www.wikidata.da-dk.nina.az

Peder Palladius 1503 3 januar 1560 var luthersk superintendant jf biskop over Sjællands Stift i tiden umiddelbart efter

Peder Palladius

Peder Palladius (1503 – 3. januar 1560) var luthersk superintendant (jf. biskop) over Sjællands Stift i tiden umiddelbart efter reformationen.

Peder Palladius

Personlig information
Født 1503
Ribe, Danmark
Død 3. januar 1560
København, Danmark
Søskende Niels Palladius
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Teolog, universitetslærer, superintendent, præst
Arbejdsgiver Københavns Universitet
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Barndom og ungdom Rediger

Ifølge Peder Palladius selv hed hans far Esbern Jensen og var en ulært borger i Ribe. Det er blevet foreslået, at han er den "Esbern Smed", der siden blev tolder og byfoged i Assens. Skolegangen for Peder Palladius foregik tilsyneladende på flere latinskoler, hvilket sikkert hænger sammen med, at han ikke kunne forsørges af forældrene. Han omtaler skolerne i Ribe, Roskilde og Assens, som om han selv har gået der.

Det er omtrent alt, hvad vi med sikkerhed ved om Palladius' ungdomsliv, før vi omkring 1530 træffer ham som skolemester i Odense, hvorfra han senere, understøttet af borgmester Mikkel Pedersen Akeleye drog til Wittenberg, ledsaget af samme borgmesters søn Knud Mikkelsen og et andet ungt menneske fra Odense, hvis studier han formodentlig har haft opsyn med. Den 3. september 1531 blev han indskrevet som Petrus Esbernius Pladius Ribensis (Pladius af "plade" = brystharnisk). Måske var hans far "plattenslager" (dvs. blikkenslager), når sønnen i Wittenberg blev indskrevet som "Pladius". Og da han i 1537 tog doktorgraden, skal Philipp Melanchthon have forædlet navnet ved en tilkytning til Pallas Athene, så han blev heddende "Palladius".

I Wittenberg trådte Palladius i nært forhold til reformatorerne, da han, fraregnet nogle mindre udflugter, tilbragte henved seks år her under flittige studier. I 1533 tog han magistergraden. Da kong Christian 3. efter de gamle bispers afskaffelse ønskede en mand, som overtilsynet med de lutherske menigheder kunne betros, og i den anledning henvendte sig til reformatorerne i Wittenberg, anbefalede disse magister "Petrus Danus", men rådede også kongen til at lade ham først erhverve den teologiske doktorgrad i Wittenberg. Dette råd blev fulgt, og efter at kongen havde sendt de fornødne penge, blev Palladius sammen med Tileman van Hussen 1. juni 1537 udnævnt til licentiat under Luthers præsidium og få dage efter til doktor i teologi. Kort efter begav han sig på vej hjem, uden tvivl i følge med doktor Johannes Bugenhagen, som var indkaldt til Danmark for at yde sin bistand ved Københavns Universitets genoprettelse, ved reformationens fuldendelse og ved kongens og dronningens kroning.

Sjællands biskop Rediger

Straks efter sin hjemkomst trådte Palladius i nærmere forhold til kong Christian 3., og 2. september 1537 indviedes han af Bugenhagen til superintendent eller biskop i Sjællands Stift. Herudover blev han professor i teologi ved universitetet. Det var et stort og besværligt arbejde, der lå foran Palladius med hensyn til ordningen af kirkevæsenet. Imidlertid gav han sig, kun 34 år gammel, til værket med en beundringsværdig kraft og dygtighed. For eksempel kan anføres, hvad Bugenhagen allerede i november 1537 kunne skrive til kongen:

Snart var Palladius i fuldt arbejde med visitatser rundt om i stiftet, og i løbet af fem-seks år fik han visiteret alle dets 390 kirker. Alle steder skulle forholdene ordnes så at sige fra ny af, mange misbrug afskaffes og alt bringes på en sådan fod, at det kunne gå i det mindste uden betydelige anstød mod en rigtig og sømmelig evangelisk-luthersk kirkeorden. Med flid søgte han at få alt fjernet fra kirkerne, hvad han kaldte "Uryd". Det var rester fra den katolske tid som helgenbilleder, overflødige altre, relikvier, messebøger og lignende. Især havde han et vågent øje med de endnu temmelig stærkt søgte valfartssteder i stiftet og fik ved kongebreve søgningen til disse steder forbudt, selvom den ikke fuldkomment blev afskaffet i hans tid.

Peter Palladius.

I det hele taget ses det af mange ting, at modstanden mod den evangelisk-lutherske lære og kirkeorden endnu langtfra var overvundet. Særlig gjorde Roskilde domkapitel længe både aktiv og passiv modstand mod de nye ordninger og gav Palladius meget at gøre. I årene 1543-1544 ledede Palladius de religionsdisputatser, der holdtes mellem universitetets teologer og katolsksindede medlemmer af flere af landets domkapitler og klostre, som da også til sidst gav efter, om end måske mere for at redde deres præbender, end fordi de var overbeviste. I et kongebrev af 1551 omtaltes, at der endnu var "mange, som sad og forhærdede sig og ikke vare udi en ret kristelig tro, som dennem burde", hvorfor det pålagdes dem at lade sig undervise af Palladius og at efterkomme, hvad han på kongens vegne "tilsagde dem om religionen".

Så stor modstand Palladius end således fandt i sit evangelisk-lutherske tilsynsembede, så må man dog ikke forestille sig ham som en mand, der billigede enhver angrebsmåde, når det gjaldt at ramme modstanderne og at tilintetgøre katolicismens rester. Selv om han mange gange udtalte sig skarpt nok om den katolske hårdnakkethed, som han jævnlig traf på, så misbilligede han dog, når præsterne i deres prædikener på en upassende måde omtalte helgener og deres relikvier og i det hele kun beskæftigede sig med at rive ned og ikke også at bygge op. Vanskeligst var stillingen over for mægtige adelspersoner, der tog det gamle i forsvar eller viste åbenbar foragt mod den borgerlige superintendent, der ikke kunne optræde med den myndighed, som de gamle adelige bisper havde besiddet.

Her anbefalede Palladius at gå frem med stor sagtmodighed. Hans råd under sådanne forhold var nemlig dette: Når en adelsmand begyndte at yppe strid med en superintendent eller at udæske ham ved at forsvare en eller anden sætning af den katolske lære, som det ofte kunne ske, så skulde superintendenten enten tie stille til sådanne åbenbare fornærmelser eller svare så beskedent som muligt, navnlig med hensyn til alt, hvad der vedkom hans eget embede, og kun henholde sig til den troskabsed, han havde svoret kongen, idet han for eksempel svarede: "Min fromme mand, jeg er ikkun en fattig tjener, dertil har jeg på mine knæ svoret kongelig majestæt, at jeg vil være tro i mit embede, og eder og andre af adelen er det befalet at håndhæve mig, så tror jeg også det gode til eder."

Visitatsbogen Rediger

Palladius virksomhed som kirkelig tilsynsmand har efterladt sig et højst ejendommeligt minde i hans Visitatsbog, der flere gange er blevet udgivet. Lis Jacobsens udgave i Peder Palladius' Danske Skrifter, bind 5, København 1925-1926, s. 1-240 bør foretrækkes frem for de tidligere udgaver (af A.C.L. Heiberg 1867, af Svend Grundtvig 1872 og af Carl Rosenberg 1884). En udgave på nutidsdansk, udarbejdet af Martin Schwartz Lausten, Peder Palladius: En visitatsbog, København 2003, er dog nemmere tilgængelig for de fleste.

Visitatsbogen er en af de vigtigste kilder til 1500-tallets kirke- og kulturhistorie. Alex Wittendorf kalder den således "en kilde af stor værdi, både til bondebefolkningens forhold og daglige liv og til den store omstillings- og disciplineringsproces, som fortsatte i de følgende århundreder og blev forstærket under enevælden. Den viser også sider af Palladius' teologi og ikke mindst de problemer, der var forbundet med kampen imod befolkningens gamle naturreligion – en kamp der aldrig lykkedes fuldt ud."

Christian 3.s danske bibel, 1550.

Palladius' udgivelser Rediger

Mens Palladius næppe havde bestemt sin visitatsbog til udgivelse i sin helhed, selvom han benyttede enkelte stykker af den i nogle af sine senere skrifter, ligesom et kort udtog af den meddeltes til flere samtidige biskopper, så har han derimod ladet trykke en mængde andre skrifter, især sigtende til sund evangelisk-luthersk oplysnings fremme og til en ret ordning af gudstjenesten. Det drejer sig blandt andet om Den lille danske Katekismus (1537) (Luthers), En Haandbog for Sognepræster til evangelisk Kirketjeneste (1538) (efter Luther), en dansk oversættelse af Kirkeordinansen (1539) og En ret enfoldig Bedebog (1541) (efter Luther). Flere skrifter oplevede mange oplag. I det hele er der ingen samtidig dansk forfatter, hvis litterære frugtbarhed i nogen måde kan stilles ved siden af Palladius'. Samtidig måtte han på embeds vegne som censor før trykningen gennemlæse alle samtidige teologiske skrifter af danske forfattere. En stor del af dem måtte han forsyne med fortaler. Intet litterært arbejde kostede ham dog mere tid og flid end revisionen af Christiern Pedersens bibeloversættelse. I lang tid var Palladius så optaget af dette hverv, at han ikke blot ofte måtte klage over sin store "uledighed", men for nogle år måtte ophøre med sine visitatser og teologiske forelæsninger.

Skolevæsen Rediger

Da Christian 3.s danske bibel endelig udkom i 1550, priste værket sin mester. Men nu måtte Palladius for alvor tage fat på at bringe det lærde skolevæsen på fode. Allerede på sine første visitatser havde han lagt stor vægt på almueungdommens kristendomsundervisning og formanet forældrene til at sende velbegavede drenge til latinskolerne, så de med tiden kunne blive præster og degne. Men da skolerne endnu var temmelig mangelfulde, foranledigede han formodentlig selv, at der i 1551 udgik kongelig befaling til ham om at besøge alle købstæder og andre steder (klostre) i stiftet, hvor skoler holdtes, "og der grandgivelig forfare al lejligheden, hvorledes ordinansen om religionen ved magt holdes", og, hvor han fandt mangler, enten råde bod på det med lensmandens og sognepræstens hjælp eller gøre indberetning derom til kongen. Med iver tog Palladius nu dette hverv op, og for at fremme sagen udgav han selv i 1553 de nødvendigste elementære skolebøger.

Efter bibelarbejdet var afsluttet, tog Palladius også med ny kraft fat på sin akademiske gerning, holdt flittigt teologiske forelæsninger og tog sig ivrigt af studenterne. Navnlig var han for de norske og islandske studenter som en far, tog sig af dem, når de var i nød, og stod dem til enhver tid bi med råd og dåd. I årene 1553-1554 beklædte Palladius rektoratet og udfoldede megen iver for universitet vel ved de forhandlinger, der i årene 1554-1555 førtes med kongen og kansleren om forskellige forbedringer i universitetets økonomiske forhold og de fattige studenters vilkår.

Som den øverste blandt de forenede rigers biskopper måtte Palladius gå kongen til hånde med råd i kirkelige sager og jævnlig udarbejde betænkninger, der sædvanligvis blev af afgørende betydning. Hans indflydelse strakte sig ikke blot til den danske, men også til den norske og islandske kirke, ja endog til hertugdømmerne. Ved de bispemøder, som jævnlig holdtes i Christian 3.s tid, førte Palladius forsædet og har sikkert haft den vigtigste stemme med hensyn til ordningen af de forskellige kirkelige forhold, som behandledes. Men da han under bispemødet i København i maj 1555 ramtes af et slagtilfælde, netop som han stod på prædikestolen, var han fra den tid fysisk hæmmet så han senere næppe mere har kunnet rejse på visitatser og vel heller ikke holde teologiske forelæsninger. Dog blev hans mentale evner ikke hæmmet mere, end at han selv under sin sygdom dels kunne udgive mange skrifter, som han tidligere, mens han færdedes omkring i stiftet, ikke havde fået tid til at lægge sidste hånd på, dels kunne forfatte nye. Særlig kan fremhæves, at han 1556 udgav den alterbog, der i flere hundrede år i det væsentlige har været den brugte i den dansk-norske kirke, og Herrens Lidelseshistorie i den form, som den langt senere kunne findes i danske alter- og salmebøger.

I sine svaghedsår havde Palladius af og til hjælp af sin bror, Niels. 31. maj 1558 pålagde kongen Københavns universitet at udnævne mester Hans Albertsen til den teologiske lærestol, som Palladius på grund af sin sygdom ikke længere kunne beklæde. Senere blev han tillige den syge mands medhjælper i bispeembedet og til sidst hans efterfølger.

Palladius døde kun 56 år gammel, men efter et meget indholdsrigt og frugtbart liv. Palladius' familieforhold er væsentligt ukendte. Hans hustru Kirstine (Pedersdatter) overlevede ham. Der vides ikke at have haft børn.

Kilder Rediger

Noter Rediger

  1. Samlinger til jysk Historie og Topografi 2. række, II, s.137 ff.
  2. Vemund Skard: Norsk språkhistorie bind 2 (s. 30), Universitetsforlaget, ISBN 82 00 02245 5

Litteratur Rediger

  • Hans Brix: Indledning og bemærkninger til Palladius' Visitatsbog, København 1927
  • Jørgen Ertner: Peder Palladius' lutherske teologi, København 1988
  • Martin Schwarz Lausten: Christian d. 3. og kirken 1537-1559, København 1987
  • Martin Schwarz Lausten: Biskop Peder Palladius og kirken 1537-1560, København 1987
  • Martin Schwarz Lausten (udg.): Kirkeordinansen 1537/39. Tekstudgave med indledning og noter,København 1989
  • Martin Schwarz Lausten: Peder Palladius' teologi. Oppositionsindlæg ved J. Ertners ovennævnte doktordisputats, i: Kirkehistoriske Samlinger, København 1989, s. 29-78
  • H. F. Rørdam: Om Superintendenternes Stilling efter Reformationen, i: Kirkehistoriske Samlinger, 2. række, I, København 1857-1859, s. 350-351.
  • Alex Wittendorff: "Evangelii lyse dag" eller "hekseprocessernes mørketid"? i: Tradition og kritik, Festskrift til Svend Ellehøj, København 1984, s. 89-119.

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Peder Palladius 1503 3 januar 1560 var luthersk superintendant jf biskop over Sjaellands Stift i tiden umiddelbart efter reformationen Peder PalladiusPersonlig informationFodt1503 Ribe DanmarkDod3 januar1560 Kobenhavn DanmarkSoskendeNiels PalladiusUddannelse og virkeBeskaeftigelseTeolog universitetslaerer superintendent praestArbejdsgiverKobenhavns UniversitetInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Barndom og ungdom 2 Sjaellands biskop 3 Visitatsbogen 4 Palladius udgivelser 5 Skolevaesen 6 Kilder 7 Noter 8 Litteratur 9 Eksterne henvisningerBarndom og ungdom RedigerIfolge Peder Palladius selv hed hans far Esbern Jensen og var en ulaert borger i Ribe Det er blevet foreslaet at han er den Esbern Smed der siden blev tolder og byfoged i Assens 1 Skolegangen for Peder Palladius foregik tilsyneladende pa flere latinskoler hvilket sikkert haenger sammen med at han ikke kunne forsorges af foraeldrene Han omtaler skolerne i Ribe Roskilde og Assens som om han selv har gaet der Det er omtrent alt hvad vi med sikkerhed ved om Palladius ungdomsliv for vi omkring 1530 traeffer ham som skolemester i Odense hvorfra han senere understottet af borgmester Mikkel Pedersen Akeleye drog til Wittenberg ledsaget af samme borgmesters son Knud Mikkelsen og et andet ungt menneske fra Odense hvis studier han formodentlig har haft opsyn med Den 3 september 1531 blev han indskrevet som Petrus Esbernius Pladius Ribensis Pladius af plade brystharnisk Maske var hans far plattenslager dvs blikkenslager nar sonnen i Wittenberg blev indskrevet som Pladius Og da han i 1537 tog doktorgraden skal Philipp Melanchthon have foraedlet navnet ved en tilkytning til Pallas Athene sa han blev heddende Palladius 2 I Wittenberg tradte Palladius i naert forhold til reformatorerne da han fraregnet nogle mindre udflugter tilbragte henved seks ar her under flittige studier I 1533 tog han magistergraden Da kong Christian 3 efter de gamle bispers afskaffelse onskede en mand som overtilsynet med de lutherske menigheder kunne betros og i den anledning henvendte sig til reformatorerne i Wittenberg anbefalede disse magister Petrus Danus men radede ogsa kongen til at lade ham forst erhverve den teologiske doktorgrad i Wittenberg Dette rad blev fulgt og efter at kongen havde sendt de fornodne penge blev Palladius sammen med Tileman van Hussen 1 juni 1537 udnaevnt til licentiat under Luthers praesidium og fa dage efter til doktor i teologi Kort efter begav han sig pa vej hjem uden tvivl i folge med doktor Johannes Bugenhagen som var indkaldt til Danmark for at yde sin bistand ved Kobenhavns Universitets genoprettelse ved reformationens fuldendelse og ved kongens og dronningens kroning Sjaellands biskop RedigerStraks efter sin hjemkomst tradte Palladius i naermere forhold til kong Christian 3 og 2 september 1537 indviedes han af Bugenhagen til superintendent eller biskop i Sjaellands Stift Herudover blev han professor i teologi ved universitetet Det var et stort og besvaerligt arbejde der la foran Palladius med hensyn til ordningen af kirkevaesenet Imidlertid gav han sig kun 34 ar gammel til vaerket med en beundringsvaerdig kraft og dygtighed For eksempel kan anfores hvad Bugenhagen allerede i november 1537 kunne skrive til kongen Jeg vil eders majestaet til trost ikke dolge at Gud udretter meget godt ved sine fattige biskopper eller superintendenter Jeg efterlod doktor Peter Palladius 14 dage i den papistiske dvs katolske stad Roskilde Der praedikede han hver dag og hele byen lob til for at hore ham og de takke og prise Gud bade rad og borgere Han holdt ogsa hver dag en latinsk forelaesning og havde 125 tilhorere Johannes BugenhagenSnart var Palladius i fuldt arbejde med visitatser rundt om i stiftet og i lobet af fem seks ar fik han visiteret alle dets 390 kirker Alle steder skulle forholdene ordnes sa at sige fra ny af mange misbrug afskaffes og alt bringes pa en sadan fod at det kunne ga i det mindste uden betydelige anstod mod en rigtig og sommelig evangelisk luthersk kirkeorden Med flid sogte han at fa alt fjernet fra kirkerne hvad han kaldte Uryd Det var rester fra den katolske tid som helgenbilleder overflodige altre relikvier messeboger og lignende Isaer havde han et vagent oje med de endnu temmelig staerkt sogte valfartssteder i stiftet og fik ved kongebreve sogningen til disse steder forbudt selvom den ikke fuldkomment blev afskaffet i hans tid nbsp Peter Palladius I det hele taget ses det af mange ting at modstanden mod den evangelisk lutherske laere og kirkeorden endnu langtfra var overvundet Saerlig gjorde Roskilde domkapitel laenge bade aktiv og passiv modstand mod de nye ordninger og gav Palladius meget at gore I arene 1543 1544 ledede Palladius de religionsdisputatser der holdtes mellem universitetets teologer og katolsksindede medlemmer af flere af landets domkapitler og klostre som da ogsa til sidst gav efter om end maske mere for at redde deres praebender end fordi de var overbeviste I et kongebrev af 1551 omtaltes at der endnu var mange som sad og forhaerdede sig og ikke vare udi en ret kristelig tro som dennem burde hvorfor det palagdes dem at lade sig undervise af Palladius og at efterkomme hvad han pa kongens vegne tilsagde dem om religionen Sa stor modstand Palladius end saledes fandt i sit evangelisk lutherske tilsynsembede sa ma man dog ikke forestille sig ham som en mand der billigede enhver angrebsmade nar det gjaldt at ramme modstanderne og at tilintetgore katolicismens rester Selv om han mange gange udtalte sig skarpt nok om den katolske hardnakkethed som han jaevnlig traf pa sa misbilligede han dog nar praesterne i deres praedikener pa en upassende made omtalte helgener og deres relikvier og i det hele kun beskaeftigede sig med at rive ned og ikke ogsa at bygge op Vanskeligst var stillingen over for maegtige adelspersoner der tog det gamle i forsvar eller viste abenbar foragt mod den borgerlige superintendent der ikke kunne optraede med den myndighed som de gamle adelige bisper havde besiddet Her anbefalede Palladius at ga frem med stor sagtmodighed Hans rad under sadanne forhold var nemlig dette Nar en adelsmand begyndte at yppe strid med en superintendent eller at udaeske ham ved at forsvare en eller anden saetning af den katolske laere som det ofte kunne ske sa skulde superintendenten enten tie stille til sadanne abenbare fornaermelser eller svare sa beskedent som muligt navnlig med hensyn til alt hvad der vedkom hans eget embede og kun henholde sig til den troskabsed han havde svoret kongen idet han for eksempel svarede Min fromme mand jeg er ikkun en fattig tjener dertil har jeg pa mine knae svoret kongelig majestaet at jeg vil vaere tro i mit embede og eder og andre af adelen er det befalet at handhaeve mig sa tror jeg ogsa det gode til eder Visitatsbogen RedigerPalladius virksomhed som kirkelig tilsynsmand har efterladt sig et hojst ejendommeligt minde i hans Visitatsbog der flere gange er blevet udgivet Lis Jacobsens udgave i Peder Palladius Danske Skrifter bind 5 Kobenhavn 1925 1926 s 1 240 bor foretraekkes frem for de tidligere udgaver af A C L Heiberg 1867 af Svend Grundtvig 1872 og af Carl Rosenberg 1884 En udgave pa nutidsdansk udarbejdet af Martin Schwartz Lausten Peder Palladius En visitatsbog Kobenhavn 2003 er dog nemmere tilgaengelig for de fleste Visitatsbogen er en af de vigtigste kilder til 1500 tallets kirke og kulturhistorie Alex Wittendorf kalder den saledes en kilde af stor vaerdi bade til bondebefolkningens forhold og daglige liv og til den store omstillings og disciplineringsproces som fortsatte i de folgende arhundreder og blev forstaerket under enevaelden Den viser ogsa sider af Palladius teologi og ikke mindst de problemer der var forbundet med kampen imod befolkningens gamle naturreligion en kamp der aldrig lykkedes fuldt ud nbsp Christian 3 s danske bibel 1550 Palladius udgivelser RedigerMens Palladius naeppe havde bestemt sin visitatsbog til udgivelse i sin helhed selvom han benyttede enkelte stykker af den i nogle af sine senere skrifter ligesom et kort udtog af den meddeltes til flere samtidige biskopper sa har han derimod ladet trykke en maengde andre skrifter isaer sigtende til sund evangelisk luthersk oplysnings fremme og til en ret ordning af gudstjenesten Det drejer sig blandt andet om Den lille danske Katekismus 1537 Luthers En Haandbog for Sognepraester til evangelisk Kirketjeneste 1538 efter Luther en dansk oversaettelse af Kirkeordinansen 1539 og En ret enfoldig Bedebog 1541 efter Luther Flere skrifter oplevede mange oplag I det hele er der ingen samtidig dansk forfatter hvis litteraere frugtbarhed i nogen made kan stilles ved siden af Palladius Samtidig matte han pa embeds vegne som censor for trykningen gennemlaese alle samtidige teologiske skrifter af danske forfattere En stor del af dem matte han forsyne med fortaler Intet litteraert arbejde kostede ham dog mere tid og flid end revisionen af Christiern Pedersens bibeloversaettelse I lang tid var Palladius sa optaget af dette hverv at han ikke blot ofte matte klage over sin store uledighed men for nogle ar matte ophore med sine visitatser og teologiske forelaesninger Skolevaesen RedigerDa Christian 3 s danske bibel endelig udkom i 1550 priste vaerket sin mester Men nu matte Palladius for alvor tage fat pa at bringe det laerde skolevaesen pa fode Allerede pa sine forste visitatser havde han lagt stor vaegt pa almueungdommens kristendomsundervisning og formanet foraeldrene til at sende velbegavede drenge til latinskolerne sa de med tiden kunne blive praester og degne Men da skolerne endnu var temmelig mangelfulde foranledigede han formodentlig selv at der i 1551 udgik kongelig befaling til ham om at besoge alle kobstaeder og andre steder klostre i stiftet hvor skoler holdtes og der grandgivelig forfare al lejligheden hvorledes ordinansen om religionen ved magt holdes og hvor han fandt mangler enten rade bod pa det med lensmandens og sognepraestens hjaelp eller gore indberetning derom til kongen Med iver tog Palladius nu dette hverv op og for at fremme sagen udgav han selv i 1553 de nodvendigste elementaere skoleboger Efter bibelarbejdet var afsluttet tog Palladius ogsa med ny kraft fat pa sin akademiske gerning holdt flittigt teologiske forelaesninger og tog sig ivrigt af studenterne Navnlig var han for de norske og islandske studenter som en far tog sig af dem nar de var i nod og stod dem til enhver tid bi med rad og dad I arene 1553 1554 beklaedte Palladius rektoratet og udfoldede megen iver for universitet vel ved de forhandlinger der i arene 1554 1555 fortes med kongen og kansleren om forskellige forbedringer i universitetets okonomiske forhold og de fattige studenters vilkar Som den overste blandt de forenede rigers biskopper matte Palladius ga kongen til hande med rad i kirkelige sager og jaevnlig udarbejde betaenkninger der saedvanligvis blev af afgorende betydning Hans indflydelse strakte sig ikke blot til den danske men ogsa til den norske og islandske kirke ja endog til hertugdommerne Ved de bispemoder som jaevnlig holdtes i Christian 3 s tid forte Palladius forsaedet og har sikkert haft den vigtigste stemme med hensyn til ordningen af de forskellige kirkelige forhold som behandledes Men da han under bispemodet i Kobenhavn i maj 1555 ramtes af et slagtilfaelde netop som han stod pa praedikestolen var han fra den tid fysisk haemmet sa han senere naeppe mere har kunnet rejse pa visitatser og vel heller ikke holde teologiske forelaesninger Dog blev hans mentale evner ikke haemmet mere end at han selv under sin sygdom dels kunne udgive mange skrifter som han tidligere mens han faerdedes omkring i stiftet ikke havde faet tid til at laegge sidste hand pa dels kunne forfatte nye Saerlig kan fremhaeves at han 1556 udgav den alterbog der i flere hundrede ar i det vaesentlige har vaeret den brugte i den dansk norske kirke og Herrens Lidelseshistorie i den form som den langt senere kunne findes i danske alter og salmeboger I sine svaghedsar havde Palladius af og til hjaelp af sin bror Niels 31 maj 1558 palagde kongen Kobenhavns universitet at udnaevne mester Hans Albertsen til den teologiske laerestol som Palladius pa grund af sin sygdom ikke laengere kunne beklaede Senere blev han tillige den syge mands medhjaelper i bispeembedet og til sidst hans efterfolger Palladius dode kun 56 ar gammel men efter et meget indholdsrigt og frugtbart liv Palladius familieforhold er vaesentligt ukendte Hans hustru Kirstine Pedersdatter overlevede ham Der vides ikke at have haft born Kilder RedigerPalladius Peder i Dansk Biografisk Leksikon 1 udgave bind 12 1898 Denne artikel har en liste med kilder en litteraturliste eller eksterne henvisninger men informationerne i artiklen er ikke underbygget fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken Du kan hjaelpe ved at indfore praecise kildehenvisninger pa passende steder 2021 Laer hvordan og hvornar man kan fjerne denne skabelonbesked Noter Rediger Samlinger til jysk Historie og Topografi 2 raekke II s 137 ff Vemund Skard Norsk sprakhistorie bind 2 s 30 Universitetsforlaget ISBN 82 00 02245 5Litteratur RedigerHans Brix Indledning og bemaerkninger til Palladius Visitatsbog Kobenhavn 1927 Jorgen Ertner Peder Palladius lutherske teologi Kobenhavn 1988 Martin Schwarz Lausten Christian d 3 og kirken 1537 1559 Kobenhavn 1987 Martin Schwarz Lausten Biskop Peder Palladius og kirken 1537 1560 Kobenhavn 1987 Martin Schwarz Lausten udg Kirkeordinansen 1537 39 Tekstudgave med indledning og noter Kobenhavn 1989 Martin Schwarz Lausten Peder Palladius teologi Oppositionsindlaeg ved J Ertners ovennaevnte doktordisputats i Kirkehistoriske Samlinger Kobenhavn 1989 s 29 78 H F Rordam Om Superintendenternes Stilling efter Reformationen i Kirkehistoriske Samlinger 2 raekke I Kobenhavn 1857 1859 s 350 351 Alex Wittendorff Evangelii lyse dag eller hekseprocessernes morketid i Tradition og kritik Festskrift til Svend Ellehoj Kobenhavn 1984 s 89 119 Eksterne henvisninger RedigerPeder Palladius pa gravsted dk Peder Palladius En visitatsbog introduktionsartikel af Alex Wittendorf Visitatsbogen i Svend Grundtvigs udgave fra 1872 Visitatsbogen i Heibergs udgave fra 1867 moderniseret retskrivning Samlede vaerker online og Forfatterportraet Arkiveret 18 september 2020 hos Wayback Machine pa Arkiv for Dansk Litteratur Peder Palladius og den danske reformation Arkiveret 6 juni 2007 hos Wayback Machine artikel af Mikkel Thrane Lassen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Peder Palladius amp oldid 11371284