www.wikidata.da-dk.nina.az

Bertolt Brecht født Eugen Berthold Friedrich Brecht født 10 februar 1898 i Augsburg i Bayern død 14 august 1956 i Berlin

Bertolt Brecht

Bertolt Brecht født Eugen Berthold Friedrich Brecht (født 10. februar 1898 i Augsburg i Bayern, død 14. august 1956 i Berlin) var en indflydelsesrig tysk dramatiker, forfatter og systemkritiker. Temaet i hans skuespil er en kritik af det borgerligt-kapitalistiske samfund. Han har i mange år været den mest opførte dramatiker i Tyskland. Brecht var overbevist marxist fra 1926. Efter anden verdenskrig flyttede han til Østtyskland, og hans politiske holdning til DDR's magthavere er omstridt.

Bertolt Brecht
Forfatter og systemkritiker
20. århundrede
Bertolt Brecht, 1948
Personlig information
Pseudonym Bertolt Brecht,
Berthold Larsen
Født Eugen Berthold Friedrich Brecht
10. februar 1898
Augsburg, Bayern, Tyskland
Død 14. august 1956 (58 år)
Berlin
Bopæl Chausseestraße
Politisk parti Unabhängige Sozialdemokratische Partei Deutschlands
Ægtefæller Helene Weigel (1929-1956),
Marianne Zoff (1922-1927)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Ludwig-Maximilians-Universität München (1917-1921)
Medlem af Akademie der Künste
Beskæftigelse Dramatiker, filminstruktør, manuskriptforfatter, sceneinstruktør, instruktør, skribent, litteraturkritiker, digter, librettist, lyriker
Fagområde Drama
Elever Wolf Biermann
Kendte værker Laser og pjalter, Mutter Courage und ihre Kinder
Litterær bevægelse Socialismen
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Liv og levned Rediger

Det først opførte skuespil af Brecht var Trommer i natten (Trommeln in der Nacht) i München i 1922. Brecht flyttede 1924 til Berlin, hvor han blandt andet skrev Laser og pjalter (Die Dreigroschenoper 1928) og Aufstieg und Fall der Stadt Mahagonny 1930. Han giftede sig i 1928 med den østrigske skuespiller Helene Weigel, som han arbejdede sammen med resten af livet. Han havde desuden et forhold til danskeren Ruth Berlau, som han mødte i Svendborg. Bertolt Brecht havde venskaber i Danmark med danske dramatikere, journalister og forfattere, og aflagde jævnligt besøg i København.

Politisk teater Rediger

I anden halvdel af 1920'erne blev Brecht stadig mere politisk interesseret. Hans nye kommunistiske overbevisning kom frem i nogle såkaldte "lærestykker" i begyndelsen af 1930'erne (mest kendt er Die Maßnahme, 1930). Fra 1926 udvikledes også teorien om det såkaldte episke teater. Brecht blev fortaler for et stærkt politisk farvet teater, der arbejder med distanceringseffekter (tysk: Verfremdungseffekte). I 1930 skrev han Straffeforanstaltningen; men allerede efter den første opførelse fik han besked fra det tyske kommunistparti om, at stykket ikke var acceptabelt.

I eksil Rediger

Efter den nazistiske magtovertagelse i 1933 forlod Brecht sit hjemland. Flere af hans værker som Versuche og Hauspostille und Songs blev demonstrativt brændt i bogbål samme år. Han opholdt sig først en tid i Østrig og Schweiz inden han i foråret 1933 slog sig ned i Danmark, hvor han blev i seks år. Han skrev her blandt andet kampsangen Einheitsfrontlied til musik af Hanns Eisler. I sommeren 1939 udgav Brecht digtsamlingen Svendborger Gedichte, der blev skrevet i årene 1933-39, da han boede i eksil i Skovsbostrand lidt udenfor Svendborg. Digtene var hovedsageligt skrevet til den anti-nazistiske modstandsbevægelse i Tyskland, men indeholdt også refleksioner over hans eget liv i eksil. I 1939 søgte Brecht tilflugt i Sverige og boede på Lidingö. I Stockholm traf han den tyske kunstner Hans Tombrock, som han indledte et frugtbart samarbejde med. Året efter flygtede han til Finland, og i 1941 kom han til Californien. I 1947 blev Brecht afhørt i kongressens udvalg for undersøgelse af uamerikansk virksomhed, om sit forhold til kommunismen og Sovjetunionen. Han skændtes med komiteen om sprogdetaljer, så de stadig måtte fremlægge nye oversættelser. Brechts kommentar: "Verden går fremad! Nu oversætter politiet mine digte."

Under eksilperioden var han meget litterært produktiv og skrev flere centrale værker; blandt andet Mutter Courage og hendes børn (Mutter Courage und ihre Kinder; 1939), Det gode menneske fra Sezuan (Der gute Mensch von Sezuan; 1940) og Den kaukasiske kridtcirkel (Der kaukasische Kreidekreis; 1945).

Berliner Ensemble Rediger

Stalinalleen, som Brecht så frem til at få revet. Foto fra 1967.

Brecht flyttede kort efter det amerikanske kongresforhør og erhvervsforbud i USA tilbage til Europa; først til Zürich, så i oktober 1948 videre til Østberlin. Dér boede han og ledte teatergruppen Berliner Ensemble sammen med blandt andre Helene Weigel til sin død i 1956. Berliner Ensembles hjemmescene var fra 1954 Theater am Schiffbauerdamm. De mest berømte kvindelige skuespillere dér var hustruen Helene og Gisela May. Stykkerne var bl.a. med musik af Kurt Weill og Hanns Eisler. Brecht var ikke statsborger i DDR, med blev i 1950 østrigsk statsborger, selv om han hverken stammede fra eller var bosat dér. Den sovjetiske besættelsesmagt anså Brechts nærvær som noget af et propagandakup; han var verdensberømt som en af Europas mest opførte dramatikere. Brecht lod sig dog ikke bruge af regimet. Han beholdt sit tjekkiske (senere østrigske) pas; han havde sine forlagsrettigheder i Vesttyskland hos Suhrkamp og sine bankkonti i Schweiz. Han blev heller aldrig medlem af kommunistpartiet. Åbenbart havde Brecht ingen planer om at blive i Østtyskland en dag længere, end det passede ham. Han skrev aldrig noget stykke om forholdene i DDR; og flere af de skuespil, han skrev, ville myndighederne ikke have opført (Das Verhör des Lucullus, Die Tage der Kommune). Andre stykker blev først opført efter omskrivninger og lange diskussioner med myndighederne - som om han egentlig afprøvede grænserne for, hvad der var tilladt under DDR-regimet. Om Stalinalleen sagde han: "Godt, at vi lever i en socialistisk stat, så vi kan rive den ned igen."

Beskyldninger Rediger

Historikeren Bent Jensen skriver i bogen Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle, at Brecht ifølge antikommunisten Arthur Koestler var "en helt igennem kynisk og menneskeforagtende person". Ifølge Jensen var et højdepunkt i Brechts karriere skuespillet Straffeforanstaltningen (Die Maßnahme) fra 1931, hvori tre kommunistiske agenter efter en hemmelig mission i Kina må forklare, hvorfor de har dræbt missionens fjerde medlem. Bent Jensen skriver: "Den pågældende havde forbrudt sig mod kommunismens principper ved at gøre sig skyldig i fire forbrydelser: medlidenhed, loyalitet, personlig værdighed og retfærdig harme." Jensen nævner ikke, at stykket aldrig blev opført i DDR - eller i Sovjetunionen, hvor det ikke levede op til Stalins æstetik. Det var et alt for markant og farligt lærestykke om konflikten mellem individets og fællesskabets interesser og mellem følelser og pligt; og fremfor alt er det skrevet, så publikum får sympati for partimedlemmet, der henrettes.

Ifølge Bent Jensen protesterede Brecht ikke, da en af hans tidligere skuespillere Carola Neher (1900-42) gik til grunde i Sovjetunionen i 1930'erne. I 1935 reagerede Brecht ifølge Jensen på kritik af den marxistiske amerikaner Sidney Hook på terroren i Sovjetunionen ved at udtale: "Jo mere uskyldige de er, desto mere fortjener de at blive skudt." Efter anden verdenskrig støttede Brecht ifølge Bent Jensen det "stalinistiske regime i Østtyskland – også efter 17. juni 1953 arbejderopstanden".

Jensen omtaler ikke, at Brecht nogle dage efter opstanden skrev til Walter Ulbricht m.fl., at arbejderne demonstrerede for helt rimelige krav; at det var på høj tid at diskutere "tempoet i den socialistiske opbygning" og, at der var gjort fejl på alle sider. Afslutningsvis skrev han: "På det nuværende tidspunkt vil jeg udtrykke min solidaritet med Det socialistiske enhedsparti." Kun denne sidste sætning kom på tryk i Neues Deutschland.

Efter arbejderopstanden forfattede Brecht digtet Løsningen (de) der afsluttes med ordene : ”Var det da ikke enklere om regeringen opløste folket og valgte et andet ?”

Bent Jensen omtaler heller ikke, at Brechts udtalelse til Sidney Hook (ifølge Hooks memoirer fra 1987) faldt i 1935 - mens Moskvaprocesserne først foregik i 1936-38, så Brechts udtalelse kan ikke have drejet sig om dem.

Eftermæle Rediger

Brecht ligger begravet på Dorotheenstädtischer Friedhof i Berlin. I 1990 blev antisemitiske slogans malet på gravstenen.

Referencer Rediger

  1. ^ Daten der deutschen Literatur 25. juli 2018 hos Wayback Machine. Willi Vocke, Universität Karlsruhe. Hentet 19. nov. 2018.
  2. Douglas Kellner: Brecht's Marxist Aesthetic
  3. Elisabeth Tworek (11-05-2006). Trommeln in der Nacht (Bertolt Brecht, 1919). Historisches Lexikon Bayerns.
  4. Michael Kuttner (30. marts 2008). En flink mand berlingske.dk. Anmeldelse af biografi om Bertolt Brecht.
  5. Petri Liukkonen (2008): Arkiveret version fra archive.org marts 2010.
  6. ^ Anton Hellesøy: "Naiv Brecht-kritik", Bergens Tidende 14. februar 2012
  7. . Arkiveret fra originalen 2007-03-22. Hentet 2007-05-07.
  8. http://www.rotes-antiquariat.de/_pdf/catalog%20Rotes%20Antiquariat%20Herbst%202011_1319122700.pdf
  9. Noltenius, Rainer (2006). Brecht och Tombrock i svensk exil : ord och bild i samverkan.
  10. File:Brecht HUAC hearing (1947-10-30).ogg. Lydfil med uddrag af Brechts afhøring 30. okt 1947. Transskribering fra Wikisource
  11. ^ Om Bert Brecht | NY TID
  12. ^ Anton Hellesøy: "Naiv Brecht-kritik", Bergens Tidende 14. februar 2012
  13. Jensen, s. 34
  14. ^ Jensen, s. 35
  15. Østergaard, Kristian; Østergaard, Kristian (14. januar 2019). ""Brecht i udvalg" er Bertolt Brecht, når han er bedst". Kristelig Dagblad (engelsk). Hentet 18. oktober 2022.
  16. https://www.nytimes.com/1990/05/06/world/anti-semitic-slogans-painted-on-brecht-s-grave-in-berlin.html

Litteratur Rediger

  • Bent Jensen: Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle; Gyldendal (1984); ISBN 87-00-81912-3.

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Bertolt Brecht fodt Eugen Berthold Friedrich Brecht fodt 10 februar 1898 i Augsburg i Bayern dod 14 august 1956 i Berlin var en indflydelsesrig tysk dramatiker forfatter og systemkritiker Temaet i hans skuespil er en kritik af det borgerligt kapitalistiske samfund Han har i mange ar vaeret den mest opforte dramatiker i Tyskland Brecht var overbevist marxist fra 1926 Efter anden verdenskrig flyttede han til Osttyskland og hans politiske holdning til DDR s magthavere er omstridt 1 2 Bertolt BrechtForfatter og systemkritiker 20 arhundredeBertolt Brecht 1948Personlig informationPseudonymBertolt Brecht Berthold LarsenFodtEugen Berthold Friedrich Brecht 10 februar 1898Augsburg Bayern TysklandDod14 august 1956 58 ar BerlinBopaelChausseestrassePolitisk partiUnabhangige Sozialdemokratische Partei DeutschlandsAEgtefaellerHelene Weigel 1929 1956 Marianne Zoff 1922 1927 Uddannelse og virkeUddannelses stedLudwig Maximilians Universitat Munchen 1917 1921 Medlem afAkademie der KunsteBeskaeftigelseDramatiker filminstruktor manuskriptforfatter sceneinstruktor instruktor skribent litteraturkritiker digter librettist lyrikerFagomradeDramaEleverWolf BiermannKendte vaerkerLaser og pjalter Mutter Courage und ihre KinderLitteraer bevaegelseSocialismenSignaturInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Liv og levned 1 1 Politisk teater 1 2 I eksil 1 3 Berliner Ensemble 2 Beskyldninger 3 Eftermaele 4 Referencer 5 Litteratur 6 Eksterne henvisningerLiv og levned RedigerDet forst opforte skuespil af Brecht var Trommer i natten Trommeln in der Nacht i Munchen i 1922 3 Brecht flyttede 1924 til Berlin hvor han blandt andet skrev Laser og pjalter Die Dreigroschenoper 1928 og Aufstieg und Fall der Stadt Mahagonny 1930 Han giftede sig i 1928 med den ostrigske skuespiller Helene Weigel som han arbejdede sammen med resten af livet Han havde desuden et forhold til danskeren Ruth Berlau som han modte i Svendborg 4 Bertolt Brecht havde venskaber i Danmark med danske dramatikere journalister og forfattere og aflagde jaevnligt besog i Kobenhavn Politisk teater Rediger I anden halvdel af 1920 erne blev Brecht stadig mere politisk interesseret Hans nye kommunistiske overbevisning kom frem i nogle sakaldte laerestykker i begyndelsen af 1930 erne mest kendt er Die Massnahme 1930 Fra 1926 udvikledes ogsa teorien om det sakaldte episke teater Brecht blev fortaler for et staerkt politisk farvet teater der arbejder med distanceringseffekter tysk Verfremdungseffekte 5 I 1930 skrev han Straffeforanstaltningen men allerede efter den forste opforelse fik han besked fra det tyske kommunistparti om at stykket ikke var acceptabelt 6 I eksil Rediger Efter den nazistiske magtovertagelse i 1933 forlod Brecht sit hjemland Flere af hans vaerker som Versuche og Hauspostille und Songs blev demonstrativt braendt i bogbal samme ar Han opholdt sig forst en tid i Ostrig og Schweiz inden han i foraret 1933 slog sig ned i Danmark hvor han blev i seks ar 7 Han skrev her blandt andet kampsangen Einheitsfrontlied til musik af Hanns Eisler I sommeren 1939 udgav Brecht digtsamlingen Svendborger Gedichte 8 der blev skrevet i arene 1933 39 da han boede i eksil i Skovsbostrand lidt udenfor Svendborg Digtene var hovedsageligt skrevet til den anti nazistiske modstandsbevaegelse i Tyskland men indeholdt ogsa refleksioner over hans eget liv i eksil I 1939 sogte Brecht tilflugt i Sverige og boede pa Lidingo I Stockholm traf han den tyske kunstner Hans Tombrock som han indledte et frugtbart samarbejde med 9 Aret efter flygtede han til Finland og i 1941 kom han til Californien I 1947 blev Brecht afhort i kongressens udvalg for undersogelse af uamerikansk virksomhed om sit forhold til kommunismen og Sovjetunionen 10 Han skaendtes med komiteen om sprogdetaljer sa de stadig matte fremlaegge nye oversaettelser Brechts kommentar Verden gar fremad Nu oversaetter politiet mine digte 11 Under eksilperioden var han meget litteraert produktiv og skrev flere centrale vaerker blandt andet Mutter Courage og hendes born Mutter Courage und ihre Kinder 1939 Det gode menneske fra Sezuan Der gute Mensch von Sezuan 1940 og Den kaukasiske kridtcirkel Der kaukasische Kreidekreis 1945 Berliner Ensemble Rediger nbsp Stalinalleen som Brecht sa frem til at fa revet Foto fra 1967 Brecht flyttede kort efter det amerikanske kongresforhor og erhvervsforbud i USA tilbage til Europa forst til Zurich sa i oktober 1948 videre til Ostberlin Der boede han og ledte teatergruppen Berliner Ensemble sammen med blandt andre Helene Weigel til sin dod i 1956 Berliner Ensembles hjemmescene var fra 1954 Theater am Schiffbauerdamm De mest beromte kvindelige skuespillere der var hustruen Helene og Gisela May Stykkerne var bl a med musik af Kurt Weill og Hanns Eisler Brecht var ikke statsborger i DDR med blev i 1950 ostrigsk statsborger selv om han hverken stammede fra eller var bosat der Den sovjetiske besaettelsesmagt ansa Brechts naervaer som noget af et propagandakup han var verdensberomt som en af Europas mest opforte dramatikere Brecht lod sig dog ikke bruge af regimet Han beholdt sit tjekkiske senere ostrigske pas han havde sine forlagsrettigheder i Vesttyskland hos Suhrkamp og sine bankkonti i Schweiz Han blev heller aldrig medlem af kommunistpartiet Abenbart havde Brecht ingen planer om at blive i Osttyskland en dag laengere end det passede ham Han skrev aldrig noget stykke om forholdene i DDR og flere af de skuespil han skrev ville myndighederne ikke have opfort Das Verhor des Lucullus Die Tage der Kommune Andre stykker blev forst opfort efter omskrivninger og lange diskussioner med myndighederne som om han egentlig afprovede graenserne for hvad der var tilladt under DDR regimet 12 Om Stalinalleen sagde han Godt at vi lever i en socialistisk stat sa vi kan rive den ned igen 11 Beskyldninger RedigerHistorikeren Bent Jensen skriver i bogen Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle at Brecht ifolge antikommunisten Arthur Koestler var en helt igennem kynisk og menneskeforagtende person 13 Ifolge Jensen var et hojdepunkt i Brechts karriere skuespillet Straffeforanstaltningen Die Massnahme fra 1931 hvori tre kommunistiske agenter efter en hemmelig mission i Kina ma forklare hvorfor de har draebt missionens fjerde medlem Bent Jensen skriver Den pagaeldende havde forbrudt sig mod kommunismens principper ved at gore sig skyldig i fire forbrydelser medlidenhed loyalitet personlig vaerdighed og retfaerdig harme Jensen naevner ikke at stykket aldrig blev opfort i DDR eller i Sovjetunionen hvor det ikke levede op til Stalins aestetik Det var et alt for markant og farligt laerestykke om konflikten mellem individets og faellesskabets interesser og mellem folelser og pligt og fremfor alt er det skrevet sa publikum far sympati for partimedlemmet der henrettes 6 Ifolge Bent Jensen protesterede Brecht ikke da en af hans tidligere skuespillere Carola Neher 1900 42 gik til grunde i Sovjetunionen i 1930 erne I 1935 reagerede Brecht ifolge Jensen pa kritik af den marxistiske amerikaner Sidney Hook pa terroren i Sovjetunionen ved at udtale Jo mere uskyldige de er desto mere fortjener de at blive skudt 14 Efter anden verdenskrig stottede Brecht ifolge Bent Jensen det stalinistiske regime i Osttyskland ogsa efter 17 juni 1953 arbejderopstanden 14 Jensen omtaler ikke at Brecht nogle dage efter opstanden skrev til Walter Ulbricht m fl at arbejderne demonstrerede for helt rimelige krav at det var pa hoj tid at diskutere tempoet i den socialistiske opbygning og at der var gjort fejl pa alle sider Afslutningsvis skrev han Pa det nuvaerende tidspunkt vil jeg udtrykke min solidaritet med Det socialistiske enhedsparti Kun denne sidste saetning kom pa tryk i Neues Deutschland Efter arbejderopstanden forfattede Brecht digtet Losningen de der afsluttes med ordene Var det da ikke enklere om regeringen oploste folket og valgte et andet 15 Bent Jensen omtaler heller ikke at Brechts udtalelse til Sidney Hook ifolge Hooks memoirer fra 1987 faldt i 1935 mens Moskvaprocesserne forst foregik i 1936 38 sa Brechts udtalelse kan ikke have drejet sig om dem 12 Eftermaele RedigerBrecht ligger begravet pa Dorotheenstadtischer Friedhof i Berlin 1 I 1990 blev antisemitiske slogans malet pa gravstenen 16 Referencer Rediger a b Daten der deutschen Literatur Arkiveret 25 juli 2018 hos Wayback Machine Willi Vocke Universitat Karlsruhe Hentet 19 nov 2018 Douglas Kellner Brecht s Marxist Aesthetic Elisabeth Tworek 11 05 2006 Trommeln in der Nacht Bertolt Brecht 1919 Historisches Lexikon Bayerns Michael Kuttner 30 marts 2008 En flink mand berlingske dk Anmeldelse af biografi om Bertolt Brecht Petri Liukkonen 2008 Bertolt Brecht 1898 1956 Arkiveret version fra archive org marts 2010 a b Anton Hellesoy Naiv Brecht kritik Bergens Tidende 14 februar 2012 Nina Stentebjerg Hansen Bertolt Brecht Svendborg Bibliotek Arkiveret fra originalen 2007 03 22 Hentet 2007 05 07 http www rotes antiquariat de pdf catalog 20Rotes 20Antiquariat 20Herbst 202011 1319122700 pdf Noltenius Rainer 2006 Brecht och Tombrock i svensk exil ord och bild i samverkan File Brecht HUAC hearing 1947 10 30 ogg Lydfil med uddrag af Brechts afhoring 30 okt 1947 Transskribering fra Wikisource a b Om Bert Brecht NY TID a b Anton Hellesoy Naiv Brecht kritik Bergens Tidende 14 februar 2012 Jensen s 34 a b Jensen s 35 Ostergaard Kristian Ostergaard Kristian 14 januar 2019 Brecht i udvalg er Bertolt Brecht nar han er bedst Kristelig Dagblad engelsk Hentet 18 oktober 2022 https www nytimes com 1990 05 06 world anti semitic slogans painted on brecht s grave in berlin htmlLitteratur RedigerBent Jensen Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle Gyldendal 1984 ISBN 87 00 81912 3 Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bertolt Brecht Bertolt Brecht pa Bibliografi dk Bertolt Brecht pa gravsted dk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Bertolt Brecht amp oldid 11559076