www.wikidata.da-dk.nina.az

Eng er en naturtype se også biotop der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø Tilsvarende begreber er kær og h

Eng

Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø. Tilsvarende begreber er kær og høslæteng.

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.
Klassifikation: Våd eng (Molinio-Arrhenatheretea)
Sammenlign med: Overdrev og Ellesump

Økologi Rediger

Enge har lavt og fugtigt jordsmon, klædt med en af fugtigheds-, jordbunds- og brugsforholdene tilpasset vedvarende og tæt vegetation, der især består af græsser med indblanding af andre urteagtige planter, som anvendes til høslæt og afgræsning.

Beliggenhed Rediger

Enge forekommer navnlig ved bredderne af vandløb, omkring indsøer og fjorde samt ved havet. Deres kvalitet beror på plantedækkets beskaffenhed, der især er betinget af fugtighedsforholdene og af jordbundens og vandets beskaffenhed.

Fugtighedsforhold Rediger

Fugtighedsforholdene spiller en meget væsentlig rolle. På grund af dem kan man skelne mellem fire engtyper: middelfugtige, våde, sure og tørre enge. På middelfugtige enge, dvs. enge, som har rigelig tilførsel af vand med uhindret afløb, består vegetationen helt overvejende af græsarter. De typiske græsarter på denne engtype er forskellige arter af rapgræs, svingel, rævehale, hvene, sødgræs, rørhvene samt gulaks, kamgræs, rottehale og festgræs. Mellem dem findes gerne et mindre antal kløver, fladbælg, kællingetand, engkarse, trævlekrone, ranunkler, nellikerod, snerre osv.

Bliver vandtilførslen så rigelig, at engen får karakter af våd eng, findes der stadig arter af rørhvene, sødgræs, rapgræs, rævehale og hvene, men hertil kommer også rørgræs samtidig med, at de nævnte indblandinger af tokimbladede arter bliver mere fåtallige. Typisk finder man store mængder af planter som star og kogleaks, bukkeblad, kragefod, kabbeleje, baldrian, mjødurt med flere.

Lider engen af stillestående vand, bliver den sur, og så skifter vegetationen fuldstændigt karakter, for de fleste græsarter forsvinder, og tilbage bliver kun lidt svingel, hvene og enkelte andre græsser, mens forskellige, lavt voksende arter af star ofte skaber hovedpræget. Ligeledes indvandrer et stort antal mosser og pilearter, troldurt, leverurt, vibefedt, rødtop og flere andre.

På tørre enge er det mest de produktive græsarter, der aftager, og de erstattes af katteskæg, gulaks, kamgræs og svingel samtidig med, at arter med lav foderværdi, navnlig skjaller, ofte indfinder sig i stor mængde.

Jordbundsforhold Rediger

Den anden hovedfaktor, hvorpå enges værdi beror, er jordbunden. Også i denne henseende kan der opstilles fire hovedtyper:

  1. marskenge, der er dannede af det fine og "fede" dynd (klæg), er med passende fugtighedsforhold meget frugtbare. Blandet især med rapgræs, hvene og sødgræs vokser her, ofte i overvejende mængde, visse arter af siv, trehage og vejbred,
  2. muldenge består af en passende blanding af den brune eller rødlige engmuld (farvet af okker), sand og ler. En sådan eng med gode fugtighedsforhold har nærmest den for middelfugtige enge nævnte vegetation og afgiver lige som marskengene fortrinligt og rigeligt hø og græsning.
  3. tørveenge består væsentligt af tørvejord. Med passende vandforsyning kan de give betydelige afgrøder, om end af mindre god kvalitet, og som helhed står tørveenge tilbage i landbrugsmæssig værdi for de to foran nævnte former. Blandt karakterplanter må særlig fremhæves mosebunke, rød svingel, rapgræsser, kærtidsel, mjødurt og nellikerod, efter fugtighedsforholdene blandet med forskellige af de foran nævnte arter.
  4. sandenge bestående hovedsagelig af magert sand og grus kan kun ved meget heldige fugtighedsforhold give gode afgrøder. Lider de af vand, optræder især sivarter som karakterplanter, og bliver de for tørre, dækkes de af katteskæg samt arter af siv, frytle og star.

Vandets indflydelse Rediger

Endelig har vandets beskaffenhed væsentlig indflydelse på enges godhed, alt efter som det kommer fra havet, fra vandløb, der får deres næring fra et frugtbart opland, eller fra sure, ufrugtbare moser, heder og kær, idet de naturlige enge ofte ikke får anden tilgang af plantenæring, end hvad der tilføres med vandet (samt gennem nedbør). Beroende på om enge påvirkes af saltvand, brakvand eller ferskvand, benævnes de saltvands- (marsk- eller sylt-), brakvands- eller ferskvands-enge. Som arealer, der stadig giver værdifulde afgrøder, uden at medføre synderlige driftsudgifter, udgør enge en værdifuld, i visse egne uundværlig støtte for agerbruget og repræsenterer derfor ofte en betydelig større værdi end tilsvarende arealer af agerjord.

Enge og høbjergning Rediger

"Eng er agers moder", hedder det i ordsproget. Bag folkevisdommen ligger den kendsgerning, at landsbyer og gårde med rettigheder til engstykker gav så meget mere udbytte end de uden, at de kunne ansættes til en højere skattebetaling. Hemmeligheden består i, at græsserne optager mineraler fra engens jord. Disse mineraler følger med høet og kommer atter frem i form af dyremøg. Møget blev spredt på markerne, og de gårde, som havde mest eng, fik også mest gødning. Den sammenhæng var man godt klar over, men først i vores tid har man gennemskuet, hvordan denne "gødningspumpe" kan virke år efter år, generation efter generation, ja århundrede efter århundrede. Det skyldes, at engen modtager nyt mineraltilskud med mudderet fra den årlige forårsoversvømmelse.

Trods denne gunstige virkning begyndte man først højt oppe i Middelalderen at udnytte engstykkerne. Indtil da lå disse våde, ofte oversvømmede arealer hen som ellesump. Da man opdagede, at kreaturerne kunne klare sig gennem vinteren på et foder af tørrede urter, fik man sat slåning, tørring og bjergning af hø i system. Tidligere havde man benyttet tørrede grene med blade på som vinterfoder. Enkelte steder overlevede den skik helt op i det 21. århundrede, og man kan stadig se træer, mærket af løvhøst i f.eks. Bretagne, Slovakiet og Tyrkiet (se løveng), men ellers gik man systematisk over til at fodre med enghø.

I mange tilfælde satte man dyrene ud på engen, når høet var bjerget. De kunne så gå derude og æde løs af den sprøde vækst til hen på efteråret. De to påvirkninger: slåning af hø og eftergræsning med kreaturer, betød efterhånden en sortering af engenes vegetation. Slåning begunstiger planter som hurtigt skyder frem igen, og græsning begunstiger dem, som dyrene undgår (se under overdrev). Den kunstigt skabte engbiotop blev efterhånden til et artsrigt sted med et stort antal lavtvoksende, blomstrende planter, og årsagen er et kulturtryk, som bl.a. består af følgende elementer:

  • slåning
  • slåningshyppighed pr. år
  • græsning
  • græsningstryk
  • kreatursammensætning
  • jordbundstype
  • klimaforhold
  • oversvømmelse
  • sammensætning af aflejret mudder

Så længe man opretholder slåning og eventuelt også græsning, bliver engene også ved med at være enge. De betegner i virkeligheden et fastfrosset successionstrin midt mellem rå jord og ellesump. På én måde er der tale om ren natur, for engene er led i det, som er den karakteristiske danske vegetationsrækkefølge. Men på en anden måde er eng en kulturskabt naturtype, som kun kan eksistere i få år uden det kulturtryk, som skabte den.

Eng i dag Rediger

I dag er der kun få af de gammeldags, ugødede høenge tilbage, for kvægavl baseret på ekstensiv græsning er ikke rentabel, og selv høslæt med maskiner er det knap nok – i hvert fald ikke med de tilskudsordninger, der bestemmer landbrugets prioriteringer. De tilbageværende stumper bliver i de fleste tilfælde vedligeholdt for amternes og statens regning ved at man lader dem dyrke med økonomisk tilskud. Selv ikke de nyere braklægningsordninger har vist sig at gavne engene, for de forudsætter et fuldstændigt ophør af dyrkning, hvad der ikke fører til eng, men til skov.

§3-naturtype Rediger

Permanente ferske enge, der har et samlet areal på 2.500 m² eller mere, er en §3-naturtype der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3, men hvis de omlægges mere end hvert 7.-10. år, er ikke omfattet af beskyttelsen.

Engplanter Rediger

Slangeurt er en typisk engplante.

Engplanter er flerårige planter, der er knyttet til fugtige og sollyse vokseforhold. Engjorden er oftest meget humusrig, men det årlige høslæt fulgt af græsning gjorde den mindre kvælstofrig. Det betød, at græsserne fik ringere betingelser, mens de blomstrende, bredbladede stauder fik gode chancer. Det med lyset er dog nok den vigtigste betingelse at få opfyldt, så disse planter må ikke komme til at stå i skygge – heller ikke i skyggen af hinanden.

Græsser (og græslignende) Rediger

Stauder Rediger

Mosser Rediger

Svampe Rediger

  • Elledans-bruskhat
  • Flad støvbold
  • Gulhvid huesvamp
  • Høslætsvamp
  • Karbol-champignon
  • Mark-champignon
  • Spids nøgenhat

Sommerfugle i engen Rediger

Fugle i engen Rediger

Dyr i engen Rediger

Noter Rediger

  1. ^ Kristian Hansen: "Eng" 12. marts 2016 hos Wayback Machine (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind VII; s. 194)
  2. ^ Ferske enge - en beskyttet naturtype, s. 111

Litteratur Rediger

Eksterne henvisninger Rediger

Se også Rediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Eng
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Eng er en naturtype se ogsa biotop der opstar pa et fugtigt areal ved saning af graesfro Tilsvarende begreber er kaer og hoslaeteng Typisk vad eng kort for der bliver slaet ho pa den Pa billedet ses typiske engplanter som Kaer Tidsel slank plante med violet blomst bag Iris en Gul Iris gragronne brede blade i forgrunden Traevlekrone lyserode blomster og Bidende Ranunkel gule blomster samt maengder af graesser Klassifikation Vad eng Molinio Arrhenatheretea Sammenlign med Overdrev og Ellesump Indholdsfortegnelse 1 Okologi 1 1 Beliggenhed 1 2 Fugtighedsforhold 1 3 Jordbundsforhold 1 4 Vandets indflydelse 2 Enge og hobjergning 3 Eng i dag 4 3 naturtype 5 Engplanter 5 1 Graesser og graeslignende 5 2 Stauder 5 3 Mosser 5 4 Svampe 6 Sommerfugle i engen 7 Fugle i engen 8 Dyr i engen 9 Noter 10 Litteratur 11 Eksterne henvisninger 12 Se ogsaOkologi RedigerEnge har lavt og fugtigt jordsmon klaedt med en af fugtigheds jordbunds og brugsforholdene tilpasset vedvarende og taet vegetation der isaer bestar af graesser med indblanding af andre urteagtige planter som anvendes til hoslaet og afgraesning Beliggenhed Rediger Enge forekommer navnlig ved bredderne af vandlob omkring indsoer og fjorde samt ved havet Deres kvalitet beror pa plantedaekkets beskaffenhed der isaer er betinget af fugtighedsforholdene og af jordbundens og vandets beskaffenhed 1 Fugtighedsforhold Rediger Fugtighedsforholdene spiller en meget vaesentlig rolle Pa grund af dem kan man skelne mellem fire engtyper middelfugtige vade sure og torre enge Pa middelfugtige enge dvs enge som har rigelig tilforsel af vand med uhindret aflob bestar vegetationen helt overvejende af graesarter De typiske graesarter pa denne engtype er forskellige arter af rapgraes svingel raevehale hvene sodgraes rorhvene samt gulaks kamgraes rottehale og festgraes Mellem dem findes gerne et mindre antal klover fladbaelg kaellingetand engkarse traevlekrone ranunkler nellikerod snerre osv Bliver vandtilforslen sa rigelig at engen far karakter af vad eng findes der stadig arter af rorhvene sodgraes rapgraes raevehale og hvene men hertil kommer ogsa rorgraes samtidig med at de naevnte indblandinger af tokimbladede arter bliver mere fatallige Typisk finder man store maengder af planter som star og kogleaks bukkeblad kragefod kabbeleje baldrian mjodurt med flere Lider engen af stillestaende vand bliver den sur og sa skifter vegetationen fuldstaendigt karakter for de fleste graesarter forsvinder og tilbage bliver kun lidt svingel hvene og enkelte andre graesser mens forskellige lavt voksende arter af star ofte skaber hovedpraeget Ligeledes indvandrer et stort antal mosser og pilearter troldurt leverurt vibefedt rodtop og flere andre Pa torre enge er det mest de produktive graesarter der aftager og de erstattes af katteskaeg gulaks kamgraes og svingel samtidig med at arter med lav fodervaerdi navnlig skjaller ofte indfinder sig i stor maengde 1 Jordbundsforhold Rediger Den anden hovedfaktor hvorpa enges vaerdi beror er jordbunden Ogsa i denne henseende kan der opstilles fire hovedtyper marskenge der er dannede af det fine og fede dynd klaeg er med passende fugtighedsforhold meget frugtbare Blandet isaer med rapgraes hvene og sodgraes vokser her ofte i overvejende maengde visse arter af siv trehage og vejbred muldenge bestar af en passende blanding af den brune eller rodlige engmuld farvet af okker sand og ler En sadan eng med gode fugtighedsforhold har naermest den for middelfugtige enge naevnte vegetation og afgiver lige som marskengene fortrinligt og rigeligt ho og graesning torveenge bestar vaesentligt af torvejord Med passende vandforsyning kan de give betydelige afgroder om end af mindre god kvalitet og som helhed star torveenge tilbage i landbrugsmaessig vaerdi for de to foran naevnte former Blandt karakterplanter ma saerlig fremhaeves mosebunke rod svingel rapgraesser kaertidsel mjodurt og nellikerod efter fugtighedsforholdene blandet med forskellige af de foran naevnte arter sandenge bestaende hovedsagelig af magert sand og grus kan kun ved meget heldige fugtighedsforhold give gode afgroder Lider de af vand optraeder isaer sivarter som karakterplanter og bliver de for torre daekkes de af katteskaeg samt arter af siv frytle og star 1 Vandets indflydelse Rediger Endelig har vandets beskaffenhed vaesentlig indflydelse pa enges godhed alt efter som det kommer fra havet fra vandlob der far deres naering fra et frugtbart opland eller fra sure ufrugtbare moser heder og kaer idet de naturlige enge ofte ikke far anden tilgang af plantenaering end hvad der tilfores med vandet samt gennem nedbor Beroende pa om enge pavirkes af saltvand brakvand eller ferskvand benaevnes de saltvands marsk eller sylt brakvands eller ferskvands enge Som arealer der stadig giver vaerdifulde afgroder uden at medfore synderlige driftsudgifter udgor enge en vaerdifuld i visse egne uundvaerlig stotte for agerbruget og repraesenterer derfor ofte en betydelig storre vaerdi end tilsvarende arealer af agerjord 1 Enge og hobjergning Rediger Eng er agers moder hedder det i ordsproget Bag folkevisdommen ligger den kendsgerning at landsbyer og garde med rettigheder til engstykker gav sa meget mere udbytte end de uden at de kunne ansaettes til en hojere skattebetaling Hemmeligheden bestar i at graesserne optager mineraler fra engens jord Disse mineraler folger med hoet og kommer atter frem i form af dyremog Moget blev spredt pa markerne og de garde som havde mest eng fik ogsa mest godning Den sammenhaeng var man godt klar over men forst i vores tid har man gennemskuet hvordan denne godningspumpe kan virke ar efter ar generation efter generation ja arhundrede efter arhundrede Det skyldes at engen modtager nyt mineraltilskud med mudderet fra den arlige forarsoversvommelse Trods denne gunstige virkning begyndte man forst hojt oppe i Middelalderen at udnytte engstykkerne Indtil da la disse vade ofte oversvommede arealer hen som ellesump Da man opdagede at kreaturerne kunne klare sig gennem vinteren pa et foder af torrede urter fik man sat slaning torring og bjergning af ho i system Tidligere havde man benyttet torrede grene med blade pa som vinterfoder Enkelte steder overlevede den skik helt op i det 21 arhundrede og man kan stadig se traeer maerket af lovhost i f eks Bretagne Slovakiet og Tyrkiet se loveng men ellers gik man systematisk over til at fodre med engho I mange tilfaelde satte man dyrene ud pa engen nar hoet var bjerget De kunne sa ga derude og aede los af den sprode vaekst til hen pa efteraret De to pavirkninger slaning af ho og eftergraesning med kreaturer betod efterhanden en sortering af engenes vegetation Slaning begunstiger planter som hurtigt skyder frem igen og graesning begunstiger dem som dyrene undgar se under overdrev Den kunstigt skabte engbiotop blev efterhanden til et artsrigt sted med et stort antal lavtvoksende blomstrende planter og arsagen er et kulturtryk som bl a bestar af folgende elementer slaning slaningshyppighed pr ar graesning graesningstryk kreatursammensaetning jordbundstype klimaforhold oversvommelse sammensaetning af aflejret mudderSa laenge man opretholder slaning og eventuelt ogsa graesning bliver engene ogsa ved med at vaere enge De betegner i virkeligheden et fastfrosset successionstrin midt mellem ra jord og ellesump Pa en made er der tale om ren natur for engene er led i det som er den karakteristiske danske vegetationsraekkefolge Men pa en anden made er eng en kulturskabt naturtype som kun kan eksistere i fa ar uden det kulturtryk som skabte den Eng i dag RedigerI dag er der kun fa af de gammeldags ugodede hoenge tilbage for kvaegavl baseret pa ekstensiv graesning er ikke rentabel og selv hoslaet med maskiner er det knap nok i hvert fald ikke med de tilskudsordninger der bestemmer landbrugets prioriteringer De tilbagevaerende stumper bliver i de fleste tilfaelde vedligeholdt for amternes og statens regning ved at man lader dem dyrke med okonomisk tilskud Selv ikke de nyere braklaegningsordninger har vist sig at gavne engene for de forudsaetter et fuldstaendigt ophor af dyrkning hvad der ikke forer til eng men til skov 3 naturtype RedigerPermanente ferske enge der har et samlet areal pa 2 500 m eller mere er en 3 naturtype der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 men hvis de omlaegges mere end hvert 7 10 ar er ikke omfattet af beskyttelsen Engplanter Rediger nbsp Slangeurt er en typisk engplante Engplanter er flerarige planter der er knyttet til fugtige og sollyse vokseforhold Engjorden er oftest meget humusrig men det arlige hoslaet fulgt af graesning gjorde den mindre kvaelstofrig Det betod at graesserne fik ringere betingelser mens de blomstrende bredbladede stauder fik gode chancer Det med lyset er dog nok den vigtigste betingelse at fa opfyldt sa disse planter ma ikke komme til at sta i skygge heller ikke i skyggen af hinanden Graesser og graeslignende Rediger Almindelig Draphavre Almindelig Hjertegraes Almindelig Rajgraes Blatop Butblomstret Siv Eng Rapgraes Eng Svingel Kaempe Star Lyse Siv Spidsblomstret Siv Stiv Star Timote Tue Star Vellugtende GulaksStauder Rediger Almindelig Agermane Almindelig Brunelle Almindelig Draphavre Almindelig Fredlos Almindelig Jakobsstige Almindelig Kattehale Almindelig Knopurt Almindelig Kaellingetand Almindelig Lovefod Almindelig Mjodurt Almindelig Tusindfryd Bidende Ranunkel Djaevelsbid Eng Karse Eng Nellikerod Eng Storkenaeb Europaeisk Engblomme Hamp Hjortetrost Hvid Okseoje Hvid Klover Krybende Laebelos Krybende Potentil Kugle Rapunsel Kaer Tidsel Lancet Vejbred Langbladet AErenpris Liden Klokke Laege Baldrian Laege Kvaesurt Nyse Rollike Rejnfan Bla Iris Slangeurt Stor Stjerneskaerm Tormentil TraevlekroneMosser Rediger Jomfruhar arter Polytrichum spp Krybstjerne arter Plagiomnium spp Svampe Rediger Elledans bruskhat 2 Flad stovbold Gulhvid huesvamp Hoslaetsvamp Karbol champignon Mark champignon 2 Spids nogenhatSommerfugle i engen RedigerAlmindelig blafugl Aurora Buskrandoje Engblafugl Engperlemorsommerfugl Engrandoje Graesrandoje Gronaret Kalsommerfugl Isblafugl Kloverblafugl Lille Kalsommerfugl Markperlemorsommerfugl Mork pletvinge Okkergul randoje Skovperlemorssommerfugl Skrastregbredpande Skaerbredpande Spejlbredpande Spaettet bredpande Stor Kalsommerfugl Stregbredpande Violetrandet ildfugl Ostlig perlemorssommerfuglFugle i engen RedigerAgerhone Bogfinke Engpiber Gulspurv Musvage Rodrygget tornskade Sanglaerke TarnfalkDyr i engen RedigerPattedyr Brud Hare Mus Radyr Krybdyr Markfirben Snog StalormNoter Rediger a b c d Kristian Hansen Eng Arkiveret 12 marts 2016 hos Wayback Machine Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind VII s 194 a b Ferske enge en beskyttet naturtype s 111Litteratur RedigerMossberg amp Stenberg Den store danske flora ISBN 87 12 03446 0 Stolze Danske Dagsommerfugle ISBN 87 00 21276 8 Vejre amp Vikstrom Guide til det danske landskab ISBN 87 7245 622 1 Bettina Nygaard Rasmus Ejrnaes Anette Baattrup Pedersen og Jesper Fredshavn Danske plantesamfund i moser og enge vegetation okologi sarbarhed og beskyttelse Arkiveret 20 oktober 2020 hos Wayback Machine 2009 ISBN 978 87 7073 111 9 Her Bilag 3 Ellenbergs indikatorvaerdier side 141 144 Eksterne henvisninger RedigerRasmus Ejrnaes Bettina Nygaard Jesper Fredshavn Overdrev enge og moser Handbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet Faglig rapport fra DMU nr 727 Danmarks Miljoundersogelser 2009 ISBN 978 87 7073 109 6 Arkiveret 26 oktober 2020 hos Wayback Machine Kristian Hansen Eng Arkiveret 12 marts 2016 hos Wayback Machine Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind VII s 194 Signe Nepper Larsen og Thomas Vikstrom Ferske enge en beskyttet naturtype Skov og Naturstyrelsen 1995 ISBN 87 601 5892 1 Arkiveret 15 december 2012 hos Wayback Machine Lisbeth Nielsen Anna Bodil Hald amp Rita Merete Buttenschon Beskyttede ferske enge Vegetation pavirkninger pleje naturplanlaegning Naturstyrelsen 2006 ISBN 87 7279 720 7 Arkiveret 14 maj 2015 hos Wayback MachineSe ogsa RedigerMose Ellesump Engens plantesamfund Artsrige overdrev og graesheder pa mere eller mindre sur bund Habitat Tidvist vade enge ofte med Blatop Braemmer med hoje urter langs vandlob eller skyggede skovbryn nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til Eng Hentet fra https da wikipedia org w index php title Eng amp oldid 11314768