www.wikidata.da-dk.nina.az

Salomonøerne Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Begrundelsen kan findes på diskussions

Salomonøerne

Salomonøerne (engelsk: Solomon Islands) er en stat i det vestlige Stillehav, øst for Papua Ny Guinea, nordvest for Vanuatu og nordøst for Australien. Landet består af seks store og over 900 mindre øer beliggende i Oceanien. Landarealet er 27.986 km². Inkluderer man havarealet, er størrelsen imidlertid over 800.000 kvadratkilometer. Afstanden fra det vestligste til det østligste punkt er omkring 1.500 km. Santa Cruz-øerne er de mest afsidesliggende, mere end 200 km fra de øvrige øer.

Salomonøerne

Solomon Islands
Flag
Nationalvåben
Motto: "To Lead is to Serve"
engelsk: At lede er at tjene
Nationalmelodi: God Save Our Solomon Islands
Hovedstad
og største by		 Honiara
9°28′S 159°49′Ø / 9.467°S 159.817°Ø / -9.467; 159.817
Officielle sprog Engelsk
Etnicitet
(1999)
 melanesere 94,5 %
polynesere 3 %
mikronesere 1,2 %
andre 1,1 %
uspecificeret 0,2 %
Demonym salomoner
Regeringsform Konstitutionelt monarki og parlamentarisme
• Monark
Charles 3.
• Generalguvernør
Frank Kabui
• Premierminister
Manasseh Sogavare
Uafhængighed
• fra Storbritannien
7. juli 1978
Areal
• Total
 28.400 km2  (nr. 142) 
• Vand (%)
 3,2 %
Befolkning
• Anslået 2015
 622.469 (nr. 170)
• Tæthed
 22/km2  (nr. 189)
BNP (KKP) Anslået 2009
• Total
 1,514 mia. USD
• Pr. indbygger
 2.818 USD
BNP (nominelt) Anslået 2009
• Total
 657 mio. USD
• Pr. indbygger
 1.223 USD
HDI (2007) 0,610 (medium) (nr. 135)
Valuta Salomondollar (SBD)
Tidszone UTC+11
Kører i venstre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)		 SOL
Luftfartøjs-
registreringskode		 H4
Internetdomæne .sb
Telefonkode +677
ISO 3166-kode SB, SLB, 090

Det højeste punkt er Mount Popomanaseu, 2.381 meter over havet på øen Guadalcanal, som er den største af Salomonøerne med sine 5.336 kvadratkilometer. Her ligger også hovedstaden Honiara.

Bougainville er geografisk set en del af Salomonøerne, men den tilhører Papua Ny Guinea.

Historie

Uddybende artikler: Salomonøernes historie og Felttoget på Salomonøerne

Oprindelsen til den nuværende melanesiske befolkning er usikker, selvom arkæologi og lingvistik med sikkerhed viser, at Salomonøerne var befolket for 4000-5000 år siden. Indvandring fra Polynesien skete fra ca. 1200 e.Kr.

Den allerførste dokumenterede kontakt med europæere skete i 1568 med den spanske udforsker, Alvaro de Mendana. Mendana opdagede guld på Guadalcanal (der er en af øerne i det nuværende Salomonøerne) og troede formentlig, at han havde fundet kilden til Kong Salomons miner og gav derfor øerne navnet Salomonøerne. På grund af spanieren Mendana har mange af øerne, som udgør Salomonøerne, originale spanske navne.

Mendaña rejste en periode rundt og udforskede øerne, men efterhånden kom det til sammenstød med lokalbefolkningen, som spanierne først havde haft et godt forhold til. Træfningene endte med at spanierne røvede en række landsbyer og brændte dem ned. Den 11. august 1568 forlod ekspeditionen Salomonøerne.

De næste 40 år var der yderligere to ekspeditioner fra Sydamerika til Salomonøerne. Begge var relativt mislykkede. Det næste kendte europæiske besøg på Salomonøerne var i 1767, hvor den britiske kaptajn Philip Cartaret og hans besætning tilfældigt kom til Santa Cruz. På denne tid havde både England og Frankrig flere ekspeditioner for at kortlægge stillehavsområdet, noget som førte til flere besøg også til Salomonøerne. Omkring år 1800 begyndte også handelsskibe at passere området, som var undervejs mellem Europa/USA og Kina/Australien. I den første halvdel af 1800-tallet foregik der også hvalfangst i området. Efterhånden blev det normalt, at de lokale lod sig rekruttere til disse skibe. På den måde knyttede lokalbefolkningen kontakter med omverdenen, noget som også førte til ukendte sygdomme.

Efterhånden kom der også kristne kristne missionærer til Salomonøerne. Den første var muligvis katolikken Jean-Baptiste Epalle, som ankom til Santa Isabel i 1845. Han blev godt modtaget, men ved et senere besøg blev hans følge angrebet og Epalle selv dræbt. Anglikanerne havde en anden indfaldsvinkel: Med sig tog de unge drenge fra øerne til New Zealand og gav dem oplæring, og nogen af dem vendte senere tilbage som missionærer, men det er uklart, hvor frivillig disse rejser var.

Fra 1863 foregik der en til dels aggressiv form for rekruttering af arbejdskraft (blackbirding) til sukker- og bomuldsplantager i Australien og på Fiji. Frem til århundreskiftet omfattede dette omkring 29.000 salomonere. Det førte mange steder til en negativ holdning til besøg af hvide, og Salomonøerne havde i anden halvdel af 1800-tallet et rygte som et farligt sted med en fjendtlig befolkning.

Storbritannien proklamerede et protektorat i 1893 over den sydlige del af Salomonøerne, og udvidede dette med flere øer i 1898 og 1899. Øerne i Shortland-gruppen blev overført fra Tyskland til Storbritannien efter en aftale i 1900.

Under 2. verdenskrig var der intense kampe mellem amerikanske og japanske styrker, og et af Stillehavskrigens afgørende slag blev udkæmpet på den største ø Guadalcanal (se slaget om Guadalcanal). Japanerne blev jaget væk fra øgruppen i 1945.

Efter 2. verdenskrig

I 1946 blev en uafhængighedsbevægelse, Marching Rule, etableret.

Uafhængighed

Salomonøerne fik selvstyre i 1976 og blev en selvstændig stat i Commonwealth 7. juli 1978.

2000-tallet

I 2003 sendte Australien politifolk til øgruppen efter omfattende uroligheder, hvor flere hundrede blev dræbt og mange tusinde gjort hjemløse.

I april 2006 førte beskyldninger om, at den nyvalgte premierminister Snyder Rini havde brugt bestikkelsespenge fra kinesiske og taiwanesiske forretningsmænd til at købe stemmer i parlamentet, til store uroligheder i hovedstaden Honiara. Mange kinesere kom til øerne for at starte forretning og som et springbræt til at få et australsk pas. Taiwan havde en særlig interesse, idet Salomonøerne var en af de få nationer, der havde diplomatiske forbindelser med Taiwan, hvilket var vigtigt i Taiwans kamp for uafhængighed af Kina. Selvom kineserne kun udgjorde nogle tusinde ud af øernes samlede befolkning på 500.000, stod kineserne for en meget stor del af forretningslivet. Det førte til misundelse og utilfredshed med kineserne fra resten af befolkningen. Resultat af urolighederne var blandt andet, at 90 % af Salomonøernes Chinatown blev brændt ned til grunden, og mange kinesere valgte at flygte ud af landet. Samtidig sendte Australien den 19. april 2006 tropper til Salomonøernes hovedstad Honiara for at stoppe urolighederne.

Politik

Uddybende artikel: Salomonøernes politik

Salomonøerne er blandt andet medlem af FN, WTO og Commonwealth.

Geografi

Uddybende artikel: Salomonøernes geografi

Havet omkring Salomonøerne er en del af Koraltrekanten.

Provinser

Salomonøerne er opdelt i ni provinser og et hovedstadsterritorium (*):

  • Central
  • Choiseul
  • Guadalcanal
  • Honiara (*)
  • Isabel
  • Makira
  • Malaita
  • Rennell and Bellona
  • Temotu
  • Western

Demografi

Uddybende artikel: Salomonøernes demografi

Cirka 93 % af befolkningen er melanesere og cirka 4 % polynesere. Den største religion er kristendommen.

Referencer

  1. . The World Factbook (engelsk). Central Intelligence Agency. Arkiveret fra originalen 27. maj 2016. Hentet 17. april 2016.
  2. ^ "Solomon Islands" (engelsk). Internationale Valutafond. Hentet 21. april 2010.

Eksterne links

Søsterprojekter med yderligere information:
Spire
Denne artikel om Oceaniens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 9°28′S 159°49′Ø / 9.47°S 159.82°Ø / -9.47; 159.82

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken Du kan hjaelpe ved at angive kilder til de pastande der fremfores Hvis ikke der tilfojes kilder vil artiklen muligvis blive slettet marts 2013 Laer hvordan og hvornar man skal fjerne denne skabelon besked Salomonoerne engelsk Solomon Islands er en stat i det vestlige Stillehav ost for Papua Ny Guinea nordvest for Vanuatu og nordost for Australien Landet bestar af seks store og over 900 mindre oer beliggende i Oceanien Landarealet er 27 986 km Inkluderer man havarealet er storrelsen imidlertid over 800 000 kvadratkilometer Afstanden fra det vestligste til det ostligste punkt er omkring 1 500 km Santa Cruz oerne er de mest afsidesliggende mere end 200 km fra de ovrige oer SalomonoerneSolomon IslandsFlag NationalvabenMotto To Lead is to Serve engelsk At lede er at tjeneNationalmelodi God Save Our Solomon IslandsHovedstadog storste byHoniara9 28 S 159 49 O 9 467 S 159 817 O 9 467 159 817Officielle sprogEngelskEtnicitet 1999 melanesere 94 5 polynesere 3 mikronesere 1 2 andre 1 1 uspecificeret 0 2 DemonymsalomonerRegeringsformKonstitutionelt monarki og parlamentarisme MonarkCharles 3 GeneralguvernorFrank Kabui PremierministerManasseh SogavareUafhaengighed fra Storbritannien7 juli 1978Areal Total28 400 km2 nr 142 Vand 3 2 Befolkning Anslaet 2015622 469 1 nr 170 Taethed22 km2 nr 189 BNP KKP Anslaet 2009 Total1 514 mia USD 2 Pr indbygger2 818 USD 2 BNP nominelt Anslaet 2009 Total657 mio USD 2 Pr indbygger1 223 USD 2 HDI 2007 0 610 medium nr 135 ValutaSalomondollar a href ISO 4217 html title ISO 4217 SBD a TidszoneUTC 11Korer ivenstre side af vejenKendings bogstaver bil SOLLuftfartojs registreringskodeH4Internetdomaene sbTelefonkode 677ISO 3166 kodeSB SLB 090Det hojeste punkt er Mount Popomanaseu 2 381 meter over havet pa oen Guadalcanal som er den storste af Salomonoerne med sine 5 336 kvadratkilometer Her ligger ogsa hovedstaden Honiara Bougainville er geografisk set en del af Salomonoerne men den tilhorer Papua Ny Guinea Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Efter 2 verdenskrig 1 2 Uafhaengighed 1 3 2000 tallet 2 Politik 3 Geografi 3 1 Provinser 4 Demografi 5 Referencer 6 Eksterne linksHistorie Rediger Uddybende artikler Salomonoernes historie og Felttoget pa Salomonoerne Oprindelsen til den nuvaerende melanesiske befolkning er usikker selvom arkaeologi og lingvistik med sikkerhed viser at Salomonoerne var befolket for 4000 5000 ar siden Indvandring fra Polynesien skete fra ca 1200 e Kr Den allerforste dokumenterede kontakt med europaeere skete i 1568 med den spanske udforsker Alvaro de Mendana Mendana opdagede guld pa Guadalcanal der er en af oerne i det nuvaerende Salomonoerne og troede formentlig at han havde fundet kilden til Kong Salomons miner og gav derfor oerne navnet Salomonoerne Pa grund af spanieren Mendana har mange af oerne som udgor Salomonoerne originale spanske navne Mendana rejste en periode rundt og udforskede oerne men efterhanden kom det til sammenstod med lokalbefolkningen som spanierne forst havde haft et godt forhold til Traefningene endte med at spanierne rovede en raekke landsbyer og braendte dem ned Den 11 august 1568 forlod ekspeditionen Salomonoerne De naeste 40 ar var der yderligere to ekspeditioner fra Sydamerika til Salomonoerne Begge var relativt mislykkede Det naeste kendte europaeiske besog pa Salomonoerne var i 1767 hvor den britiske kaptajn Philip Cartaret og hans besaetning tilfaeldigt kom til Santa Cruz Pa denne tid havde bade England og Frankrig flere ekspeditioner for at kortlaegge stillehavsomradet noget som forte til flere besog ogsa til Salomonoerne Omkring ar 1800 begyndte ogsa handelsskibe at passere omradet som var undervejs mellem Europa USA og Kina Australien I den forste halvdel af 1800 tallet foregik der ogsa hvalfangst i omradet Efterhanden blev det normalt at de lokale lod sig rekruttere til disse skibe Pa den made knyttede lokalbefolkningen kontakter med omverdenen noget som ogsa forte til ukendte sygdomme Efterhanden kom der ogsa kristne kristne missionaerer til Salomonoerne Den forste var muligvis katolikken Jean Baptiste Epalle som ankom til Santa Isabel i 1845 Han blev godt modtaget men ved et senere besog blev hans folge angrebet og Epalle selv draebt Anglikanerne havde en anden indfaldsvinkel Med sig tog de unge drenge fra oerne til New Zealand og gav dem oplaering og nogen af dem vendte senere tilbage som missionaerer men det er uklart hvor frivillig disse rejser var Fra 1863 foregik der en til dels aggressiv form for rekruttering af arbejdskraft blackbirding til sukker og bomuldsplantager i Australien og pa Fiji Frem til arhundreskiftet omfattede dette omkring 29 000 salomonere Det forte mange steder til en negativ holdning til besog af hvide og Salomonoerne havde i anden halvdel af 1800 tallet et rygte som et farligt sted med en fjendtlig befolkning Storbritannien proklamerede et protektorat i 1893 over den sydlige del af Salomonoerne og udvidede dette med flere oer i 1898 og 1899 Oerne i Shortland gruppen blev overfort fra Tyskland til Storbritannien efter en aftale i 1900 Under 2 verdenskrig var der intense kampe mellem amerikanske og japanske styrker og et af Stillehavskrigens afgorende slag blev udkaempet pa den storste o Guadalcanal se slaget om Guadalcanal Japanerne blev jaget vaek fra ogruppen i 1945 Efter 2 verdenskrig Rediger I 1946 blev en uafhaengighedsbevaegelse Marching Rule etableret Uafhaengighed Rediger Salomonoerne fik selvstyre i 1976 og blev en selvstaendig stat i Commonwealth 7 juli 1978 2000 tallet Rediger I 2003 sendte Australien politifolk til ogruppen efter omfattende uroligheder hvor flere hundrede blev draebt og mange tusinde gjort hjemlose I april 2006 forte beskyldninger om at den nyvalgte premierminister Snyder Rini havde brugt bestikkelsespenge fra kinesiske og taiwanesiske forretningsmaend til at kobe stemmer i parlamentet til store uroligheder i hovedstaden Honiara Mange kinesere kom til oerne for at starte forretning og som et springbraet til at fa et australsk pas Taiwan havde en saerlig interesse idet Salomonoerne var en af de fa nationer der havde diplomatiske forbindelser med Taiwan hvilket var vigtigt i Taiwans kamp for uafhaengighed af Kina Selvom kineserne kun udgjorde nogle tusinde ud af oernes samlede befolkning pa 500 000 stod kineserne for en meget stor del af forretningslivet Det forte til misundelse og utilfredshed med kineserne fra resten af befolkningen Resultat af urolighederne var blandt andet at 90 af Salomonoernes Chinatown blev braendt ned til grunden og mange kinesere valgte at flygte ud af landet Samtidig sendte Australien den 19 april 2006 tropper til Salomonoernes hovedstad Honiara for at stoppe urolighederne Politik Rediger Uddybende artikel Salomonoernes politik Salomonoerne er blandt andet medlem af FN WTO og Commonwealth Geografi Rediger Uddybende artikel Salomonoernes geografi Havet omkring Salomonoerne er en del af Koraltrekanten Provinser Rediger Salomonoerne er opdelt i ni provinser og et hovedstadsterritorium Central Choiseul Guadalcanal Honiara Isabel Makira Malaita Rennell and Bellona Temotu WesternDemografi Rediger Uddybende artikel Salomonoernes demografi Cirka 93 af befolkningen er melanesere og cirka 4 polynesere Den storste religion er kristendommen Referencer Rediger Solomon Islands The World Factbook engelsk Central Intelligence Agency Arkiveret fra originalen 27 maj 2016 Hentet 17 april 2016 a b c d Solomon Islands engelsk Internationale Valutafond Hentet 21 april 2010 Eksterne links Rediger Sosterprojekter med yderligere information Billeder og medier fra Wikimedia Commons Kategorien Solomon Islands pa Wikimedia Commons Kildetekster fra Wikisource Opslagsvaerker fra WikibooksRegering engelsk Department of Prime Minister and Cabinet engelsk Department of Commerce Industries and Employment https www cia gov library publications world leaders 1 world leaders s solomon islands html Arkiveret 14 maj 2011 hos Wayback MachineGeneral informationhttps www cia gov library publications the world factbook geos bp html Arkiveret 27 maj 2016 hos Wayback Machine pa The World Factbook engelsk Salomonoerne fra UCB Libraries GovPubs Salomonoerne pa Curlie som bygger videre pa Open Directory Project Wikimedia Atlas Salomonoerne geografiske og historiske kort SpireDenne artikel om Oceaniens geografi er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Koordinater 9 28 S 159 49 O 9 47 S 159 82 O 9 47 159 82 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Salomonoerne amp oldid 11243203