| Der mangler kildehenvisninger i teksten Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. |
Søslaget på Kolberger Heide mellem en dansk og en svensk flåde indledtes 1. juli 1644 på Kolberger Heide, et farvandsafsnit mellem Femern og Kielerfjorden. Den danske flåde var under ledelse af Christian 4. og den svenske af admiral Claes Fleming.
Baggrund Rediger
Sverige havde udnyttet sin stærke militære stilling under den pågående 30-årskrig til at indlede en krig mod Danmark for at erobre nye territorier. Den svenske hær, som stod i Tyskland under ledelse af Lennart Torstenson, angreb mod nord og besatte hele Jylland. Torstensons succes har ført til, at krigen i eftertiden er blevet kaldt Torstensonkrigen (Hannibalfeiden på norsk). Men eftersom Torstenson ikke nåede til Sjælland og København, og de svenske styrker, som rykkede frem i Skåne, ikke kunne krydse Øresund, kom de to landes flådestyrker til at spille en nøglerolle. Med dansk søherredømme ville svenskerne vanskelig kunne vinde landkrigen. Men hvis svenskerne fik kontrol over dansk farvande, ville den danske hovedstad stå ubeskyttet mod de stærke svenske landstyrker.
Den 1. april 1644 drog Christian IV ud fra København med ti skibe for at etablere en blokade uden for Göteborg. Efter en måned, den 1. maj 1644, forlod størstedelen af flåden Gøteborg, og kun to skibe blev tilbage ved Vinga for at opretholde blokaden. Resten af den danske flåde satte kursen mod Flekkerøy uden for Kristiansand, hvortil de ankom den 5. maj 1644. Nu var flåden suppleret med yderligere fem skibe. Fire skibe blev sendt til forskellige strategiske steder, mens hovedstyrken på ni skibe sejlede sydover for at møde en nederlandsk flåde, som var hyret af svenskerne. De danske skibe møder den hollandske flådestyrke, og der udvikler sig et blodbad i Slaget i Lister Dyb den 16. maj 1644. To dage senere bestemmer kongen sig for at drage til Flekkerøy for at proviantere. Et nyt slag udkæmpes ved Lister Dyb den 25. maj 1644, men det lykkes den nederlandske hjælpeflåde at slippe forbi Pros Mund og vende tilbage til Vlissingen i Nederlandene uden større tab.
Kong Christian IV drog atter til Flekkerøy for at proviantere, samtidig som han gennemførte en krigsret mod de kaptajner, som havde forsømt deres pligt under sidste del af slaget ved Lister Dyb den 25. maj. Kongen omorganiserede sin flåde med tanke på et tredje angreb, og han rådede nu over 17 skibe. Men ved Lister Dyb var det ingen fjender at kæmpe imod, så han drog igen tilbage til Flekkerøy for at proviantere, og derefter satte han kursen mod København, hvortil han ankom den 22. maj. Nu fik han samlet hele flåden for at tage kampen op mod den svenske flåde.
Slaget Rediger
Den 1. juni havde den svenske flåde forladt Dalarö under Klas Flemings kommando. Flåden bestod af 43 skibe. Den 30. juni 1644 lå størstedelen af den svenske flåde for anker ud for Femerns nordligste punkt. Klokken 9 om morgenen ankom den danske flåden med sine 40 skibe og havde god vind. Dette var første gang siden syvårskrigen, at de to lande kom til at prøve kræfter i et større søslag. Admiral Fleming gjorde flåden klar til at sejle, men forsøgte først at finde ud af, hvad den danske flåde ville gøre. Klokken 12 satte den svenske flåde kurs mod vest.
Det lykkedes den svenske flåde at komme forbi Femerns nordlige punkt, og da pressede Fleming flåden mellem Femern og en sandbanke, som lå vest for øen. Danskerne turde ikke gå så nær land, men lagde sig i stedet i læ uden for banken. Ved denne dristige manøvrere kom Fleming i ly af den danske flåde, og han kunne gøre sig klar til første angreb. Vinden var gunstig for svenskerne, og admiral Fleming gennemførte tre nye angreb. Efter det fjerde angreb ophørte stridighederne, da det blev mørkt..
Den danske flåde ankrede op på østsiden af Femern for at reparere skader på skibene. Den svenske flåde drog til Kielerfjorden for at reparere skibene. Tabene i denne strid var ubetydelige i forhold til dem, som døde under den nordiske syvårskrig: Ca. 200 mand blev dræbt og såret på dansk side, mens omtrent 100 blev dræbt og såret på svensk side. Ingen skibe blev erobret, og ingen fanger blev taget.
Christian den 4. befandt sig på sit flagskib Trefoldigheden og blev under kampen ramt af sprængstykker, hvorefter han blødende faldt om, og man troede ham død. Han rejste sig dog straks og opfordrede til fortsat kamp, men han havde mistet synet på højre øje. Det er denne begivenhed, der henvises til i "Kong Christian stod ved højen mast".
Følger Rediger
Ved dagens slutning ophørte kampen, uden at en afgørelse var faldet, men det var lykkedes den danske flåde at spærre den svenske inde i fjorden.
Indespærringen varede en hel måned, men den 1. august lykkedes det svenskerne under admiral Carl Gustaf Wrangel at slippe ud i Østersøen. Den danske admiral Peder Galt fik skylden herfor og blev dømt til døden. Rigsrådet indstillede ham dog til benådning, men kongen ville ikke lade ham slippe, og den gamle admiral blev henrettet på pladsen foran Københavns Slot.
Deltagende skibe Rediger
Danmark Rediger
Første eskadre:
Patientia 48 (eskadrens flagskib)
Oldenborg 42
Stormar 32
Fides 28
Svan 26
Prinds Christian (handelsfartøj)
Lam 16
Havhest 14
Jomfrusvend 6
Ørn 4
Anden eskadre:
Tre Løver 46
Lindorm 38
Kronet Fisk 20
Emanuel (handelsfartøj)
Forgyldte Stokfisk (handelsfartøj)
S. Jacob (handelsfartøj)
S. Peter (handelsfartøj)
Hvide Björn 14
Sorte Björn 14
Postillion 14
Tredje eskadre:
Trefoldighed 48 (eskadrens flagskib)
Pelican 36
Graa Ulv 30
Norske Løve 30
Neptunus 28
Sorte Rytter 24
Tvende Løver 22
Josua (handelsfartøj)
Hollandske Fregat 12
Højenhald 8
Fjerde eskadre:
St Sophia 40 (eskadrens flagskib)
Tre Kroner 30
Delmenhorst 28
Nelleblad 24
Røte Gans (handelsfartøj)
Unge Ulv (handelsfartøj)
Markat 16
Gak Med 12
Samsons Gallej 9
Flyvende Hjort 8
De danske handelsfartøjer var i snit bevæbnede med 20 kanoner hver.
Sverige Rediger
Avantgarde:
Scepter 58 (Avantgardens flagskib)
Drake 40
Göteborg 36
Leopard 36
Rafael 36
Jupiter 34
Regina 34 (Abraham Duquesne)
Smålands Lejon 32
Katta 22
Tiger 18
Måne 16
2 brændere
Center:
Krona 68 (Centerets flagskib)
Nyckel 34
Stockholm 34
Samson 32
Apollo 26
Merkurius 26
Salvator 26
Vestervik 26
Vestgöta Lejon 26
Rekompens 22
Svan 22
St Jakob 12
2 brændere
Arriärgarde:
Göta Ark 72 (Arriärgardens flagskib)
Svärd 32
Mars 30
Andromeda 26
Jägare 26
Vesterviks Fortuna 24
Akilles 22
Enhorn 18
Falk 18
Gamla Fortuna 18
Papegoja 12
3 brændere
Deltagende brændere: Meerman, Caritas, Meerweib, Bona, Jungru, St Mikael samt yderligere en. De fire af brænderne havde fungeret som hestetransporter og var knap kampklare.
Litteratur Rediger
- "Kolberger Hejde" (i: Nordisk Familjebok, Uggleupplagan, bind 14, 1911; sp. 518-519)
- R. C. Anderson: Naval wars in the Baltic 1559-1850, London (1910)
- Chr. Bruun: Slaget paa Kolberger Heide, Kjøbenhavn (1879)