www.wikidata.da-dk.nina.az

Rigsmarsk Denne artikel handler om marsk som titel på hærfører For biotopen marsk se marskMarsk eller rigsmarsk fra 1536

Rigsmarsk

Marsk eller rigsmarsk (fra 1536) var titlen for Danmarks riges øverste hærfører fra begyndelsen af 1200-tallet til enevældens indførelse. Det var det tredjevigtigste embede efter rigshofmesteren og kansleren. Han udnævntes af kongen og skulle være en indfødt adelig. I perioder valgte kongen dog at lade embedet stå ubesat for selv at være øverste leder i krig. Fra 1380/81 til 1440'erne var embedet således ubesat.

Fra starten var marsken en af kongens embedsmænd, og Marsk Stig kaldte sig også "kongens marsk", Regis Danorum Marscalcus, kort før han i 1287 ved danehoffet i Nyborg blev anklaget og dømt for mordet på Erik Klipping. I løbet af 1400-tallet blev marsken rigets marsk snarere end kongens, endeligt signaleret ved skiftet til titlen "rigets marsk", Marscalcus Regni i 1536.

De sidste rigsmarsker i Danmark var Anders Bille, som døde i svensk fangenskab i 1657, kort før indførslen af enevælden i 1660, og Joachim Gersdorff som ganske kort holdt embedet fra 1660 til sin død i 1661.

Betydning Rediger

Marsk (og marskal) kommer af middelnedertysk marschalk, staldmester, rytterianfører, fra ældre germansk marha, hest, og skalk, tjener; altså oprindelig en stalddreng. Betegnelsen kendes fra 700-talet i Lex Alamannorum.

I kongens hird har marsk(all)en været den ansvarlige for opsynet med kongens heste, og som sådan er embedet en afløser for embedet som staller. Kong Valdemars Jordebog fra 1231 nævner ud over marsken (marscalcus) også en undermarsk, og det kan muligvis betyde at marsk-embedet på denne tid er blevet løsrevet fra arbejdet med staldene – som så er overladt til en undermarsk, muligvis identisk med en såkaldt fodermarsk.

Marskens opgaver har ikke altid været klart afgrænsede, og de har sikkert også i nogen grad været afhængige af indehaverens status og indflydelse. Ud over at være kongens hærs øverste leder synes han i løbet af 1300-tallet således også at have haft varierende andel i den dømmende myndighed og i finansforvaltningen.

Rigsmarskal eller rigsmarsk blev senere en militær titel for en marskal over et land og anvendes bl.a. i Sverige, Tyskland, Frankrig og Storbritannien som den højeste militære grad. I Norge kendes embedet ikke.

Kendte danske (rigs)marsker Rediger

(Listen er behæftet med stor usikkerhed!)

Riksmarskalken i Sverige Rediger

I Sverige kender man betegnelsen marsk fra 1268, og Torgils Knutsson (d. 1306) kalder sig marsk i et brev skrevet i år 1304. I 1634 blev Axel Gustafsson Banér (1594-1642) udnævnt som rigsmarskalk – lederen af krigskollegiet og en af de højeste embedsmænd, en slags kombineret krigsminister og øverstbefalende.

I dagens Sverige er riksmarskalken chef for Kungliga Hovstaterna, den organisation som har til opgave at bistå statschefen og kongehuset i deres officielle pligter, og han udgør leddet mellem riksdagen og regeringen på den ene side og statschefen på den anden. Den nuværende riksmarskalk er Ingemar Eliasson (født 1939).

Noter Rediger

  1. ^ Bjørn Poulsen: Med Harnisk og Hest. I: Per Ingesman og Jens Villiam Jensen: Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Århus 2001
  2. Julius Martensen: Erik Glipping og Marsk Stig i Middelalderens Annaler og Viser. 4. oktober 2011 hos Wayback Machine I: Historisk Tidsskrift, Bind 4. række, 4 (1873-1874) 1.
  3. ^ Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, Bind XI.
  4. ^ Danske marske
  5. Annales Petri Olavi. In: Scriptores Rerum Danicarum vol. I, København 1771, s. 171-197
  6. ^ Keld Grinder-Hansen: Kongemagtens krise – det danske møntvæsen 1241-ca. 1340, s. 74
  7. "Ludvig Albrektsen Eberstein - Den Store Danske". DenStoreDanske.dk.
  8. . Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 21. december 2009.
  9. Arkiveret fra originalen 15. august 2020. Hentet 21. december 2009.
  10. "Banner - Den Store Danske". DenStoreDanske.dk.
  11. ^ William Christensen: Dansk Statsforvaltning i det 15. Aarhundrede, København 1903/1974
  12. Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979.


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Denne artikel handler om marsk som titel pa haerforer For biotopen marsk se marskMarsk eller rigsmarsk fra 1536 var titlen for Danmarks riges overste haerforer fra begyndelsen af 1200 tallet til enevaeldens indforelse Det var det tredjevigtigste embede efter rigshofmesteren og kansleren Han udnaevntes af kongen og skulle vaere en indfodt adelig I perioder valgte kongen dog at lade embedet sta ubesat for selv at vaere overste leder i krig Fra 1380 81 til 1440 erne var embedet saledes ubesat 1 Fra starten var marsken en af kongens embedsmaend og Marsk Stig kaldte sig ogsa kongens marsk Regis Danorum Marscalcus kort for han i 1287 ved danehoffet i Nyborg blev anklaget og domt for mordet pa Erik Klipping I lobet af 1400 tallet blev marsken rigets marsk snarere end kongens endeligt signaleret ved skiftet til titlen rigets marsk Marscalcus Regni i 1536 2 3 De sidste rigsmarsker i Danmark var Anders Bille som dode i svensk fangenskab i 1657 kort for indforslen af enevaelden i 1660 og Joachim Gersdorff som ganske kort holdt embedet fra 1660 til sin dod i 1661 Indholdsfortegnelse 1 Betydning 2 Kendte danske rigs marsker 3 Riksmarskalken i Sverige 4 NoterBetydning RedigerMarsk og marskal kommer af middelnedertysk marschalk staldmester rytterianforer fra aeldre germansk marha hest og skalk tjener altsa oprindelig en stalddreng Betegnelsen kendes fra 700 talet i Lex Alamannorum I kongens hird har marsk all en vaeret den ansvarlige for opsynet med kongens heste og som sadan er embedet en afloser for embedet som staller Kong Valdemars Jordebog fra 1231 naevner ud over marsken marscalcus ogsa en undermarsk og det kan muligvis betyde at marsk embedet pa denne tid er blevet losrevet fra arbejdet med staldene som sa er overladt til en undermarsk muligvis identisk med en sakaldt fodermarsk 3 Marskens opgaver har ikke altid vaeret klart afgraensede og de har sikkert ogsa i nogen grad vaeret afhaengige af indehaverens status og indflydelse Ud over at vaere kongens haers overste leder synes han i lobet af 1300 tallet saledes ogsa at have haft varierende andel i den dommende myndighed og i finansforvaltningen 3 Rigsmarskal eller rigsmarsk blev senere en militaer titel for en marskal over et land og anvendes bl a i Sverige Tyskland Frankrig og Storbritannien som den hojeste militaere grad I Norge kendes embedet ikke Kendte danske rigs marsker Rediger Listen er behaeftet med stor usikkerhed Johannes Sunesen marsk for 1202 4 Johannes Esbernsen marsk for 1213 4 Harald Reinmodsen marsk omkring 1220 4 Johannes Ebbesen marsk 1232 5 Iver Tagesen marsk 1250 1252 4 Laurids Abildgaard marsk Abildgaard slaegter Ivar Tokesen Tystofte marsk 1252 1255 4 Jens Kalf marsk 1255 1267 4 Anders Pedersen marsk 1267 1275 4 Stig Andersen Hvide marsk 1276 1282 1284 1286 6 Niels Olufsen Bild marsk 1314 1317 4 Ludvig Albertsen Eberstein marsk 1319 1328 6 7 Peder Vendelbo marsk 1323 1327 4 Johannes Ebbesen marsk 1327 1332 4 Sivert Sivertsen Grubendal marsk 1332 1333 4 Friedrich von Lochen marsk 1340 1343 8 9 Erik Nielsen Banner marsk 1345 10 Palne Jensen Munk marsk 1343 1363 4 Tue Galen marsk 1364 1368 4 Erik Nielsen Gyldenstjerne marsk 1368 1370 4 Evert Moltke marsk 1376 1380 11 Oluf Axelsen Thott marsk 1443 1448 11 Claus Ronnow marsk 1449 1480 muligvis 1486 11 Eskil Goye marsk 1489 1506 11 Tyge Krabbe marsk 1523 1541 12 Erik Eriksen Banner rigsmarsk 1541 1554 Otte Krumpen rigsmarsk 1554 1567 1 Frands Mikkelsen Brockenhuus rigsmarsk 1567 1569 Holger Ottesen Rosenkrantz rigsmarsk 1573 1575 Peder Munk rigsmarsk 1596 1608 Steen Maltesen Sehested rigsmarsk 1610 1611 Jorgen Lunge rigsmarsk 1616 1619 Jorgen Skeel rigsmarsk 1627 1631 Jorgen Knudsen Urne rigsmarsk 1632 1642 Anders Bille rigsmarsk 1642 1657 Joachim Gersdorff rigsmarsk 1660 1661 Riksmarskalken i Sverige RedigerI Sverige kender man betegnelsen marsk fra 1268 og Torgils Knutsson d 1306 kalder sig marsk i et brev skrevet i ar 1304 I 1634 blev Axel Gustafsson Baner 1594 1642 udnaevnt som rigsmarskalk lederen af krigskollegiet og en af de hojeste embedsmaend en slags kombineret krigsminister og overstbefalende I dagens Sverige er riksmarskalken chef for Kungliga Hovstaterna den organisation som har til opgave at bista statschefen og kongehuset i deres officielle pligter og han udgor leddet mellem riksdagen og regeringen pa den ene side og statschefen pa den anden Den nuvaerende riksmarskalk er Ingemar Eliasson fodt 1939 Noter Rediger a b Bjorn Poulsen Med Harnisk og Hest I Per Ingesman og Jens Villiam Jensen Riget magten og aeren Den danske adel 1350 1660 Arhus 2001 Julius Martensen Erik Glipping og Marsk Stig i Middelalderens Annaler og Viser Arkiveret 4 oktober 2011 hos Wayback Machine I Historisk Tidsskrift Bind 4 raekke 4 1873 1874 1 a b c Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder Bind XI a b c d e f g h i j k l m n Danske marske Annales Petri Olavi In Scriptores Rerum Danicarum vol I Kobenhavn 1771 s 171 197 a b Keld Grinder Hansen Kongemagtens krise det danske montvaesen 1241 ca 1340 s 74 Ludvig Albrektsen Eberstein Den Store Danske DenStoreDanske dk Del II kap I O Nielsen Kobenhavns Historie og Beskrivelse Arkiveret fra originalen 19 juli 2011 Hentet 21 december 2009 Jos Wurdinger Friedreich von Lochen Landeskauptmann in der Mark Brandenburg Sitzungsberichte der konigl bayerischen Akademie der Wissenschaften philos philol histor Arkiveret fra originalen 15 august 2020 Hentet 21 december 2009 Banner Den Store Danske DenStoreDanske dk a b c d William Christensen Dansk Statsforvaltning i det 15 Aarhundrede Kobenhavn 1903 1974 Dansk Biografisk Leksikon 3 udg Gyldendal 1979 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Rigsmarsk amp oldid 11520693