www.wikidata.da-dk.nina.az

Dyrehaven officielt Jægersborg Dyrehave er en cirka 1 100 hektar stor naturpark i Lyngby Taarbæk Kommune nord for Københ

Dyrehaven

Dyrehaven (officielt Jægersborg Dyrehave) er en cirka 1.100 hektar stor naturpark i Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København. Den grænser mod nord op til Jægersborg Hegn, som indtil 1832 var en del af Dyrehaven.

Taarbæk porthus fra 1937
Dådyr i Dyrehaven
Dådyr foran Eremitageslottet

Ved alle indgange findes de karakteristiske røde porte. Den mest benyttede, Klampenborg port, ligger lige ved Klampenborg Station. Alle portindgange ligger ved et porthus til skovløberen. De er bygget efter samme model.

Dyrehaven er udpeget som naturskov. Det betyder, at beskyttelse af naturen går forud for dyrkning af træ. Gamle træer fældes kun, hvis de er til fare for publikum.

I Dyrehaven findes en hjortebestand på op mod 2.000, fordelt på 300 krondyr, 1.600 dådyr og 100 sikaer.

Dyrehaven er også rammen om Eremitageløbet og Hubertusjagten. Jagten rides første søndag i november. Motionsløbet Eremitageløbet afholdes første søndag i oktober.

Fortunløbet, som skiftede navn til Ermelundsløbet, stoppede omkring 1960.

Taarbæk Fort blev i 1913-1915 anlagt i Dyrehaven cirka 500 meter nordvest for Taarbæk Kirke. Det blev nedlagt 1937 og blev af æstetiske grunde tildækket med jord i 1969.

Historie Rediger

I 1669 besluttede Frederik III, at et område af "Boveskov" (Bøgeskov) skulle indhegnes, og hjortevildt fra nær og fjern skulle drives ind i området. Boveskov var allerede omtalt som kong Valdemars ejendom i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Skoven lå i den østlige og sydlige del af den nuværende Dyrehave og benyttedes af bønderne fra landsbyen Stokkerup, der lå lige nordfor. Hegnet bestod i en grøft, og jorden fra dette arbejde blev lagt op i en vold på den side af grøften, der vendte væk fra Dyrehaven. På jordvolden blev rejst et stakit af ris, som blev flettet mellem stolper nedgravet i jorden. På den måde blev det svært for hjortene at springe over hegnet, da forskellen mellem grøft og vold øgede hegnets effektive højde. Man kan stadig se grøft og jordvold på en lang strækning gennem Dyrehaven, i den sydøstlige del. Vi kender den nøjagtige plan for resten af hegnsarbejdet, der aldrig blev færdiggjort: Arealet skulle være på ca. 300 hektar. Frederik III døde imidlertid i 1670, og da hans søn, Christian V, overtog magten, lagde han nye og meget større planer for Dyrehaven. Under sin uddannelse havde Christian V været ved Solkongens hof i Frankrig. Her havde han set en ny jagtform, parforcejagt, som han blev meget optaget af. Den jagtform krævede store arealer. Så Christian V udvidede sin fars dyrehave med markerne til landsbyen Stokkerup, som i dag er Eremitagesletten, samt det, der i dag er Jægersborg Hegn. Det indhegnede område kom op på 1600 hektar. Bønderne i Stokkerup, hvis gadekær ligger på Eremitagesletten, fik ordre om at nedrive deres huse og bruge materialerne til at genopbygge de gårde i området, som stod tomme efter svenskerkrigene nogle år i forvejen. Som kompensation fik de tre års skattefrihed.

Områder i Dyrehaven Rediger

Hjortekær Rediger

Hjortekær er en nordlig bydel i Storkøbenhavn beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune nordøst for Lyngby på østsiden af Helsingørmotorvejen.

Området er opdelt i tre kvarterer: Hjortekær, Dyrehavegård og Fortunen. Hjortekær har ingen erhvervsområder, men enkelte offentlige institutioner indenfor forskning og produktudvikling, bl.a. en afdeling af DTU. Desuden har bydelen Trongårdsskolen. Af andre undervisningsinstitutioner er den største Lyngby Uddannelsescenter. Derudover ligger der i Dyrehavegårdkvarteret DMI (Dansk Maritimt Institut), som er en del af FORCE Technology. Udover nogle få lokale butikker har bydelen to lokalcentre med dagligvarer. I Eremitageparken ligger en Netto.

Fra Hjortekær bydel er der let adgang til grønne landskaber, og i selve bydelen ligger Fortunfortet og et grønt fritidsområde i den nordligste del af Eremitageparken.

Hjortekær regnes som en del af området Whiskybæltet, beliggende nord for København. Hjortekær har en Grundejerforening 23. september 2017 hos Wayback Machine der er stiftet i 1924.

Mølleåen med møllebyerne Rediger

Området nord for Eremitageslettten lige ved Rådvad.

Eremitagesletten Rediger

Eremitagesletten er et område mod nord i Dyrehaven.

Oprindeligt var området marker til landsbyen Stokkerup, der blev nedlagt da Christian VI skulle bruge dem til parforcejagt. Det ses tydligt ved vejsystemet i den klassiske stjerneform, der gør det muligt at følge vildet fra midten: Eremitageslottet.

Sletten er omkranset af skov. Fra Hjortekær mod nord og øst er det en lige række kastanjetræer, der er afslutningen af sletten. De dannede nordgrænsen i Dyrehaven til 1913, hvor det blev flyttet længere mod nord: lige nord for Mølleåen.

Sletten lagde 7. september 1879 græs til den første fodboldkamp i Danmark, hvor Kjøbenhavns Boldklub (KB), viste spillet frem. I dag spiller Taarbæk Idrætsforening i disse smukke omgivelser.

Fortunens Indelukke Rediger

Område i den vestlige del af Dyrehaven. Var hegnet ind, så vildtet ikke havde adgang. Det var det eneste sted i Dyrehaven hjortevildtet ikke kom. Området blev åbnet og dermed lagt sammen med resten af Dyrehaven i 2016.

Ulvedalene Rediger

Ulvedalene er Dyrehavens mest kuperede terræn, dannet under den sidste istid. Her ligger også Djævlebakken, der er en attraktiv kælkebakke.

Ulvedalsteateret spillede i 39 år i Ulvedalene. Første gang i sommeren 1910 med Adam Oehlenschlägers Hagbart og Signe. Ideen stammer fra skuespilleren Adam Poulsen og redaktør Henrik Cavling.

Arkitekt var kunstneren J.F. Willumsen, der skabte plads til ca. 4.000 siddende og 2.000 stående tilskuere. Hans to ravneskulpturer stod på hver side af scenen. De blev senere flyttet til J.F. Willumsens museum.

Billetprisen var meget rimelig, så teatret overlevede helt til 1949.

  • 1910 - Hagbart og Signe. En Skærsommernatsdrøm.
  • 1911 - Antigone. Hagbart og Signe. Røverne (Schiller).
  • 1912 - Ingen forestilling.
  • 1913 - Dyrehavspil (Scener af St. Hansaftenspil og Resencenten og Dyret). Dansen på Koldinghus.
  • 1914 - Elverhøj. Dansen på Koldinghus.
  • 1915 - Liden Kirsten. Elverskud. Elverhøj.
  • 1916 - Ingen forestilling.
  • 1917 - Ingen forestilling.
  • 1918 - Gurre
  • 1919 - Ingen forestilling.
  • 1920 - Ingen forestilling.
  • 1921 - Ingen forestilling.
  • 1922 - Der var engang - .
  • 1923 - Der var engang - . Helligtrekongersaften.
  • 1924 - Hakon Jarl. Ambrosius.
  • 1925 - Ebbe Skammelsen. Elverhøj.
  • 1926 - En Skærsommernatsdrøm. Dansen på Koldinghus.
  • 1927 - Det gamle Spil om Enhver. Eventyr på Fodrejsen.
  • 1928 - Menneskesønnen. Gulddaasen.
  • 1929 - Gulddaasen. Vølund Smed. Røverne (Schiller).
  • 1930 - Hagbart og Signe. Elverhøj.
  • 1931 - Der var engang -.
  • 1932 - Hjortens Flugt
  • 1933 - Ingen forestilling.
  • 1934 - Ingen forestilling.
  • 1935 - Røverne fra Rold.
  • 1936 - Eventyr på Fodrejsen. Tata (ballet med indlagt kor).
  • 1937 - Ingen forestilling.
  • 1938 - Ingen forestilling.
  • 1939 - Ingen forestilling.
  • 1940 - Ingen forestilling.
  • 1941 - Der var engang - . Solosang af Aksel Schiøtz.
  • 1942 - Elverhøj. Solosang af Aksel Schiøtz.


Efter en pause på næsten 50 år genoplivede skuespilchef Birgitte Price i 1996 traditionen med en opsætning af Elverhøj i et samarbejde mellem Det kongelige Teater, Lyngby-Taarbæk Kommune og Kulturby 96. Siden har der været flere opsætninger i Ulvedalene.

  • 1996 - Elverhøj
  • 1998 - Der var engang
  • 2000 - Aladdin
  • 2003 - Ivanhoe
  • 2006 - Thor
  • 2010 - De tre musketerer
  • 2013 - Robin Hood
  • 2016 - Kong Arthur
  • 2018 - Røde Orm
  • 2021 - Hobbitten

Den Slesvigske Sten Rediger

Den Slesvigske Sten er sat til minde om slesvigernes besøg den 30. juli 1861 og 5. september 1865. Stenen markerer forbindelsen mellem Slesvig (Sønderjylland) og Danmark. I 1875 blev den første store grundlovsfest holdt ved Den Slesvigske Sten . Stenen bærer indskriften Intet Danmark uden Slesvig – Intet Slesvig uden Danmark.

Kirsten Piils Kilde Rediger

Uddybende artikel: Kirsten Piils Kilde

Kilden blev, efter en usikker overlevering, opdaget af en i øvrigt ukendt Kirsten Piil i 1583. Efter fortællingen var Kirsten en from kvinde, som ved sit hellige levned gav kilden en særlig helbredende kraft, der fik syge til at valfarte til kilden for at drikke vandet.

Dyrehavsbakken Rediger

Uddybende artikel: Dyrehavsbakken

Dyrehavsbakken (i daglig tale Bakken) er verdens ældste stadig eksisterende forlystelsespark. Ifølge traditionen stammer den fra opdagelsen af Kirsten Piils kilde i 1583, hvorefter forskellige gøglere og handlende kom til for at underholde og tjene på de valfartende til kilden. Sin nuværende form begyndte den for alvor at få i slutningen af 1700-tallet, først med telte men siden med faste bygninger. I nutiden har Bakken 35 kørende forlystelser foruden spisesteder og forskellig optræden.

Peter Lieps Hus Rediger

Peter Lieps Hus er i dag en af de mest kendte og populære restauranter. Det har navn efter Dyrehavens første egentlige skytte, Peter Liep. Huset, som oprindelig hed Kildehuset, menes at være bygget i slutningen af 1700-tallet og så noget specielt ud, da Peter Liep overtog driften i 1888. Det var i 1860'erne blevet udvidet med en tilbygning i to etager, der gav huset et klodset udseende.

I september 1915 brændte det ned til grunden, og en genopbygning stod klar i 1916 efter tegning af kgl. bygningsinspektør Johannes Magdahl Nielsen. Det fik lov at stå til 1928, hvor huset nedbrændte efter en påsat brand. Denne gang blev det genopbygget, som det er i dag. Magdahl Nielsen var igen arkitekt. Efter nogle år blev der føjet pavillon og moderne toiletter til. Besøgstallet var stigende, og stedet bar allerede i slutningen af 1800-tallet den tidligere restauratørs navn. I 1952 blev der igen sat ild til huset, men den blev slukket uden at gøre anden skade end et hul i stråtaget. Senere samme dag gik der ild i tilbygningerne, der nedbrændte, mens stuehus et blev reddet. Tilbygningerne blev genopført i 1954, og en ny pavillon blev føjet til i 1960. Alle disse bygninger kendes i dag under navnet "Peter Lieps Hus", selv om Peter Liep næppe ville genkende dem.

Fortunen Rediger

Uddybende artikel: Fortunen

Fortunen er et gammelt skovfogedsted på kongernes jagtvej til Dyrehaven og har fået sit navn efter lykkens gudinde, fru Fortuna. Allerede tidligt blev udskænkningen den vigtigste indtægtskilde. Bygningen med Hotel Fortunen er tegnet 1937 af Magdahl Nielsen.

Kunst Rediger

Der findes flere malerier der afbilder Dyrehavnen. Blandt tidlige malerier er C.A. Lorentzens En gøglertrup ankommer til Dyrehavsbakken fra omkring år 1800, der viser folkelivet omkring Dyrehavsbakken. Et senere maleri er Theodor Philipsens En sen efterårsdag i Dyrehaven. Solskin fra 1886.

Per Kirkeby og Jørgen Leth skabte filmen Dyrehaven, den romantiske skov der havde premiere i 1970. Med statiske kamaraindstillinger indfangede filmfotografen Henning Camre Dyrehavens årstider, i en stil der gjorde at filmen havde en karakter grænsende til eksperimentalfilmgenre. Året før havde kunstnerkollektivet ABCinema skabt ekperimentalfilmen Dyrehavefilmen. Tilbage i 1917 havde Nordisk Films Kompagni stået for den henved 6 minutter lange dokumentarfilm Vintertid i Dyrehaven. Denne stumfilm viser i en række glimt dyr og menneske i Dyrehaven omkring Peter Lieps Hus og Ulvedalen.

I litteraturen findes Dyrehaven i Adam Oehlenschlägers skuespil St. Hans-Aften-Spil og Poul Henningsens digt Dyrehavenn med førstelinjen "I skovn lege skjul".

Se også Rediger

Noter Rediger

  1. 'Den første fodboldkamp i Danmark'. Berlingske tidende. 13. juni 2004.
  2. "Lyngby-Taarbæk Kommune: Jægersborg Dyrehave". fra originalen 14. februar 2016. Hentet 24. november 2015.
  3. "Peter Lieps". fra originalen 8. maj 2016. Hentet 2. maj 2016.
  4. ^ Helge Krarup og Carl Nørrested (1986). Eksperimentalfilm i Danmark. Borgens Forlag. ISBN 87-418-7572-9.

Eksterne kilder/henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Dyrehaven officielt Jaegersborg Dyrehave er en cirka 1 100 hektar stor naturpark i Lyngby Taarbaek Kommune nord for Kobenhavn Den graenser mod nord op til Jaegersborg Hegn som indtil 1832 var en del af Dyrehaven Taarbaek porthus fra 1937 source source source source source source source source source source source source source source Dadyr i Dyrehaven source source source source source source source source source source source source source source Dadyr foran EremitageslottetVed alle indgange findes de karakteristiske rode porte Den mest benyttede Klampenborg port ligger lige ved Klampenborg Station Alle portindgange ligger ved et porthus til skovloberen De er bygget efter samme model Dyrehaven er udpeget som naturskov Det betyder at beskyttelse af naturen gar forud for dyrkning af trae Gamle traeer faeldes kun hvis de er til fare for publikum I Dyrehaven findes en hjortebestand pa op mod 2 000 fordelt pa 300 krondyr 1 600 dadyr og 100 sikaer Dyrehaven er ogsa rammen om Eremitagelobet og Hubertusjagten Jagten rides forste sondag i november Motionslobet Eremitagelobet afholdes forste sondag i oktober Fortunlobet som skiftede navn til Ermelundslobet stoppede omkring 1960 Taarbaek Fort blev i 1913 1915 anlagt i Dyrehaven cirka 500 meter nordvest for Taarbaek Kirke Det blev nedlagt 1937 og blev af aestetiske grunde tildaekket med jord i 1969 Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Omrader i Dyrehaven 2 1 Hjortekaer 2 2 Molleaen med mollebyerne 2 3 Eremitagesletten 2 4 Fortunens Indelukke 2 5 Ulvedalene 2 6 Den Slesvigske Sten 2 7 Kirsten Piils Kilde 2 8 Dyrehavsbakken 2 9 Peter Lieps Hus 2 10 Fortunen 3 Kunst 4 Se ogsa 5 Noter 6 Eksterne kilder henvisningerHistorie RedigerI 1669 besluttede Frederik III at et omrade af Boveskov Bogeskov skulle indhegnes og hjortevildt fra naer og fjern skulle drives ind i omradet Boveskov var allerede omtalt som kong Valdemars ejendom i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 Skoven la i den ostlige og sydlige del af den nuvaerende Dyrehave og benyttedes af bonderne fra landsbyen Stokkerup der la lige nordfor Hegnet bestod i en groft og jorden fra dette arbejde blev lagt op i en vold pa den side af groften der vendte vaek fra Dyrehaven Pa jordvolden blev rejst et stakit af ris som blev flettet mellem stolper nedgravet i jorden Pa den made blev det svaert for hjortene at springe over hegnet da forskellen mellem groft og vold ogede hegnets effektive hojde Man kan stadig se groft og jordvold pa en lang straekning gennem Dyrehaven i den sydostlige del Vi kender den nojagtige plan for resten af hegnsarbejdet der aldrig blev faerdiggjort Arealet skulle vaere pa ca 300 hektar Frederik III dode imidlertid i 1670 og da hans son Christian V overtog magten lagde han nye og meget storre planer for Dyrehaven Under sin uddannelse havde Christian V vaeret ved Solkongens hof i Frankrig Her havde han set en ny jagtform parforcejagt som han blev meget optaget af Den jagtform kraevede store arealer Sa Christian V udvidede sin fars dyrehave med markerne til landsbyen Stokkerup som i dag er Eremitagesletten samt det der i dag er Jaegersborg Hegn Det indhegnede omrade kom op pa 1600 hektar Bonderne i Stokkerup hvis gadekaer ligger pa Eremitagesletten fik ordre om at nedrive deres huse og bruge materialerne til at genopbygge de garde i omradet som stod tomme efter svenskerkrigene nogle ar i forvejen Som kompensation fik de tre ars skattefrihed Omrader i Dyrehaven Rediger nbsp Del af Chausseen mellem Radvadport og Eremitagesletten nbsp Solnedgang i Dyrehaven nbsp Eremitagesletten i solnedgang nbsp Ulvedalene med Djaevlebakken i baggrunden De mange bygninger og telte er en del af teaterstykket ThorHjortekaer Rediger Hjortekaer er en nordlig bydel i Storkobenhavn beliggende i Lyngby Taarbaek Kommune nordost for Lyngby pa ostsiden af Helsingormotorvejen Omradet er opdelt i tre kvarterer Hjortekaer Dyrehavegard og Fortunen Hjortekaer har ingen erhvervsomrader men enkelte offentlige institutioner indenfor forskning og produktudvikling bl a en afdeling af DTU Desuden har bydelen Trongardsskolen Af andre undervisningsinstitutioner er den storste Lyngby Uddannelsescenter Derudover ligger der i Dyrehavegardkvarteret DMI Dansk Maritimt Institut som er en del af FORCE Technology Udover nogle fa lokale butikker har bydelen to lokalcentre med dagligvarer I Eremitageparken ligger en Netto Fra Hjortekaer bydel er der let adgang til gronne landskaber og i selve bydelen ligger Fortunfortet og et gront fritidsomrade i den nordligste del af Eremitageparken Hjortekaer regnes som en del af omradet Whiskybaeltet beliggende nord for Kobenhavn Hjortekaer har en Grundejerforening Arkiveret 23 september 2017 hos Wayback Machine der er stiftet i 1924 Molleaen med mollebyerne Rediger Omradet nord for Eremitageslettten lige ved Radvad Eremitagesletten Rediger Eremitagesletten er et omrade mod nord i Dyrehaven Oprindeligt var omradet marker til landsbyen Stokkerup der blev nedlagt da Christian VI skulle bruge dem til parforcejagt Det ses tydligt ved vejsystemet i den klassiske stjerneform der gor det muligt at folge vildet fra midten Eremitageslottet Sletten er omkranset af skov Fra Hjortekaer mod nord og ost er det en lige raekke kastanjetraeer der er afslutningen af sletten De dannede nordgraensen i Dyrehaven til 1913 hvor det blev flyttet laengere mod nord lige nord for Molleaen Sletten lagde 7 september 1879 graes til den forste fodboldkamp i Danmark hvor Kjobenhavns Boldklub KB viste spillet frem 1 I dag spiller Taarbaek Idraetsforening i disse smukke omgivelser Fortunens Indelukke Rediger Omrade i den vestlige del af Dyrehaven Var hegnet ind sa vildtet ikke havde adgang Det var det eneste sted i Dyrehaven hjortevildtet ikke kom Omradet blev abnet og dermed lagt sammen med resten af Dyrehaven i 2016 Ulvedalene Rediger Ulvedalene er Dyrehavens mest kuperede terraen dannet under den sidste istid Her ligger ogsa Djaevlebakken der er en attraktiv kaelkebakke Ulvedalsteateret spillede i 39 ar i Ulvedalene Forste gang i sommeren 1910 med Adam Oehlenschlagers Hagbart og Signe Ideen stammer fra skuespilleren Adam Poulsen og redaktor Henrik Cavling Arkitekt var kunstneren J F Willumsen der skabte plads til ca 4 000 siddende og 2 000 staende tilskuere Hans to ravneskulpturer stod pa hver side af scenen De blev senere flyttet til J F Willumsens museum Billetprisen var meget rimelig sa teatret overlevede helt til 1949 1910 Hagbart og Signe En Skaersommernatsdrom 1911 Antigone Hagbart og Signe Roverne Schiller 1912 Ingen forestilling 1913 Dyrehavspil Scener af St Hansaftenspil og Resencenten og Dyret Dansen pa Koldinghus 1914 Elverhoj Dansen pa Koldinghus 1915 Liden Kirsten Elverskud Elverhoj 1916 Ingen forestilling 1917 Ingen forestilling 1918 Gurre 1919 Ingen forestilling 1920 Ingen forestilling 1921 Ingen forestilling 1922 Der var engang 1923 Der var engang Helligtrekongersaften 1924 Hakon Jarl Ambrosius 1925 Ebbe Skammelsen Elverhoj 1926 En Skaersommernatsdrom Dansen pa Koldinghus 1927 Det gamle Spil om Enhver Eventyr pa Fodrejsen 1928 Menneskesonnen Gulddaasen 1929 Gulddaasen Volund Smed Roverne Schiller 1930 Hagbart og Signe Elverhoj 1931 Der var engang 1932 Hjortens Flugt 1933 Ingen forestilling 1934 Ingen forestilling 1935 Roverne fra Rold 1936 Eventyr pa Fodrejsen Tata ballet med indlagt kor 1937 Ingen forestilling 1938 Ingen forestilling 1939 Ingen forestilling 1940 Ingen forestilling 1941 Der var engang Solosang af Aksel Schiotz 1942 Elverhoj Solosang af Aksel Schiotz Efter en pause pa naesten 50 ar genoplivede skuespilchef Birgitte Price i 1996 traditionen med en opsaetning af Elverhoj i et samarbejde mellem Det kongelige Teater Lyngby Taarbaek Kommune og Kulturby 96 Siden har der vaeret flere opsaetninger i Ulvedalene 1996 Elverhoj 1998 Der var engang 2000 Aladdin 2003 Ivanhoe 2006 Thor 2010 De tre musketerer 2013 Robin Hood 2016 Kong Arthur 2018 Rode Orm 2021 Hobbitten nbsp Den Slesvigske Sten 1866 Litografi efter tegning af Ferd Richardt nbsp Kirsten Piils kilde Vandet kan stadig drikkes den dag i dag nbsp Peter Lieps Hus med kapervogn pa vej til Dyrehavsbakken nbsp Fortunen RestaurantDen Slesvigske Sten Rediger Den Slesvigske Sten er sat til minde om slesvigernes besog den 30 juli 1861 og 5 september 1865 Stenen markerer forbindelsen mellem Slesvig Sonderjylland og Danmark I 1875 blev den forste store grundlovsfest holdt ved Den Slesvigske Sten 2 Stenen baerer indskriften Intet Danmark uden Slesvig Intet Slesvig uden Danmark Kirsten Piils Kilde Rediger nbsp Uddybende artikel Kirsten Piils Kilde Kilden blev efter en usikker overlevering opdaget af en i ovrigt ukendt Kirsten Piil i 1583 Efter fortaellingen var Kirsten en from kvinde som ved sit hellige levned gav kilden en saerlig helbredende kraft der fik syge til at valfarte til kilden for at drikke vandet Dyrehavsbakken Rediger nbsp Uddybende artikel Dyrehavsbakken Dyrehavsbakken i daglig tale Bakken er verdens aeldste stadig eksisterende forlystelsespark Ifolge traditionen stammer den fra opdagelsen af Kirsten Piils kilde i 1583 hvorefter forskellige goglere og handlende kom til for at underholde og tjene pa de valfartende til kilden Sin nuvaerende form begyndte den for alvor at fa i slutningen af 1700 tallet forst med telte men siden med faste bygninger I nutiden har Bakken 35 korende forlystelser foruden spisesteder og forskellig optraeden Peter Lieps Hus Rediger Peter Lieps Hus er i dag en af de mest kendte og populaere restauranter Det har navn efter Dyrehavens forste egentlige skytte Peter Liep Huset som oprindelig hed Kildehuset menes at vaere bygget i slutningen af 1700 tallet og sa noget specielt ud da Peter Liep overtog driften i 1888 Det var i 1860 erne blevet udvidet med en tilbygning i to etager der gav huset et klodset udseende I september 1915 braendte det ned til grunden og en genopbygning stod klar i 1916 efter tegning af kgl bygningsinspektor Johannes Magdahl Nielsen Det fik lov at sta til 1928 hvor huset nedbraendte efter en pasat brand Denne gang blev det genopbygget som det er i dag Magdahl Nielsen var igen arkitekt Efter nogle ar blev der fojet pavillon og moderne toiletter til Besogstallet var stigende og stedet bar allerede i slutningen af 1800 tallet den tidligere restaurators navn 3 I 1952 blev der igen sat ild til huset men den blev slukket uden at gore anden skade end et hul i strataget Senere samme dag gik der ild i tilbygningerne der nedbraendte mens stuehus et blev reddet Tilbygningerne blev genopfort i 1954 og en ny pavillon blev fojet til i 1960 Alle disse bygninger kendes i dag under navnet Peter Lieps Hus selv om Peter Liep naeppe ville genkende dem Fortunen Rediger nbsp Uddybende artikel Fortunen Fortunen er et gammelt skovfogedsted pa kongernes jagtvej til Dyrehaven og har faet sit navn efter lykkens gudinde fru Fortuna Allerede tidligt blev udskaenkningen den vigtigste indtaegtskilde Bygningen med Hotel Fortunen er tegnet 1937 af Magdahl Nielsen Kunst RedigerDer findes flere malerier der afbilder Dyrehavnen Blandt tidlige malerier er C A Lorentzens En goglertrup ankommer til Dyrehavsbakken fra omkring ar 1800 der viser folkelivet omkring Dyrehavsbakken Et senere maleri er Theodor Philipsens En sen efterarsdag i Dyrehaven Solskin fra 1886 Per Kirkeby og Jorgen Leth skabte filmen Dyrehaven den romantiske skov der havde premiere i 1970 Med statiske kamaraindstillinger indfangede filmfotografen Henning Camre Dyrehavens arstider i en stil der gjorde at filmen havde en karakter graensende til eksperimentalfilmgenre 4 Aret for havde kunstnerkollektivet ABCinema skabt ekperimentalfilmen Dyrehavefilmen 4 Tilbage i 1917 havde Nordisk Films Kompagni staet for den henved 6 minutter lange dokumentarfilm Vintertid i Dyrehaven Denne stumfilm viser i en raekke glimt dyr og menneske i Dyrehaven omkring Peter Lieps Hus og Ulvedalen I litteraturen findes Dyrehaven i Adam Oehlenschlagers skuespil St Hans Aften Spil og Poul Henningsens digt Dyrehavenn med forstelinjen I skovn lege skjul nbsp C A Lorentzen En goglertrup ankommer til Dyrehavsbakken omkring 1800 Foto Statens Museum for Kunst nbsp Johan Christian Dahl Dyrehaven ved Kobenhavn 1853 nbsp P C Skovgaard Udsigt til Dyrehaven nord for Kobenhavn nbsp Theodor Philipsen En sen efterarsdag i Dyrehaven Solskin 1886 Statens Museum for Kunst nbsp August Andreas Jerndorff Hostaften ved Hjortekaeret Jaegersborg Dyrehave Maaneskin 1888 nbsp C F Aagaard 1888 nbsp Paul Fischer Skovtur ved Peter Lieps hus i Dyrehaven 1904Se ogsa RedigerEremitagelobetNoter Rediger Den forste fodboldkamp i Danmark Berlingske tidende 13 juni 2004 Lyngby Taarbaek Kommune Jaegersborg Dyrehave Arkiveret fra originalen 14 februar 2016 Hentet 24 november 2015 Peter Lieps Arkiveret fra originalen 8 maj 2016 Hentet 2 maj 2016 a b Helge Krarup og Carl Norrested 1986 Eksperimentalfilm i Danmark Borgens Forlag ISBN 87 418 7572 9 Eksterne kilder henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Dyrehaven Jaegersborg Dyrehave Skov og Naturstyrelsen Vandreture i Statsskovene nr 22 Arkiveret 11 februar 2007 hos Wayback Machine Billeder fra Danmarks Naturfredningsforening Arkiveret 7 oktober 2006 hos Wayback Machine Dyrehaven Mattssons Rideklub Arkiveret 3 marts 2007 hos Wayback Machine Lyngby Bogen 1989 Redaktion Jeppe Tonsberg Udgivet af Historisk Topografisk Selskab for Lyngby Taarbaek Kommune Christiansen Torben og Lassen Peter Dyrehaven Politikens Forlag 2005 ISBN 87 567 7250 5 Meulengracht Madsen Jens Dyrehavens gamle ege deres alder og vaekst Naturens Verden nr 11 12 1999 82 argang side 2 21 HjortekaerKoordinater 55 47 29 N 12 33 39 O 55 79139 N 12 56083 O 55 79139 12 56083 Hjortekaer Grundejerforening Arkiveret 23 september 2017 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Dyrehaven amp oldid 11536448