www.wikidata.da-dk.nina.az

A D Jørgensen Adolph Ditlev Jørgensen født 11 juni 1840 i Gråsten død 5 oktober 1897 på Frederiksberg var en dansk histo

A.D. Jørgensen

Adolph Ditlev Jørgensen (født 11. juni 1840 i Gråsten, død 5. oktober 1897 på Frederiksberg) var en dansk historiker og rigsarkivar.

A.D. Jørgensen

Foto: Hansen & Weller
Personlig information
Født 11. juni 1840
Gråsten, Danmark
Død 5. oktober 1897 (57 år)
Frederiksberg, Danmark
Børn Troels G. Jørgensen,
Erik Erstad-Jørgensen
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Medlem af Videnskabernes Selskab (fra 1883),
Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien,
Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie (fra 1882)
Beskæftigelse Historiker, arkivar
Fagområde Historie
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Dannebrog (1894),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1890),
Æresdoktor ved Københavns Universitet (1894)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Uddannelse Rediger

Jørgensen var født i Gråsten i hertugdømmet Slesvig. Hans far var farver Markus Adolf Jürgensen, som var formand for den danske forening i Sundeved. 1853 kom Jørgensen i Flensborg lærde Skole, men forlod skolen 1857 og begyndte at lære landbrug på Avnbølgård i Sundeved. En gigtfeber gjorde imidlertid ende på landmandsplanerne. Jørgensen fik fornyet lyst til at læse, gennemgik i løbet af en vinter de to øverste realklasser i Flensborg latinskole, tog i foråret 1859 afgangseksamen med udmærkelse og kom til København for at blive polytekniker eller studere naturvidenskab, men blev snart optaget af undervisning og lod skønlitteratur, filosofi og historie trænge naturfagene i baggrunden. 1863 blev Jørgensen ansat som hjælpelærer ved den lærde Skole i Flensborg med løfte om at blive adjunkt og bibliotekar ved et påtænkt offentligt bibliotek for Slesvig, men afskedigedes efter krigen 1864 og vendte tilbage til København. Under den almindelige skuffelse og sorg søgte Jørgensen til fortiden for at finde hvile i den. Det var med andre ord de stærke indtryk af den nationale ulykke, der gjorde ham til historiker.

Karriere Rediger

Anbefalet ved sine første afhandlinger blev han fra 1. januar 1869 assistent i Kongerigets arkiv, rentekammerafdelingen. 1874 rykkede han op til fuldmægtig, og ved C.F. Wegeners afgang blev Jørgensen gehejmearkivar og overtog i kraft af den samtidige nyordning tillige ledelsen af Kongerigets arkiv fra 1. januar 1883. Han omorganiserede de forenede arkiver og lettede adgangen til dem. Ihærdigt arbejdede Jørgensen for en videregående centralisering af det danske arkivvæsen og så sine bestræbelser sætte frugt i loven af 30. marts 1889. Som rigsarkivar stilledes han nu i spidsen for Rigsarkivet med tilhørende planlagte provinsarkiver (de senere landsarkiver). 1886-1887 førte Jørgensen forsædet i den på hans opfordring nedsatte Kommission til Overvejelse af Administrationens Forsyning med Papir, hvis undersøgelser har virket til forbedring af Danmarks papirfabrikation.

Forfatterskab Rediger

Jørgensen har udfoldet en ualmindelig rig historisk forfattervirksomhed. Allerede 1868-1871 brød han sig vej ved en række skarpsindige afhandlinger. Flere af dem blev samlede til Bidrag til Nordens Historie i Middelalderen (1871), der omfatter studier over sønderjyske emner, historiske folkeviser og vor ældste historieskrivning. Fortsatte studier over folkeviserne offentliggjordes 1875 i Historisk Maanedsskrift for folkelig og kirkelig Oplysning, (der 1871-1883 hed Nordisk Maanedsskrift for folkelig og kristelig Oplysning). 1874-1878 udkom Jørgensens Den nordiske Kirkes Grundlæggelse og første Udvikling, et hovedværk i den danske historiske litteratur. Indtil 1880 udsendte Jørgensen stadig talrige kritiske afhandlinger om middelalderlige forhold: Bidrag til Oplysning af Middelalderens Love og Samfundsforhold I-IV (1872 og 1876), Om Danebroges Oprindelse (1876), Det gamle danske Kongevaaben (1879) og mange flere.

Efter 1880 omfattede Jørgensens studier hovedsagelig emner fra den nyere tid. Særlig har Jørgensen skrevet en række biografier: Georg Zoega (1881), Nils Stensen (1884; genudgivet af G. Scherz 1958), Hans Adolf Brorson (1887), Johannes Ewald (1888) og frem for alt det ualmindelig opsigtvækkende og betydningsfulde skrift Peder Schumacher Griffenfeld I-II (1893-1894). Han udgav Johanne Luise Heibergs selvbiografi med oplysende tillæg (fire bind, 1891-1892). Endvidere findes fra hans hånd en del afhandlinger, mest vedrørende sønderjyske forhold, således Sønderjyllands Indlemmelse i den danske Krone 1721 (1885), Christiern II paa Sønderborg (1887 og 1892), Den ældste lutherske Kirkeordinans i den danske Kirkeprovins (1889), Kong Christian VIII og den danske Sag i Nordslesvig (1894) og flere andre, til dels offentliggjorte i tidsskriftet Sønderjyske Aarbøger, der væsentlig skylder Jørgensen sin tilværelse. Også de 2 Foredrag om Sønderjylland (i Festskrift til A. F. Krieger 1887) og foredraget om danskhedens bevarelse i Nordslesvig (1889) vidner om Jørgensens levende sympati for sine landsmænds nationale kamp.

Til middelalderens historie er Jørgensen næsten kun ved ydre foranledning kommet tilbage i afhandlinger som Synspunkter for Opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margrethes Historie 1883), Helgenskrinene i St. Knuds Kirke (I-II, 1886-1887), nye Undersøgelser vedrørende Danebroge og det danske Kongevaaben (1887), De historiske Folkeviser og Niels Ebbesen (1891), Kampen mellem Kongerne Svend og Valdemar 1157 (I-II, 1890-1891) og så videre. Tillige har Jørgensen udfoldet en stærk virksomhed i folkeoplysningens tjeneste, især ved 40 Fortællinger af Fædrelandets Historie (1882, talrige oplag siden), der er blevet suppleret med Fortællinger af Nordens Historie I-II (1893), men også ved Sønderjyderne i den danske Hær (1876), første del af et påtænkt hele, og Valdemar Sejer (1879), en oversættelse af kilder til Valdemar 2. Sejrs historie. Som chef for arkivvæsenet har Jørgensen forestået udgivelsen af de forenede arkivers og senere Rigsarkivets skrifter, hvorved han især har søgt at oplyse den danske centraladministrations historie og gøre rede for arkivets indretning. Selv har han udarbejdet De danske Rigsarkivers Historie (1884) og offentliggjort betydningsfulde aktstykker i Kongeloven og dens Forhistorie (1886) og Regeringsskiftet 1784 (1888). I slægt med denne forfattervirksomhed er også det ældre skrift Udsigt over Centraladministrationens, Domstolenes og de offentlige Samlingers Bygningshistorie (1882). Sit sidste skriftlige arbejde var bidraget til den populære Danmarks Riges Historie. Det drejede sig om det 6. og sidste bind i værket, omhandlende Danmarks historie 1814-1864. Han nåede dog kun at færdiggøre dette bind op til tiden 1852, og historikeren og rigsdagsmanden Niels Neergaard måtte færdiggøre A.D.Jørgensens skildring.

Jørgensen behandlede de forskelligste emner af Danmarks historie lige fra oldtiden og til sin egen tid, men overalt træder hans udprægede forfatterindividualitet kendelig frem. I reglen søgte han at sprede nyt lys over den sag, han behandler og nåede ofte til overraskende resultater. Med forkærlighed skildrede han personligheder med rigt åndeligt indhold; dristig trængte han ind i deres sjælelivs dybder, og med vidt blik for samfundsudvikling så han dem i sammenhæng med deres tid. Skarp kritik og levende fantasi gik hånd i hånd og fremkaldte en sjælden energi og flugt i tanken, mens forskningens understrøm var en varm fædrelandskærlighed, der havde fået sin alvorsfulde grundtone fra de tunge sønderjyske minder. Forskningens udbytte iklædtes en form, der – ligesom også Jørgensens mundtlige foredrag – både var klar og fængslende.

Æresbevisninger Rediger

Jørgensen blev 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og 1883 af Videnskabernes Selskab, udnævntes 1894 til kommandør af 2. grad af Dannebrog og blev samme år af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet udnævnt til æresdoktor.

Ægteskab og død Rediger

I 1869 ægtede han Ida Marie Pedersen (født i Randers 17. oktober 1847), med hvem han fik børnene: Adolf F. Jørgensen,1870-1963, Erik Erstad-Jørgensen,1871-1945, Troels Georg Jørgensen,1874-1970 , Olav E. Jørgensen,1875-1949 og Elise Koppel, f. Jørgensen,1880-1974 . Han er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.

Galleri Rediger

Udvalgt bibliografi Rediger

  • Adolph Ditlev Jørgensen (1892), "Kong Kristian II på Sønderborg.", Sønderjydske Årbøger, 4 (1): 245-279, doi:10.7146/SOENDERJYDSKEAARBOEGER.V4I1.80127, Wikidata Q104892316
  • A.D. Jørgensens Breve. Udg. af Den danske historiske Forening ved Harald Jørgensen. København, 1939.

Kilder Rediger

Noter Rediger

  1. Henrik Dethlefsen, Omkring "Danmarks Riges Historie", i:Historisk Tidsskrift, bind 15, række 1 1986. Kan læses på tidsskrift.dk 5. marts 2016 hos Wayback Machine

Litteratur Rediger

  • Lorenz Rerup, A.D. Jørgensen, Gyldendal, 1965.

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Adolph Ditlev Jorgensen fodt 11 juni 1840 i Grasten dod 5 oktober 1897 pa Frederiksberg var en dansk historiker og rigsarkivar A D JorgensenFoto Hansen amp WellerPersonlig informationFodt11 juni1840 Grasten DanmarkDod5 oktober1897 57 ar Frederiksberg DanmarkBornTroels G Jorgensen Erik Erstad JorgensenUddannelse og virkeUddannelses stedKobenhavns UniversitetMedlem afVidenskabernes Selskab fra 1883 Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien Det kongelige danske Selskab for Faedrelandets Historie fra 1882 BeskaeftigelseHistoriker arkivarFagomradeHistorieNomineringer og priserUdmaerkelserKommandor af Dannebrog 1894 Dannebrogordenens Haederstegn 1890 AEresdoktor ved Kobenhavns Universitet 1894 Information med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Uddannelse 2 Karriere 3 Forfatterskab 4 AEresbevisninger 5 AEgteskab og dod 6 Galleri 7 Udvalgt bibliografi 8 Kilder 9 Noter 10 Litteratur 11 Eksterne henvisningerUddannelse RedigerJorgensen var fodt i Grasten i hertugdommet Slesvig Hans far var farver Markus Adolf Jurgensen som var formand for den danske forening i Sundeved 1853 kom Jorgensen i Flensborg laerde Skole men forlod skolen 1857 og begyndte at laere landbrug pa Avnbolgard i Sundeved En gigtfeber gjorde imidlertid ende pa landmandsplanerne Jorgensen fik fornyet lyst til at laese gennemgik i lobet af en vinter de to overste realklasser i Flensborg latinskole tog i foraret 1859 afgangseksamen med udmaerkelse og kom til Kobenhavn for at blive polytekniker eller studere naturvidenskab men blev snart optaget af undervisning og lod skonlitteratur filosofi og historie traenge naturfagene i baggrunden 1863 blev Jorgensen ansat som hjaelpelaerer ved den laerde Skole i Flensborg med lofte om at blive adjunkt og bibliotekar ved et pataenkt offentligt bibliotek for Slesvig men afskedigedes efter krigen 1864 og vendte tilbage til Kobenhavn Under den almindelige skuffelse og sorg sogte Jorgensen til fortiden for at finde hvile i den Det var med andre ord de staerke indtryk af den nationale ulykke der gjorde ham til historiker Karriere RedigerAnbefalet ved sine forste afhandlinger blev han fra 1 januar 1869 assistent i Kongerigets arkiv rentekammerafdelingen 1874 rykkede han op til fuldmaegtig og ved C F Wegeners afgang blev Jorgensen gehejmearkivar og overtog i kraft af den samtidige nyordning tillige ledelsen af Kongerigets arkiv fra 1 januar 1883 Han omorganiserede de forenede arkiver og lettede adgangen til dem Ihaerdigt arbejdede Jorgensen for en videregaende centralisering af det danske arkivvaesen og sa sine bestraebelser saette frugt i loven af 30 marts 1889 Som rigsarkivar stilledes han nu i spidsen for Rigsarkivet med tilhorende planlagte provinsarkiver de senere landsarkiver 1886 1887 forte Jorgensen forsaedet i den pa hans opfordring nedsatte Kommission til Overvejelse af Administrationens Forsyning med Papir hvis undersogelser har virket til forbedring af Danmarks papirfabrikation Forfatterskab RedigerJorgensen har udfoldet en ualmindelig rig historisk forfattervirksomhed Allerede 1868 1871 brod han sig vej ved en raekke skarpsindige afhandlinger Flere af dem blev samlede til Bidrag til Nordens Historie i Middelalderen 1871 der omfatter studier over sonderjyske emner historiske folkeviser og vor aeldste historieskrivning Fortsatte studier over folkeviserne offentliggjordes 1875 i Historisk Maanedsskrift for folkelig og kirkelig Oplysning der 1871 1883 hed Nordisk Maanedsskrift for folkelig og kristelig Oplysning 1874 1878 udkom Jorgensens Den nordiske Kirkes Grundlaeggelse og forste Udvikling et hovedvaerk i den danske historiske litteratur Indtil 1880 udsendte Jorgensen stadig talrige kritiske afhandlinger om middelalderlige forhold Bidrag til Oplysning af Middelalderens Love og Samfundsforhold I IV 1872 og 1876 Om Danebroges Oprindelse 1876 Det gamle danske Kongevaaben 1879 og mange flere Efter 1880 omfattede Jorgensens studier hovedsagelig emner fra den nyere tid Saerlig har Jorgensen skrevet en raekke biografier Georg Zoega 1881 Nils Stensen 1884 genudgivet af G Scherz 1958 Hans Adolf Brorson 1887 Johannes Ewald 1888 og frem for alt det ualmindelig opsigtvaekkende og betydningsfulde skrift Peder Schumacher Griffenfeld I II 1893 1894 Han udgav Johanne Luise Heibergs selvbiografi med oplysende tillaeg fire bind 1891 1892 Endvidere findes fra hans hand en del afhandlinger mest vedrorende sonderjyske forhold saledes Sonderjyllands Indlemmelse i den danske Krone 1721 1885 Christiern II paa Sonderborg 1887 og 1892 Den aeldste lutherske Kirkeordinans i den danske Kirkeprovins 1889 Kong Christian VIII og den danske Sag i Nordslesvig 1894 og flere andre til dels offentliggjorte i tidsskriftet Sonderjyske Aarboger der vaesentlig skylder Jorgensen sin tilvaerelse Ogsa de 2 Foredrag om Sonderjylland i Festskrift til A F Krieger 1887 og foredraget om danskhedens bevarelse i Nordslesvig 1889 vidner om Jorgensens levende sympati for sine landsmaends nationale kamp Til middelalderens historie er Jorgensen naesten kun ved ydre foranledning kommet tilbage i afhandlinger som Synspunkter for Opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margrethes Historie 1883 Helgenskrinene i St Knuds Kirke I II 1886 1887 nye Undersogelser vedrorende Danebroge og det danske Kongevaaben 1887 De historiske Folkeviser og Niels Ebbesen 1891 Kampen mellem Kongerne Svend og Valdemar 1157 I II 1890 1891 og sa videre Tillige har Jorgensen udfoldet en staerk virksomhed i folkeoplysningens tjeneste isaer ved 40 Fortaellinger af Faedrelandets Historie 1882 talrige oplag siden der er blevet suppleret med Fortaellinger af Nordens Historie I II 1893 men ogsa ved Sonderjyderne i den danske Haer 1876 forste del af et pataenkt hele og Valdemar Sejer 1879 en oversaettelse af kilder til Valdemar 2 Sejrs historie Som chef for arkivvaesenet har Jorgensen forestaet udgivelsen af de forenede arkivers og senere Rigsarkivets skrifter hvorved han isaer har sogt at oplyse den danske centraladministrations historie og gore rede for arkivets indretning Selv har han udarbejdet De danske Rigsarkivers Historie 1884 og offentliggjort betydningsfulde aktstykker i Kongeloven og dens Forhistorie 1886 og Regeringsskiftet 1784 1888 I slaegt med denne forfattervirksomhed er ogsa det aeldre skrift Udsigt over Centraladministrationens Domstolenes og de offentlige Samlingers Bygningshistorie 1882 Sit sidste skriftlige arbejde var bidraget til den populaere Danmarks Riges Historie Det drejede sig om det 6 og sidste bind i vaerket omhandlende Danmarks historie 1814 1864 Han naede dog kun at faerdiggore dette bind op til tiden 1852 og historikeren og rigsdagsmanden Niels Neergaard matte faerdiggore A D Jorgensens skildring 1 Jorgensen behandlede de forskelligste emner af Danmarks historie lige fra oldtiden og til sin egen tid men overalt traeder hans udpraegede forfatterindividualitet kendelig frem I reglen sogte han at sprede nyt lys over den sag han behandler og naede ofte til overraskende resultater Med forkaerlighed skildrede han personligheder med rigt andeligt indhold dristig traengte han ind i deres sjaelelivs dybder og med vidt blik for samfundsudvikling sa han dem i sammenhaeng med deres tid Skarp kritik og levende fantasi gik hand i hand og fremkaldte en sjaelden energi og flugt i tanken mens forskningens understrom var en varm faedrelandskaerlighed der havde faet sin alvorsfulde grundtone fra de tunge sonderjyske minder Forskningens udbytte iklaedtes en form der ligesom ogsa Jorgensens mundtlige foredrag bade var klar og faengslende AEresbevisninger RedigerJorgensen blev 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Faedrelandets Historie og 1883 af Videnskabernes Selskab udnaevntes 1894 til kommandor af 2 grad af Dannebrog og blev samme ar af det Filosofiske Fakultet ved Kobenhavns Universitet udnaevnt til aeresdoktor AEgteskab og dod RedigerI 1869 aegtede han Ida Marie Pedersen fodt i Randers 17 oktober 1847 med hvem han fik bornene Adolf F Jorgensen 1870 1963 Erik Erstad Jorgensen 1871 1945 Troels Georg Jorgensen 1874 1970 Olav E Jorgensen 1875 1949 og Elise Koppel f Jorgensen 1880 1974 Han er begravet pa Frederiksberg aeldre kirkegard Galleri Rediger nbsp Tavle pa Borggade 4 Grasten nbsp Buste udfort af Gunnar Hammerich ved Skolegade Ahlefeldvej Grasten nbsp Mindesten i Skibelund KratUdvalgt bibliografi RedigerAdolph Ditlev Jorgensen 1892 Kong Kristian II pa Sonderborg Sonderjydske Arboger 4 1 245 279 doi 10 7146 SOENDERJYDSKEAARBOEGER V4I1 80127 Wikidata Q104892316 A D Jorgensens Breve Udg af Den danske historiske Forening ved Harald Jorgensen Kobenhavn 1939 Kilder RedigerJorgensen Adolf Ditlev i Dansk Biografisk Leksikon 1 udgave bind 9 1895 forfattet af Hans OlrikNoter Rediger Henrik Dethlefsen Omkring Danmarks Riges Historie i Historisk Tidsskrift bind 15 raekke 1 1986 Kan laeses pa tidsskrift dk Arkiveret 5 marts 2016 hos Wayback MachineLitteratur RedigerLorenz Rerup A D Jorgensen Gyldendal 1965 Eksterne henvisninger RedigerJorgensen Adolf Ditlev i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1922 A D Jorgensen Historiske Afhandlinger 4 bind 1898 1899 i Projekt Runeberg A D Jorgensen Bidrag til nordens historie i middelalderen Kjobenhavn 1871 Arkiveret 11 oktober 2016 hos Wayback Machine Digitalt tilgaengelige vaerker af A D Jorgensen via Internet Archive De sonderjydske Strandfrisers foregivne selvstaendighed i Middelalderen Aarboger for nordisk Oldkyndighed og Historie bind 3 1868 s 167 191 Arkiveret 13 januar 2014 hos Wayback Machine Tillaeg til Afhandlingen om Strandfriserne Aarboger for nordisk Oldkyndighed og Historie bind 3 1868 s 395 396 Arkiveret 13 januar 2014 hos Wayback Machine A D Jorgensen Den nordiske Kirkes Grundlaeggelse og forste Udvikling Kjobenhavn 1874 78 A D Jorgensen pa gravsted dk Hentet fra https da wikipedia org w index php title A D Jorgensen amp oldid 11531651