www.wikidata.da-dk.nina.az

Árni Magnússon også kendt som Arne Magnussen født 13 november 1663 død 7 januar 1730 var en islandsk lærd Personlig info

Árni Magnússon

Árni Magnússon (også kendt som Arne Magnussen, født 13. november 1663, død 7. januar 1730) var en islandsk lærd.

Árni Magnússon

Personlig information
Født 13. november 1663
Dalasýsla, Island
Død 7. januar 1730 (66 år)
København, Danmark
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Beskæftigelse Universitetslærer, historiker, akademiker
Arbejdsgiver Københavns Universitet
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Árni Magnússon var professor ved Københavns Universitet og samlede og dokumenterede islandske middelalder-håndskrifter (den Arnamagnæanske Samling).

Liv og gerning Rediger

Magnússon var af en gammel slægt: han nedstammer fra Snorre Sturluson. Hans morfader var den som sagaafskriver bekendte præst Ketill Jörundarson (død 1670); hos ham opfostredes Magnússon og efter hans død hos hans søn Páll. Efter i 3 år at have gået i Skálholt Skole dimitteredes han i 1683 og rejste straks til København, hvor han to år efter tog teologisk attestats. Allerede dengang var han kendt som kyndig i antikviteter. I 1684 blev han amanuensis hos Thomas Bartholin den yngre, til hvem han var nøje knyttet til dennes død i 1690, for ham afskrev han en mængde gamle dokumenter, der findes i de såkaldte Tomi Bartholiniani på universitetsbiblioteket.

Ophold på Island og i Tyskland Rediger

I 1685 rejste Magnússon til Island, også for at samle håndskrifter. Dette har sikkert været afgørende for hele hans liv.

1694-96 opholdt han sig i Tyskland, særlig i Sachsen, for at studere de derværende biblioteker og blev i 1694 udnævnt til professor uden gage. I 1697 blev han sekretær ved Gehejmearkivet, i 1701 professor i filosofi og danske Antikviteter, i 1721 tillige i historie og geografi, men som professor bestilte han så godt som intet.

I 1699 udkom Kort og sandfærdig Beretning om den vidtudraabte Besættelse udi Thisted om en hekseproces i Danmark kort før århundredeskiftet.

Håndskriftsamler Rediger

I årene 1702-12 opholdt han sig efter kongelig befaling på Island for at berejse landet og sammen med P. Vidalin blandt andet at udarbejde en jordebog for hele Landet. Det vigtige jordebogshåndskrifter, der indeholder en uudtømmelig fylde af statistisk-topografiske oplysninger af enhver art, opbevares i Rigsarkivet. En udgivelse deraf blev begyndt ved det islandske litteraturselskab. Vinteren 1705-06 og atter 1708-09 opholdt Magnússon sig i København; han giftede sig her med en rig enke, Mette Fischer, hvilket havde stor betydning for hans økonomiske Uafhængighed. Allerede før sit Islandsophold besad Magnússon et stort bibliotek, og i de nævnte 10 år på Island havde han den bedste lejlighed til at samle islandske håndskrifter af enhver art — heri ligger hans betydning for alle tider. Med en aldeles enestående sans for betydningen af alle de gamle litterære mindesmærker, de være nok så små og tilsyneladende ubetydelige, med en udviklet sporsans og aldrig trættet omhu lykkedes det ham at redde omtrent alt, hvad der endnu fandtes af islandske skindbøger og andre skrevne mindesmærker eller i hvert fald at anskaffe sig pålidelige afskrifter deraf. Også oldbreve og dokumenter i original eller afskrift, overhovedet alt var ham lige betydningsfuldt og helligt. Trykte bøger samlede han allevegne, især de sjældnere. Fra Danmark og Norge erhvervede han sig ligeledes både ved gaver og køb en mængde til dels meget værdifulde håndskrifter.

Håndskriftlæser Rediger

Han besad en forbavsende kritisk evne, og han var langt forud for sin tid i vurdering af håndskrifternes værdi og kendskab til deres sprog og ortografi, og han var en udmærket håndskriftlæser. Selv skrev han meget lidt.

Københavns brand i 1728 Rediger

Da branden rasede i København i 1728, gik det også ud over Magnússon. Heldigvis var det, som i den nyeste tid eftervist, kun meget få af hans håndskrifter, der gik tabt. Derimod brændte en del dokumenter og det meste af hans trykte bøger. Han tog sig dette tab overordentlig nær og søgte at erstatte det tabte, især brevene, ved at skaffe sig nye afskrifter, men han døde godt og vel et år efter.

Den Arnamagnæanske Samling Rediger

Forinden sin død havde han taget en bestemmelse om, at alt, hvad han ejede, skulde tilfalde Universitetet, først og fremmest hans håndskrifter — det er den berømte Arnamagnæanske Samling; den tæller med enkelte senere tilkomne forøgelser i alt over 2.850 numre foruden diplomer vedrørende Danmark, Norge og Island i originaler og afskrifter, i alt godt og vel 15.000.

Sin formue bestemte Magnússon skulle blive et til universitetet knyttet legat, bestyret af særlige eforer (senere "Den Arnamagnæanske Kommission" bestående af 5 medlemmer, stiftet 24. september 1772). Renterne skulle anvendes dels til afskrivning og udgivelse af samlingens håndskrifter med fornødne oplysninger og så videre, dels til stipendier (på 400 og 600 kr.) til to islandske studenter, der skulle arbejde for legatet og dets formål. Fundatsen fik kgl. stadfæstelse den 18. januar 1760. Den 16. juni 1890 blev den ændring foretaget, at der af de to stipendiepladser på livstid dannedes et arnamagnæansk stipendium på 1000 Kr., der tildeles til islandske studerende og videnskabsmænd på to år ad gangen. Kapitalen var ved 1. verdenskrig omtrent 64.000 kr. Legatets udgivervirksomhed har været meget betydelig og vedvarende. Over håndskriftsamlingen haves nu en trykt, nøjagtig katalog.

Det skal tilføjes, at professor Konráð Gíslason testamentarisk skænkede sin formue, omtrent 20.000 kr. til legatet.

Andet Rediger

Personen "Arnas Arnæus" i Nobelprismodtageren Halldór Kiljan Laxness' roman Íslandsklukkan – dansk 1946 Islands Klokke – er baseret på Árni Magnússon.

Se også Rediger

Litteratur Rediger

  • Már Jónsson, Arnas Magnæus Philologus (1663-1730), University Press of Southern Denmark, The Viking Collection vol. 20, 2012. ISBN 978-87-7674-646-9.

Eksterne henvisninger Rediger

Noter Rediger

  1. Kort og sandfærdig Beretning om den vidtudraabte Besættelse udi Thisted - Free Ebook
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Arni Magnusson ogsa kendt som Arne Magnussen fodt 13 november 1663 dod 7 januar 1730 var en islandsk laerd Arni MagnussonPersonlig informationFodt13 november1663 Dalasysla IslandDod7 januar1730 66 ar Kobenhavn DanmarkUddannelse og virkeUddannelses stedKobenhavns UniversitetBeskaeftigelseUniversitetslaerer historiker akademikerArbejdsgiverKobenhavns UniversitetInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Arni Magnusson var professor ved Kobenhavns Universitet og samlede og dokumenterede islandske middelalder handskrifter den Arnamagnaeanske Samling Indholdsfortegnelse 1 Liv og gerning 1 1 Ophold pa Island og i Tyskland 1 2 Handskriftsamler 1 3 Handskriftlaeser 1 4 Kobenhavns brand i 1728 1 5 Den Arnamagnaeanske Samling 2 Andet 3 Se ogsa 4 Litteratur 5 Eksterne henvisninger 6 NoterLiv og gerning RedigerMagnusson var af en gammel slaegt han nedstammer fra Snorre Sturluson Hans morfader var den som sagaafskriver bekendte praest Ketill Jorundarson dod 1670 hos ham opfostredes Magnusson og efter hans dod hos hans son Pall Efter i 3 ar at have gaet i Skalholt Skole dimitteredes han i 1683 og rejste straks til Kobenhavn hvor han to ar efter tog teologisk attestats Allerede dengang var han kendt som kyndig i antikviteter I 1684 blev han amanuensis hos Thomas Bartholin den yngre til hvem han var noje knyttet til dennes dod i 1690 for ham afskrev han en maengde gamle dokumenter der findes i de sakaldte Tomi Bartholiniani pa universitetsbiblioteket Ophold pa Island og i Tyskland Rediger I 1685 rejste Magnusson til Island ogsa for at samle handskrifter Dette har sikkert vaeret afgorende for hele hans liv 1694 96 opholdt han sig i Tyskland saerlig i Sachsen for at studere de dervaerende biblioteker og blev i 1694 udnaevnt til professor uden gage I 1697 blev han sekretaer ved Gehejmearkivet i 1701 professor i filosofi og danske Antikviteter i 1721 tillige i historie og geografi men som professor bestilte han sa godt som intet I 1699 udkom Kort og sandfaerdig Beretning om den vidtudraabte Besaettelse udi Thisted om en hekseproces i Danmark kort for arhundredeskiftet 1 Handskriftsamler Rediger I arene 1702 12 opholdt han sig efter kongelig befaling pa Island for at berejse landet og sammen med P Vidalin blandt andet at udarbejde en jordebog for hele Landet Det vigtige jordebogshandskrifter der indeholder en uudtommelig fylde af statistisk topografiske oplysninger af enhver art opbevares i Rigsarkivet En udgivelse deraf blev begyndt ved det islandske litteraturselskab Vinteren 1705 06 og atter 1708 09 opholdt Magnusson sig i Kobenhavn han giftede sig her med en rig enke Mette Fischer hvilket havde stor betydning for hans okonomiske Uafhaengighed Allerede for sit Islandsophold besad Magnusson et stort bibliotek og i de naevnte 10 ar pa Island havde han den bedste lejlighed til at samle islandske handskrifter af enhver art heri ligger hans betydning for alle tider Med en aldeles enestaende sans for betydningen af alle de gamle litteraere mindesmaerker de vaere nok sa sma og tilsyneladende ubetydelige med en udviklet sporsans og aldrig traettet omhu lykkedes det ham at redde omtrent alt hvad der endnu fandtes af islandske skindboger og andre skrevne mindesmaerker eller i hvert fald at anskaffe sig palidelige afskrifter deraf Ogsa oldbreve og dokumenter i original eller afskrift overhovedet alt var ham lige betydningsfuldt og helligt Trykte boger samlede han allevegne isaer de sjaeldnere Fra Danmark og Norge erhvervede han sig ligeledes bade ved gaver og kob en maengde til dels meget vaerdifulde handskrifter Handskriftlaeser Rediger Han besad en forbavsende kritisk evne og han var langt forud for sin tid i vurdering af handskrifternes vaerdi og kendskab til deres sprog og ortografi og han var en udmaerket handskriftlaeser Selv skrev han meget lidt Kobenhavns brand i 1728 Rediger Da branden rasede i Kobenhavn i 1728 gik det ogsa ud over Magnusson Heldigvis var det som i den nyeste tid eftervist kun meget fa af hans handskrifter der gik tabt Derimod braendte en del dokumenter og det meste af hans trykte boger Han tog sig dette tab overordentlig naer og sogte at erstatte det tabte isaer brevene ved at skaffe sig nye afskrifter men han dode godt og vel et ar efter Den Arnamagnaeanske Samling Rediger Forinden sin dod havde han taget en bestemmelse om at alt hvad han ejede skulde tilfalde Universitetet forst og fremmest hans handskrifter det er den beromte Arnamagnaeanske Samling den taeller med enkelte senere tilkomne forogelser i alt over 2 850 numre foruden diplomer vedrorende Danmark Norge og Island i originaler og afskrifter i alt godt og vel 15 000 Sin formue bestemte Magnusson skulle blive et til universitetet knyttet legat bestyret af saerlige eforer senere Den Arnamagnaeanske Kommission bestaende af 5 medlemmer stiftet 24 september 1772 Renterne skulle anvendes dels til afskrivning og udgivelse af samlingens handskrifter med fornodne oplysninger og sa videre dels til stipendier pa 400 og 600 kr til to islandske studenter der skulle arbejde for legatet og dets formal Fundatsen fik kgl stadfaestelse den 18 januar 1760 Den 16 juni 1890 blev den aendring foretaget at der af de to stipendiepladser pa livstid dannedes et arnamagnaeansk stipendium pa 1000 Kr der tildeles til islandske studerende og videnskabsmaend pa to ar ad gangen Kapitalen var ved 1 verdenskrig omtrent 64 000 kr Legatets udgivervirksomhed har vaeret meget betydelig og vedvarende Over handskriftsamlingen haves nu en trykt nojagtig katalog Det skal tilfojes at professor Konrad Gislason testamentarisk skaenkede sin formue omtrent 20 000 kr til legatet Andet RedigerPersonen Arnas Arnaeus i Nobelprismodtageren Halldor Kiljan Laxness roman Islandsklukkan dansk 1946 Islands Klokke er baseret pa Arni Magnusson Se ogsa RedigerArni Magnusson instituttetLitteratur RedigerMar Jonsson Arnas Magnaeus Philologus 1663 1730 University Press of Southern Denmark The Viking Collection vol 20 2012 ISBN 978 87 7674 646 9 Eksterne henvisninger RedigerArni Magnusson pa gravsted dk Kr Kaalund Arni Magnusson i Dansk Biografisk Leksikon 1 udgave Finnur Jonsson Magnusson Arni Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XVI s 413f Den Arnamagnaeanske Samling Arkiveret 4 september 2009 hos Wayback Machine pa Kobenhavns UniversitetNoter Rediger Kort og sandfaerdig Beretning om den vidtudraabte Besaettelse udi Thisted Free Ebook nbsp Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Arni Magnusson amp oldid 11320485