www.wikidata.da-dk.nina.az

Sikringsanlæg er en type af systemer til jernbaner som styrer sporskifter og signaler på stationer og jernbanestrækninge

Sikringsanlæg

Sikringsanlæg er en type af systemer til jernbaner, som styrer sporskifter og signaler på stationer og jernbanestrækninger.

Sportavlen til sikringsanlægget på Funder Station på Danmarks Jernbanemuseum.

Funktion Rediger

Et minimalt sikringsanlæg består af signaler, men det mest normale er der også sporskifter, overkørsler og andet udstyr. Nogle af funktioner er.

  • Signaler må ikke tillade konfliktene togveje på samme tid.
  • Sporskifter og andre enheder skal sættes i bestemt position før et signal tillader et tog at køre et bestemt togvej.
  • Når en togvej er sat, og et tog har fået et signal til at køre på en bestemt togvej, låses alle sporskifter og andre objekter indtil toget er kommet ud af den togvej som er sat, eller signalet er taget tilbage og en bestemt tid er gået, så der er mulighed for, at toget kan standse uden at passere signalet.

Tidlige anlæg Rediger

De første sikringsanlæg blev installeret på meget trafikerede strækninger. Første anlæg i Danmark var København-Klampenborg i 1878, hvor stationerne blev sikret med centralaflåsning af sporskifter og med linjeblok imellem stationerne for at kunne håndtere den store udflugtstrafik til Dyrehaven om søndagen.

Mekaniske sikringsanlæg Rediger

Mekaniske sikringsanlæg, Zittau, Tyskland, arkiv: Bundesarchiv

Et simpelt mekaniske anlæg var af svingbuktypen, der var almindelig på sidebanerne. Her var det var det normalt kun signalerne uden for stationen som blev betjent med trådtræk. Sporskifterne blev betjent ved at bringe nøgler - ved at gå/løbe/cykle - ud til sporskiftet, der blev låst op når det skulle omstilles. Nøglerne sad indlåst i svingbukken, når der skulle sættes signal for indkørsel. Svingbukken var normalt opstillet udendørs. Der var normalt kun signaler uden for station til at angive om tog måtte køre ind eller igennem stationen. Udkørsel skete normalt ved at stationsbestyreren gav tilladelse til afgang ved hjælp af håndsignal.

På mere trafikerede stationer var anlægget sat ind i et signalhus eller en kommandopost enten ved en tilbygning ved stationen eller i bedst fald i stationskontoret – alt efter hvad pladsforholdene tillod. Sporskifter i togveje var normalt centralbetjent og kunne stilles fra centralapparatet via trådtræk. Andre sporskifter var centralaflåst og kunne låses op med trådtræk, så de ved rangering kunne omstilles på stedet. Der kunne også være sporskifter som var nøgleaflåst. Her skulle der tages en nøgle ud af centralapparatet og bringes ud til sporskiftet og nøglen skulle tilbage igen efter brug.

Når en togvej skulle sættes – når et tog skulle køre ind, ud eller igennem en station – låstes alle sporskifte i togvejen i den stilling som togvejen krævede. Når sporskifterne var indstillet og aflåst, låstes togvejen så sporskifterne ikke kunne omstilles, der ikke kunne sættes andre togveje som berørte togvejen og håndtag til signaler blev frigivet. Når toget havde passeret, sattes signalerne på stop, togveje og sporskifte kunne derefter frigives.

Denne låsning af en togvej skete ved at der trækkes såkaldt lineal. Den lineal kunne kun bevæges hvis sporskifterne var i den rette position for togvejen, ved at tilhørende håndtag og nøgler var i den rette plads. Og når en togvej skulle tages tilbage skulle håndtag til signaler være på plads – dvs. sat på stop.

På større stationer kunne man ikke nøjes med ét apparat, idet det er begrænset hvor langt en trådtræk kan være imellem en signalpost og signal eller sporskifte – og man skulle helst kunne se om et spor var frit eller ej. Opgaverne blev fordelt på 2 eller flere signalposter og en kommandopost. Kommandoposten kunne være i en af signalposterne, men den kunne også være i stationskontoret eller på en perron. Afhængighederne imellem posterne etableredes normalt med elektriske felter til at blokere eller frigive togveje. Der var på større stationer også signaler til udkørsel.

Til de mekaniske anlæg kunne der tilføjes ekstra funktioner, som til nutildags er standard eller forbedret på anden vis. De mest almindelige funktioner var fx at man kunne blokere et håndtag til en sporskifter, hvis der er vogne eller lokomotiver ved den, så et sporskrifte ikke blev omlagt imens den blev passeret af et tog. Ellers kunne være rækkefølgeapparater, som gjorde at håndtering af bevægelser af tog kun kunne sket i bestemt rækkefølge. Og automatisk stopfald – dvs. efter et tog har passeret et signal, gik det automatisk på stop.

Mekaniske sikringsanlæg findes ikke mere i drift i Danmark, men i fx Tyskland er det stadig i drift både på større og mindre stationer.

Elektromekaniske sikringsanlæg Rediger

Elektromekaniske sikringsanlæg er en videreudvikling af de mekaniske anlæg. I stedet for trådtræk sker styring af signaler og sporskifter elektrisk. Enten ved motorer eller på nye anlæg som lyssignaler. Det mest almindelige til at sikre afhængigheder imellem signaler og sporskifter var mekaniske låsning – linealer som i mekaniske anlæg. Senere typer have elektrisk låsning, fx de anlæg der var i Fredericia og Århus.

Type 1912 var den mest almindelige type elektromekaniske sikringsanlæg - sammen med type 1946, der er en danskbygget udgave af type 1912. Type 1946 blev udviklet efter krigen, og blev brugt som erstatning for anlæg der var krigskadet og enkelte nyanlæg. Elektromekaniske anlæg findes stadig på stationerne i Randers (1912), Langå (1946), Horsens (1912), Hjørring (1946), Hillerød (1946), Skørping (1946) og Struer (1946).

Relæbaseret sikringsanlæg Rediger

Den næste generation af sikringsanlæg er baseret på relæer. Specielt de først anlæg bygger på de samme principper som de mekaniske og elektromekaniske anlæg. Men de er normalt indrettet med flere funktioner. F.eks. kan de fleste anlæg fjernstyres, så man kan betjene flere stationer fra en enkelt fjernstyringscentral. Typen er meget fleksibel – fra den mindre station til nogle af de største. Ulempen er at ved større anlæg er omkostningerne til projektering meget høje fordi anlæggene er komplekse, da alle mulighederne af togveje, som man ville bruge, skulle implementeres i anlægget. Men fordi det har været en simpel type af sikringsanlæg, har man brugt typen ved nyanlæg på mindre stationer indtil 1990'erne og over halvdelen af de nuværende anlæg på danske stationer er baseret på denne type anlæg.

Type 1953 er grundtypen og bruges på større stationer, Type 1954 bruges på mindre stationer specielt på enkeltsporede strækninger. Type 1953/1954 er en kombination af de andre typer, som bruges mest på mindre stationer på dobbeltsporede strækninger.

Sikringsanlæg baseret på relægrupper Rediger

Ved større anlæg var det kompliceret og dyrt at projektere og opbygge anlæg baseret på individuelle relæer. Derfor var de det næste trin at bygge anlæg efter et andet og mere simpel princip – man havde en gruppe af relæer som styrede et objekt: et sporskifte, en sporisolation eller et signal. Disse standardiserede relægrupper blev forbundet af ledninger, der afspejler spornettet på en station. Fordelen er at det er nemmere at projektere anlægget – relægrupperne kommer direkte fra fabrik og er klar til brug. Ulempen er at prisen på relægrupperne er høj. Så det kan bedst betale sig at bruge typen på de større stationer. Anlægstypen er sidst anvendt på Ringsted Station (i 2006). På S-banen er typen sidst installeret på Gentofte Station og alle stationer på Ringbanen. Relægruppeanlæg type 1969 findes på de fleste strækninger på S-banen.

Type 1964 blev udviklet til større stationer, der ikke skulle fjernstyres. Type 1969 med integreret HKT bruges på S-banerne og type 1972 på mellemstore, fjernstyrede stationer på fjernbanerne.

Fuldelektronisk sikringsanlæg Rediger

Næste generation anlæg blev baseret på computere.

Første type i Danmark – DSB type 1977 – var et forsøg på at udvikle et dansk sikringsanlæg baseret på computere. Dog er det ikke et helt fuldelektronisk anlæg – det er stadig en del funktioner som varetages af relæer og fjernede ikke de bindinger, der var i relæbaserede anlæg. Denne type blev først installeret på strækningen fra Vejle til og med Holstebro. Senere blev på strækningen Roskilde-Køge-Næstved på mellemstationer med undtagelse af Køge installeret i en forbedret udgave af typen.

I senere typer af er mere af logikken flyttet over i computeren. Der er en central del, som håndterer logikken og enheder ude ved sporene, som håndterer styring af signaler, sporisolationer og sporskifter. Efter den kapacitet den centrale enhed har, kan den styre et stort område med mange stationer. Fx bliver Hobro og Fårup stationer håndteret i samme anlæg.

Efter hvad for en leverandør er der en eller flere computere, der varetager håndtering af operationerne. Hvis der er kun en computer, programmeres 2 programmer af 2 uafhængige designs, hvor resultatet af disse programmer sammenlignes inden de sendes videre ud. Hvis 2 programmer er enige sendes ordre til de enheder som styrer sporskifter og signaler. Hvis der er et system med flere centrale computere, behandler de alle ordre og hændelser i computerne og inden en ordre kan blive udført bliver resultatet sammenlignet og de forskellige computer skal være enige, hvis der er 2 computere og 2 af dem skal være enige, når der er 3 computer i sikringsanlægget.

Den type som bruge i Danmark – DSB type 1990 – er et produkt fra Bombardier – Ebilock 850. Den er af gruppen af anlæg, der kun har en computer, hvor der er 2 programmer, som skal komme til samme resultat inden en ordrer udføres. Den type bruges på stationerne Hobro og Århus H, samt strækningerne ved Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen.

I forbindelse med at Arriva skulle overtage trafikken på bl.a. strækningen Herning-Skjern, måtte man udskifte anlægget i Borris, da Arriva ville bruge stationen til krydsninger og stationen have et mekaniske anlæg i brug som sidste sted i Danmark og dette anlæg ikke kunne fjernstyres. Til erstatning for dette mekaniske anlæg, blev valgt et simpelt computerstyret anlæg baseret på PLC teknik. Denne anlægstype er senere også taget i brug på alle togfølgestationer på Grenå-banen.

Fremtiden Rediger

Den computerbaserede anlægstype 1990 er gået ud af produktion og de typer, som afløser dem, er ikke blevet tilpasset til danske formål. Og hvis de nye type skal bruges, skal der indkøbes i stor omfang for at kunne forsvare omkostningerne til tilpasning til danske forhold og den tunge godkendelsesproces.

Relæanlæg er blevet svære at håndtere, da man i andre brancher har forlagt relæteknologien. Sikkerhedsrelæer produceres ikke i samme omfang som tidligere og der bliver ikke uddannet folk i uddannelses­systemet, som kan vedligeholde dem.

Men det nye anlæg til Ringsted Station, som blev taget i brug i 2006, blev der valgt relægruppeanlæg , da det var den eneste type som kunne leveres og var godkendt. Man var i Danmark kommet ind i blindgyde – der skulle ske noget.

Derfor blev der i 2007 besluttet, at alle Banedanmarks anlæg skal udskiftes til nye typer af anlæg, for at komme over på en ny generation af anlæg. Ved samme lejlighed, når er i gang, har man valgt at togkontrolsystemet skal udskiftes til ERTMS/ETCS level 2 på fjernbanerne og vil lave helt nye sikkerhedsregler, så man bliver mere uafhængige af specielle danske regler. Det var forventet at de første anlæg sættes i drift omkring 2015 og at projektet er færdig omkring 2021. Dog er projektet blevet forsinket, men 2 første strækninger - Lindholm-Frederikshavn og Roskilde-Lille Skensved - forventes at blive sat i drift efteråret 2018 og projektet kan, hvis det er nødvendig, forlænges indtil 2030.

Referencer Rediger

  1. "Anlægsstatus 2. halvår 2017" (PDF). Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. 2. januar 2018. s. 38.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. Banedanmark præsenterer plan for sammenhængende og fremtidssikret togtransport

Se også Rediger

Spire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Sikringsanlaeg er en type af systemer til jernbaner som styrer sporskifter og signaler pa stationer og jernbanestraekninger Sportavlen til sikringsanlaegget pa Funder Station pa Danmarks Jernbanemuseum Indholdsfortegnelse 1 Funktion 2 Tidlige anlaeg 3 Mekaniske sikringsanlaeg 4 Elektromekaniske sikringsanlaeg 5 Relaebaseret sikringsanlaeg 6 Sikringsanlaeg baseret pa relaegrupper 7 Fuldelektronisk sikringsanlaeg 8 Fremtiden 9 Referencer 10 Se ogsaFunktion RedigerEt minimalt sikringsanlaeg bestar af signaler men det mest normale er der ogsa sporskifter overkorsler og andet udstyr Nogle af funktioner er Signaler ma ikke tillade konfliktene togveje pa samme tid Sporskifter og andre enheder skal saettes i bestemt position for et signal tillader et tog at kore et bestemt togvej Nar en togvej er sat og et tog har faet et signal til at kore pa en bestemt togvej lases alle sporskifter og andre objekter indtil toget er kommet ud af den togvej som er sat eller signalet er taget tilbage og en bestemt tid er gaet sa der er mulighed for at toget kan standse uden at passere signalet Tidlige anlaeg RedigerDe forste sikringsanlaeg blev installeret pa meget trafikerede straekninger Forste anlaeg i Danmark var Kobenhavn Klampenborg i 1878 hvor stationerne blev sikret med centralaflasning af sporskifter og med linjeblok imellem stationerne for at kunne handtere den store udflugtstrafik til Dyrehaven om sondagen Mekaniske sikringsanlaeg Rediger nbsp Mekaniske sikringsanlaeg Zittau Tyskland arkiv BundesarchivEt simpelt mekaniske anlaeg var af svingbuktypen der var almindelig pa sidebanerne Her var det var det normalt kun signalerne uden for stationen som blev betjent med tradtraek Sporskifterne blev betjent ved at bringe nogler ved at ga lobe cykle ud til sporskiftet der blev last op nar det skulle omstilles Noglerne sad indlast i svingbukken nar der skulle saettes signal for indkorsel Svingbukken var normalt opstillet udendors Der var normalt kun signaler uden for station til at angive om tog matte kore ind eller igennem stationen Udkorsel skete normalt ved at stationsbestyreren gav tilladelse til afgang ved hjaelp af handsignal Pa mere trafikerede stationer var anlaegget sat ind i et signalhus eller en kommandopost enten ved en tilbygning ved stationen eller i bedst fald i stationskontoret alt efter hvad pladsforholdene tillod Sporskifter i togveje var normalt centralbetjent og kunne stilles fra centralapparatet via tradtraek Andre sporskifter var centralaflast og kunne lases op med tradtraek sa de ved rangering kunne omstilles pa stedet Der kunne ogsa vaere sporskifter som var nogleaflast Her skulle der tages en nogle ud af centralapparatet og bringes ud til sporskiftet og noglen skulle tilbage igen efter brug Nar en togvej skulle saettes nar et tog skulle kore ind ud eller igennem en station lastes alle sporskifte i togvejen i den stilling som togvejen kraevede Nar sporskifterne var indstillet og aflast lastes togvejen sa sporskifterne ikke kunne omstilles der ikke kunne saettes andre togveje som berorte togvejen og handtag til signaler blev frigivet Nar toget havde passeret sattes signalerne pa stop togveje og sporskifte kunne derefter frigives Denne lasning af en togvej skete ved at der traekkes sakaldt lineal Den lineal kunne kun bevaeges hvis sporskifterne var i den rette position for togvejen ved at tilhorende handtag og nogler var i den rette plads Og nar en togvej skulle tages tilbage skulle handtag til signaler vaere pa plads dvs sat pa stop Pa storre stationer kunne man ikke nojes med et apparat idet det er begraenset hvor langt en tradtraek kan vaere imellem en signalpost og signal eller sporskifte og man skulle helst kunne se om et spor var frit eller ej Opgaverne blev fordelt pa 2 eller flere signalposter og en kommandopost Kommandoposten kunne vaere i en af signalposterne men den kunne ogsa vaere i stationskontoret eller pa en perron Afhaengighederne imellem posterne etableredes normalt med elektriske felter til at blokere eller frigive togveje Der var pa storre stationer ogsa signaler til udkorsel Til de mekaniske anlaeg kunne der tilfojes ekstra funktioner som til nutildags er standard eller forbedret pa anden vis De mest almindelige funktioner var fx at man kunne blokere et handtag til en sporskifter hvis der er vogne eller lokomotiver ved den sa et sporskrifte ikke blev omlagt imens den blev passeret af et tog Ellers kunne vaere raekkefolgeapparater som gjorde at handtering af bevaegelser af tog kun kunne sket i bestemt raekkefolge Og automatisk stopfald dvs efter et tog har passeret et signal gik det automatisk pa stop Mekaniske sikringsanlaeg findes ikke mere i drift i Danmark men i fx Tyskland er det stadig i drift bade pa storre og mindre stationer Elektromekaniske sikringsanlaeg RedigerElektromekaniske sikringsanlaeg er en videreudvikling af de mekaniske anlaeg I stedet for tradtraek sker styring af signaler og sporskifter elektrisk Enten ved motorer eller pa nye anlaeg som lyssignaler Det mest almindelige til at sikre afhaengigheder imellem signaler og sporskifter var mekaniske lasning linealer som i mekaniske anlaeg Senere typer have elektrisk lasning fx de anlaeg der var i Fredericia og Arhus Type 1912 var den mest almindelige type elektromekaniske sikringsanlaeg sammen med type 1946 der er en danskbygget udgave af type 1912 Type 1946 blev udviklet efter krigen og blev brugt som erstatning for anlaeg der var krigskadet og enkelte nyanlaeg Elektromekaniske anlaeg findes stadig pa stationerne i Randers 1912 Langa 1946 Horsens 1912 Hjorring 1946 Hillerod 1946 Skorping 1946 og Struer 1946 Relaebaseret sikringsanlaeg RedigerDen naeste generation af sikringsanlaeg er baseret pa relaeer Specielt de forst anlaeg bygger pa de samme principper som de mekaniske og elektromekaniske anlaeg Men de er normalt indrettet med flere funktioner F eks kan de fleste anlaeg fjernstyres sa man kan betjene flere stationer fra en enkelt fjernstyringscentral Typen er meget fleksibel fra den mindre station til nogle af de storste Ulempen er at ved storre anlaeg er omkostningerne til projektering meget hoje fordi anlaeggene er komplekse da alle mulighederne af togveje som man ville bruge skulle implementeres i anlaegget Men fordi det har vaeret en simpel type af sikringsanlaeg har man brugt typen ved nyanlaeg pa mindre stationer indtil 1990 erne og over halvdelen af de nuvaerende anlaeg pa danske stationer er baseret pa denne type anlaeg Type 1953 er grundtypen og bruges pa storre stationer Type 1954 bruges pa mindre stationer specielt pa enkeltsporede straekninger Type 1953 1954 er en kombination af de andre typer som bruges mest pa mindre stationer pa dobbeltsporede straekninger Sikringsanlaeg baseret pa relaegrupper RedigerVed storre anlaeg var det kompliceret og dyrt at projektere og opbygge anlaeg baseret pa individuelle relaeer Derfor var de det naeste trin at bygge anlaeg efter et andet og mere simpel princip man havde en gruppe af relaeer som styrede et objekt et sporskifte en sporisolation eller et signal Disse standardiserede relaegrupper blev forbundet af ledninger der afspejler spornettet pa en station Fordelen er at det er nemmere at projektere anlaegget relaegrupperne kommer direkte fra fabrik og er klar til brug Ulempen er at prisen pa relaegrupperne er hoj Sa det kan bedst betale sig at bruge typen pa de storre stationer Anlaegstypen er sidst anvendt pa Ringsted Station i 2006 Pa S banen er typen sidst installeret pa Gentofte Station og alle stationer pa Ringbanen Relaegruppeanlaeg type 1969 findes pa de fleste straekninger pa S banen Type 1964 blev udviklet til storre stationer der ikke skulle fjernstyres Type 1969 med integreret HKT bruges pa S banerne og type 1972 pa mellemstore fjernstyrede stationer pa fjernbanerne Fuldelektronisk sikringsanlaeg RedigerNaeste generation anlaeg blev baseret pa computere Forste type i Danmark DSB type 1977 var et forsog pa at udvikle et dansk sikringsanlaeg baseret pa computere Dog er det ikke et helt fuldelektronisk anlaeg det er stadig en del funktioner som varetages af relaeer og fjernede ikke de bindinger der var i relaebaserede anlaeg Denne type blev forst installeret pa straekningen fra Vejle til og med Holstebro Senere blev pa straekningen Roskilde Koge Naestved pa mellemstationer med undtagelse af Koge installeret i en forbedret udgave af typen I senere typer af er mere af logikken flyttet over i computeren Der er en central del som handterer logikken og enheder ude ved sporene som handterer styring af signaler sporisolationer og sporskifter Efter den kapacitet den centrale enhed har kan den styre et stort omrade med mange stationer Fx bliver Hobro og Farup stationer handteret i samme anlaeg Efter hvad for en leverandor er der en eller flere computere der varetager handtering af operationerne Hvis der er kun en computer programmeres 2 programmer af 2 uafhaengige designs hvor resultatet af disse programmer sammenlignes inden de sendes videre ud Hvis 2 programmer er enige sendes ordre til de enheder som styrer sporskifter og signaler Hvis der er et system med flere centrale computere behandler de alle ordre og haendelser i computerne og inden en ordre kan blive udfort bliver resultatet sammenlignet og de forskellige computer skal vaere enige hvis der er 2 computere og 2 af dem skal vaere enige nar der er 3 computer i sikringsanlaegget Den type som bruge i Danmark DSB type 1990 er et produkt fra Bombardier Ebilock 850 Den er af gruppen af anlaeg der kun har en computer hvor der er 2 programmer som skal komme til samme resultat inden en ordrer udfores Den type bruges pa stationerne Hobro og Arhus H samt straekningerne ved Storebaeltsforbindelsen og Oresundsforbindelsen I forbindelse med at Arriva skulle overtage trafikken pa bl a straekningen Herning Skjern matte man udskifte anlaegget i Borris da Arriva ville bruge stationen til krydsninger og stationen have et mekaniske anlaeg i brug som sidste sted i Danmark og dette anlaeg ikke kunne fjernstyres Til erstatning for dette mekaniske anlaeg blev valgt et simpelt computerstyret anlaeg baseret pa PLC teknik Denne anlaegstype er senere ogsa taget i brug pa alle togfolgestationer pa Grena banen Fremtiden RedigerDen computerbaserede anlaegstype 1990 er gaet ud af produktion og de typer som afloser dem er ikke blevet tilpasset til danske formal Og hvis de nye type skal bruges skal der indkobes i stor omfang for at kunne forsvare omkostningerne til tilpasning til danske forhold og den tunge godkendelsesproces Relaeanlaeg er blevet svaere at handtere da man i andre brancher har forlagt relaeteknologien Sikkerhedsrelaeer produceres ikke i samme omfang som tidligere og der bliver ikke uddannet folk i uddannelses systemet som kan vedligeholde dem Men det nye anlaeg til Ringsted Station som blev taget i brug i 2006 blev der valgt relaegruppeanlaeg da det var den eneste type som kunne leveres og var godkendt Man var i Danmark kommet ind i blindgyde der skulle ske noget Derfor blev der i 2007 besluttet at alle Banedanmarks anlaeg skal udskiftes til nye typer af anlaeg for at komme over pa en ny generation af anlaeg Ved samme lejlighed nar er i gang har man valgt at togkontrolsystemet skal udskiftes til ERTMS ETCS level 2 pa fjernbanerne og vil lave helt nye sikkerhedsregler sa man bliver mere uafhaengige af specielle danske regler Det var forventet at de forste anlaeg saettes i drift omkring 2015 og at projektet er faerdig omkring 2021 Dog er projektet blevet forsinket men 2 forste straekninger Lindholm Frederikshavn og Roskilde Lille Skensved forventes at blive sat i drift efteraret 2018 1 og projektet kan hvis det er nodvendig forlaenges indtil 2030 2 Referencer Rediger Anlaegsstatus 2 halvar 2017 PDF Transport Bygnings og Boligministeriet 2 januar 2018 s 38 b cite web b CS1 vedligeholdelse url status link Banedanmark praesenterer plan for sammenhaengende og fremtidssikret togtransportSe ogsa RedigerTogkontrolsystem nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sikringsanlaeg nbsp SpireDenne jernbaneartikel er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Hentet fra https da wikipedia org w index php title Sikringsanlaeg amp oldid 11423415