solvfarvet naeldeblad til tider omgivet af de tre nagler brugt ved Kristi korsfaestelse Oprindeligt et solvfarvet skjold med en takket rod kant Stormarn 1496 1972 pa rod baggrund en solvfarvet svane med gylden krone om halsen Delmenhorst 1531 1972 et gyldent kors pa bla baggrund Ditmarsken 1563 1972 pa rod baggrund en ridder klaedt i gylden rustning pa en solvfarvet hest Pa hans venstre arm et ovalt blat skjold med et gyldent kors og gylden kant I den hojre baerende et svaerd med guldfarvet skaefte og solvfarvet blad Tilfojet efter Frederik 2 s erobring af Ditmarsken i 1559 Island 1500 tallet til 1903 pa rod baggrund en kronet hvid stokfisk dvs klipfisk Dette vabenmaerke har vaeret forbundet med Island siden det tidlige 1500 tal Tilfojet af Frederik 2 Dette symbol blev i 1903 aflost af en solvfarvet falk pa bla baggrund som forblev i vabenet indtil efter Christian 10 s dod Island blev i 1918 et selvstaendigt kongerige i personalunion med Danmark en union som islaendingene oploste i 1944 Frederik 9 besluttede at lade falken udga af vabenet hvorefter Faeroernes vaedder blev tildelt falkens tidligere placering Gronlands isbjorn blev nu placeret i et storre felt ogsa omfattende vaedderens tidligere placering Denne aendring blev dog forst gennemfort aret efter ved kongelig resolution af 6 juli 1948 7 Gotland pa rod baggrund et hvidt Agnus Dei Tilfojet af Frederik 2 Sidst brugt af Frederik 6 Osel en sort orn pa bla baggrund Tilfojet i 1603 og sidst brugt af Frederik 6 Farvekombinationen sort og bla er i modstrid med den heraldiske tinkturregel for farvevalg hvilket har faet flere historikere til at forklare den sorte farve med oxideret blyhvidt 9 Femern pa bla baggrund en gylden krone Tilfojet i 1666 sidst brugt af Frederik 6 Bornholm pa rod baggrund en gylden drage med fire ben Denne skal saledes ikke forveksles med en lindorm Tilfojet ca 1665 sidst brugt af Frederik 6 Lauenborg 1819 1972 pa rod baggrund et gyldent hestehoved Dette vaben er afledt af det tyske vaben Sachsenross som bestar af en solvfarvet hest pa rod baggrund Gallerier RedigerRigsvabenet i forskellige udgaver Rediger nbsp Valdemar 2 Sejrs segl konge 1202 1241 nbsp Erik 5 Klippings segl konge 1259 1286 nbsp Erik 6 Menveds segl konge 1286 1319 De to orne symboliserer hans moder Agnes af Brandenburg nbsp Valdemar 4 Atterdags segl fra hans tid som kronprins konge 1340 1375 1340 erne nbsp Kalkmaleri af Valdemar Atterdag som konge Bemaerk hjelmen pa skjoldet Sankt Peders Kirke Naestved nbsp Margrete Valdemarsdatter segl 1398 Margaret I vabenskjold med heraldik fra Danmark venstre felt Sverige hojre felt og Norge vabenskjold nbsp Erik 7 af Pommerns segl 1398 Bemaerk at de tre danske lover sammen baerer en Dannebrogsfane I hans segl ses ogsa det forste eksempel pa brugen af fire felter adskilt af et kors nbsp Christoffer 3 af Bayerns segl 1440 erne nbsp Christian 1 s sekret 1449 nbsp Christian 1 s sekret 1457 1460 nbsp Kong Hans segl konge 1481 1513 nbsp Rigsvabenet pa en nobel slaet af Kong Hans i 1502 nbsp Christian 3 s segl konge 1534 1559 nbsp Christian 3 s vaben som det optraeder i den forste dansk sprogede bibel 1550 nbsp Frederik 2 s vaben konge 1559 1588 Kobberstik af Jens Bircherod 1581 nbsp Erik 14 af Sverige tilfojede de norske og danske vaben til det svenske rigsvaben de 2 nederste felter Det var en af arsagerne til udbruddet af den Nordiske Syvarskrig nbsp Vaben tilskrevet Frederik 2 Kobberstik fra 1592 nbsp Vaben fra hovedet pa forste udgave af Kongelig allene privilegerede Tronhiems Adresse Contoirs Efterretninger 1767 visende vabenerne for Danmark Norge og Kalmarunionen Tilsvarende vabener var meget udbredte i 1700 tallet og benaevnes kabinetsvaben nbsp Rigsvabenet som benyttet ca 1535 1559 I hovedskjoldet Danmark Norge Sverige pretentionsvaben og de Venders og de Gothers I hjerteskjoldet Slesvig Holsten Stormarn og Oldenborg nbsp Rigsvabenet som benyttet ca 1559 1699 Ditmarskens rytter tilfojet efter Frederik 2 s erobring af Ditmarksken Delmenhorsts kors tilfojet og det sidste rigsvaben med den vendiske lindorm i skjoldfoden nbsp Rigsvabenet som benyttet 1699 1819 Dette var den sidste udgave med den norske love og den forste hvor man delte skjoldet i fire felter og flyttede de slesvigske lover til hovedskjoldet nbsp Rigsvabenet som benyttet 1819 1903 Det er den forste udgave af rigsvabenet indfort efter fjernelsen af den norske love og den sidste udgave der benyttede Islands traditionelle vabenmaerke en kronet solvfarvet klipfisk pa rod bund nbsp Rigsvabenet som benyttet 1903 1948 Dette er den eneste udgave af rigsvabenet hvori Island repraesenteres af en falk i stedet for landets traditionelle stokfisk nbsp Det store vaben benyttet som et af rigsvabenerne 1948 1959 og som kongevaben 1959 1972 nbsp Kongevabnet som det har set ud siden 1972 hvor felterne for titlerne de Gothers konge og de Venders konge og hertug af Holsten Stormarn Ditmarsken Lauenborg og Delmenhorst forsvandt Elementer som indgar i rigsvabenet Rediger nbsp Danmark nbsp Faeroerne nbsp Gronland nbsp Oldenborg nbsp Slesvig nbsp SverigeElementer som har indgaet i rigsvabenet Rediger nbsp Bayern nbsp Bornholm nbsp Delmenhorst nbsp Ditmarsken nbsp Femern nbsp Gothernes Konge Jylland nbsp Gotland nbsp Gotaland nbsp Holsten nbsp Island indtil 1903 nbsp Island efter 1903 nbsp Kurpfalz nbsp Norge nbsp Osel nbsp Pommern nbsp Stormarn nbsp Vendernes Konge FynBeslaegtede symboler RedigerDet danske statsvaben er naert beslaegtet med Estlands statsvaben som er afledt af Tallinns byvaben der stammer fra Valdemarernes herredomme i det nordlige Estland 1219 1346 Farverne er identiske og de vigtigste forskelle er at hjerterne ikke indgar i det estiske rigsvaben samt at vabenfigurerne her er heraldiske leoparder altsa at de kigger mod beskueren hvilket ogsa tidligere var tilfaeldet for det danske rigsvaben Det estiske rigsvaben er saledes identisk med et segl fra 1333 tilhorende Christoffer 2 s son prins Otto af Danmark som netop var hertug af Lolland og Estland 10 Andre lignende symboler er Englands tidligere rigsvaben tre gyldne lover pa rod bund indfort i denne skikkelse af Richard Lovehjerte samt det nuvaerende vaben for den tyske delstat Baden Wurttemberg tre gaende sorte lover pa gylden baggrund Det danske rigsvaben har endvidere vaeret inspirationskilden til hertugerne af Sonderjyllands vaben eller Slesvigs vaben som bestod af to bla lover pa gylden bund og stadig indgar i bade kongevabnet som symbol for Sonderjylland i vabnet for den tyske delstat Slesvig Holsten i Flensborgs byvaben samt i amtsvabenet for det tidligere Sonderjyllands Amt i sidstnaevnte tilfaelde baerende en Dannebrogsvimpel Rigsvabenets tre lover optraeder i Ribes byvaben og i afledt form med kun en love i byvabenerne for Varde og Ystad samt amtsvabenerne for de tidligere Ribe og Nordjyllands Amter i Ribe Amts tilfaelde tre lovehoveder i Nordjyllands Amt en love og tre hjerter Rigsvabenets hjerter optraeder desuden i Halmstads byvaben som stammer fra byens danske tid i byens vaben er der dog kun 3 hjerter Afledt er ligeledes det tidligere vaben for hertugerne af Halland en bla love pa gylden baggrund hvorunder 9 rode hjerter arrangeret 4 3 2 Dette vaben skiftede senere betydning og indgik indtil 1972 i kongevabnet som symbol pa kongens titel som de Goters konge Vabnet med den ene love over ni hjerter optraeder desuden pa agterspejlet af Fregatten Jylland og en kronet love over ni hjerter er den centrale figur i Jydske Dragonregiments vaben i begge tilfaelde fordi vabenet senere blev opfattet som Jyllands vabenmaerke 11 Pa samme made blev de Venders lindorm opfattet som vabenmaerke for Fyn 12 og den indgik derfor i det Fynske Livregiments vaben En lignende lindorm ses ogsa i det vaben Valdemar Atterdags son Christoffer forte som hertug af Lolland 13 og ses i den form viderefort i vabnene for de tidligere Maribo og Storstroms amter Hjerterne i det danske rigsvaben gar desuden igen i vabnet for det tyske distrikt Luneburg Liste over beslaegtede symboler Rediger Estlands rigsvaben og Tallinns byvaben Sonderjyllands vabenmaerke indgar i kongevabnet Amtsvabnerne for hhv Kobenhavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt og Sonderjyllands Amt Slesvig Holstens vabenmaerke Vabenmaerket for det tyske distrikt Luneburg Vabenmaerket for den tyske by Dannenberg og Landkreis Dannenberg Den engelske dronning Elizabeths mand Prins Philip benytter et personligt flag hvori det danske tre love vaben indgar i forste felt Dette skyldes at han nedstammer fra den graeske kongefamilie der er en sidegren til det danske kongehus Kilder Rediger Henry Petersen Et dansk Flag fra Unionstiden i Maria Kirken i Lubeck Kobenhavn C A Reitzel 1882 s 26 Indenrigsministeriets bekendtgorelse nr 488 offentliggjort i Lovtidende d 16 november 1972 jf vabenmaler Aage Wulffs skjolde til Skydebrodrenes selskab pa Solyst gengivet i Erling Svanes boger Christian 5 s krone Rosenborg Slot Arkiveret fra originalen 8 december 2012 Hentet 2 august 2012 a b Betaenkning vedrorende det danske rigsvaben betaenkning nr 216 1959 s 5 Betaenkning vedrorende det danske rigsvaben betaenkning nr 216 1959 s 7 Her udover ma det vaere lovligt uden saerlig tilladelse at gengive rigsvabenerne som illustration i artikler i videnskabelige vaerker leksika kunstboger m v a b c Betaenkning vedrorende det danske rigsvaben betaenkning nr 216 1959 s 3 Svane Erling 1994 Det danske Rigsvaben og Kongevaben Odense Universitetsforlag s 169 179 Svane Erling 1994 Det danske rigsvaben og kongevaben Odense Universitetsforlag s 177 Henry Petersen og Anders Thiset Danske kongelige Sigiller 1085 1559 Kobenhavn C A Reitzel 1917 s 4 segl nr 35 Forsvaret dk Om Jydske Dragonregiment Anders Thiset 1893 Om danske By og Herredsvaaben Tidsskrift for Kunstindustri 9 argang side 18 Storstroms Amtskommune Gyldendal Den Store DanskeEkstern henvisning Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Danmarks rigsvaben Hentet fra https da wikipedia org w index php title Danmarks rigsvaben amp oldid 11471918 Kongevaben