www.wikidata.da-dk.nina.az

Herman Bang Herman Joachim Bang født 20 april 1857 død 29 januar 1912 var dansk forfatter journalist og kritiker der nav

Herman Bang

Herman Joachim Bang (født 20. april 1857, død 29. januar 1912) var dansk forfatter, journalist og kritiker, der navnlig er kendt for sine portrætter af "stille eksistenser" og impressionistiske skrivestil. Bang blev født i Asserballe på Als i hertugdømmet Slesvig som søn af sognepræst Frederik Ludvig Bang (1816-1875) og hustru Thora Elisabeth Salomine Blach (1829-1871), og var sønnesøn af kongelig livlæge Oluf Lundt Bang.

Herman Bang
Dansk litteratur
19. og 20. århundrede
Personlig information
Fulde navn Herman Joachim Bang
Født 20. april 1857
Asserballe
Død 29. januar 1912 (54 år)
Ogden
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Selvbiograf, journalist, skribent, litteraturkritiker
Kendte værker Stille Eksistenser
Haabløse Slægter
Ved Vejen
Genre Romaner, noveller, digte
Litterær bevægelse Det moderne gennembrud
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Han blev student fra Sorø Akademi 1875 og påbegyndte derefter studier i jura og statsvidenskab ved Københavns Universitet med henblik på at blive diplomat, efter farfarens ønske, men afbrød studierne i 1877 og ansattes året efter som journalist ved den konservative avis Dagbladet.

Bang døde i Ogden i Utah i USA under en oplæsningsturné og er begravet på Vestre Kirkegård i København.

Litterær karriere Rediger

Allerede i sine unge år indledte Bang sin karriere som journalist og novelle- og romanforfatter, samtidig med at han forsøgte sig som skuespiller, sceneinstruktør og teaterkritiker.

Han debuterede 22 år gammel som litteraturkritiker i 1879 med essaysamlingen Realisme og Realister, som også slog en ny retning i litteraturen fast. Året efter fulgte den første novellesamling Tunge melodier og den skandaleombruste roman Haabløse Slægter. I (1886) kom novellesamlingen Stille Eksistenser med bl.a. fortællingen Ved Vejen. Blandt andre hovedværker er romanerne Stuk, Tine, Ludvigsbakke og Det hvide Hus.

Professionelt spændte Bang vidt: forfatter, journalist, kronikør, essayist, sceneinstruktør, oplæser, foredragsholder og anmelder. Debutromanen Haabløse Slægter vakte stor opmærksomhed, og den blev konfiskeret af politiet for dens krænkelse af ”sædeligheden”. Bang blev straffet, men da var første oplag udsolgt og forfatterens navn slået fast i offentligheden. Han var da 23 år.

Gennembruddet Rediger

Herman Bang.

Bangs berømmelse begyndte i 1880 med retssagen om romanen Haabløse Slægter. Bang var allerede debuteret i foråret 1880 med nogle mindre skuespil og noveller, heriblandt samlingen Tunge melodier. I løbet af sommeren 1880 blev den kritiseret fra alle sider for at være stilistisk latterlig og gennemsyret af en syg sensualitet. Det var først med den store og delvis selvbiografiske roman om en ung mand, der er det sidste skud på en degenereret og håbløs slægt, at Bang rigtigt kom i offentlighedens søgelys. Romanen, der udkom i november 1880, blev straks anmeldt stærkt negativt i såvel højre- som venstrepressen. Haabløse Slægter vakte skandale med sin skildring af en moden kvinde, grevinde Hatzfeldt, der forfører den unge hovedperson William Høg. Der blev anlagt sag mod Bang, og 23. juli 1881 faldt dommen, der lød på 100 kr. i bøde eller 14 dages fængsel, såfremt bøden ikke kunne betales. Bogen blev beslaglagt.

Bang ville nogle år efter udgive sin bog uden de bortdømte scener. Han gik på Det Kongelige Bibliotek for at låne et eksemplar af bogen, som han ikke ejede. På biblioteket fik han at vide, at selv om bogen "nok fandtes de facto, så eksisterede den ikke de jure". Det lykkedes ham dog efter en del forhandlinger at få adgang til bogen på læsesalen, men han måtte højst læse i den en time.

Måske på grund af skandalen med Haabløse Slægter tog Herman Bangs litterære karriere nu for alvor fart, og på få år skrev han en række mesterværker som Ved Vejen, Stuk og Tine. Disse produktive år repræsenterede højdepunktet i Bangs produktion. Han perfektionerede sin impressionistiske skrivestil, hvis indflydelse på dansk litteratur næppe kan vurderes for højt.

Efter stigende litterær anerkendelse og flerårige ophold som korrespondent i udlandet ændrede Bang nu sin fremtræden – og karikaturtegnerne fulgte straks trop i deres fremstilling af ham. Bang karikeredes nu som en altid ulasteligt klædt mere moden og maskulin skikkelse med elegant moustache. Latterliggørelsen af ham blev dog ikke mindre respektløs. Det var nu i endnu højere grad den krukkede og pinlige forfatterpersonage, der skulle karikeres. Især Bangs mange offentlige foredrag og oplæsninger af egne værker vakte opmærksomhed. I begyndelsen af 1880'erne indledte han den oplæsningsvirksomhed, der skulle blive en fast del af hans liv og en afgørende indtægtskilde i mange år. Mange af hans bøger findes med hans understregninger og tilføjelser beregnet til oplæsning.

Med disse optrædener fandt Bang frem til sit sceniske talent. Hans spinkle og aparte fysiske fremtoning, der havde været den største hindring for en egentlig karriere som skuespiller, blev nu vendt til en personlig succes.

De mange beretninger fra øjenvidner fortæller om hans helt usædvanlige greb om publikum og en sjælden naturlighed i hans diktion. Med den overgik han de fleste af datidens scenekunstnere.

En af de bedste beskrivelser af Bangs foredragskunst findes i tidsskriftet Verdens-Spejlet. Bladets redaktør kommer ind på den særlige bangske oplæsningskunst, der kunne spænde fra det urkomiske og groteske til de mest lidenskabelige udtryk for menneskelig smerte og lidelse:

Oplæsning er et skidt Ord, det passer slet ikke. Nei, dét, Herman Bang gjorde, var at gennemspille de Scener, han havde paa sit Program. Han spillede selv alle Rollerne, og saa mægtigt var hans Talent, at det lykkedes ham at illudere, skønt Publikum sad Ansigt til Ansigt med hans sære, lille Person, som Bladene har gjort Grin med og Karikaturtegnerne fraadset i.

Bedst er han, naar han laver gamle Damer, og naar han fremstiller et myldrende Virvar af alle Slags Mennesker, der taler i Munden paa hinanden. En Betoning, en Bevægelse, en Ansigtsrynke, der siger alt; af saa smaa Midler er det, at Herman Bang skaber den store Virkning. Eller han skildrer Smerten, Lidelsen. Ogsaa deri er han fuldkommen sikker paa sine Midler. Og der er talrige Eksempler paa hans Magt over Sindene, hvor han viser sig som Smertens og Lidelsens Mester. Med et vildt Raseri vender man sig truende mod Forsynet, der har fyldt Teatre med gode Skikkelser uden Indmad og ladet dette Scenens Geni være forbandet til en ubehjælpelig Kropsløshed

Verdens-Spejlet

Bang som journalist Rediger

Herman Bangs journalistik var en væsentlig forudsætning for hans litterære forfatterskab. I 2007 udkom Bangs artikler fra Nationaltidende 1879-1884 under titlen "Vekslende temaer". Nogle af artiklerne er klassisk læsning som "Branden" om Christiansborgs brand. I den udfolder Bang hele sin impressionistiske stil.

På rekordtid fik Bang slået sit navn fast som en allestedsnærværende reporter, anmelder, litteraturformidler, modeskribent, selskabsløve, provokatør og skuespilforfatter. Han skrev om København for jyderne, som om byen var et mini-Paris, han berettede om sommerfornøjelser og societyskandaler, morskabsteatre og modeluner, væddeløb og vandkure, cirkusforestillinger og kjolesnit, Tivoli, Dyrehavsbakken, gæstespil og kongelige rygter – og grundlagde dermed sit stampublikum af især kvindelige læsere. Herudover lynlæste Bang den nye franske litteratur og anmeldte forfattere og dramatikere som Émile Zola, Alexandre Dumas den yngre og Honoré de Balzac. Bang skildrede også de voldsomme politiske brydninger i Danmark i Estrups lange regeringsperiode, hvor folkestyret i den sidste halvdel reelt var sat ud af kraft.

I sine søndagskronikker i Nationaltidende (samlet som Vekslende Themaer) lagde han de allerførste spirer til århundredskiftets moderne omnibusavis. Han skrev om stort og småt, sladder og nyheder, informationer og rygter.

Han kunne indlede en artikel i brevstil med ord som ”Kære Frue” eller ”Bedste Frue”. Denne appel til det kvindelige publikum skaffede ham hurtigt betegnelse ”Damernes Herman Bang”. Vittighedsbladet Punch bidrog ved næsten hver uge at bringe en dugfrisk parodi på Bangs nyeste kronik.

Sædelighedsskandalen 1906-1907 Rediger

Hvis retssagen mod romanen Haabløse Slægter i 1880 til 1881 markerede det første højdepunkt i Herman Bangs negative berømmelse, så blev den berygtede ”Sædelighedsskandale” i 1906 til 1907 det andet lavpunkt i historien om Bang.

København oplevede som London og Berlin i begyndelsen af det 20. århundrede en moralsk bølge omkring mandlig homoseksualitet. Det var ikke første gang i danmarkshistorien, at homoseksualitet kom i myndighedernes og i mediernes søgelys, men aldrig havde forfølgelsen og stigmatiseringen været så omfattende som i disse år.

En forsmag på ”Sædelighedsskandalen” havde Bang allerede oplevet i 1893, hvor mordet på en homoseksuel rentier førte til masseafhøringer af homoseksuelle mænd i København.[kilde mangler] Det kan have været medvirkende til, at Bang besluttede sig for at forlade Danmark samme år og slå sig ned i Paris. Dér arbejdede han nu som bl.a. sceneinstruktør og introducerede det franske publikum for tidens aktuelle nordiske dramatikere som Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson, som de begge var ham dybt taknemmelige for[kilde mangler]. Flere af Frankrigs teaterprimadonnaer fik Bang personlig kontakt med. Både Sarah Bernhardt og Gabrielle Réjane, som han instruerede i rollen som ”Nora” i Ibsens revolutionerende skuespil Et dukkehjem.

Bang modtog i Paris økonomisk støtte fra flere nordmænd, deriblandt Jonas Lie og Frits Thaulow. Herman Bang havde i Paris mødt Knut Hamsun. Hamsun syntes først godt om Bang - han skrev om Bang, at han var "ikke uden Talent" - og Bang vakte Hamsuns medynk, og han lånte Bang gentagne gange penge, og Hamsun forsøgte ofte at sikre Bang økonomisk støtte og skrev tiggerbreve på Bangs vegne. Men efterhånden kom Hamsun til at foragte Bang, da Hamsun begyndte at tvivle på Bangs nød og syntes, at Bang kun narrede ham og ikke egentlig led nogen videre nød. Hamsun syntes, at hans ry og troværdighed havde lidt meget, da han havde sendt tiggerbreve for Bang når Bang egentlig ikke led nogen nød. Hamsun skriver i et brev til Johan Knudsen, at Bang havde fortalt, at han havde skrevet en beskyttende anmeldelse i Samtiden om Hamsuns bog Ny Jord, som blev mødt med hadefulde anmeldelser da den udkom - "Det var vel for at slippe at betale mig de sidste Francs, det.", skrev Hamsun i et brev - for øvrig var der ingen sådan anmeldelse af Herman Bang i Samtiden. Hans forbitrelse mod Bang kommer tydeligt frem i et brev til Bjørnstjerne Bjørnson: "Vær lidt forsigtig med hvad De skriver til Herman Bang herefter. Han vil blot bruge ogsaa Dem til at klattre op ad her i Paris. Hvis De tror, at han arbejder for Opførelsen af Deres og Ibsens Stykker blot for Sagens Skyld, saa tager De fejl; han skyr ingenting, gør endog mig Tilbud, skønt jeg har behandlet ham ligegyldigt som en Hund; sidst vilde han skrive en Essay om mig. Jeg har gentagne Gange laant ham Penge og nu lukket Døren efter ham. Han vifter om med Deres Breve og lader forstaa, at De gaar der i Rom og er i den Grad ræd for en mislykket Opførelse af "Hansken", at De fornægter Stykkets Tendens og opfinder en ny, for ikke at falde til Jorden her."

Den store ”Sædelighedssag” begyndtes af et af Københavns smudsblade, der økonomisk presset søgte ”salgbare” skandaler, og i efteråret 1906 afslørede den homoseksuelle drengeprostitution i hovedstaden. Denne kampagne førte under fortsat mediebevågenhed til politiforhør af en lang række kendte homoseksuelle.

Det er usikkert, om Herman Bang nogensinde blev indkaldt til disse forhør. Han havde intet med sagen at gøre, men det forhindrede ikke smudspressen i at skrive om ham. Pressen fortsatte sin veritable heksejagt mod Bang: Forfatteren Johannes V. Jensen lancerede et af de mest perfide angreb på Bang i en berygtet kronik i Politiken med titlen ”Samfundet og Sædelighedsforbryderen”.

Udgangspunktet var angiveligt en beskyldning mod Jensen for selv at være homoseksuel, hvilket han afviste med bogstavelig vold. Om Bang udtalte han:

En meget kendt Forfatter, der i øvrigt foruden at være abnorm ogsaa har vist Talent, er naaet til i disse sidste Dage at staa frem og snakke om Landets Forsvar? Staklen, der næppe nogensinde har haft et Vaaben i sin Haand, lider formodentlig i Øjeblikket af platonisk Kærlighed til en Løjtnant
Johannes V. Jensen, kronik i Politiken, 1906

Skønt en kreds af venner straks slog ring om Bang, og mange af hans forfatterkolleger fordømte Jensen, der blev truet med eksklusion af Forfatterforeningen, var Bang fuldkommen nedbrudt af sagen. I januar 1907 skrev han til en ven:

Kun én Ting staar mig ganske tydeligt: i dette Land vil jeg ikke blive. Her har man saaledes faaet for Vane at mishandle mig, at det aldrig vil ophøre

I juli samme år forlod Bang derfor Danmark og slog sig ned i Berlin, et seksuelt fristed. Han opholdt sig i Tyskland de følgende år; karikaturtegnerne lod ikke det gå upåagtet hen. De satiriserede nu over den ”hypersensitive og nærtagende Forfatter”.

I sit Berlin-eksil skrev Bang en epilog til den tyske oversættelse af hans noveller, Aus der Mappe, 1908. Han kalder den ”Om berømmelsen” og opsummerer sine bitre erfaringer om dét konstant at leve i mediernes nådesløse søgelys. Han udtaler:

Intet forekommer mig så trist eller så trøstesløst som berømmelsen. Den er en celle, i hvilken Guds grønne jord er indespærret. Den er en mur, som skiller os fra livet. ”Den berømte” er ikke elsket. Man beundrer ham som en statue på en sokkel. Men stiger han, som jo også har et hjerte, ned fra soklen for at være et menneske blandt andre mennesker, foragter man ham som en ligegyldig eller sågar en uværdig. Den berømte er lænket til sin egen berømmelse, ja, han må klamre sig til den. For svinder glansen i hans stålrustning, og forringes hans dåd, dør han – forhånet

Herman Bang havde et livslangt venskab og mangeårigt bofællesskab med den homoseksuelle journalist Christian Houmark (1869-1950), men elskoven udeblev, da forelskelsen var på Houmarks side. Bang havde imidlertid en problematisk forelskelse i den tyske skuespiller Max Eisfeld.

Herman Bang og satiren Rediger

I bogen Stoppet i farten – Herman Bang i karikaturens troldspejl (Gyldendal, 2007) giver værkets fire udgivere Dag Heede, Torben Lund, Knud Arne Jürgensen og Sten Rasmussen for første gang en samlet indføring i Bangs private og offentlige liv set gennem karikaturens troldspejl. Han var et hyppigt emne i vittighedsbladene, og bogen kommenterer et stort antal karikaturtegninger af Bang fra bladenes humørspalter.

Følgende navne blev brugt af vittighedsbladene til at beskrive Herman Bang: ”Herman Bank”, ”Herman Labang”, ”Herman Banco”, ”Frøken Hermine Bang”, ”Bing-Bang”, "Herman Go-Bang”, ”Herman Pjank”, ”Hermansen Bang”, ”Herman von Bremen”, ”Herman Brand”, ”Liden Bang”, ”Herman Banbang”, ”Norman Bang”, ”Grev Herman” og ”Hermann von Bangemachen”.

Herman Bangs kiste, 7. februar 1912, Ogden, Utah

Fra Bangs litterære debut i 1878 til hans død i januar 1912 omtaltes han stadigt i medierne. ”De er jo så nem! Og Dem kan jeg” svarede en vittighedstegner ham på spørgsmålet: "Hvorfor gør De nar af mig i pressen uge efter uge?"

På et sent tidspunkt i sit liv udtalte Herman Bang: ”Karikaturerne har været for mange og for gode”. En bemærkning der muligvis forklarede, hvorfor han måtte opgive forhåbningen om en karriere som skuespiller.

Herman Bang boede 1863-1872 i Søndergade 41 i Horsens. Der er opsat en mindetavle i porten.

Herman Bangs død Rediger

I næsten et århundrede var Herman Bangs død i 1912 i et tog på vej fra Chicago til San Francisco et omdiskuteret mysterium. Hurtigt og vedholdende bredte rygterne sig: at den kun 54-årige Bang var blevet udsat for et rovmord, måske begået af togets personale. Andre og mere besindige skribenter og historikere holdt sig derimod til en redegørelse fra det amerikanske jernbaneselskab baseret på togpersonalets eget udsagn: at Bang var kommet helt naturligt af dage.

Under alle omstændigheder gav den internationalt berømte forfatters spektakulære død - alene, på oplæsningsrejse, i et tog i et fremmed land, hvis sprog han ikke talte - efterfølgende stof til flere, halvt faktuelle, halvt fiktive udgivelser. I 2009 udkom i Tyskland "Eines Dichters letzte Reise" med tekster af bl.a. forfatterne Friedrich Sieburg og Joachim Kersten, og samme år udkom i Danmark Klaus Manns oversatte novelle "Rejse til nattens ende" fra 1940, ligesom den danske forfatter Dorrit Willumsen i romanen "Bang" fra 1996 har fabuleret over Herman Bangs sidste dage.

De virkelige omstændigheder omkring Herman Bangs død kom først for dagens lys i 2009, da journalisten og forfatteren Poul Pilgaard Johnsen i Weekendavisen offentliggjorde et hidtil ukendt brev, dateret 18. februar 1912, fra journalist og opdagelsesrejsende Frits Holm sendt til Herman Bangs forlægger Peter Nansen på Gyldendal. Brevet befinder sig i Det Kongelige Bibliotek og indeholder en detaljeret beretning om Bangs sidste dage og timer i toget fortalt af en mand, som ledsagede ham på rejsen.

Bibliografi Rediger

Filmatiseringer Rediger

Referencer Rediger

  1. ^ Kirkebog for Asserballe Sogn, ("1843-1884" s. 66; opslag 34, nr. 5) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
  2. . Arkiveret fra originalen 23. september 2015. Hentet 7. juni 2012.
  3. Max Iversen – Forbudte bøger, Kirschbaum-Jørgensens Forlag, København, 1948, s. 31-32
  4. Tore Hamsun, "Knut Hamsun", side 54, https://www.nb.no/items/bedc1e70f1d0b4f25ea9f4c2a22b0071?page=65&searchText=herman%20bang
  5. Ferguson, Robert, "Gåten Knut Hamsun", side 154, https://www.nb.no/items/1bc893139ae6ef2e48c257fa59bd1663?page=153&searchText=herman%20bang
  6. "Knut Hamsuns brev. 1 : 1879-1895", side 379, https://www.nb.no/items/131e85b5bbc3800dcb60bc9afd588459?page=379&searchText=herman%20bang
  7. "Knut Hamsuns brev. 1 : 1879-1895", side 388,https://www.nb.no/items/131e85b5bbc3800dcb60bc9afd588459?page=389&searchText=herman%20bang
  8. Herman Bang kom i det forkerte hul.... I: Michael Rütz: Berømte bøsser. Forlaget Falkenlöwe 1998. ISBN 87-984393-2-4.
  9. . Arkiveret fra originalen 12. august 2007. Hentet 26. november 2007.
  10. Herman Bangs sidste rejse (Weekendavisen, 28. august 2009)
  11. Herman Bang (1901), Det graa Hus, Illustrator: P.S. Krøyer, København: Det Schubotheske Forlag, Wikidata Q105229842

Litteratur Rediger

  • Dag Heede et alii (red.): Livsbilleder: Fotografiske portrætter af Herman Bang. Syddansk universitetsforlag, Odense. 2014. ISBN 978-87-7674-743-5

Eksterne henvisninger Rediger

Søsterprojekter med yderligere information:
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Herman Joachim Bang fodt 20 april 1857 dod 29 januar 1912 var dansk forfatter journalist og kritiker der navnlig er kendt for sine portraetter af stille eksistenser og impressionistiske skrivestil Bang blev fodt i Asserballe 1 pa Als i hertugdommet Slesvig som son af sognepraest Frederik Ludvig Bang 1816 1875 og hustru Thora Elisabeth Salomine Blach 1829 1871 og var sonneson af kongelig livlaege Oluf Lundt Bang Herman BangDansk litteratur 19 og 20 arhundredePersonlig informationFulde navnHerman Joachim BangFodt20 april 1857Asserballe 1 Dod29 januar 1912 54 ar OgdenUddannelse og virkeBeskaeftigelseSelvbiograf journalist skribent litteraturkritikerKendte vaerkerStille Eksistenser Haablose Slaegter Ved VejenGenreRomaner noveller digteLitteraer bevaegelseDet moderne gennembrudInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Han blev student fra Soro Akademi 1875 og pabegyndte derefter studier i jura og statsvidenskab ved Kobenhavns Universitet med henblik pa at blive diplomat efter farfarens onske men afbrod studierne i 1877 og ansattes aret efter som journalist ved den konservative avis Dagbladet Bang dode i Ogden i Utah i USA under en oplaesningsturne og er begravet pa Vestre Kirkegard i Kobenhavn Indholdsfortegnelse 1 Litteraer karriere 2 Gennembruddet 3 Bang som journalist 4 Saedelighedsskandalen 1906 1907 5 Herman Bang og satiren 6 Herman Bangs dod 7 Bibliografi 8 Filmatiseringer 9 Referencer 10 Litteratur 11 Eksterne henvisningerLitteraer karriere RedigerAllerede i sine unge ar indledte Bang sin karriere som journalist og novelle og romanforfatter samtidig med at han forsogte sig som skuespiller sceneinstruktor og teaterkritiker Han debuterede 22 ar gammel som litteraturkritiker i 1879 med essaysamlingen Realisme og Realister 2 som ogsa slog en ny retning i litteraturen fast Aret efter fulgte den forste novellesamling Tunge melodier og den skandaleombruste roman Haablose Slaegter I 1886 kom novellesamlingen Stille Eksistenser med bl a fortaellingen Ved Vejen Blandt andre hovedvaerker er romanerne Stuk Tine Ludvigsbakke og Det hvide Hus Professionelt spaendte Bang vidt forfatter journalist kronikor essayist sceneinstruktor oplaeser foredragsholder og anmelder Debutromanen Haablose Slaegter vakte stor opmaerksomhed og den blev konfiskeret af politiet for dens kraenkelse af saedeligheden Bang blev straffet men da var forste oplag udsolgt og forfatterens navn slaet fast i offentligheden Han var da 23 ar Gennembruddet Rediger nbsp Herman Bang Bangs berommelse begyndte i 1880 med retssagen om romanen Haablose Slaegter Bang var allerede debuteret i foraret 1880 med nogle mindre skuespil og noveller heriblandt samlingen Tunge melodier I lobet af sommeren 1880 blev den kritiseret fra alle sider for at vaere stilistisk latterlig og gennemsyret af en syg sensualitet Det var forst med den store og delvis selvbiografiske roman om en ung mand der er det sidste skud pa en degenereret og hablos slaegt at Bang rigtigt kom i offentlighedens sogelys Romanen der udkom i november 1880 blev straks anmeldt staerkt negativt i savel hojre som venstrepressen Haablose Slaegter vakte skandale med sin skildring af en moden kvinde grevinde Hatzfeldt der forforer den unge hovedperson William Hog Der blev anlagt sag mod Bang og 23 juli 1881 faldt dommen der lod pa 100 kr i bode eller 14 dages faengsel safremt boden ikke kunne betales Bogen blev beslaglagt Bang ville nogle ar efter udgive sin bog uden de bortdomte scener Han gik pa Det Kongelige Bibliotek for at lane et eksemplar af bogen som han ikke ejede Pa biblioteket fik han at vide at selv om bogen nok fandtes de facto sa eksisterede den ikke de jure Det lykkedes ham dog efter en del forhandlinger at fa adgang til bogen pa laesesalen men han matte hojst laese i den en time 3 Maske pa grund af skandalen med Haablose Slaegter tog Herman Bangs litteraere karriere nu for alvor fart og pa fa ar skrev han en raekke mestervaerker som Ved Vejen Stuk og Tine Disse produktive ar repraesenterede hojdepunktet i Bangs produktion Han perfektionerede sin impressionistiske skrivestil hvis indflydelse pa dansk litteratur naeppe kan vurderes for hojt Efter stigende litteraer anerkendelse og flerarige ophold som korrespondent i udlandet aendrede Bang nu sin fremtraeden og karikaturtegnerne fulgte straks trop i deres fremstilling af ham Bang karikeredes nu som en altid ulasteligt klaedt mere moden og maskulin skikkelse med elegant moustache Latterliggorelsen af ham blev dog ikke mindre respektlos Det var nu i endnu hojere grad den krukkede og pinlige forfatterpersonage der skulle karikeres Isaer Bangs mange offentlige foredrag og oplaesninger af egne vaerker vakte opmaerksomhed I begyndelsen af 1880 erne indledte han den oplaesningsvirksomhed der skulle blive en fast del af hans liv og en afgorende indtaegtskilde i mange ar Mange af hans boger findes med hans understregninger og tilfojelser beregnet til oplaesning Med disse optraedener fandt Bang frem til sit sceniske talent Hans spinkle og aparte fysiske fremtoning der havde vaeret den storste hindring for en egentlig karriere som skuespiller blev nu vendt til en personlig succes De mange beretninger fra ojenvidner fortaeller om hans helt usaedvanlige greb om publikum og en sjaelden naturlighed i hans diktion Med den overgik han de fleste af datidens scenekunstnere En af de bedste beskrivelser af Bangs foredragskunst findes i tidsskriftet Verdens Spejlet Bladets redaktor kommer ind pa den saerlige bangske oplaesningskunst der kunne spaende fra det urkomiske og groteske til de mest lidenskabelige udtryk for menneskelig smerte og lidelse nbsp Oplaesning er et skidt Ord det passer slet ikke Nei det Herman Bang gjorde var at gennemspille de Scener han havde paa sit Program Han spillede selv alle Rollerne og saa maegtigt var hans Talent at det lykkedes ham at illudere skont Publikum sad Ansigt til Ansigt med hans saere lille Person som Bladene har gjort Grin med og Karikaturtegnerne fraadset i Bedst er han naar han laver gamle Damer og naar han fremstiller et myldrende Virvar af alle Slags Mennesker der taler i Munden paa hinanden En Betoning en Bevaegelse en Ansigtsrynke der siger alt af saa smaa Midler er det at Herman Bang skaber den store Virkning Eller han skildrer Smerten Lidelsen Ogsaa deri er han fuldkommen sikker paa sine Midler Og der er talrige Eksempler paa hans Magt over Sindene hvor han viser sig som Smertens og Lidelsens Mester Med et vildt Raseri vender man sig truende mod Forsynet der har fyldt Teatre med gode Skikkelser uden Indmad og ladet dette Scenens Geni vaere forbandet til en ubehjaelpelig Kropsloshed nbsp Verdens SpejletBang som journalist RedigerHerman Bangs journalistik var en vaesentlig forudsaetning for hans litteraere forfatterskab I 2007 udkom Bangs artikler fra Nationaltidende 1879 1884 under titlen Vekslende temaer Nogle af artiklerne er klassisk laesning som Branden om Christiansborgs brand I den udfolder Bang hele sin impressionistiske stil Pa rekordtid fik Bang slaet sit navn fast som en allestedsnaervaerende reporter anmelder litteraturformidler modeskribent selskabslove provokator og skuespilforfatter Han skrev om Kobenhavn for jyderne som om byen var et mini Paris han berettede om sommerfornojelser og societyskandaler morskabsteatre og modeluner vaeddelob og vandkure cirkusforestillinger og kjolesnit Tivoli Dyrehavsbakken gaestespil og kongelige rygter og grundlagde dermed sit stampublikum af isaer kvindelige laesere Herudover lynlaeste Bang den nye franske litteratur og anmeldte forfattere og dramatikere som Emile Zola Alexandre Dumas den yngre og Honore de Balzac Bang skildrede ogsa de voldsomme politiske brydninger i Danmark i Estrups lange regeringsperiode hvor folkestyret i den sidste halvdel reelt var sat ud af kraft I sine sondagskronikker i Nationaltidende samlet som Vekslende Themaer lagde han de allerforste spirer til arhundredskiftets moderne omnibusavis Han skrev om stort og smat sladder og nyheder informationer og rygter Han kunne indlede en artikel i brevstil med ord som Kaere Frue eller Bedste Frue Denne appel til det kvindelige publikum skaffede ham hurtigt betegnelse Damernes Herman Bang Vittighedsbladet Punch bidrog ved naesten hver uge at bringe en dugfrisk parodi pa Bangs nyeste kronik Saedelighedsskandalen 1906 1907 RedigerHvis retssagen mod romanen Haablose Slaegter i 1880 til 1881 markerede det forste hojdepunkt i Herman Bangs negative berommelse sa blev den berygtede Saedelighedsskandale i 1906 til 1907 det andet lavpunkt i historien om Bang Kobenhavn oplevede som London og Berlin i begyndelsen af det 20 arhundrede en moralsk bolge omkring mandlig homoseksualitet Det var ikke forste gang i danmarkshistorien at homoseksualitet kom i myndighedernes og i mediernes sogelys men aldrig havde forfolgelsen og stigmatiseringen vaeret sa omfattende som i disse ar En forsmag pa Saedelighedsskandalen havde Bang allerede oplevet i 1893 hvor mordet pa en homoseksuel rentier forte til masseafhoringer af homoseksuelle maend i Kobenhavn kilde mangler Det kan have vaeret medvirkende til at Bang besluttede sig for at forlade Danmark samme ar og sla sig ned i Paris Der arbejdede han nu som bl a sceneinstruktor og introducerede det franske publikum for tidens aktuelle nordiske dramatikere som Henrik Ibsen og Bjornstjerne Bjornson som de begge var ham dybt taknemmelige for kilde mangler Flere af Frankrigs teaterprimadonnaer fik Bang personlig kontakt med Bade Sarah Bernhardt og Gabrielle Rejane som han instruerede i rollen som Nora i Ibsens revolutionerende skuespil Et dukkehjem Bang modtog i Paris okonomisk stotte fra flere nordmaend deriblandt Jonas Lie og Frits Thaulow Herman Bang havde i Paris modt Knut Hamsun Hamsun syntes forst godt om Bang han skrev om Bang at han var ikke uden Talent 4 og Bang vakte Hamsuns medynk 5 og han lante Bang gentagne gange penge og Hamsun forsogte ofte at sikre Bang okonomisk stotte og skrev tiggerbreve pa Bangs vegne Men efterhanden kom Hamsun til at foragte Bang da Hamsun begyndte at tvivle pa Bangs nod og syntes at Bang kun narrede ham og ikke egentlig led nogen videre nod Hamsun syntes at hans ry og trovaerdighed havde lidt meget da han havde sendt tiggerbreve for Bang nar Bang egentlig ikke led nogen nod Hamsun skriver i et brev til Johan Knudsen at Bang havde fortalt at han havde skrevet en beskyttende anmeldelse i Samtiden om Hamsuns bog Ny Jord som blev modt med hadefulde anmeldelser da den udkom Det var vel for at slippe at betale mig de sidste Francs det skrev Hamsun i et brev for ovrig var der ingen sadan anmeldelse af Herman Bang i Samtiden 6 Hans forbitrelse mod Bang kommer tydeligt frem i et brev til Bjornstjerne Bjornson Vaer lidt forsigtig med hvad De skriver til Herman Bang herefter Han vil blot bruge ogsaa Dem til at klattre op ad her i Paris Hvis De tror at han arbejder for Opforelsen af Deres og Ibsens Stykker blot for Sagens Skyld saa tager De fejl han skyr ingenting gor endog mig Tilbud skont jeg har behandlet ham ligegyldigt som en Hund sidst vilde han skrive en Essay om mig Jeg har gentagne Gange laant ham Penge og nu lukket Doren efter ham Han vifter om med Deres Breve og lader forstaa at De gaar der i Rom og er i den Grad raed for en mislykket Opforelse af Hansken at De fornaegter Stykkets Tendens og opfinder en ny for ikke at falde til Jorden her 7 Den store Saedelighedssag begyndtes af et af Kobenhavns smudsblade der okonomisk presset sogte salgbare skandaler og i efteraret 1906 afslorede den homoseksuelle drengeprostitution i hovedstaden Denne kampagne forte under fortsat mediebevagenhed til politiforhor af en lang raekke kendte homoseksuelle Det er usikkert om Herman Bang nogensinde blev indkaldt til disse forhor Han havde intet med sagen at gore men det forhindrede ikke smudspressen i at skrive om ham Pressen fortsatte sin veritable heksejagt mod Bang Forfatteren Johannes V Jensen lancerede et af de mest perfide angreb pa Bang i en berygtet kronik i Politiken med titlen Samfundet og Saedelighedsforbryderen Udgangspunktet var angiveligt en beskyldning mod Jensen for selv at vaere homoseksuel hvilket han afviste med bogstavelig vold Om Bang udtalte han nbsp En meget kendt Forfatter der i ovrigt foruden at vaere abnorm ogsaa har vist Talent er naaet til i disse sidste Dage at staa frem og snakke om Landets Forsvar Staklen der naeppe nogensinde har haft et Vaaben i sin Haand lider formodentlig i Ojeblikket af platonisk Kaerlighed til en Lojtnant nbsp Johannes V Jensen kronik i Politiken 1906Skont en kreds af venner straks slog ring om Bang og mange af hans forfatterkolleger fordomte Jensen der blev truet med eksklusion af Forfatterforeningen var Bang fuldkommen nedbrudt af sagen I januar 1907 skrev han til en ven nbsp Kun en Ting staar mig ganske tydeligt i dette Land vil jeg ikke blive Her har man saaledes faaet for Vane at mishandle mig at det aldrig vil ophore nbsp I juli samme ar forlod Bang derfor Danmark og slog sig ned i Berlin et seksuelt fristed Han opholdt sig i Tyskland de folgende ar karikaturtegnerne lod ikke det ga upaagtet hen De satiriserede nu over den hypersensitive og naertagende Forfatter I sit Berlin eksil skrev Bang en epilog til den tyske oversaettelse af hans noveller Aus der Mappe 1908 Han kalder den Om berommelsen og opsummerer sine bitre erfaringer om det konstant at leve i mediernes nadeslose sogelys Han udtaler nbsp Intet forekommer mig sa trist eller sa trosteslost som berommelsen Den er en celle i hvilken Guds gronne jord er indespaerret Den er en mur som skiller os fra livet Den beromte er ikke elsket Man beundrer ham som en statue pa en sokkel Men stiger han som jo ogsa har et hjerte ned fra soklen for at vaere et menneske blandt andre mennesker foragter man ham som en ligegyldig eller sagar en uvaerdig Den beromte er laenket til sin egen berommelse ja han ma klamre sig til den For svinder glansen i hans stalrustning og forringes hans dad dor han forhanet nbsp Herman Bang havde et livslangt venskab og mangearigt bofaellesskab med den homoseksuelle journalist Christian Houmark 1869 1950 men elskoven udeblev da forelskelsen var pa Houmarks side Bang havde imidlertid en problematisk forelskelse i den tyske skuespiller Max Eisfeld 8 Herman Bang og satiren RedigerI bogen Stoppet i farten Herman Bang i karikaturens troldspejl 9 Gyldendal 2007 giver vaerkets fire udgivere Dag Heede Torben Lund Knud Arne Jurgensen og Sten Rasmussen for forste gang en samlet indforing i Bangs private og offentlige liv set gennem karikaturens troldspejl Han var et hyppigt emne i vittighedsbladene og bogen kommenterer et stort antal karikaturtegninger af Bang fra bladenes humorspalter Folgende navne blev brugt af vittighedsbladene til at beskrive Herman Bang Herman Bank Herman Labang Herman Banco Froken Hermine Bang Bing Bang Herman Go Bang Herman Pjank Hermansen Bang Herman von Bremen Herman Brand Liden Bang Herman Banbang Norman Bang Grev Herman og Hermann von Bangemachen nbsp Herman Bangs kiste 7 februar 1912 Ogden UtahFra Bangs litteraere debut i 1878 til hans dod i januar 1912 omtaltes han stadigt i medierne De er jo sa nem Og Dem kan jeg svarede en vittighedstegner ham pa sporgsmalet Hvorfor gor De nar af mig i pressen uge efter uge Pa et sent tidspunkt i sit liv udtalte Herman Bang Karikaturerne har vaeret for mange og for gode En bemaerkning der muligvis forklarede hvorfor han matte opgive forhabningen om en karriere som skuespiller Herman Bang boede 1863 1872 i Sondergade 41 i Horsens Der er opsat en mindetavle i porten Herman Bangs dod RedigerI naesten et arhundrede var Herman Bangs dod i 1912 i et tog pa vej fra Chicago til San Francisco et omdiskuteret mysterium Hurtigt og vedholdende bredte rygterne sig at den kun 54 arige Bang var blevet udsat for et rovmord maske begaet af togets personale Andre og mere besindige skribenter og historikere holdt sig derimod til en redegorelse fra det amerikanske jernbaneselskab baseret pa togpersonalets eget udsagn at Bang var kommet helt naturligt af dage Under alle omstaendigheder gav den internationalt beromte forfatters spektakulaere dod alene pa oplaesningsrejse i et tog i et fremmed land hvis sprog han ikke talte efterfolgende stof til flere halvt faktuelle halvt fiktive udgivelser I 2009 udkom i Tyskland Eines Dichters letzte Reise med tekster af bl a forfatterne Friedrich Sieburg og Joachim Kersten og samme ar udkom i Danmark Klaus Manns oversatte novelle Rejse til nattens ende fra 1940 ligesom den danske forfatter Dorrit Willumsen i romanen Bang fra 1996 har fabuleret over Herman Bangs sidste dage De virkelige omstaendigheder omkring Herman Bangs dod kom forst for dagens lys i 2009 da journalisten og forfatteren Poul Pilgaard Johnsen i Weekendavisen offentliggjorde et hidtil ukendt brev dateret 18 februar 1912 fra journalist og opdagelsesrejsende Frits Holm sendt til Herman Bangs forlaegger Peter Nansen pa Gyldendal Brevet befinder sig i Det Kongelige Bibliotek og indeholder en detaljeret beretning om Bangs sidste dage og timer i toget fortalt af en mand som ledsagede ham pa rejsen 10 Bibliografi RedigerParia er 1878 manuskript Hverdagskampe og Du og Jeg 1879 Realisme og Realister Portraetstudier og Aforismer 1879 Vekslende Themaer 1879 1884 Tunge melodier Studier 1880 Haablose Slaegter Roman 1880 digitaliseret pa archive org Kritiske Studier og Udkast 1880 Foran Alteret Novelle 1880 Pernille Novelle 1880 Herhjemme og derude 1881 Graaveir En Akt 1881 Inden fire Vaegge En Akt 1881 digitaliseret pa archive org Faedra Brudstykker af et Livs Historie roman 1883 Praester noveller 1883 Frokenen noveller 1883 Excentriske Noveller 1885 digitaliseret pa archive org Ellen Urne Skuespil i fire Akter efter Faedra 1885 Stille Eksistenser Fire Livsbilleder heri Ved Vejen 1886 Stuk roman 1887 Den sidste Balkjole 1887 novelle Tine roman 1889 Digte 1889 Det Schubotheske Forlag Under Aaget Noveller heri Irene Holm 1890 digitaliseret pa archive org Les quatre diables Excentrisk Novelle 1890 Ti Aar Erindringer og Haendelser 1891 To Sorgespil 1891 Teatret 1892 Rundt i Norge Skildringer og Billeder 1892 Ludvigsbakke Roman 1896 Det hvide Hus erindringsbaseret roman 1898 digitaliseret 1901 udgave pa archive org Liv og Dod noveller 1899 Udvalgte fortaellinger med forfatterens portraet 1899 digitaliseret pa archive org Det graa Hus erindringsbaseret roman 1901 digitaliseret pa archive org 11 Sommerglaeder roman 1902 digitaliseret pa archive org Ravnene To Fortaellinger 1902 digitaliseret pa archive org Mikael roman 1904 digitaliseret pa archive org De uden Faedreland roman 1906 Saelsomme Fortaellinger 1907 digitaliseret pa archive org Masker og Mennesker 1910 Filmatiseringer RedigerAr Titel Instruktor1911 De fire djaevle Alfred Lind1916 Vingarne Mauritz Stiller1920 Die Benefiz Vorstellung der vier Teufel A W Sandberg1924 Mikael Carl Theodor Dreyer1928 Four Devils Friedrich Wilhelm Murnau1940 Sommerglaeder Svend Methling1964 Tine Knud Leif Thomsen1985 De flyvende djaevle Anders Refn1988 Ved Vejen Max von SydowReferencer Rediger a b Kirkebog for Asserballe Sogn 1843 1884 s 66 opslag 34 nr 5 pa Arkivalieronline dk Statens Arkiver Artikel Fra E poke dk Arkiveret fra originalen 23 september 2015 Hentet 7 juni 2012 Max Iversen Forbudte boger Kirschbaum Jorgensens Forlag Kobenhavn 1948 s 31 32 Tore Hamsun Knut Hamsun side 54 https www nb no items bedc1e70f1d0b4f25ea9f4c2a22b0071 page 65 amp searchText herman 20bang Ferguson Robert Gaten Knut Hamsun side 154 https www nb no items 1bc893139ae6ef2e48c257fa59bd1663 page 153 amp searchText herman 20bang Knut Hamsuns brev 1 1879 1895 side 379 https www nb no items 131e85b5bbc3800dcb60bc9afd588459 page 379 amp searchText herman 20bang Knut Hamsuns brev 1 1879 1895 side 388 https www nb no items 131e85b5bbc3800dcb60bc9afd588459 page 389 amp searchText herman 20bang Herman Bang kom i det forkerte hul I Michael Rutz Beromte bosser Forlaget Falkenlowe 1998 ISBN 87 984393 2 4 Stoppet i farten ses Herman Bang i karikaturens troldspejl Arkiveret fra originalen 12 august 2007 Hentet 26 november 2007 Herman Bangs sidste rejse Weekendavisen 28 august 2009 Herman Bang 1901 Det graa Hus Illustrator P S Kroyer Kobenhavn Det Schubotheske Forlag Wikidata Q105229842Litteratur RedigerDag Heede et alii red Livsbilleder Fotografiske portraetter af Herman Bang Syddansk universitetsforlag Odense 2014 ISBN 978 87 7674 743 5Eksterne henvisninger Rediger nbsp Sosterprojekter med yderligere information nbsp Kategorien Herman Bang pa Wikimedia Commons nbsp Kildetekster fra WikisourceHerman Bang pa Bibliografi dk Herman Bang pa Dansk Forfatterleksikon Herman Bang Dansk Biografisk Leksikon Den Store Danske Gyldendal Hentet 3 juni 2014 Hos Kalliope kan man se Herman Bangs digte og finde flere links Online boger af Herman Bang pa Gutenberg Project Samlede vaerker online og Forfatterportraet Arkiveret 13 juli 2020 hos Wayback Machine pa Arkiv for Dansk Litteratur Herman Bangs Teaterkritik Netbibliografi med Herman Bangs komplette teaterkritik Webside ikke laengere tilgaengelig Dramaturgiske Pennetegninger Herman Bang som teateressayist udgivet og kommenteret af Knud Arne Jurgensen Herman Bang pa gravsted dk Herman Bang 1 10 ved Det Danske Sprog og Litteraturselskab DR s multimedieklip Arkiveret 28 september 2007 hos Wayback Machine Herman Bangs breve til Peter Nansen og til Betty Nansen Tysk hjemmeside om Bang tysk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Herman Bang amp oldid 11560668