www.wikidata.da-dk.nina.az

Stevns Klint er en 17 km lang og op til 41 m høj klint der afgrænser Stevns mod øst Den blev optaget på UNESCOs verdensa

Stevns Klint

Stevns Klint er en 17 km lang og op til 41 m høj klint, der afgrænser Stevns mod øst. Den blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2014. På Stevns Klint markerer et lag af fiskeler tydeligst i hele verden som et gyldent søm en af de største naturkatastrofer og masseudryddelser i Jordens historie. Fiskeleret indeholder unormalt meget iridium.

UNESCO Verdensarvsområde
Stevns Klint
Stevns Klint set fra Højerup Gamle Kirke
Land  Danmark
Type Natur
Sted Stevns Kommune, Region Sjælland
Kriterium viii
Reference 1416
Region Europa
Stevns Klint set fra trappen ved Højerup Gamle Kirke.
Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint
Et parti af Stevns Klint, umiddelbart nord for Højerup gamle kirke, hvor der tidligere har været udsavet bygningssten

Klinten består øverst af bryozokalk (limsten), der fra middelalderen blev brugt til bygningssten. Biskop Absalon hentede bygningsten ved klinten til bygningen af sin borg i København. Brydningen ophørte i 1940'erne.

12. oktober 2022 åbnede HM Dronning Margrethe II det nye oplevelsescenter for Stevns Klint: Stevns Klint Experience.

Fiskeleret Rediger

Midt på klinten er et 5-20 cm lag af fiskeler, der er 65,5 millioner år gammelt og skiller to tidsaldre. Laget markerer som et gyldent søm grænsen mellem Kridttiden og Palæogen. Fiskeleret er et askelag, der markerer det tidspunkt, hvor en meteor slog ned i Chicxulub på den anden side af Jorden i Mexico og spredte død og ødelæggelse over hele verden.

Dette meteornedslag menes at være årsag til masseudryddelsen, der bl.a. udslettede dinosaurerne. Som bevis for meteornedslaget har laget af fiskeler et højt indhold af det sjældne metal iridium, der forekommer i meteoritter. Tilsvarende iridiumholdige lag, der kan dateres til samme tidspunkt, forekommer på lokaliteter spredt over hele Jorden, jf. K/Pg-grænsen, men intet andet sted på Jorden er det synligt over så lang en strækning.

Klintens anvendelse før og nu Rediger

Et parti af Stevns Klint ved Stevns Fyr.
Klinten med bølgede bryozobanker set fra stranden ved Boesdal kalkbrud (i let diset vejr).

For ca. 14.000 år siden efter sidste istid, var flint vigtigt for at overleve i den hårde natur. Det var let at få fat i langs kysterne ved det østlige Danmark, samt Skåne, hvor kalklagene ligger lige under istidsaflejringerne. Flint blev Danmarks første og største eksportsucces.

Da flint ikke er naturlige forekomster i Norge og Sverige, afhang menneskers fremtrængen i Skandinavien af leverancer sydfra.

Efter stenalderen gik flinthåndværket lidt i glemmebogen, men i begyndelse af det 17. århundrede blev det igen et militærstrategisk råstof. I en periode på 200 år blev det anvendt til at tænde krudt – det såkaldte bøsseflint. I Danmark foregik hugningen af bøsseflint især på Stevns.

Flint har været anvendt til at slå ild helt frem til 1830'erne, hvor svovlstikkerne blev opfundet. I middelalderen blev kalk udvundet, fordi mørtel blev et efterspurgt råstof. På Stevns blev kalken skåret direkte ud af klinten og brugt til byggeri.

På Stevns har man udvundet kridt fra Holtug Kridtbrud helt frem til 1972. Kridtbruddet er i dag en turistattraktion med sin specielle natur af planter og dyr. Kridtbruddet ved Mandehoved er stadig arbejdsplads for mange mennesker. Stevns Kridtbrud ejes i dag af Omaya A/S. Det meste kridt bruges i dag til papirfyldstof.

Historie og opbygning Rediger

I klinten ses fiskeleret som et gyldent søm, der markerer tidspunktet for 65,5 millioner år siden, hvor de store dinosaurer uddøde. Kystklinten ved Stevns består under fiskeleret af kridtaflejringer fra den yngste del af kridttiden (Maastrichtien) og over fiskeleret af aflejringer fra Danien, den ældste del af Palæogen (tidligere kaldet Tertiær).

Det bedste sted at studere kystklinten er på klinten selv.

I den nederste del af klinten ses det vandretliggende skrivekridt, der er dannet af let hærdet kalkslam og er opbygget af mikroskopiske kalkplader (kokkolitter). Når algerne døde, faldt de ned på havbunden, hvor de blev aflejret som kalkslam. Udover kokkolitter, indeholder skrivekridtet rester af dyr, bl.a. kiselsvampe og muslinger.

I den nederste del af skrivekridtet findes kun spredte flinteknolde, mens der i det øverste ses et tykt flintlag, kaldt knoldeflintlaget. Der ses et svagt gult lag lige over kridtlaget, fordi det er hærdet. Oven over det hærdede kridt ses et lag med gråt, som kaldes for gråkridt. Denne farve skyldes et stigende indhold af bryozoer.

Ved afslutningen af kridttiden faldt havniveauet, og herved uddøde ammonitterne og belemnitterne samt øgler, som levede i havet.

Over gråkridtlaget er et lag med cerithiumkalk. Navnet skyldes cerithiumsneglen, som hyppigt er i kalken. Bryozokalken er aflejret over dette lag og er dannet, da havniveauet igen steg. Bryozokalken indeholder brudstykker af de tidligere nævnte bryozoer.

Mellem skrivekridtet og gråkridtet ses også et flintlag, ofte med aftryk af kiselsvampe.

I slutningen af Tertiærtiden pressedes hele lagserien sammen og løftedes op på grund af pladetektoniske processer i Centraleuropa, og 750 meter af kridtaflejringerne forsvandt. Klinten formes stadig af havet, men der er også råstofgravning, som tærer på klinten.

Stevns Klint er udpeget som Nationalt Geologisk Interesseområde.

Mellem Rødvig og Højerup ligger Danmarks eneste klippefort – Stevnsfortet – udhugget i klinten.

Fredning Rediger

Stevns Klint ved Boesdal med Trampestien

Stevns Klint blev forsøgt fredet i 2003, men det blev afvist af Fredningsnævnet for det daværende Storstrøms Amt og bekræftet af Naturklagenævnet.

Danmarks Naturfredningsforening og Stevns Kommune rejste i januar 2016 en ny fredningssag, der omfatter 128 hektar, hvoraf Stevns Kommune og Naturstyrelsen i forvejen ejer ca. 63 ha. Fredningen omfatter delområder ved Boesdal Kalkbrud, Stevns Fyrcenter, Mandehoved og Holtug Kridtbrud.

Fredningen omfatter også en bræmme på 25 meter, målt fra overkanten af klinten, langs hele strækningen fra Bøgeskov Havn i nord, til Rødvig i syd, et forløb på 20 km, hvor man kan følge Stevns Klint Trampesti (den sydligste del ved Rødvig var fredet i forvejen).

Oplevelsescenter Rediger

D. 12 oktober 2022 blev et nyt oplevelsescenter for Stevns Klint åbnet: Stevns Klint Experience. HM Dronning Margrethe II klippede det røde bånd. Huset er bygget med donationer fra AP Møller A.P. Fonden, Augustinus Fonden samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Det ligger i Boesdal Kalkbrud i den sydlige del af Stevns Klint.

Stevns Klint Experience er blevet det primære ankomst-og formidlingssted for Stevns Klint UNESCO Verdensarv og fortæller ikke alene historien asteroiden, der ramte for 66 mio. år siden, det skal også være et samlingssted, skabe kultur og være katalysator for bæredygtig turisme og vækst i Stevns Kommune.

Kilder Rediger

  1. "Stevns Klint UNESCO World Heritage List" (engelsk).
  2. ^ https://stevns.dk/nyheder/2022/oktober/hm-dronningen-indviede-nyt-oplevelsescenter-for-stevns-klint-verdensarv
  3. Kalklandet. Østsjællands Museum
  4. Stevns Klint, Denmark: Uppermost Maastrichtian chalk, Cretaceous–Tertiary boundary, and lower Danian bryozoan mound complex af F. Surlyk, T. Damholt og M Bjerager
  5. Theme: Cretaceous - Paleogene boundary. Locality: Stevns Klint. GeoSites in Denmark
  6. Undergrund. Skrivekridt. Naturviden
  7. Geoviden nr. 3 2015, hentet 5. februar 2021
  8. Stevns Klint fredes ikke dr.dk 1. juli 2004 hentet 5. februar 2021
  9. Afgørelse i Naturklagenævnet 27-08-2004 hentet 5. februar 2021
  10. Afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om at gennemføre fredning af Stevns Klint 29. januar 2021 med sagsforløb, høringer og kort mm. hentet 5. februar 2021
  11. https://stevnsklint.dk/viden/stevns-klint-experience

Eksterne henvisninger Rediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Stevns Klint

Koordinater: 55°17′N 12°27′Ø / 55.28°N 12.45°Ø / 55.28; 12.45

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Stevns Klint er en 17 km lang og op til 41 m hoj klint der afgraenser Stevns mod ost Den blev optaget pa UNESCOs verdensarvsliste i 2014 1 Pa Stevns Klint markerer et lag af fiskeler tydeligst i hele verden som et gyldent som en af de storste naturkatastrofer og masseudryddelser i Jordens historie Fiskeleret indeholder unormalt meget iridium UNESCO Verdensarvsomrade Stevns KlintStevns Klint set fra Hojerup Gamle KirkeLand DanmarkTypeNaturStedStevns Kommune Region SjaellandKriteriumviiiReference1416RegionEuropavdrStevns Klint set fra trappen ved Hojerup Gamle Kirke Det gyldne som fiskeleret pa K Pg graensen markeret med en rod pil pa Stevns KlintEt parti af Stevns Klint umiddelbart nord for Hojerup gamle kirke hvor der tidligere har vaeret udsavet bygningsstenKlinten bestar overst af bryozokalk limsten der fra middelalderen blev brugt til bygningssten Biskop Absalon hentede bygningsten ved klinten til bygningen af sin borg i Kobenhavn Brydningen ophorte i 1940 erne 12 oktober 2022 abnede HM Dronning Margrethe II det nye oplevelsescenter for Stevns Klint Stevns Klint Experience 2 Indholdsfortegnelse 1 Fiskeleret 2 Klintens anvendelse for og nu 3 Historie og opbygning 4 Fredning 5 Oplevelsescenter 6 Kilder 7 Eksterne henvisningerFiskeleret RedigerMidt pa klinten er et 5 20 cm lag af fiskeler der er 65 5 millioner ar gammelt og skiller to tidsaldre Laget markerer som et gyldent som graensen mellem Kridttiden og Palaeogen Fiskeleret er et askelag der markerer det tidspunkt hvor en meteor slog ned i Chicxulub pa den anden side af Jorden i Mexico og spredte dod og odelaeggelse over hele verden Dette meteornedslag menes at vaere arsag til masseudryddelsen der bl a udslettede dinosaurerne Som bevis for meteornedslaget har laget af fiskeler et hojt indhold af det sjaeldne metal iridium der forekommer i meteoritter Tilsvarende iridiumholdige lag der kan dateres til samme tidspunkt forekommer pa lokaliteter spredt over hele Jorden jf K Pg graensen men intet andet sted pa Jorden er det synligt over sa lang en straekning 3 Klintens anvendelse for og nu Rediger nbsp Et parti af Stevns Klint ved Stevns Fyr nbsp Klinten med bolgede bryozobanker set fra stranden ved Boesdal kalkbrud i let diset vejr For ca 14 000 ar siden efter sidste istid var flint vigtigt for at overleve i den harde natur Det var let at fa fat i langs kysterne ved det ostlige Danmark samt Skane hvor kalklagene ligger lige under istidsaflejringerne Flint blev Danmarks forste og storste eksportsucces Da flint ikke er naturlige forekomster i Norge og Sverige afhang menneskers fremtraengen i Skandinavien af leverancer sydfra Efter stenalderen gik flinthandvaerket lidt i glemmebogen men i begyndelse af det 17 arhundrede blev det igen et militaerstrategisk rastof I en periode pa 200 ar blev det anvendt til at taende krudt det sakaldte bosseflint I Danmark foregik hugningen af bosseflint isaer pa Stevns Flint har vaeret anvendt til at sla ild helt frem til 1830 erne hvor svovlstikkerne blev opfundet I middelalderen blev kalk udvundet fordi mortel blev et efterspurgt rastof Pa Stevns blev kalken skaret direkte ud af klinten og brugt til byggeri Pa Stevns har man udvundet kridt fra Holtug Kridtbrud helt frem til 1972 Kridtbruddet er i dag en turistattraktion med sin specielle natur af planter og dyr Kridtbruddet ved Mandehoved er stadig arbejdsplads for mange mennesker Stevns Kridtbrud ejes i dag af Omaya A S Det meste kridt bruges i dag til papirfyldstof Historie og opbygning RedigerI klinten ses fiskeleret som et gyldent som der markerer tidspunktet for 65 5 millioner ar siden hvor de store dinosaurer uddode Kystklinten ved Stevns bestar under fiskeleret af kridtaflejringer fra den yngste del af kridttiden Maastrichtien og over fiskeleret af aflejringer fra Danien den aeldste del af Palaeogen tidligere kaldet Tertiaer 4 5 Det bedste sted at studere kystklinten er pa klinten selv I den nederste del af klinten ses det vandretliggende skrivekridt der er dannet af let haerdet kalkslam og er opbygget af mikroskopiske kalkplader kokkolitter 6 Nar algerne dode faldt de ned pa havbunden hvor de blev aflejret som kalkslam Udover kokkolitter indeholder skrivekridtet rester af dyr bl a kiselsvampe og muslinger I den nederste del af skrivekridtet findes kun spredte flinteknolde mens der i det overste ses et tykt flintlag kaldt knoldeflintlaget Der ses et svagt gult lag lige over kridtlaget fordi det er haerdet Oven over det haerdede kridt ses et lag med grat som kaldes for grakridt Denne farve skyldes et stigende indhold af bryozoer Ved afslutningen af kridttiden faldt havniveauet og herved uddode ammonitterne og belemnitterne samt ogler som levede i havet Over grakridtlaget er et lag med cerithiumkalk Navnet skyldes cerithiumsneglen som hyppigt er i kalken Bryozokalken er aflejret over dette lag og er dannet da havniveauet igen steg Bryozokalken indeholder brudstykker af de tidligere naevnte bryozoer Mellem skrivekridtet og grakridtet ses ogsa et flintlag ofte med aftryk af kiselsvampe I slutningen af Tertiaertiden pressedes hele lagserien sammen og loftedes op pa grund af pladetektoniske processer i Centraleuropa og 750 meter af kridtaflejringerne forsvandt Klinten formes stadig af havet men der er ogsa rastofgravning som taerer pa klinten Stevns Klint er udpeget som Nationalt Geologisk Interesseomrade 7 Mellem Rodvig og Hojerup ligger Danmarks eneste klippefort Stevnsfortet udhugget i klinten Fredning Rediger nbsp Stevns Klint ved Boesdal med TrampestienStevns Klint blev forsogt fredet i 2003 men det blev afvist af Fredningsnaevnet for det davaerende Storstroms Amt og bekraeftet af Naturklagenaevnet 8 9 Danmarks Naturfredningsforening og Stevns Kommune rejste i januar 2016 en ny fredningssag der omfatter 128 hektar hvoraf Stevns Kommune og Naturstyrelsen i forvejen ejer ca 63 ha Fredningen omfatter delomrader ved Boesdal Kalkbrud Stevns Fyrcenter Mandehoved og Holtug Kridtbrud Fredningen omfatter ogsa en braemme pa 25 meter malt fra overkanten af klinten langs hele straekningen fra Bogeskov Havn i nord til Rodvig i syd et forlob pa 20 km hvor man kan folge Stevns Klint Trampesti den sydligste del ved Rodvig var fredet i forvejen 10 Oplevelsescenter RedigerD 12 oktober 2022 blev et nyt oplevelsescenter for Stevns Klint abnet Stevns Klint Experience HM Dronning Margrethe II klippede det rode band 2 Huset er bygget med donationer fra AP Moller A P Fonden Augustinus Fonden samt Aage og Johanne Louis Hansens Fond Det ligger i Boesdal Kalkbrud i den sydlige del af Stevns Klint Stevns Klint Experience er blevet det primaere ankomst og formidlingssted for Stevns Klint UNESCO Verdensarv og fortaeller ikke alene historien asteroiden der ramte for 66 mio ar siden det skal ogsa vaere et samlingssted skabe kultur og vaere katalysator for baeredygtig turisme og vaekst i Stevns Kommune 11 Kilder Rediger Stevns Klint UNESCO World Heritage List engelsk a b https stevns dk nyheder 2022 oktober hm dronningen indviede nyt oplevelsescenter for stevns klint verdensarv Kalklandet Ostsjaellands Museum Stevns Klint Denmark Uppermost Maastrichtian chalk Cretaceous Tertiary boundary and lower Danian bryozoan mound complex af F Surlyk T Damholt og M Bjerager Theme Cretaceous Paleogene boundary Locality Stevns Klint GeoSites in Denmark Undergrund Skrivekridt Naturviden Geoviden nr 3 2015 hentet 5 februar 2021 Stevns Klint fredes ikke dr dk 1 juli 2004 hentet 5 februar 2021 Afgorelse i Naturklagenaevnet 27 08 2004 hentet 5 februar 2021 Afgorelse fra Miljo og Fodevareklagenaevnet om at gennemfore fredning af Stevns Klint 29 januar 2021 med sagsforlob horinger og kort mm hentet 5 februar 2021 https stevnsklint dk viden stevns klint experienceEksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til Stevns KlintStevns Klint verdensarv og historie Arkiveret 6 februar 2012 hos Wayback Machine Fiskeler Naturstyrelsen anbefaler Arkiveret 27 april 2014 hos Wayback Machine Naturviden Stevns MuseumKoordinater 55 17 N 12 27 O 55 28 N 12 45 O 55 28 12 45 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Stevns Klint amp oldid 11353781