www.wikidata.da-dk.nina.az

Sikhisme IPA siˈkʰismə punjabi ਸ ਖ er en religion på grundlag af lærdommen fra Guru Nanak og de ti næste Sikhguruer i Pu

Sikhisme

Sikhisme (IPA: [siˈkʰismə]; (punjabi) ਸਿੱਖੀ) er en religion på grundlag af lærdommen fra Guru Nanak og de ti næste Sikhguruer i Punjab i det femtende århundrede. Den er femtestørste organiserede religion i verden. Dette system af religiøs filosofi og udtryk er traditionelt blevet kaldt Gurmat (bogstaveligt talt guruernes råd) eller Sikh Dharma. Sikhisme kom fra ordet Sikh, som kommer fra Sanskrit-roden śiṣya, der betyder "discipel" eller "elev", eller śikṣa der betyder "instruktion". Shikisme er udsprunget af hinduismen og deler flere grundlæggende træk med den som læren om karma og genfødsel.

Den principielle tro indenfor sikhismen er troen på waheguru — repræsenteret ved brug af det hellige symbol på ik ōaṅkār, den universelle gud. Sikhisme taler for at stræbe efter frelse gennem disciplineret, personlig meditation over Guds navn og meddelelse. En grundlæggende egenskab hos sikhismen er det ikke-antropomorfiske gudsbegreb, da en tilhænger kan forstå Gud som selve Universet. Sikher bliver ordineret til at følge de oplyste lederes ti sikhguruers lærdom og den hellige skrift Gurū Granth Sāhib. Det og skrifter fra seks af de ti sikhguruer omfatter udvalgte værker fra mange tilhængere med forskellig socio-økonomisk og religiøse baggrund. Teksten blev dekreteret af Guru Gobind Singh, den tiende guru, som Khalsa Panths sidste guru. Sikhismens traditioner og lære er tydeligt associeret med Punjabregionens historie, samfund og kultur. Tilhængere af sikhismen er kendt som "sikher" (studerende eller disciple) og tæller over 23 millioner verden over. De fleste sikher lever i Punjab i Indien og millioner af sikher boede i det, som nu er det pakistanske Punjab indtil opdelingen af Indien.

Filosofi og lærdom Rediger

Harimandir Sahib, kaldet det Gyldne Tempel, er en helligdom for sikher.

Sikhismens oprindelse ligger i lærdommen fra Guru Nanak og hans efterfølgere. Nanak var modstander af mange af sin tids religiøse skikke og overbevisninger. Essensen i Sikh-lærdom blev af Nanak opsummeret: "Realisering af Sandhed er højere end alt andet. Stadig højere er sandfærdig levevis". Sikhismen tror på lighed mellem alle mennesker og afviser diskrimination på basis af kaste, tro og køn. Sikhismen tillæger heller ikke askese nogen betydning som et middel til at opnå frelse, men understreger i stedet vigtigheden af at leve sit liv som familieforsørger .

Sikhismen er en monoteistisk religion. I sikhismen er Gud – kaldet Vāhigurū — formløs, tidløs og usynlig : niraṅkār, akāl og alakh. Begyndelsen af den første udarbejdelse af sikh-skrifter er tallet "1", som betegner at Gud er universel . Det erklærer at Gud er allestedsnærværende og uendelig, og betegnes af begrebet ēk ōaṅkār. Sikher tror på at før skabelsen var alt hvad der eksisterede Gud og hans hukam (vilje eller ordre). Da Gud ville det blev hele kosmos skabt. Fra disse begyndelser nærede Gud "fristelsen og tilknytningen" til māyā, eller den menneskelige opfattelse af virkelighed.

Mens en fuld forståelse af Gud ikke kan opnås af mennesker, beskrev Nanak Gud som ikke fuldstændig ukendelig. Gud er allestedsnærværende (sarav viāpak) i alle skabelser og kan ses overalt af de vækkede. Nanak understregede at Gud skal ses fra et menneskes "indre øje", eller "hjerte": tilhængere skal meditere for at komme fremad mod oplysning. Guru Nanak Dev lagde fokus på åbenbaring gennem meditation, da dens strenge anvendelse tillader tilstedeværelsen af kommunikation mellem Gud og mennesker. Gud har intet køn i sikhismen, selv om oversættelser fejlagtigt præsenterer en Gud af hankøn.

Stræben efter frelse og khalsa Rediger

En sikhisk mand ved Harimandir Sahib.

Nanaks lære er ikke bygget på en endelig destination som himmerige eller helvede, men på en spirituel forening med Gud hvilket resulterer i frelse. De centrale forhindringer for opnåelse af frelse er sociale konflikter og en tilknytning til jordiske sysler, som forpligter mænd og kvinder til et endeløst cyklus af fødsel – et begreb kendt som reinkarnation.

Māyā — defineret som illusion eller "uvirkelighed" — er en af de centrale afvigelser fra stræben efter Gud og frelse: mennesker distraheres fra hengivenhed af jordlige tilknytninger, som kun giver illusorisk tilfredsstillelse. Nanak understregede dog at māyā ikke var en henvisning til verdens uvirkelighed, men til dens værdiers. I sikhismen menes indflydelsen fra ego, vrede, grådighed, tilknytning og lyst — kendt som de Fem Onder — at være særligt ondartede. De, som er sårbare overfor de Fem Onder, lider den skæbne at blive separerede fra Gud, og situationen kan kun afhjælpes efter intensiv hengivenhed.

Nanak beskrev Guds åbenbaring — vejen til frelse — med begreber såsom nām (det guddommelige Navn) og śabad (det guddommelige Ord) for at fokusere på åbenbaringens helhed. Nanak betegnede ordet guru (betydning lærer) som Guds stemme og kilden og vejledningen til viden og frelse. Frelse kan kun opnås gennem hård og disciplineret hengivenhed til Gud. Nanak lagde særligt fokus på det irrelevante i udadvendte observationer såsom ritualer, pilgrimsfærd og askese. Han understregede at hengivenhed må finde sted gennem hjertet, med ånden og sjælen.

En central praksis som bør følges er nām simraṇ: mindet om det guddommelige Navn. Den verbale gentagelse af Guds navn, eller en hellig stavelse, er en etableret praksis i religiøse traditioner i Indien, men Nanaks fortolkning lagde fokus på indadvendt, personlig overholdelse. Nanaks ideal var den totale udsættelse af ens væsen for det guddommelige navn og en fuldstændig tilpasning til Dharma eller den "Guddommelige Orden". Nanak beskrev resultatet af den disciplinerede anvendelse af nām simraṇ som en "vækst frem mod og ind i Gud" gennem en gradvis proces a fem stadier. Det sidste af disse er sac khaṇḍ (Sandhedens domæne) — den endelige forening af ånden med Gud.

Nanak lagde vægt på kirat karō: at en Sikh burde afbalancere arbejde, bønner og velgørenhed, og skulle beskytte alle væsners rettigheder, specielt andre mennesker. De anbefales at have et chaṛdī kalā, eller "optimistisk", syn på livet. Sikh-lære understreger også princippet om at dele — vaṇḍ chakkō — gennem uddelingen af gratis mad ved Sikh gurdwaraer (laṅgar), velgørenhedsdonationer, og at arbejde for fællesskabets og andres bedste (sēvā).

Døden i sikhismen Rediger

Karma og samsara er den del af troen, som omfatter handlingernes skæbnebestemmende kraft og genfødsel. De tror også, at sjælen er udødelig, og at den søger at blive genforenet med Gud. At blive født ind i en sikh-familie er et tegn på en god karma, for først i denne religion er der optimal mulighed for at blive frelst. Døden er set i dette lys en afgørende mulighed for at blive forenet med Gud.

Sikher bruger i lighed med hinduer kremering, men jordfæstelse er ikke forbudt. Liget vaskes og iføres ligklæde og de fem K'er. Hymner fra Adi Granth afsynges, båren placeres på bålet, aftenhymnen synges og til slut udføres en ardas. Deltagerne vasker sig ved hjemkomsten, og før de forlader den dødes familie modtager de karah parshad, den hellige spise. Som regel foranstalter familien en total recitation af den hellige bog i løbet af de næste dage.

Fodnoter Rediger

  1. Singh, Khushwant (2006). The Illustrated History of the Sikhs. India: Oxford University Press. s. 15. ISBN 0-19-567747-1.
  2. Nabha, Kahan Singh (1930). (punjabisk). s. 720. Arkiveret fra originalen 18. marts 2005. Hentet 2006-05-29. (punjabi)
  3. Axel, Brian Keith (2001). The Nation's Tortured Body: Violence, Representation, and the Formation. Duke University Press. s. 88. ISBN 0822326159.
  4. Teece, Geoff (2004). Sikhism:Religion in focus. Black Rabbit Books. s. 4. ISBN 1583404694.
  5. Mark Juergensmeyer, Gurinder Singh Mann (2006). The Oxford Handbook of Global Religions. US: Oxford University Press. s. 41. ISBN 0195137981.
  6. Ardinger, Barbara (2006). Pagan Every Day: Finding the Extraordinary in Our Ordinary Lives. Weisfer. s. 13. ISBN 1-57863-332-X.
  7. ^ Parrinder, Geoffrey (1971). World Religions:From Ancient History to the Present. USA: Hamlyn Publishing Group. s. 252. ISBN 0-87196-129-6.
  8. Dev, Guru Nanak Dev. Guru Granth Sāhib ji. s. 1035. Hentet 2006-06-15. I uendelige æoner var der kun fuldstændigt mørke. Der var ingen jord eller himmel; der var kun Hans Hukams uendelige Ordre.
  9. Dev, Nanak. Gurū Granth Sāhib. s. 1036. Hentet 2006-06-15. Da han ville det skabte Han verden. Uden nogen understøttende kraft opretholdt Han Universet. Han skabte Brahma, Vishnu og Shiva; Han plejede fristelsen og tilknytningen til Maya. {{cite book}}: Teksten "14" ignoreret (hjælp)
  10. Brodd, Jefferey (2003). World Religions. Winona, MN: Saint Mary's Press. ISBN 978-0-88489-725-5.
  11. Parrinder, Geoffrey (1971). World Religions: From Ancient History to the Present. United States: Hamlyn Publishing Group Limited. s. 253. ISBN 0-87196-129-6.
  12. ^ Parrinder, Geoffrey (1971). World Religions: From Ancient History to the Present. United States: Hamlyn Publishing Group Limited. s. 254. ISBN 0-87196-129-6.

Kilder Rediger

  • Rudi Thomsen, Sikherne, Gyldendal, 1991. ISBN 87-01-76494-2.

Eksterne links Rediger

Gurdwara Siri Guru Singh Sabha – det danske sikh-samfund (Vanløse)

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Sikhisme
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Sikhisme IPA siˈkʰisme punjabi ਸ ਖ er en religion pa grundlag af laerdommen fra Guru Nanak og de ti naeste Sikhguruer i Punjab i det femtende arhundrede Den er femtestorste organiserede religion i verden Dette system af religios filosofi og udtryk er traditionelt blevet kaldt Gurmat bogstaveligt talt guruernes rad eller Sikh Dharma Sikhisme kom fra ordet Sikh som kommer fra Sanskrit roden siṣya der betyder discipel eller elev eller sikṣa der betyder instruktion 1 2 Shikisme er udsprunget af hinduismen og deler flere grundlaeggende traek med den som laeren om karma og genfodsel Den principielle tro indenfor sikhismen er troen pa waheguru repraesenteret ved brug af det hellige symbol pa ik ōaṅkar den universelle gud Sikhisme taler for at straebe efter frelse gennem disciplineret personlig meditation over Guds navn og meddelelse En grundlaeggende egenskab hos sikhismen er det ikke antropomorfiske gudsbegreb da en tilhaenger kan forsta Gud som selve Universet Sikher bliver ordineret til at folge de oplyste lederes ti sikhguruers laerdom og den hellige skrift Guru Granth Sahib Det og skrifter fra seks af de ti sikhguruer omfatter udvalgte vaerker fra mange tilhaengere med forskellig socio okonomisk og religiose baggrund Teksten blev dekreteret af Guru Gobind Singh den tiende guru som Khalsa Panths sidste guru Sikhismens traditioner og laere er tydeligt associeret med Punjabregionens historie samfund og kultur Tilhaengere af sikhismen er kendt som sikher studerende eller disciple og taeller over 23 millioner verden over De fleste sikher lever i Punjab i Indien og millioner af sikher boede i det som nu er det pakistanske Punjab indtil opdelingen af Indien 3 Indholdsfortegnelse 1 Filosofi og laerdom 1 1 Straeben efter frelse og khalsa 2 Doden i sikhismen 3 Fodnoter 4 Kilder 5 Eksterne linksFilosofi og laerdom Rediger nbsp Harimandir Sahib kaldet det Gyldne Tempel er en helligdom for sikher Sikhismens oprindelse ligger i laerdommen fra Guru Nanak og hans efterfolgere Nanak var modstander af mange af sin tids religiose skikke og overbevisninger Essensen i Sikh laerdom blev af Nanak opsummeret Realisering af Sandhed er hojere end alt andet Stadig hojere er sandfaerdig levevis 4 Sikhismen tror pa lighed mellem alle mennesker og afviser diskrimination pa basis af kaste tro og kon Sikhismen tillaeger heller ikke askese nogen betydning som et middel til at opna frelse men understreger i stedet vigtigheden af at leve sit liv som familieforsorger Sikhismen er en monoteistisk religion 5 6 I sikhismen er Gud kaldet Vahiguru formlos tidlos og usynlig niraṅkar akal og alakh Begyndelsen af den forste udarbejdelse af sikh skrifter er tallet 1 som betegner at Gud er universel Det erklaerer at Gud er allestedsnaervaerende og uendelig og betegnes af begrebet ek ōaṅkar 7 Sikher tror pa at for skabelsen var alt hvad der eksisterede Gud og hans hukam vilje eller ordre 8 Da Gud ville det blev hele kosmos skabt Fra disse begyndelser naerede Gud fristelsen og tilknytningen til maya eller den menneskelige opfattelse af virkelighed 9 Mens en fuld forstaelse af Gud ikke kan opnas af mennesker 7 beskrev Nanak Gud som ikke fuldstaendig ukendelig Gud er allestedsnaervaerende sarav viapak i alle skabelser og kan ses overalt af de vaekkede Nanak understregede at Gud skal ses fra et menneskes indre oje eller hjerte tilhaengere skal meditere for at komme fremad mod oplysning Guru Nanak Dev lagde fokus pa abenbaring gennem meditation da dens strenge anvendelse tillader tilstedevaerelsen af kommunikation mellem Gud og mennesker 7 Gud har intet kon i sikhismen selv om oversaettelser fejlagtigt praesenterer en Gud af hankon Straeben efter frelse og khalsa Rediger nbsp En sikhisk mand ved Harimandir Sahib Nanaks laere er ikke bygget pa en endelig destination som himmerige eller helvede men pa en spirituel forening med Gud hvilket resulterer i frelse 10 De centrale forhindringer for opnaelse af frelse er sociale konflikter og en tilknytning til jordiske sysler som forpligter maend og kvinder til et endelost cyklus af fodsel et begreb kendt som reinkarnation Maya defineret som illusion eller uvirkelighed er en af de centrale afvigelser fra straeben efter Gud og frelse mennesker distraheres fra hengivenhed af jordlige tilknytninger som kun giver illusorisk tilfredsstillelse Nanak understregede dog at maya ikke var en henvisning til verdens uvirkelighed men til dens vaerdiers I sikhismen menes indflydelsen fra ego vrede gradighed tilknytning og lyst kendt som de Fem Onder at vaere saerligt ondartede De som er sarbare overfor de Fem Onder lider den skaebne at blive separerede fra Gud og situationen kan kun afhjaelpes efter intensiv hengivenhed 11 Nanak beskrev Guds abenbaring vejen til frelse med begreber sasom nam det guddommelige Navn og sabad det guddommelige Ord for at fokusere pa abenbaringens helhed Nanak betegnede ordet guru betydning laerer som Guds stemme og kilden og vejledningen til viden og frelse 12 Frelse kan kun opnas gennem hard og disciplineret hengivenhed til Gud Nanak lagde saerligt fokus pa det irrelevante i udadvendte observationer sasom ritualer pilgrimsfaerd og askese Han understregede at hengivenhed ma finde sted gennem hjertet med anden og sjaelen En central praksis som bor folges er nam simraṇ mindet om det guddommelige Navn Den verbale gentagelse af Guds navn eller en hellig stavelse er en etableret praksis i religiose traditioner i Indien men Nanaks fortolkning lagde fokus pa indadvendt personlig overholdelse Nanaks ideal var den totale udsaettelse af ens vaesen for det guddommelige navn og en fuldstaendig tilpasning til Dharma eller den Guddommelige Orden Nanak beskrev resultatet af den disciplinerede anvendelse af nam simraṇ som en vaekst frem mod og ind i Gud gennem en gradvis proces a fem stadier Det sidste af disse er sac khaṇḍ Sandhedens domaene den endelige forening af anden med Gud 12 Nanak lagde vaegt pa kirat karō at en Sikh burde afbalancere arbejde bonner og velgorenhed og skulle beskytte alle vaesners rettigheder specielt andre mennesker De anbefales at have et chaṛdi kala eller optimistisk syn pa livet Sikh laere understreger ogsa princippet om at dele vaṇḍ chakkō gennem uddelingen af gratis mad ved Sikh gurdwaraer laṅgar velgorenhedsdonationer og at arbejde for faellesskabets og andres bedste seva Doden i sikhismen RedigerKarma og samsara er den del af troen som omfatter handlingernes skaebnebestemmende kraft og genfodsel De tror ogsa at sjaelen er udodelig og at den soger at blive genforenet med Gud At blive fodt ind i en sikh familie er et tegn pa en god karma for forst i denne religion er der optimal mulighed for at blive frelst Doden er set i dette lys en afgorende mulighed for at blive forenet med Gud Sikher bruger i lighed med hinduer kremering men jordfaestelse er ikke forbudt Liget vaskes og ifores ligklaede og de fem K er Hymner fra Adi Granth afsynges baren placeres pa balet aftenhymnen synges og til slut udfores en ardas Deltagerne vasker sig ved hjemkomsten og for de forlader den dodes familie modtager de karah parshad den hellige spise Som regel foranstalter familien en total recitation af den hellige bog i lobet af de naeste dage Fodnoter Rediger Singh Khushwant 2006 The Illustrated History of the Sikhs India Oxford University Press s 15 ISBN 0 19 567747 1 Nabha Kahan Singh 1930 Gur Shabad Ratnakar Mahan Kosh ਗ ਰ ਸ ਬਦ ਰਤਨ ਕਰ ਮਹ ਨ ਕ ਸ punjabisk s 720 Arkiveret fra originalen 18 marts 2005 Hentet 2006 05 29 punjabi Axel Brian Keith 2001 The Nation s Tortured Body Violence Representation and the Formation Duke University Press s 88 ISBN 0822326159 Teece Geoff 2004 Sikhism Religion in focus Black Rabbit Books s 4 ISBN 1583404694 Mark Juergensmeyer Gurinder Singh Mann 2006 The Oxford Handbook of Global Religions US Oxford University Press s 41 ISBN 0195137981 Ardinger Barbara 2006 Pagan Every Day Finding the Extraordinary in Our Ordinary Lives Weisfer s 13 ISBN 1 57863 332 X a b c Parrinder Geoffrey 1971 World Religions From Ancient History to the Present USA Hamlyn Publishing Group s 252 ISBN 0 87196 129 6 Dev Guru Nanak Dev Guru Granth Sahib ji s 1035 Hentet 2006 06 15 I uendelige aeoner var der kun fuldstaendigt morke Der var ingen jord eller himmel der var kun Hans Hukams uendelige Ordre Dev Nanak Guru Granth Sahib s 1036 Hentet 2006 06 15 Da han ville det skabte Han verden Uden nogen understottende kraft opretholdt Han Universet Han skabte Brahma Vishnu og Shiva Han plejede fristelsen og tilknytningen til Maya b cite book b Teksten 14 ignoreret hjaelp Brodd Jefferey 2003 World Religions Winona MN Saint Mary s Press ISBN 978 0 88489 725 5 Parrinder Geoffrey 1971 World Religions From Ancient History to the Present United States Hamlyn Publishing Group Limited s 253 ISBN 0 87196 129 6 a b Parrinder Geoffrey 1971 World Religions From Ancient History to the Present United States Hamlyn Publishing Group Limited s 254 ISBN 0 87196 129 6 Kilder RedigerRudi Thomsen Sikherne Gyldendal 1991 ISBN 87 01 76494 2 Eksterne links RedigerGurdwara Siri Guru Singh Sabha det danske sikh samfund Vanlose nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til Sikhisme Hentet fra https da wikipedia org w index php title Sikhisme amp oldid 11552010