Kongeloven, Lex Regia, var Danmarks forfatning under enevælden. Kongeloven er dateret den 14. november 1665. Den fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (jura majestatis). Et eksemplar af kongeloven lå på alteret under samtlige salvinger under enevælden.
| Kongeloven | |
|---|---|
| Dansk lovgivning | |
| År: | 1665 |
| Datoer | |
| Vedtaget: | 14-11-1665 |
| Stadfæstet: | 14-11-1665 |
| Offentliggjort: | 1709 |
| Status: Se artiklen | |
Loven affattedes af kongelig kammersekretær Peter Schumacher (1671 adlet Griffenfeld) i 1665 og den er delvis inspireret af fiskal Søren Hansen Kornerups forslag til en arvefølgelov. Loven var kun kendt i en snæver kreds af højtstående embedsmænd, indtil den ved Christian 5.s tronbestigelse i 1670 oplæstes i Statsrådet; Kongeloven blev først offentliggjort i 1709.
Kongeloven gør kun en eneste indskrænkning i kongens suverænitet: Han kan ikke reducere sin uindskrænkede magt. Der er ikke paragraffer i Kongeloven, som i stedet bestod af 40 artikler. Kongeloven var inddelt i syv hovedafsnit.
Stadigt gældende
Kongeloven blev i de fleste henseender ophævet ved epilogen til Grundloven af 1849. Hvorimod Kongelovens arveregler først blev ændret ved Tronfølgeloven af 31. juli 1853.
To af lovens artikler er gældende: art. 21, der kræver den udøvende magts tilladelse til prinser og prinsessers udrejse og ægteskab; og art. 25, der giver dem ret til at undsige sig rettergang og vidnesbyrd ved de almindelige domstole.
Se også
Referencer
- Kongeloven, 14. november 1665 på danmarkshistorien.dk
- side 11 i PDF-dokumentet Knud Berlin (1932): Danske Forfatningslove og Forfatningsudkast. J. H. Schultz Forlag på jura.ku.dk/jurabog
- Monrad Møller, Anders (2012). Enevældens kroninger. Syv salvinger - ceremoniellet, teksterne og musikken. Forlaget Falcon. s. 6. ISBN 978-87-88802-29-0.
- Lex Regia, det er: Den souveraine Konge-Lov, sat og given af Friderich den Tredie ... og af Hs. Maj. underskreven d. 14. Novemb. 1665, som Friderich den Fierde ... allernaadigst haver befalet ved offentlig Tryk at vorde publiceret d. 4. Sept. 1709, 19 kobberstukne Blade; ornamenterne ere tegnede af Claus A Møinichen, stukne af Andr. Reinhard. Skriften er stukken af Mich. Aug. Røg . Indbundet i fløjel og med guldbroderi – Link til digitaliseret udgave af 1709-bogen.
- Prof. Vemund Skard: Norsk språkhistorie bind 2 (s. 46), Universitetsforlaget, ISBN 82-00-02245-5
- Kongeloven på danmarkshistorien.dk (lovteksten)
- Kongeloven på denstoredanske.dk
- side 23 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
- ^ side 494 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
Eksterne henvisninger
- Kongeloven i sin fulde længde på Danmarkshistorien.dk
- Svar på spørgsmål i Folketingets retsudvalg om fortsat gyldighed af dele af Kongeloven og forholdet til tronfølgeloven fra 1953
- Lidt information om Kongelovens udgivelseshistorie
- Kongeloven - Lex Regia på Retsinformation
- Kongeloven af 1665 er gengivet på siderne 1 - 16 i i Jens Himmelstrup (1932): Danske Forfatningslove. J. H. Schultz Forlag (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog); også Grundloven af 1849 og 1866 og 1915 og 1920 er gengivet i Jens Himmelstrup (1932): Danske Forfatningslove på siderne 53 - 155.