www.wikidata.da-dk.nina.az

Rundkirke Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed Der mangler kil

Rundkirke

Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.

En rundkirke er en kirke med et rundt kirkeskib. I stedet for sideskibe har den en central kerne, der kan være rund eller ottekantet, med en rund, otte- eller 16-kantet ydermur, der danner en omgang, der kan benyttes til processioner, påskespil o.lign.

Ny Kirke, Bornholm

Formålet Rediger

F.Kr. blev runde gravmæler opført af rige familier eller herskere. I Italien findes flere runde kirker og baptisterier (dåbskapeller) opført, når et område var kristnet. San Stefano Rotondo i Rom er en af de største og ældste rundkirker, der kendes. Den blev bygget i 400-tallet. Nogle af de første blev bygget over en hellig grav som gravkirken i Jerusalem over Jesu grav eller i borgen Hradcany i Prag med Sankt Vitus-rotunden, hvor Sankt Vitus katedralen nu står. I Tjekkiet, Polen og andre slaviske lande blev der bygget mange små runde sognekirker, mens de første andre steder var større.

Større ottekantede kirker ligger i Ravenna, i Aachen og andre steder i det tysk-romerske rige. Ottetallet havde stor betydning for de kristne, og mange dåbskapeller er ottekantede.

Nogle kirker var kopier af eller indviet til Den Hellige Grav i Jerusalem. Alle kirker kunne få en "grav" med relikvier af helgener. Også andre træk efterlignede Gravkirken: antallet af søjler, en stiliseret udgave af Golgata med Jesus på korset etc.

Karl den Stores kapel i Aachen fra omkring 800 var inspireret af Gravkirken i Jerusalem og San Vitale i Ravenna fra ca. 530. San Vitales grundplan er en oktogon, der kan være inspireret af en bygning fra Konstantins palads i Antiochia. I Armenien, der var den første kristne stat, udviklede centralkirken sig fra de tidlige århundreder med en firkantet (kvadratisk eller rektangulær) bygning, som blev forsynet med en halvkuppel, en kuppel eller et tårn. I Karl den Stores rige blev opført en del kirker, der var ottekantede, men havde en ottekantet eller en sekstenkantet omgang.

Efterhånden medførte samkvemmet mellem landene, at der opstod blandingsformer, også hvad angår udsmykning, og senere begyndte mindre, runde kapeller og kirker at sprede sig over Europa.

Runde gravmæler Rediger

Augustus' mausoleum i Roms centrum.

Før Jesu død var der runde templer og runde gravmæler. Uden for Rom ligger Marcus Licinius Crassus' svigerdatters gravmæle ved Via Appia. I centrum af Rom ligger kejser Augustus' mausoleum fra 1. århundrede f.Kr. Roms runde tempel for Vesta, for alle guder, Pantheon, og kejser Hadrians gravmæle Engelsborg.

Konstantin den Stores mausoleum fik en rotunde, ligesom gravmælet for kejser Galerius i Thessaloniki og St. Georgs kirke i Sofia i 300-tallet.

Udsendte munke aftegnede Gravkirken Rediger

Mange rundkirker og runde kapeller i Europa blev i middelalderen bygget med forbillede i rotunden i Gravkirken i Jerusalem eller i Karl den Stores oktogonale paladskapel i Aachen. I forbindelse med sin plan for byens kirker sendte biskop Meinwerk i Paderborn i 1032 munken Wino til Jerusalem for at opmåle Gravkirken. Den lå som ruin på grund af krigsødelæggelser, og Wino fik oplysninger fra de lokale om bygningen. Resultatet blev i 1036 Bußdorf rundkirke i Paderborn, som blev ombygget til en kirke med korsformet ottekantet grundplan, og senere til en basilika-lignende kirke med tre tårne. Det specielle ved Bußdorf er, at munken Rikvald løb bort fra klostret og blev biskop i Lund 1072-89, mens Svend Estridsen var konge. Selv om nogen af rundkirkerne i Sverige og på Bornholm er af nyere dato, kan det muligvis være ham, der har haft ideen om rundkirker, der afviger fra Bjernede Kirke på Sjælland, Horne Kirke ved Fåborg, og Thorsager på Djursland.

Michaeliskirken i Fulda.

En tegning af gravkirken i Jerusalem blev lavet af munken Arculfus omkring 680. Da han besøgte Jerusalem, lå den kirke, som var opført på foranledning af kejser Konstantin i første halvdel af 300-tallet, også delvis i ruiner. På baggrund af Bußdorf kirkes oprindelige udseende er det muligt, at Wino fra Paderborn, der formentlig rejste via Byzans, kan have besøgt Gregor fra Nyssas kirke i Lilleasien (nu Nevsehir) eller lignende kirker. Det kunne være grunden til, at Bußdorf kirke også blev opført som en korsformet oktogon. En kirke ved borgen Krukenburg i Helmarshausen og Michaeliskirken i Fulda blev opførte med en korsformet grundplan med fire diagonale apsider på rotunden.

I de første århundreder efter Jesu død var der olielamper over hans grav, og rundt om den en søjlekreds med fire eller seks søjler med et konisk dække (en form for baldakin). Senere blev der opstillet en søjlekreds i Gravkirken. Midt i den blev der opstillet et ædikulum, et nærmest overdimensioneret skab.

Også korsfarere blev inspireret Rediger

Religionshistorikere har beskæftiget sig med den inspiration, som korsfarerne fik i Jerusalem efter 1099. De runde kirker i Europa havde ikke kun med korstogene at gøre. Pilgrimme vendte hjem fra Jerusalem med ideer og planer for nye kirker. Johanniterridderne og tempelridderne og adelsmænd fik opført kirker efter deres hoved.

Fx i Northampton i England, hvor en rundkirke blev opført for Simon af Senlis, der deltog i det første korstog. Rundkirken i Cambridge blev opført af Johanniterne (Hospitalsridderne) og tempelridderne opførte Temple Church i London, mens andre er 16-kantede (Tomar), ottekantede eller 12-kantede. En del korsfarere og borgere i Jerusalem mente i middelalderen, at Klippekuplen (Qubbat al-Sakhra, eng. Dome of the Rock, ty. Felsendom) var en del af det Salomons tempel og indrettede den til kirke. Klippekuplen var bygget som et byzantinsk martyrium (otte-kantet), og dets indre var inspireret af Gravkirken.

Mange efterligninger af graven Rediger

I middelalderen blev der opført efterligninger af Den hellige Grav: "Den ukendte soldats grav" i mange lande ligner "den hellige grav". I Tyskland findes 15, og der findes også lokale ædikula efter lokal stil. I mange kirker ses helt eller delvist runde kapeller, og i talrige kirker fra middelalderen ses søjler som dem, der er på de første gengivelser af Jesu grav.

De tre danske rundkirker i Bjernede, Horne og Thorsager har samme grundplan som kirken i Schlamersdorf i Wagrien. Den kan sagtens være set af Valdemar den Store og hans betroede mænd Esbern Snare, Peder Torstensen og Absalon under et togt i nabobyen Bornhøved. Det var Skjalm Hvides efterkommere, der fik opført kirkerne i Bjernede (Sune Ebbesen), Pedersborg (Peder Torstensen) Thorsager (Peder Vognsen, der var gift med Cecilia Skjalmsdatter, Peder Torstensens barnebarn). De tre rundkirker blev opført til brug for kongen og hans nærmeste ved kongsgårde eller som stormandsgårde. Rundkirken i Horne er tilbygget (som Valleberga Kirke i nærheden af Ystad), og den er nu hvidkalket som de bornholmske, mens kirken i Bjernede er opført af kampesten og teglsten og kirken i Thorsager er i teglsten. Knud Lavard var i øvrigt knees i det område, hvor Schlamersdorf ligger, så også han har måske set både den runde kirke der og den runde Sankt Michaelis Kirke på Mikkelsbjerg i Slesvig.

Der skal også have været en lille rund kirke eller rundt kapel i muren omkring Helsingborg slot, hvor Kärnan står tilbage.

De første danske rundkirker Rediger

Byggematerialet giver en idé om, hvornår kirkerne blev opført. Det var lombardere, der lærte danskerne at brænde teglsten. Munkene i Bourgogne har måske lært dem brænde tegl og bygge med dem. Cistercienserne byggede adskillige klostre i Lombardiet inden Esrum Kloster. De første rundkirker er bygget før 1140. Bortset måske på Bornholm, hvor der var granit nok.

Esrum Kloster er bygget af teglsten i 1140'erne. Søborg Kirke i 1140'erne (jf. Risø); Søborg Slot i 1140'erne bygget af teglsten; Sorø Klosterkirke i 1160'erne er bygget af teglsten; Antvorskov Kloster 1164 delvis bygget af teglsten; Bjernede kirke 1170 i kvadrer og tegl; Sankt Bendts Kirke i Ringsted i 1170 i teglsten; Thorsager Kirke i 1200 i teglsten.

Aldersforskellen viser, at man blev dygtigere til at brænde tegl. Det ses af leret, brændingstemperaturen og brændetiden. Søborg kirke, kirken i Bjernede kirke og Sankt Bendts kirke i Ringsted er "farverige" bygninger, mens Thorsager Kirke virker ensfarvet. Flere af kirkerne er restaureret i nyere tid. I Bjernede ses nederst pænt forarbejdede rundhuggede marksten, kvadrer.

Horne kirke er opført af kvadrer og kan være opført før 1140'erne. Ifølge Hugo Frölen kan den være fra 1110. Om det var den velhavende Hvideslægt, andre adelsmænd eller kongen, der lod Horne kirke bygge, vides ikke. Borge og kirker blev bygget af teglsten, så snart metoden kom til Danmark ca. 1140'erne. Østerlars er som mange andre danske kirker bygget af kløvede kampesten, hvoraf få er tilhugget. Kirken er senere stivet af med syv store støttepiller.

Danmark Rediger

I Danmark findes der syv bevarede rundkirker fra middelalderen, heraf fire på Bornholm. Disse har over skibet eller koret haft mindst ét svært tilgængeligt stokværk med skydehuller, da de skulle tjene som tilflugtssted i urolige tider.

Desuden findes et genopbygget murstykke, som er bygget af rester fra den for længst nedrevne rundkirke ved Pedersborg Kirke på Sjælland. Der er fundet rester af en rundkirke i Roskilde, Allehelgens kirke. Derudover har der været rundkirker eller kapeller i Himlingøje, i Hørve af samme type som i Bjernede, formentligt bygget af Hvideslægten, i Farendløse, Selsø og Søborg, og i kirkemuren ved Malling Kirke ses resterne af et kapel.

Det er normalt middelalderkirkerne der opfattes som rundkirker, men der findes nyere kirker i Danmark med rundt skib. Også Christian IV ville have en stor rund kirke, Templum Rotundum eller Sankt Annæ Rotunden, som blev påbegyndt på grunden ved Øster Voldgade og Sølvgade, men som ikke blev færdigbygget. Desuden er der

Kirker med ottekantede skibe kan i Skandinavien bl.a. ses i St. Heddinge og i Visby på Gotland.

England Rediger

I England findes der fire middelalderlige rundkirker:

Italien Rediger

I Italien findes rundkirker:

  • Rotonda di San Lorenzo – Mantova
  • San Giovanni al Sepolcro – Brindisi
  • Santo Sepolcro (Chiesa di San Pietro in Consavia) – Asti
  • Cappella di San Galgano a Montesiepi – Siena
  • Santuario di Santa Maria delle Grazie di Fornò – Forlì
  • Chiesa di San Bernardo alle Terme – Rom
  • Chiesa s. Stefano Rotunda – Rom
  • Chiesa s. Constanza – Rom

Norge Rediger

  • St. Olof (Tønsberg)

Sverige Rediger

Solna kyrka

I Sverige finder man bl.a. følgende rundkirker:

  • Bromma kyrka
  • Solna kyrka
  • Munsö kyrka
  • Vårdsbergs kyrka
  • Hagby kyrka
  • Voxtorp kyrka
  • Valleberga kyrka
  • Skörstorps kyrka

Nedrevne rundkirker i Sverige Rediger

  • Tjärstad kyrka
  • Agnestad Kirke
  • Dimbo Kirke
  • Et kapel i Helsingborg (i Kärnan)
  • Klåstad Kirke

Ungarn Rediger

Sankt Anna Kirke, Kallósd, Ungarn

I Ungarn finder man bl.a. følgende rundkirker:

  • Sankt Anna Kirke, Kallósd
  • Öskü Rundkirke, Öskü

Litteratur Rediger

  • Comay, Joan: The Temple of Jerusalem with the history of the Temple Mount. Weidenfeld & Nicholson, London 1975.
  • Dalmann, Gustav: Das Grab Christi in Deutschland. Leipzig, 1922.
  • Friedenthal, Karl Paul: Das Kreuzförmige Oktogon. Ein Beitrag zur Entwickelungsgeschichte des Zentral- und Kuppelbaues. Karlsruhe 1908.
  • Frölén, Hugo F.: Nordens Befästa Rundkyrkor. Stockholm, 1911.
  • Götz, Wolfgang: Zentralbau und Zentralbautendenz in der gotischen Architektur. 1968.
  • Jensen, Carsten Selch, Marika Mägi, Kersti Markus & Janus Møller Jensen: Da danskerne fik dannebrog. Forlaget Argo, 2019.
  • Koch, Wilfried: Baustilkunde. Das Standardwerk zur europäischen Baukunst von der Antike bis zur Gegenwart. 1.
  • Kosch, Clemens: Paderborns Mittelalterliche Kirchen. Architektur und Liturgie um 1300. Grosser Kunstführer Schnell und Steiner.
  • Krautheimer, Richard: "Introduction to an Iconography of Medieval Architecture", i Journal of the Warburg and Courtauld Institutes, V, 1942.
  • Rüdiger, Michael: Nachbauten des Heiligen Grabes in Jerusalem. Schnell+Steiner. Regensburg. 2003.
  • Strange, John: "Gravkirken i Jerusalem". SFINX, 7. årgang nr. 1, 1984.
  • Untermann, Mathias: Der Zentralbau im Mittelalter. Form – Funktion – Verbreitung. Wissenschaftliche Buchgesellschaft. Darmstadt. 1989.
  • Wienberg, Jes: "Østersøens flertydige kirker". I Bornholmske Samlinger 2003, ss. 9-35. (E).

Fodnoter Rediger

  1. San Stefano Rotondo i Rom
  2. Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 210), forlaget Haase, København 1973
  3. ^ Salmonsen, s. 508
  4. . Arkiveret fra originalen 29. december 2017. Hentet 29. december 2017.
  5. "Den nye kirke indvies". Vallensbæk Kommune. 2012-10-26. Hentet 2013-04-23.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. Lorentz Dietrichson: Omrids af den kirkelige Kunstarkæologi, Kristiania 1902; s. 24

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Denne artikel bor gennemlaeses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed Der mangler kildehenvisninger i tekstenDenne artikel har en liste med kilder en litteraturliste eller eksterne henvisninger men informationerne i artiklen er ikke underbygget fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten Du kan hjaelpe ved at indfore praecise kildehenvisninger pa passende steder En rundkirke er en kirke med et rundt kirkeskib I stedet for sideskibe har den en central kerne der kan vaere rund eller ottekantet med en rund otte eller 16 kantet ydermur der danner en omgang der kan benyttes til processioner paskespil o lign Ny Kirke Bornholm Indholdsfortegnelse 1 Formalet 2 Runde gravmaeler 3 Udsendte munke aftegnede Gravkirken 4 Ogsa korsfarere blev inspireret 5 Mange efterligninger af graven 6 De forste danske rundkirker 7 Danmark 8 England 9 Italien 10 Norge 11 Sverige 11 1 Nedrevne rundkirker i Sverige 12 Ungarn 13 Litteratur 14 Fodnoter 15 Eksterne henvisningerFormalet RedigerF Kr blev runde gravmaeler opfort af rige familier eller herskere I Italien findes flere runde kirker og baptisterier dabskapeller opfort nar et omrade var kristnet San Stefano Rotondo i Rom er en af de storste og aeldste rundkirker der kendes Den blev bygget i 400 tallet 1 Nogle af de forste blev bygget over en hellig grav som gravkirken i Jerusalem over Jesu grav eller i borgen Hradcany i Prag med Sankt Vitus rotunden hvor Sankt Vitus katedralen nu star I Tjekkiet Polen og andre slaviske lande blev der bygget mange sma runde sognekirker mens de forste andre steder var storre Storre ottekantede kirker ligger i Ravenna i Aachen og andre steder i det tysk romerske rige Ottetallet havde stor betydning for de kristne og mange dabskapeller er ottekantede Nogle kirker var kopier af eller indviet til Den Hellige Grav i Jerusalem Alle kirker kunne fa en grav med relikvier af helgener Ogsa andre traek efterlignede Gravkirken antallet af sojler en stiliseret udgave af Golgata med Jesus pa korset etc Karl den Stores kapel i Aachen fra omkring 800 var inspireret af Gravkirken i Jerusalem og San Vitale i Ravenna fra ca 530 San Vitales grundplan er en oktogon der kan vaere inspireret af en bygning fra Konstantins palads i Antiochia I Armenien der var den forste kristne stat udviklede centralkirken sig fra de tidlige arhundreder med en firkantet kvadratisk eller rektangulaer bygning som blev forsynet med en halvkuppel en kuppel eller et tarn I Karl den Stores rige blev opfort en del kirker der var ottekantede men havde en ottekantet eller en sekstenkantet omgang Efterhanden medforte samkvemmet mellem landene at der opstod blandingsformer ogsa hvad angar udsmykning og senere begyndte mindre runde kapeller og kirker at sprede sig over Europa Runde gravmaeler Rediger nbsp Augustus mausoleum i Roms centrum For Jesu dod var der runde templer og runde gravmaeler Uden for Rom ligger Marcus Licinius Crassus svigerdatters gravmaele ved Via Appia I centrum af Rom ligger kejser Augustus mausoleum fra 1 arhundrede f Kr Roms runde tempel for Vesta for alle guder Pantheon og kejser Hadrians gravmaele Engelsborg Konstantin den Stores mausoleum fik en rotunde ligesom gravmaelet for kejser Galerius i Thessaloniki og St Georgs kirke i Sofia i 300 tallet Udsendte munke aftegnede Gravkirken RedigerMange rundkirker og runde kapeller i Europa blev i middelalderen bygget med forbillede i rotunden i Gravkirken i Jerusalem eller i Karl den Stores oktogonale paladskapel i Aachen I forbindelse med sin plan for byens kirker sendte biskop Meinwerk i Paderborn i 1032 munken Wino til Jerusalem for at opmale Gravkirken Den la som ruin pa grund af krigsodelaeggelser og Wino fik oplysninger fra de lokale om bygningen Resultatet blev i 1036 Bussdorf rundkirke i Paderborn som blev ombygget til en kirke med korsformet ottekantet grundplan og senere til en basilika lignende kirke med tre tarne Det specielle ved Bussdorf er at munken Rikvald lob bort fra klostret og blev biskop i Lund 1072 89 mens Svend Estridsen var konge Selv om nogen af rundkirkerne i Sverige og pa Bornholm er af nyere dato kan det muligvis vaere ham der har haft ideen om rundkirker der afviger fra Bjernede Kirke pa Sjaelland Horne Kirke ved Faborg og Thorsager pa Djursland nbsp Michaeliskirken i Fulda En tegning af gravkirken i Jerusalem blev lavet af munken Arculfus omkring 680 Da han besogte Jerusalem la den kirke som var opfort pa foranledning af kejser Konstantin i forste halvdel af 300 tallet ogsa delvis i ruiner Pa baggrund af Bussdorf kirkes oprindelige udseende er det muligt at Wino fra Paderborn der formentlig rejste via Byzans kan have besogt Gregor fra Nyssas kirke i Lilleasien nu Nevsehir eller lignende kirker Det kunne vaere grunden til at Bussdorf kirke ogsa blev opfort som en korsformet oktogon En kirke ved borgen Krukenburg i Helmarshausen og Michaeliskirken i Fulda blev opforte med en korsformet grundplan med fire diagonale apsider pa rotunden I de forste arhundreder efter Jesu dod var der olielamper over hans grav og rundt om den en sojlekreds med fire eller seks sojler med et konisk daekke en form for baldakin Senere blev der opstillet en sojlekreds i Gravkirken Midt i den blev der opstillet et aedikulum et naermest overdimensioneret skab Ogsa korsfarere blev inspireret RedigerReligionshistorikere har beskaeftiget sig med den inspiration som korsfarerne fik i Jerusalem efter 1099 De runde kirker i Europa havde ikke kun med korstogene at gore Pilgrimme vendte hjem fra Jerusalem med ideer og planer for nye kirker Johanniterridderne og tempelridderne og adelsmaend fik opfort kirker efter deres hoved Fx i Northampton i England hvor en rundkirke blev opfort for Simon af Senlis der deltog i det forste korstog Rundkirken i Cambridge blev opfort af Johanniterne Hospitalsridderne og tempelridderne opforte Temple Church i London mens andre er 16 kantede Tomar ottekantede eller 12 kantede En del korsfarere og borgere i Jerusalem mente i middelalderen at Klippekuplen Qubbat al Sakhra eng Dome of the Rock ty Felsendom var en del af det Salomons tempel og indrettede den til kirke Klippekuplen var bygget som et byzantinsk martyrium otte kantet og dets indre var inspireret af Gravkirken Mange efterligninger af graven RedigerI middelalderen blev der opfort efterligninger af Den hellige Grav Den ukendte soldats grav i mange lande ligner den hellige grav I Tyskland findes 15 og der findes ogsa lokale aedikula efter lokal stil I mange kirker ses helt eller delvist runde kapeller og i talrige kirker fra middelalderen ses sojler som dem der er pa de forste gengivelser af Jesu grav De tre danske rundkirker i Bjernede Horne og Thorsager har samme grundplan som kirken i Schlamersdorf i Wagrien Den kan sagtens vaere set af Valdemar den Store og hans betroede maend Esbern Snare Peder Torstensen og Absalon under et togt i nabobyen Bornhoved Det var Skjalm Hvides efterkommere der fik opfort kirkerne i Bjernede Sune Ebbesen Pedersborg Peder Torstensen Thorsager Peder Vognsen der var gift med Cecilia Skjalmsdatter Peder Torstensens barnebarn De tre rundkirker blev opfort til brug for kongen og hans naermeste ved kongsgarde eller som stormandsgarde Rundkirken i Horne er tilbygget som Valleberga Kirke i naerheden af Ystad og den er nu hvidkalket som de bornholmske mens kirken i Bjernede er opfort af kampesten og teglsten og kirken i Thorsager er i teglsten Knud Lavard var i ovrigt knees i det omrade hvor Schlamersdorf ligger sa ogsa han har maske set bade den runde kirke der og den runde Sankt Michaelis Kirke pa Mikkelsbjerg i Slesvig Der skal ogsa have vaeret en lille rund kirke eller rundt kapel i muren omkring Helsingborg slot hvor Karnan star tilbage De forste danske rundkirker RedigerByggematerialet giver en ide om hvornar kirkerne blev opfort Det var lombardere der laerte danskerne at braende teglsten Munkene i Bourgogne har maske laert dem braende tegl og bygge med dem Cistercienserne byggede adskillige klostre i Lombardiet inden Esrum Kloster De forste rundkirker er bygget for 1140 Bortset maske pa Bornholm hvor der var granit nok Esrum Kloster er bygget af teglsten i 1140 erne Soborg Kirke i 1140 erne jf Riso Soborg Slot i 1140 erne bygget af teglsten Soro Klosterkirke i 1160 erne er bygget af teglsten Antvorskov Kloster 1164 delvis bygget af teglsten Bjernede kirke 1170 i kvadrer og tegl Sankt Bendts Kirke i Ringsted i 1170 i teglsten Thorsager Kirke i 1200 i teglsten Aldersforskellen viser at man blev dygtigere til at braende tegl Det ses af leret braendingstemperaturen og braendetiden Soborg kirke kirken i Bjernede kirke og Sankt Bendts kirke i Ringsted er farverige bygninger mens Thorsager Kirke virker ensfarvet Flere af kirkerne er restaureret i nyere tid I Bjernede ses nederst paent forarbejdede rundhuggede marksten kvadrer Horne kirke er opfort af kvadrer og kan vaere opfort for 1140 erne Ifolge Hugo Frolen kan den vaere fra 1110 Om det var den velhavende Hvideslaegt andre adelsmaend eller kongen der lod Horne kirke bygge vides ikke Borge og kirker blev bygget af teglsten sa snart metoden kom til Danmark ca 1140 erne Osterlars er som mange andre danske kirker bygget af klovede kampesten hvoraf fa er tilhugget Kirken er senere stivet af med syv store stottepiller Danmark RedigerI Danmark findes der syv bevarede rundkirker fra middelalderen heraf fire pa Bornholm Disse har over skibet eller koret haft mindst et svaert tilgaengeligt stokvaerk med skydehuller da de skulle tjene som tilflugtssted i urolige tider 2 Bjernede Kirke Bjernede Sogn Sjaelland Horne Kirke Horne Sogn Fyn Ny Kirke Nyker Sogn Bornholm Nylars Kirke Nylarsker Sogn Bornholm Sankt Ols Kirke Olsker Sogn Bornholm Thorsager Kirke Thorsager Sogn Jylland Osterlars Kirke i Osterlarsker Sogn Bornholm 3 Desuden findes et genopbygget murstykke som er bygget af rester fra den for laengst nedrevne rundkirke ved Pedersborg Kirke pa Sjaelland Der er fundet rester af en rundkirke i Roskilde Allehelgens kirke Derudover har der vaeret rundkirker eller kapeller i Himlingoje 3 i Horve 3 af samme type som i Bjernede formentligt bygget af Hvideslaegten i Farendlose Selso 3 og Soborg og i kirkemuren ved Malling Kirke ses resterne af et kapel Det er normalt middelalderkirkerne der opfattes som rundkirker men der findes nyere kirker i Danmark med rundt skib Ogsa Christian IV ville have en stor rund kirke Templum Rotundum eller Sankt Annae Rotunden som blev pabegyndt pa grunden ved Oster Voldgade og Solvgade men som ikke blev faerdigbygget Desuden er der Marmorkirken i Kobenhavn faerdigbygget 1894 Ungdomsbyens Kirke i Islev opfort 1960 61 4 Ostervangkirken i Glostrup Sogn opfort 1967 1970 Helligtrekongers Kirke i Vallensbaek Sogn opfort 2011 2012 5 Kirker med ottekantede skibe kan i Skandinavien bl a ses i St Heddinge og i Visby pa Gotland England RedigerI England findes der fire middelalderlige rundkirker Church of the Holy Sepulchre Cambridge Temple Church London Little Maplestead Church Essex Church of the Holy Sepulchre NorthamptonItalien RedigerI Italien findes rundkirker Rotonda di San Lorenzo Mantova San Giovanni al Sepolcro Brindisi Santo Sepolcro Chiesa di San Pietro in Consavia Asti Cappella di San Galgano a Montesiepi Siena Santuario di Santa Maria delle Grazie di Forno Forli Chiesa di San Bernardo alle Terme Rom Chiesa s Stefano Rotunda Rom Chiesa s Constanza RomNorge RedigerSt Olof Tonsberg 3 6 Sverige Rediger nbsp Solna kyrkaI Sverige finder man bl a folgende rundkirker Bromma kyrka Solna kyrka Munso kyrka Vardsbergs kyrka Hagby kyrka Voxtorp kyrka Valleberga kyrka Skorstorps kyrkaNedrevne rundkirker i Sverige Rediger Tjarstad kyrka Agnestad Kirke Dimbo Kirke Et kapel i Helsingborg i Karnan Klastad KirkeUngarn Rediger nbsp Sankt Anna Kirke Kallosd UngarnI Ungarn finder man bl a folgende rundkirker Sankt Anna Kirke Kallosd Osku Rundkirke OskuLitteratur RedigerComay Joan The Temple of Jerusalem with the history of the Temple Mount Weidenfeld amp Nicholson London 1975 Dalmann Gustav Das Grab Christi in Deutschland Leipzig 1922 Friedenthal Karl Paul Das Kreuzformige Oktogon Ein Beitrag zur Entwickelungsgeschichte des Zentral und Kuppelbaues Karlsruhe 1908 Frolen Hugo F Nordens Befasta Rundkyrkor Stockholm 1911 Gotz Wolfgang Zentralbau und Zentralbautendenz in der gotischen Architektur 1968 Jensen Carsten Selch Marika Magi Kersti Markus amp Janus Moller Jensen Da danskerne fik dannebrog Forlaget Argo 2019 Koch Wilfried Baustilkunde Das Standardwerk zur europaischen Baukunst von der Antike bis zur Gegenwart 1 Kosch Clemens Paderborns Mittelalterliche Kirchen Architektur und Liturgie um 1300 Grosser Kunstfuhrer Schnell und Steiner Krautheimer Richard Introduction to an Iconography of Medieval Architecture i Journal of the Warburg and Courtauld Institutes V 1942 Rudiger Michael Nachbauten des Heiligen Grabes in Jerusalem Schnell Steiner Regensburg 2003 Strange John Gravkirken i Jerusalem SFINX 7 argang nr 1 1984 Untermann Mathias Der Zentralbau im Mittelalter Form Funktion Verbreitung Wissenschaftliche Buchgesellschaft Darmstadt 1989 Wienberg Jes Ostersoens flertydige kirker I Bornholmske Samlinger 2003 ss 9 35 E Fodnoter Rediger San Stefano Rotondo i Rom Lorenz Bergmann Kirkehistorie bind 1 s 210 forlaget Haase Kobenhavn 1973 a b c d e Salmonsen s 508 Danske kirker Ungdomsbyens Kirke Arkiveret fra originalen 29 december 2017 Hentet 29 december 2017 Den nye kirke indvies Vallensbaek Kommune 2012 10 26 Hentet 2013 04 23 b cite web b CS1 vedligeholdelse url status link Lorentz Dietrichson Omrids af den kirkelige Kunstarkaeologi Kristiania 1902 s 24Eksterne henvisninger RedigerSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XX s 507 508 opslag Rundkirker Jes Wienberg Bornholms kirker i den aeldre middelalder Bornholmske Samlinger 1989 III raekke 3 bind ISBN 87 87042 22 3 s 9 63 Kirken i Busdorf Paderborn http www dr bernhard peter de Heraldik Galerien galerie704 htm Arkiveret 10 marts 2008 hos Wayback Machine Kirken i Krukenburg Helmarshausen Kirken i Northampton http www nationmaster com encyclopedia The Holy Sepulchre Northampton Arkiveret 12 januar 2022 hos Wayback Machine Kirken i Cambridge http www cambridgeonline co uk articles The Round Church Arkiveret 16 november 2012 hos Wayback Machine Temple Church i London http www templechurch com Hentet fra https da wikipedia org w index php title Rundkirke amp oldid 11548456