www.wikidata.da-dk.nina.az

Velfærdsmodel er betegnelsen for den økonomiske model politikerne i en velfærdsstat anvender til at fordele velfærdsgode

Velfærdsmodel

Velfærdsmodel er betegnelsen for den økonomiske model, politikerne i en velfærdsstat anvender til at fordele velfærdsgoder. Modellen, der anvendes i et land, afgør hvilke områder, der ydes støtte til, og hvilke personer, der har ret til at modtage støtte. En velfærdsstat bedømmes ikke alene på ydelser til borgerne, men tillige på skattefinansierede tilbud, fx indenfor uddannelsessystemet. Det betyder også, at det ikke alene kan afgøres om en stat er en velfærdsstat ud fra hvor mange midler, der bruges på velfærd, men også ud fra hvilke ydelser, der ydes til hvem.

Former Rediger

I den nutidige forskning arbejdes der med tre forskellige velfærdsmodeller. Disse er opstået løbende, ofte som et resultat af politiske kompromisser. De tre modeller er idealtyper, der således ikke kan observeres direkte, men blot er forenklinger af komplekse strukturer. En stat vil ikke nødvendigvis kun benytte sig af principper fra en model, da disse også kan være overlappende. De tre modeller, der også omtales under alternative betegnelser, er: den universelle, den selektive og den residuelle. Navnene dækker over udvælgelsesmetode til hvem, der er berettiget til velfærdsydelserne.

Sammenligning mellem velfærdsmodellerne Rediger

Velfærdsmodeller

Den universelle velfærdsmodel

(Socialdemokratiske model)

Den selektive velfærdsmodel/Socialforsikringsmodel

(Konservative model)

Den residuale velfærdsmodel

(Liberaliske model)

Omfordeling?

(horisontal/vertikal/begge?)

Begge


Horisontal.

Ingen.

Hvem?

Hvilke borgere har ret til velfærdsydelser?

Alle borgere.

Til borgere med tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kun til de allersvageste borgere.

Markedets rolle?

I hvilken grad sikrer markedet borgernes velfærd?

Lille rolle.

Moderat rolle.

Stor rolle.

Statens rolle?

I hvilken grad sikrer staten borgernes velfærd?

Stor rolle.

Moderat rolle. Familien sikrer velfærden.

Lille rolle.

Civilsamfundets rolle?

I hvilken grad sikrer civilsamfundet borgernes velfærd?

(familie, private, frivillige)

Princip/ grundlæggende værdier?

Lille rolle

Lighed, fællesskab og solidaritet.

Stor rolle. Familien.

Stabilitet, familier og kristne værdier.

Lille rolle.

Markedets effektivitet og individualisme.

Finansiering af velfærdsydelser?

(primært)

Skatter.

Obligatorisk socialforsikring, uformelle overførelser.

Frivillig socialforsikring, skatter.

Geografisk tilknytning?

Hvilke lande har elementer af velfærdsmodellerne

Skandinavien, Finland og Island.

Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Grækenland.

USA, Canada, Storbritannien og Australien.

Fordele og ulemper?

Fordele: Lige muligheder for alle, utrygheden ved at miste sit arbejde er lille. Sundhed for alle.

Ulemper: Høje skatter. Meget bureaukrati. Nemt at udnytte.

Fordele: Sundhed sikret, familien samles
Ulemper: Obligatoriske forsikringer kan virke anmassende. Tvunget til at være ved familien. Hvis du bliver ledig mister du meget.

Fordele: Chancer for høj indkomst, ambitiøse borgere. Høj konkurrenceevne.
Ulemper: Folk fra lavtstillede familier kan gå spildt, hvis de har evnerne til mere.

Den residuale velfærdsmodel Rediger

Den liberale eller residuale velfærdsmodel, der benyttes i de angelsaksiske lande, er karakteriseret ved forholdsvis lave skattesatser. Dermed kommer der begrænsede og lave overførselsindkomster og især middelklassen bliver som følge heraf bundet tæt til markedet. Ideen er, at man kun får støtte, hvis man virkelig har brug for det, og således er de fattigste og svageste, der får velfærdsydelserne. Ved brug af denne velfærdsmodel sikrer staten således en minimumslevestandard for befolkningen, men der skabes samtidig en betydelig forskel mellem rig og fattig.

Den selektive velfærdsmodel Rediger

Den selektive velfærdsmodel eller socialforsikringsmodellen sikrer borgernes velfærd gennem obligatoriske socialforsikringsordninger fra arbejdsmarkedet. Da fokus er på samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og staten betegnes den også som den korporative model. Den centraleuropæiske velfærdsmodel fokuserer på fællesskabet. Ydelserne er bestemt af borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet over tid, og det er vigtigt at nævne, at modellen bibeholder den konventionelle familietype med hjemmegående husmor og (ene)forsørgende husbond[kilde mangler]. Ældre- og børneomsorg bliver varetaget af gejstlige institutioner, og statens subsidiaritetsprincip gælder kun, når familien ikke længere er i stand til at opretholde en tilværelse. Individets primære fællesskab er familien. Som tidligere nævnt er denne model kendetegnende for mange centraleuropæiske lande, herunder Tyskland, Frankrig og Østrig, hvorfor den også bliver kaldt den kontinentale model.

Specifikt i Tyskland benyttes Bismarck-modellen. I denne betaler hver arbejder en procentdel af sin løn til et forsikringsselskab via sin arbejdsgiver. En lavtlønnet betaler mindre end en højtlønnet, men kun når de er aktive på arbejdsmarkedet. Forsikringen bliver udbetalt, når arbejderen ikke længere er i arbejde.

Velfærdsmodellen er indrettet sådan, at hvis et individ kommer ud for en social begivenhed, skal overførselssystemet (understøttelse fra staten) ikke agere sikkerhedsnet i perioden, hvor individet ikke modtager løn. Det er derimod fællesskaberne, som individet er medlem af, som skal sørge for understøttelsen, hvis det er muligt. Overførselssystemet træder i kraft hvis et individ ikke har fællesskaber som kan bidrage med de nødvendige ydelser. Formålet er at sikre individer med tilknytning til arbejdsmarkedet, med så få midler som muligt.

Overførselsindkomsterne, aka. skatterne, sørger i høj grad for horisontal (pension) omfordeling, og i mindre grad for vertikal omfordeling. Derfor forårsager den selektive model lav skattesats i forhold til den universelle model, som både omfordeler horisontalt og vertikalt. På normalt dansk vil det sige at man er sikret pension, og at man er sin egen lykkes smed, da skatterne er lave og der ikke er omfordeling imellem rig og fattig.

Der er tvungen forsikring: Lønmodtager og arbejdsgiver indbetaler et bidrag til en fælles forsikringen, som så sørger for de nødvendige ydelser. Staten giver også tilskud til denne forsikring.

Et resultat af den korporatistiske model er at sociale skel ofte bliver vedholdende, idet man forsikrer sig gennem sit arbejde og derved får ydelser direkte efter størrelsen af lønnen. Ydermere vil det være en konsekvens af modellen at kvinder bliver dårligere stillet, eftersom de ikke i så høj grad som mændene er på arbejdsmarkedet og derved kun får ydelserne gennem mandens job.

Den universelle velfærdsmodel Rediger

Uddybende artikel: Skandinaviske velfærdsmodel

Den skandinaviske (nordiske), socialdemokratiske eller universelle model er præget af omfattende omfordeling og høj skatteprocent. Som navnet antyder, karakteriserer denne model især de skandinaviske lande.

Overførselsindkomster er relativt høje, og der tages hensyn til arbejdsløshed og andre former for problemer gennem en detaljeret socialpolitik og et "sikkerhedsnet". De sociale ydelser er universelle og ikke selektive, således at retten til ydelsen er ens for alle uanset indkomst eller præferencer. Desuden er den skandinaviske velfærdsmodel gennem de høje omfordelinger med til at skabe en stor middelklasse[kilde mangler]. Folkepensionens grundbeløb er et eksempel på en universelle ydelser i Danmark, mens dagpenge ved arbejdsløshed er forsikringsbaserede. Børnefamilieydelsen var tidligere også en universel ydelse, men blev fra 2014 gjort indkomstafhængig. Det universelle velfærd bygger på en meget socialbevidst tankegang om, at et samfund fungerer bedst, når alle dets borgere har de samme muligheder. Tidligere blev Danmark brugt som et eksempel på den universelle velfærdsmodel. I dag (2021) vil man sige, at den danske velfærdsmodel deler mange træk med den universelle model. Men der er sket så mange ændringer i det danske samfund, at det universelle er blevet udvandet. Omfanget af borgere med en sundhedsforsikring og differentierede ydelser på pension og børnefamilieydelse er udtryk for en bevægelse væk fra den universelle model.

Elementer Rediger

Skattesystem Rediger

Skattesystemets opbygning har afgørende betydning for velfærdsmodellen, idet det bestemmer hvilket skattetryk, der er på hvilke borgere. Der kan benyttes høje og lave skattesatser med flad, progressiv og/eller regressiv skat. En progressiv skat vil betyde større grad af omfordeling mellem rige og fattige, hvorimod en flad skat vil cementere forskellene. En høj skat vil give plads til flere velfærdsydelser end en lav skattesats. Modsat vil lave skattesatser ofte give større incitament til at arbejde og dermed sænke arbejdsløsheden.

Offentlige ydelser Rediger

De offentlige ydelser kan variere meget selv inden for den enkelte model. Inden for model kan man se forskelle fra Storbritannien til USA, hvor man i Storbritannien tilbyder et fuldt offentligt finansieret sundhedssystem, National Health Service, mens borgerne i USA må forsikre sig for at være sikret lægehjælp.

Arbejdsmarkedet Rediger

Arbejdsmarkedet er ofte også en del af socialpolitikken. I den korporatistiske model er arbejdsmarkedet meget central, men også andre modeller har betydning for arbejdsmarkedet. Man arbejder i dag bl.a. i Danmark med begrebet flexicurity, der kendetegner et arbejdsmarked, der er fleksibelt samtidig med at lønmodtagerne er sikre, hvis de skulle blive fyret. Det skaber en villighed hos arbejdsgiverne til at ansætte ny arbejdskraft ved små opsving. Dette er ofte implementeret i den universelle model, hvorimod den korporatistiske model, som netop har arbejdsmarkedet meget centralt har et stift arbejdsmarked. Den liberale model går ikke i spænd med flexicurity, da man netop her arbejder ud fra at markedskræfterne skaber job. Flexicurity bliver blandt andet brugt for at undgå hysterese i markedet.

Noter Rediger

  1. Torfing, Jacob (2004)

Litteratur Rediger

  • Allardt, Erik (1975): Att ha, att älska, att vara: om väldfärd i Norden. Lund, Argos
  • Andersen, Heine (1996): Rationalitet velfærd & retfærdighed-belyst gennem nyere samfundsvidenskabelige teorier, Samfundslitteratur ISBN 87-593-0606-8
  • Briggs, Asa (1961):The Welfare State in Historical Perspective (s. 221-258); Archives Européennes de Sociologie, Tome II, No. 2
  • Esping-Andersen, Gøsta (1990):The Three Worlds of Welfare Capitalism; Polity Press
  • Svendsen, Gert Tinggaard (2006): Økonomi & Politik: Hvordan Flyver Brumbassen? -Social kapital og velfærdsstaten; Jurist- og Økonomforbundets Forlag
  • Torfing, Jacob (2004): Det stille sporskifte i velfærdsstaten- en diskursteoretisk beslutningsprocesanalyse; Aarhus Universitetsforlag ISBN 87-7934-055-5

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Velfaerdsmodel er betegnelsen for den okonomiske model politikerne i en velfaerdsstat anvender til at fordele velfaerdsgoder Modellen der anvendes i et land afgor hvilke omrader der ydes stotte til og hvilke personer der har ret til at modtage stotte En velfaerdsstat bedommes ikke alene pa ydelser til borgerne men tillige pa skattefinansierede tilbud fx indenfor uddannelsessystemet Det betyder ogsa at det ikke alene kan afgores om en stat er en velfaerdsstat ud fra hvor mange midler der bruges pa velfaerd men ogsa ud fra hvilke ydelser der ydes til hvem Indholdsfortegnelse 1 Former 1 1 Sammenligning mellem velfaerdsmodellerne 1 2 Den residuale velfaerdsmodel 1 3 Den selektive velfaerdsmodel 1 4 Den universelle velfaerdsmodel 2 Elementer 2 1 Skattesystem 2 2 Offentlige ydelser 2 3 Arbejdsmarkedet 3 Noter 4 Litteratur 5 Eksterne henvisningerFormer RedigerI den nutidige forskning arbejdes der med tre forskellige velfaerdsmodeller Disse er opstaet lobende ofte som et resultat af politiske kompromisser De tre modeller er idealtyper der saledes ikke kan observeres direkte men blot er forenklinger af komplekse strukturer En stat vil ikke nodvendigvis kun benytte sig af principper fra en model da disse ogsa kan vaere overlappende De tre modeller der ogsa omtales under alternative betegnelser er den universelle den selektive og den residuelle Navnene daekker over udvaelgelsesmetode til hvem der er berettiget til velfaerdsydelserne Sammenligning mellem velfaerdsmodellerne Rediger nbsp Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores Velfaerdsmodeller Den universelle velfaerdsmodel Socialdemokratiske model Den selektive velfaerdsmodel Socialforsikringsmodel Konservative model Den residuale velfaerdsmodel Liberaliske model Omfordeling horisontal vertikal begge Begge Horisontal Ingen Hvem Hvilke borgere har ret til velfaerdsydelser Alle borgere Til borgere med tilknytning til arbejdsmarkedet Kun til de allersvageste borgere Markedets rolle I hvilken grad sikrer markedet borgernes velfaerd Lille rolle Moderat rolle Stor rolle Statens rolle I hvilken grad sikrer staten borgernes velfaerd Stor rolle Moderat rolle Familien sikrer velfaerden Lille rolle Civilsamfundets rolle I hvilken grad sikrer civilsamfundet borgernes velfaerd familie private frivillige Princip grundlaeggende vaerdier Lille rolleLighed faellesskab og solidaritet Stor rolle Familien Stabilitet familier og kristne vaerdier Lille rolle Markedets effektivitet og individualisme Finansiering af velfaerdsydelser primaert Skatter Obligatorisk socialforsikring uformelle overforelser Frivillig socialforsikring skatter Geografisk tilknytning Hvilke lande har elementer af velfaerdsmodellerne Skandinavien Finland og Island Tyskland Frankrig Italien Spanien og Graekenland USA Canada Storbritannien og Australien Fordele og ulemper Fordele Lige muligheder for alle utrygheden ved at miste sit arbejde er lille Sundhed for alle Ulemper Hoje skatter Meget bureaukrati Nemt at udnytte Fordele Sundhed sikret familien samlesUlemper Obligatoriske forsikringer kan virke anmassende Tvunget til at vaere ved familien Hvis du bliver ledig mister du meget Fordele Chancer for hoj indkomst ambitiose borgere Hoj konkurrenceevne Ulemper Folk fra lavtstillede familier kan ga spildt hvis de har evnerne til mere Den residuale velfaerdsmodel Rediger Den liberale eller residuale velfaerdsmodel der benyttes i de angelsaksiske lande er karakteriseret ved forholdsvis lave skattesatser Dermed kommer der begraensede og lave overforselsindkomster og isaer middelklassen bliver som folge heraf bundet taet til markedet Ideen er at man kun far stotte hvis man virkelig har brug for det og saledes er de fattigste og svageste der far velfaerdsydelserne Ved brug af denne velfaerdsmodel sikrer staten saledes en minimumslevestandard for befolkningen men der skabes samtidig en betydelig forskel mellem rig og fattig Den selektive velfaerdsmodel Rediger Den selektive velfaerdsmodel eller socialforsikringsmodellen sikrer borgernes velfaerd gennem obligatoriske socialforsikringsordninger fra arbejdsmarkedet Da fokus er pa samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og staten betegnes den ogsa som den korporative model Den centraleuropaeiske velfaerdsmodel fokuserer pa faellesskabet Ydelserne er bestemt af borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet over tid og det er vigtigt at naevne at modellen bibeholder den konventionelle familietype med hjemmegaende husmor og ene forsorgende husbond kilde mangler AEldre og borneomsorg bliver varetaget af gejstlige institutioner og statens subsidiaritetsprincip gaelder kun nar familien ikke laengere er i stand til at opretholde en tilvaerelse Individets primaere faellesskab er familien Som tidligere naevnt er denne model kendetegnende for mange centraleuropaeiske lande herunder Tyskland Frankrig og Ostrig hvorfor den ogsa bliver kaldt den kontinentale model Specifikt i Tyskland benyttes Bismarck modellen I denne betaler hver arbejder en procentdel af sin lon til et forsikringsselskab via sin arbejdsgiver En lavtlonnet betaler mindre end en hojtlonnet men kun nar de er aktive pa arbejdsmarkedet Forsikringen bliver udbetalt nar arbejderen ikke laengere er i arbejde Velfaerdsmodellen er indrettet sadan at hvis et individ kommer ud for en social begivenhed skal overforselssystemet understottelse fra staten ikke agere sikkerhedsnet i perioden hvor individet ikke modtager lon Det er derimod faellesskaberne som individet er medlem af som skal sorge for understottelsen hvis det er muligt Overforselssystemet traeder i kraft hvis et individ ikke har faellesskaber som kan bidrage med de nodvendige ydelser Formalet er at sikre individer med tilknytning til arbejdsmarkedet med sa fa midler som muligt Overforselsindkomsterne aka skatterne sorger i hoj grad for horisontal pension omfordeling og i mindre grad for vertikal omfordeling Derfor forarsager den selektive model lav skattesats i forhold til den universelle model som bade omfordeler horisontalt og vertikalt Pa normalt dansk vil det sige at man er sikret pension og at man er sin egen lykkes smed da skatterne er lave og der ikke er omfordeling imellem rig og fattig Der er tvungen forsikring Lonmodtager og arbejdsgiver indbetaler et bidrag til en faelles forsikringen som sa sorger for de nodvendige ydelser Staten giver ogsa tilskud til denne forsikring Et resultat af den korporatistiske model er at sociale skel ofte bliver vedholdende idet man forsikrer sig gennem sit arbejde og derved far ydelser direkte efter storrelsen af lonnen Ydermere vil det vaere en konsekvens af modellen at kvinder bliver darligere stillet eftersom de ikke i sa hoj grad som maendene er pa arbejdsmarkedet og derved kun far ydelserne gennem mandens job Den universelle velfaerdsmodel Rediger nbsp Uddybende artikel Skandinaviske velfaerdsmodel Den skandinaviske nordiske socialdemokratiske eller universelle model er praeget af omfattende omfordeling og hoj skatteprocent Som navnet antyder karakteriserer denne model isaer de skandinaviske lande Overforselsindkomster er relativt hoje og der tages hensyn til arbejdsloshed og andre former for problemer gennem en detaljeret socialpolitik og et sikkerhedsnet De sociale ydelser er universelle og ikke selektive saledes at retten til ydelsen er ens for alle uanset indkomst eller praeferencer Desuden er den skandinaviske velfaerdsmodel gennem de hoje omfordelinger med til at skabe en stor middelklasse kilde mangler Folkepensionens grundbelob er et eksempel pa en universelle ydelser i Danmark mens dagpenge ved arbejdsloshed er forsikringsbaserede Bornefamilieydelsen var tidligere ogsa en universel ydelse men blev fra 2014 gjort indkomstafhaengig Det universelle velfaerd bygger pa en meget socialbevidst tankegang om at et samfund fungerer bedst nar alle dets borgere har de samme muligheder Tidligere blev Danmark brugt som et eksempel pa den universelle velfaerdsmodel I dag 2021 vil man sige at den danske velfaerdsmodel deler mange traek med den universelle model Men der er sket sa mange aendringer i det danske samfund at det universelle er blevet udvandet Omfanget af borgere med en sundhedsforsikring og differentierede ydelser pa pension og bornefamilieydelse er udtryk for en bevaegelse vaek fra den universelle model Elementer RedigerSkattesystem Rediger Skattesystemets opbygning har afgorende betydning for velfaerdsmodellen idet det bestemmer hvilket skattetryk der er pa hvilke borgere Der kan benyttes hoje og lave skattesatser med flad progressiv og eller regressiv skat En progressiv skat vil betyde storre grad af omfordeling mellem rige og fattige hvorimod en flad skat vil cementere forskellene En hoj skat vil give plads til flere velfaerdsydelser end en lav skattesats Modsat vil lave skattesatser ofte give storre incitament til at arbejde og dermed saenke arbejdslosheden Offentlige ydelser Rediger De offentlige ydelser kan variere meget selv inden for den enkelte model Inden for model kan man se forskelle fra Storbritannien til USA hvor man i Storbritannien tilbyder et fuldt offentligt finansieret sundhedssystem National Health Service mens borgerne i USA ma forsikre sig for at vaere sikret laegehjaelp Arbejdsmarkedet Rediger Arbejdsmarkedet er ofte ogsa en del af socialpolitikken I den korporatistiske model er arbejdsmarkedet meget central men ogsa andre modeller har betydning for arbejdsmarkedet Man arbejder i dag bl a i Danmark med begrebet flexicurity der kendetegner et arbejdsmarked der er fleksibelt samtidig med at lonmodtagerne er sikre hvis de skulle blive fyret Det skaber en villighed hos arbejdsgiverne til at ansaette ny arbejdskraft ved sma opsving Dette er ofte implementeret i den universelle model hvorimod den korporatistiske model som netop har arbejdsmarkedet meget centralt har et stift arbejdsmarked Den liberale model gar ikke i spaend med flexicurity da man netop her arbejder ud fra at markedskraefterne skaber job Flexicurity bliver blandt andet brugt for at undga hysterese i markedet 1 Noter Rediger Torfing Jacob 2004 Litteratur RedigerAllardt Erik 1975 Att ha att alska att vara om valdfard i Norden Lund Argos Andersen Heine 1996 Rationalitet velfaerd amp retfaerdighed belyst gennem nyere samfundsvidenskabelige teorier Samfundslitteratur ISBN 87 593 0606 8 Briggs Asa 1961 The Welfare State in Historical Perspective s 221 258 Archives Europeennes de Sociologie Tome II No 2 Esping Andersen Gosta 1990 The Three Worlds of Welfare Capitalism Polity Press Svendsen Gert Tinggaard 2006 Okonomi amp Politik Hvordan Flyver Brumbassen Social kapital og velfaerdsstaten Jurist og Okonomforbundets Forlag Torfing Jacob 2004 Det stille sporskifte i velfaerdsstaten en diskursteoretisk beslutningsprocesanalyse Aarhus Universitetsforlag ISBN 87 7934 055 5Eksterne henvisninger RedigerDen danske velfaerdsstat Politiske sociologiske og institutionelle dynamikker Arkiveret 15 juni 2011 hos Wayback Machine En rapport til velfaerdskommissionen April 2004 https www borger dk familie og boern Familieydelser oversigt Boerne ungeydelse Boerne ungeydelse nedsaettelse eksempler Hentet fra https da wikipedia org w index php title Velfaerdsmodel amp oldid 11568157