www.wikidata.da-dk.nina.az

Vilhelm Grønbech Vilhelm Peter Grønbech 14 juni 1873 i Allinge 21 april 1948 i Helsingør var en dansk dr phil og profess

Vilhelm Grønbech

Vilhelm Peter Grønbech (14. juni 1873 i Allinge – 21. april 1948 i Helsingør) var en dansk dr.phil. og professor i religionshistorie ved Københavns Universitet 1915-43 og udgav en lang række bøger om bl.a. sprog, religion og litteraturpersoner.

Vilhelm Grønbech

Personlig information
Født 14. juni 1873
Bornholm, Danmark
Død 21. april 1948 (74 år)
Helsingør, Danmark
Ægtefælle Honorine Hermelin
Uddannelse og virke
Medlem af Videnskabernes Selskab
Beskæftigelse Universitetslærer, historiker
Arbejdsgiver Københavns Universitet
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

I samarbejde med Hal Koch udgav han tidsskriftet Frie Ord (1946-48) og var en stor inspirationskilde til kredsen omkring Heretica, hvori både Martin A. Hansen, Thorkild Bjørnvig og Ole Wivel skrev nekrologer over ham i 1948.

Grønbechs Primitiv Religion Rediger

Grønbechs lille værk Primitiv Religion fra 1915 om naturfolk, hvor Grønbech vælger at bruge evolutionisternes udtryk, "primitive", er skrevet som et opgør mod disse (Edward Burnett Tylor, James Frazer etc.).

Grønbech studerede oprindeligt sprogvidenskab hos Vilhelm Thomsen og under disse studier opdagede han, at de "primitive" sprog havde en helt anden opbygning end vores, med handlingen i centrum, hvor "vi" har individet i centrum.

Grønbech fandt herefter ud af, at det skyldtes et helt andet livssyn end "vores" (og dermed de herskende evolutionistiske tanker), et livssyn der byggede på en helheds-realisme med rod i det tætte forhold mellem menneske og natur.

Dette var den fællesnævner, for det evolutionisterne over en bred kam kaldte de "primitive", der fik Grønbech til at skrive bogen, selvom Grønbech udmærket vidste at forskellighederne mellem de "primitive" var utallige fra region til region. Vigtigheden af at understrege, at der altså var tale om helt andre kulturer, og derfor nødvendigvis måtte ses som et hele, var af primær betydning for Grønbech.

Evolutionisterne mente, at de "primitive" var på et tidligere udviklingsstadie end folk i Vesten, og at vi selv en gang troede på åndelige væsener; for herefter, på et højere udviklingsstadie, at tro på en højere gud; for så endelig, at blive afløst af troen på videnskaben. Den engelske antropolog James Frazer opstillede ligefrem en evolutionistisk linje: Magi – Religion – Videnskab.

Ud fra dette livssyn forsøgte man så at beskrive de primitive med begreber som: animisme, animatisme, mana, tabu, totem, magi etc. Og det er her Grønbech bryder grundlæggende med evolutionisterne.

Ifølge Grønbech kan man ikke beskrive de “primitive” med et dualistisk livssyn; Forestillingen krop-sjæl m.m. er ikke begreber der opereres med i en helhedsrealisme: I den primitives kultur er der ifølge Grønbech ingen adskillelse mellem krop, sjæl og jeg.

Tingene hænger sammen for de "primitive". For eksempel ravnen og bjerget, de er ét i nogle digte. Her ser Grønbech ligheder med Homér, der taler om "fodslæbende okser", selvom de står stille. Tingene hænger sammen. For aborigineren i Australien er der nært slægtskab mellem visse firben og visse fugle, og en stens hårdhed overføres til mennesket når vand, hvori stenen har været dyppet, drikkes.

Når man i dansen efterligner dyr, kan dyret åbenbare sig og danse med – dyret er så tilstede. Man kan også selv trække i dyrets skikkelse. Man er ét, der er slægtskab. Enkelte individer af samme art er der ikke blot slægtskab imellem, men identitet. Og sådan fortsætter Grønbech med eksempler, der polemisk fjerner evolutionisternes grundlag, i fire hovedafsnit:

  • 1. Naturmennesket.
  • 2. Mana i tabu, der jo får en helt anden betydning set i et helheds-perspektiv, end i den engelske etnologs Robert Ranulph Maretts evolutionistiske øjne. Dog nærmer Marett sig, da Manabegrebet modsat Tylors animisme ikke er et personligt anliggende, men kollektivt.
  • 3. Kaos og kosmos, kulten eller ritualerne opretholder kosmos, men Grønbech prøver at forstå kaosfrygten i helhedsrealismen: "Kaos er en fare, der truer mennesket indefra. Det er altså i sin dybeste grund frygten for selvopløsning" (Grønbech 1996 (1915): 60). I dette afsnit nærmer Grønbech sig også sin kulturdefinition: "Kultur, det er resultatet af en assimilation, gennem hvilken verden omsættes til sjæleindhold, eller rigtigere udtrykt, kultur er en genskabelse af verden til en ny form i menneskets indre" (Grønbech 1996 (1915): 59). Kultur er altså noget psykologisk for Grønbech.
  • 4. Slægt og totem, hvor Grønbech som i begyndelsen af bogen skriver om det bestemte slægtskab mellem visse ting: totem-forholdet, som den engelske orientalist og religionshistoriker William Robertson Smith introducerede. Smith er da også den af evolutionisterne Grønbech nærmer sig mest. Smith mener, at i totemistiske fester var samfundets medlemmer guddommeligheden i offermåltidet. Altså samhørighed med guden. Lige noget for Grønbechs helhedssyn. Smith så også religion som samfundsbestemt praksis i lighed med Grønbech, men Smith var evolutionist og så derfor totemisme som et led på kulturstigen, et almenmenneskeligt fænomen.

Angående slægt var nogle træarbejdere, andre smede, andre vævere etc; tilsammen en stor helhed. Livssynet overføres altså til praksis. Det hele hænger sammen. Hvad angår religiøs praksis, havde de respektive slægter også hver deres ansvar for bestemte dele af ceremonierne.

De fire hovedafsnit er delt anderledes op i den nye udgave af Primitiv religion (1996), men det ændrer ikke det store, da afsnittene i forvejen er blandet meget rundt, hvilket meget godt illustrerer helhedsrealismen, et HELE.

Hvor evolutionisterne fortsatte i oplysningstidens fodspor, såsom Hume og Charles de Brosses, fortsætter Grønbech i den tradition, som Herder i sit opgør med De Brosses grundlagde. Herder mente at det afgørende var det enkelte folks egenart.

I sin samtid var de evolutionistiske tanker de herskende, og Grønbech må siges at have været en foregangsmand i sit opgør hermed. Denne voldsomme kulturkritiske tankegang bibeholdt Grønbech hele sit liv. Mange har set Grønbechs videnskab og kulturkritik som uforenelige, andre som komplementerende.

Udvalgt bibliografi Rediger

  • Grønbech, Vilhelm (1902), Forstudier til tyrkisk lydhistorie, København.
  • Grønbech, Vilhelm (1909-12), Vor folkeæt i oldtiden I-IV, København (1. Lykkemand og Niding. 2. Midgård og Menneskelivet. 3. Hellighed og Helligdom. 4. Menneskelivet og Guderne). Engelsk udgave: The culture of the Teutons. I-III [2 bind] Copenhagen 1931. Dansk 2. udgave, København 1955.
  • Grønbech, Vilhelm (1913), Soul or Mana, Paper read to the 4th International Congress for the History of Religions at Leyden 1912, København.
  • Grønbech, Vilhelm (1915), Primitiv religion, Stockholm.
  • Grønbech, Vilhelm (1916), ”Kultur og Virkelighed”, Festskrift tillägnad professor Vitalis Norström på 60-års dagen den 29. januari 1916, Stockholm, pp. 159-70.
  • Grønbech, Vilhelm (1919), ”Psykisk forskning”, Nationaltidende. Aftenudgave, 27. og 28. november 1919.
  • Grønbech, Vilhelm (1922), Religiøse strømninger i det nittende århundrede, København 1922.
  • Grønbech, Vilhelm (1930), ”Kvindesag og arbejderbevægelse”, Kampen om mennesket, København, pp. 161-185.
  • Grønbech, Vilhelm (1933), William Blake. Kunstner. Digter. Mystiker, København.
  • Grønbech, Vilhelm (1930), Kampen om mennesket, København og Oslo (2. udg. København 1949).
  • Grønbech, Vilhelm (1925-35), Mystikere i Europa og Indien I-IV, København.
  • Grønbech, Vilhelm (1935), Friedrich Schlegel i årene 1791-1808, Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab XXII, København.
  • Grønbech, Vilhelm (1935), Jesus Menneskesønnen, København
  • Grønbech, Vilhelm (1940), Hellenismen I-II, København.
  • Grønbech, Vilhelm (1940), Paulus. Jesu Kristi apostel, København.
  • Grønbech, Vilhelm (1941), Kristus. Den opstandne frelser, København.
  • Grønbech, Vilhelm (1942-53), Hellas I-V, København (1. Adelstiden. 2. Revolutionen. 3. Guder og Mennesker. 4. Tænkere og Tragikere. 5. Supplement).
  • Grønbech, Vilhelm (1946-48), Frie Ord. Redigeret af Vilhelm Grønbech og Hal Koch.
  • Grønbech, Vilhelm (1951), Livet er et fund. En bog om humor og tragedie, København.
  • Grønbech, Vilhelm (1957), Atombomben og andre essays, København.

Referencer Rediger

  • Grønbech, Vilhelm (1915), Primitiv religion i Rothstein, Mikael (1996), Liv og Virkelighed. Vilhelm Grønbechs ”Primitiv Religion”. Hans Reitzels Forlag.
  • Rothstein, Mikael (1996), Liv og Virkelighed. Vilhelm Grønbechs ”Primitiv Religion”. Hans Reitzels Forlag.
  • Ejvind Riisgård, Vilh. Grønbechs kultur opgør, 1-2, Gyldendal, 1974. ISBN 87-00-38011-3.
  • P.M. Mitchell, Vilhelm Grønbech – En indføring, Gyldendal, 1970. ISBN 87-00-20591-5.
  • J. Prytz-Johansen, Religionshistorikeren Vilhelm Grønbech, Gyldendal, 1987. ISBN 87-00-08344-5.
  • Poul Holst, Vilhelm Grønbech – En bibliografi, Povl Branners Forlag, 1948.
  • Steen Kaargaard Nielsen & Claus Byrith, Danmarks første lydoptagelser : Edisons fonograf i 1890'ernes København, ISBN 978 87 7124 965 1, s. 219-220.

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Vilhelm Peter Gronbech 14 juni 1873 i Allinge 21 april 1948 i Helsingor var en dansk dr phil og professor i religionshistorie ved Kobenhavns Universitet 1915 43 og udgav en lang raekke boger om bl a sprog religion og litteraturpersoner Vilhelm GronbechPersonlig informationFodt14 juni1873 Bornholm DanmarkDod21 april1948 74 ar Helsingor DanmarkAEgtefaelleHonorine HermelinUddannelse og virkeMedlem afVidenskabernes SelskabBeskaeftigelseUniversitetslaerer historikerArbejdsgiverKobenhavns UniversitetInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata I samarbejde med Hal Koch udgav han tidsskriftet Frie Ord 1946 48 og var en stor inspirationskilde til kredsen omkring Heretica hvori bade Martin A Hansen Thorkild Bjornvig og Ole Wivel skrev nekrologer over ham i 1948 Indholdsfortegnelse 1 Gronbechs Primitiv Religion 2 Udvalgt bibliografi 3 Referencer 4 Eksterne henvisningerGronbechs Primitiv Religion RedigerGronbechs lille vaerk Primitiv Religion fra 1915 om naturfolk hvor Gronbech vaelger at bruge evolutionisternes udtryk primitive er skrevet som et opgor mod disse Edward Burnett Tylor James Frazer etc Gronbech studerede oprindeligt sprogvidenskab hos Vilhelm Thomsen og under disse studier opdagede han at de primitive sprog havde en helt anden opbygning end vores med handlingen i centrum hvor vi har individet i centrum Gronbech fandt herefter ud af at det skyldtes et helt andet livssyn end vores og dermed de herskende evolutionistiske tanker et livssyn der byggede pa en helheds realisme med rod i det taette forhold mellem menneske og natur Dette var den faellesnaevner for det evolutionisterne over en bred kam kaldte de primitive der fik Gronbech til at skrive bogen selvom Gronbech udmaerket vidste at forskellighederne mellem de primitive var utallige fra region til region Vigtigheden af at understrege at der altsa var tale om helt andre kulturer og derfor nodvendigvis matte ses som et hele var af primaer betydning for Gronbech Evolutionisterne mente at de primitive var pa et tidligere udviklingsstadie end folk i Vesten og at vi selv en gang troede pa andelige vaesener for herefter pa et hojere udviklingsstadie at tro pa en hojere gud for sa endelig at blive aflost af troen pa videnskaben Den engelske antropolog James Frazer opstillede ligefrem en evolutionistisk linje Magi Religion Videnskab Ud fra dette livssyn forsogte man sa at beskrive de primitive med begreber som animisme animatisme mana tabu totem magi etc Og det er her Gronbech bryder grundlaeggende med evolutionisterne Ifolge Gronbech kan man ikke beskrive de primitive med et dualistisk livssyn Forestillingen krop sjael m m er ikke begreber der opereres med i en helhedsrealisme I den primitives kultur er der ifolge Gronbech ingen adskillelse mellem krop sjael og jeg Tingene haenger sammen for de primitive For eksempel ravnen og bjerget de er et i nogle digte Her ser Gronbech ligheder med Homer der taler om fodslaebende okser selvom de star stille Tingene haenger sammen For aborigineren i Australien er der naert slaegtskab mellem visse firben og visse fugle og en stens hardhed overfores til mennesket nar vand hvori stenen har vaeret dyppet drikkes Nar man i dansen efterligner dyr kan dyret abenbare sig og danse med dyret er sa tilstede Man kan ogsa selv traekke i dyrets skikkelse Man er et der er slaegtskab Enkelte individer af samme art er der ikke blot slaegtskab imellem men identitet Og sadan fortsaetter Gronbech med eksempler der polemisk fjerner evolutionisternes grundlag i fire hovedafsnit 1 Naturmennesket 2 Mana i tabu der jo far en helt anden betydning set i et helheds perspektiv end i den engelske etnologs Robert Ranulph Maretts evolutionistiske ojne Dog naermer Marett sig da Manabegrebet modsat Tylors animisme ikke er et personligt anliggende men kollektivt 3 Kaos og kosmos kulten eller ritualerne opretholder kosmos men Gronbech prover at forsta kaosfrygten i helhedsrealismen Kaos er en fare der truer mennesket indefra Det er altsa i sin dybeste grund frygten for selvoplosning Gronbech 1996 1915 60 I dette afsnit naermer Gronbech sig ogsa sin kulturdefinition Kultur det er resultatet af en assimilation gennem hvilken verden omsaettes til sjaeleindhold eller rigtigere udtrykt kultur er en genskabelse af verden til en ny form i menneskets indre Gronbech 1996 1915 59 Kultur er altsa noget psykologisk for Gronbech 4 Slaegt og totem hvor Gronbech som i begyndelsen af bogen skriver om det bestemte slaegtskab mellem visse ting totem forholdet som den engelske orientalist og religionshistoriker William Robertson Smith introducerede Smith er da ogsa den af evolutionisterne Gronbech naermer sig mest Smith mener at i totemistiske fester var samfundets medlemmer guddommeligheden i offermaltidet Altsa samhorighed med guden Lige noget for Gronbechs helhedssyn Smith sa ogsa religion som samfundsbestemt praksis i lighed med Gronbech men Smith var evolutionist og sa derfor totemisme som et led pa kulturstigen et almenmenneskeligt faenomen Angaende slaegt var nogle traearbejdere andre smede andre vaevere etc tilsammen en stor helhed Livssynet overfores altsa til praksis Det hele haenger sammen Hvad angar religios praksis havde de respektive slaegter ogsa hver deres ansvar for bestemte dele af ceremonierne De fire hovedafsnit er delt anderledes op i den nye udgave af Primitiv religion 1996 men det aendrer ikke det store da afsnittene i forvejen er blandet meget rundt hvilket meget godt illustrerer helhedsrealismen et HELE Hvor evolutionisterne fortsatte i oplysningstidens fodspor sasom Hume og Charles de Brosses fortsaetter Gronbech i den tradition som Herder i sit opgor med De Brosses grundlagde Herder mente at det afgorende var det enkelte folks egenart I sin samtid var de evolutionistiske tanker de herskende og Gronbech ma siges at have vaeret en foregangsmand i sit opgor hermed Denne voldsomme kulturkritiske tankegang bibeholdt Gronbech hele sit liv Mange har set Gronbechs videnskab og kulturkritik som uforenelige andre som komplementerende Udvalgt bibliografi RedigerGronbech Vilhelm 1902 Forstudier til tyrkisk lydhistorie Kobenhavn Gronbech Vilhelm 1909 12 Vor folkeaet i oldtiden I IV Kobenhavn 1 Lykkemand og Niding 2 Midgard og Menneskelivet 3 Hellighed og Helligdom 4 Menneskelivet og Guderne Engelsk udgave The culture of the Teutons I III 2 bind Copenhagen 1931 Dansk 2 udgave Kobenhavn 1955 Gronbech Vilhelm 1913 Soul or Mana Paper read to the 4th International Congress for the History of Religions at Leyden 1912 Kobenhavn Gronbech Vilhelm 1915 Primitiv religion Stockholm Gronbech Vilhelm 1916 Kultur og Virkelighed Festskrift tillagnad professor Vitalis Norstrom pa 60 ars dagen den 29 januari 1916 Stockholm pp 159 70 Gronbech Vilhelm 1919 Psykisk forskning Nationaltidende Aftenudgave 27 og 28 november 1919 Gronbech Vilhelm 1922 Religiose stromninger i det nittende arhundrede Kobenhavn 1922 Gronbech Vilhelm 1930 Kvindesag og arbejderbevaegelse Kampen om mennesket Kobenhavn pp 161 185 Gronbech Vilhelm 1933 William Blake Kunstner Digter Mystiker Kobenhavn Gronbech Vilhelm 1930 Kampen om mennesket Kobenhavn og Oslo 2 udg Kobenhavn 1949 Gronbech Vilhelm 1925 35 Mystikere i Europa og Indien I IV Kobenhavn Gronbech Vilhelm 1935 Friedrich Schlegel i arene 1791 1808 Det Kgl Danske Videnskabernes Selskab XXII Kobenhavn Gronbech Vilhelm 1935 Jesus Menneskesonnen Kobenhavn Gronbech Vilhelm 1940 Hellenismen I II Kobenhavn Gronbech Vilhelm 1940 Paulus Jesu Kristi apostel Kobenhavn Gronbech Vilhelm 1941 Kristus Den opstandne frelser Kobenhavn Gronbech Vilhelm 1942 53 Hellas I V Kobenhavn 1 Adelstiden 2 Revolutionen 3 Guder og Mennesker 4 Taenkere og Tragikere 5 Supplement Gronbech Vilhelm 1946 48 Frie Ord Redigeret af Vilhelm Gronbech og Hal Koch Gronbech Vilhelm 1951 Livet er et fund En bog om humor og tragedie Kobenhavn Gronbech Vilhelm 1957 Atombomben og andre essays Kobenhavn Referencer RedigerGronbech Vilhelm 1915 Primitiv religion i Rothstein Mikael 1996 Liv og Virkelighed Vilhelm Gronbechs Primitiv Religion Hans Reitzels Forlag Rothstein Mikael 1996 Liv og Virkelighed Vilhelm Gronbechs Primitiv Religion Hans Reitzels Forlag Ejvind Riisgard Vilh Gronbechs kultur opgor 1 2 Gyldendal 1974 ISBN 87 00 38011 3 P M Mitchell Vilhelm Gronbech En indforing Gyldendal 1970 ISBN 87 00 20591 5 J Prytz Johansen Religionshistorikeren Vilhelm Gronbech Gyldendal 1987 ISBN 87 00 08344 5 Poul Holst Vilhelm Gronbech En bibliografi Povl Branners Forlag 1948 Steen Kaargaard Nielsen amp Claus Byrith Danmarks forste lydoptagelser Edisons fonograf i 1890 ernes Kobenhavn ISBN 978 87 7124 965 1 s 219 220 Eksterne henvisninger RedigerVilhelm Gronbech pa gravsted dk Vilhelm Gronbech pa Dansk Forfatterleksikon Hentet fra https da wikipedia org w index php title Vilhelm Gronbech amp oldid 11316493