Hans Kongelige Højhed Arveprins Knud til Danmark (Knud Christian Frederik Michael) (27. juli 1900 – 14. juni 1976) var en dansk prins. Han var søn af kong Christian 10. og dronning Alexandrine og yngre bror til kong Frederik 9.
| Arveprins Knud | |
|---|---|
| Prins Knud i 1935 | |
| Arveprins af Danmark | |
| Ægtefælle | Caroline-Mathilde af Danmark (g. 1933) |
| Børn | |
| Fulde navn | Knud Christian Frederik Michael |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Christian 10. af Danmark |
| Mor | Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin |
| Født | 27. juli 1900 Sorgenfri Slot, Kongens Lyngby |
| Død | 14. juni 1976 Gentofte |
| Hvilested | Roskilde Domkirke |
Prins Knud var daværende dansk tronfølger fra 1947 frem til 1953 og havde titel af arveprins fra 1953 frem til sin død.
Fødsel og familie Rediger
Prins Knud blev født den 27. juli 1900 på Sorgenfri slot i Kongens Lyngby nord for København i sin oldefar Kong Christian 9.s regeringstid. Hans far var Prins Christian af Danmark (den senere kong Christian 10.), der var ældste søn af kronprins Frederik og kronprinsesse Louise (senere Kong Frederik 8. og Dronning Louise). Hans mor var prinsesse Alexandrine, der var datter af storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og storfyrstinde Anastasia af Rusland.
Den lille prins blev døbt i Fredensborg Slotskirke den 14. september 1900 og fik det gamle kongenavn Knud.
Opvækst Rediger
Prins Knuds eneste bror, Frederik, blev født et år tidligere. De to prinser voksede op i forældrenes residens i Christian 8.'s Palæ på Amalienborg i København, på Sorgenfri Slot nord for hovedstaden og i forældrenes sommerresidens, Marselisborg Slot i Aarhus, der var opført fra 1899 til 1902 som en folkegave til parret. I 1914 opførte Christian 10. endvidere villaen Klitgården ved Skagen.
Christian 9. døde den 29. januar 1906, og Knuds bedstefar kronprins Frederik fulgte ham som kong Frederik 8. Den 14. maj 1912 døde kong Frederik 8., og Knuds far blev konge som Christian 10.
Den 7. november 1915 blev prins Knud konfirmeret i Fredensborg Slotskirke sammen med sin bror kronprins Frederik.
Ægteskab Rediger
8. september 1933 giftede prins Knud sig i Fredensborg Slotskirke med sin kusine, prinsesse Caroline Mathilde af Danmark. Hun var datter af prins Harald, der var bror til Knuds far Christian 10., og prinsesse Helena.
Knud og Caroline Mathilde fik tre børn:
- Elisabeth (1935-2018 som Christian 10.'s første barnebarn.)
- Ingolf, senere greve af Rosenborg (født 1940)
- Christian, senere greve af Rosenborg (1942-2013)
Parret boede i mange år på Sorgenfri Slot.
Karriere Rediger
Prins Knud uddannede sig til officer i Søværnet. Før besættelsen var han kommandør på Dragør Fort, mens han under besættelsen havde kommando over Kongelundsfortet. Da operation Safari blev gennemført i august 1943, kom de tyske tropper angiveligt først til Kongelundsfortet den 31. august. Prins Knud havde allerede midt i august søgt orlov fra sin chefpost. Efter befrielsen i 1945 blev fortet den 25. juni leveret til prinsen af modstandsgruppen AMPA.
Tronfølger Rediger
Den 20. april 1947 døde Kong Christian 10., og prins Knuds storebror blev konge som Frederik 9. Da Frederik 9. ikke havde sønner, og den daværende (senere ændrede) tronfølgelov ikke tillod kvindelig arvefølge, blev prins Knud tronfølger.
Men med tronfølgeloven af 1953, som indførte kvindelig arvefølge i form af agnatisk-kognatisk primogenitur, rykkede prins Knud ned i arvefølgen. Fra 1. tronarving blev han nu den 4., idet Frederik 9.s døtre, prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie, kom foran i tronfølgen.
Efter ændringen af tronfølgeloven fik prins Knud titel af arveprins, ligesom han opretholdt sine hidtidige årpenge.
Havde Knud besteget tronen, og han havde valgt at bruge sit kaldenavn som regentnavn, havde det været som Knud VII, da den seneste kong Knud var Knud VI, som regerede fra 1182 til 1202.
Senere liv Rediger
Arveprins Knud døde den 14. juni 1976 på Københavns Amtssygehus i Gentofte nord for København.. Han blev begravet i Roskilde Domkirke.
Arveprinsesse Caroline Mathilde overlevede sin mand med 19 år og døde den 12. december 1995.
Eftermæle Rediger
Arveprinsen har lagt navn til færgen M/F Arveprins Knud og til sydslesvigske studerendes Arveprins Knuds Kollegium på Frederiksberg.
Han har desuden givet anledning til idiomet: En gang til for prins Knud, der betyder "Det gentager jeg, fordi du var langsom til at fatte det i første omgang". Udtrykket stammer fra en revyvise, der blev skrevet i anledning af en episode i Falkoner Centret på Frederiksberg, hvor Prins Knud på grund af dårligt udsyn bad om at få gentaget et balletnummer. Visens refræn afspejler, at nogle danskere anså prinsen som langsomt opfattende.
Titler, prædikater og æresbevisninger Rediger
Titler og prædikater Rediger
- 27. juli 1900 – 20. april 1947: Hans Kongelige Højhed Prins Knud til Danmark
- 20. april 1947 - 5. juni 1953: Hans Kongelige Højhed Tronfølgeren, Prins Knud til Danmark
- 5. juni 1953 – 14. juni 1976: Hans Kongelige Højhed Arveprins Knud til Danmark
Æresbevisninger Rediger
Danske dekorationer Rediger
- Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) (1912)
- Danmark: Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.) (1937)
Udenlandske dekorationer Rediger
- Island: Storkors af Den Islandske Falkeorden (I.F.1.)
- Sverige: Ridder af Serafimerordenen (S.Sph.) (1926)
Børn Rediger
| Navn | Født | Død | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Med Caroline-Mathilde af Danmark | |||
| Elisabeth | 8. maj 1935 | 19. juni 2018 | |
| Ingolf | 17. februar 1940 | Greve af Rosenborg fra 1968 Gift 13. januar 1968 med Inge Terney Gift 7. marts 1998 med Sussie Hjorhøy Pedersen | |
| Christian | 22. oktober 1942 | 21. maj 2013 | Greve af Rosenborg fra 1971 Gift 27. februar 1971 med Anne Dorte Maltoft-Nielsen |
Anetavle Rediger
Arveprins Knuds anetavle | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Referencer Rediger
Litteratur Rediger
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
Eksterne henvisninger Rediger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Arveprins Knud
- Prins Knud på Amalienborgmuseets hjemmeside.