Parasitisk haj-langhals (Anelasma squalicola) er en langhals som lever som parasit på hajer.
| Parasitisk haj-langhals | |
|---|---|
| Sorthaj med parasitiske haj-langhalse | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyreriget) |
| Række | Arthropoda (Leddyr) |
| Underrække | Crustacea (Krebsdyr) |
| Klasse | Maxillopoda |
| Infraklasse | Cirripedia (Rankefødder) |
| Orden | Pedunculata (Langhalse) |
| Familie | Anelasmatidae |
| Slægt | Anelasma |
| Art | A. squalicola |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Anelasma squalicola (Lovén, 1844) | |
| Hjælp til læsning af taksobokse |
Langhalse tilhører gruppen rankefødder under krebsdyrene, og er belægtede med rurer, men fæstner sig i modsætning til disse kun på flydende genstande.
Hvor andre langhalse sidder på tang og andre materialer i vandet, fæstner parasitisk haj-langhals sig på adskillige arter af hajer som lever på dybt vand. Det drejer sig mindst om sort pighaj (Centroscyllium fabricii), Centroscyllium Nigrum, sorthaj (Etmopterus spinax), Etmopterus Schultzi, Etmopterus Princeps, Etmopterus Unicolor og Etmopterus Granulosus.
Langhalsen sidder fastgjort med sin stilk på ryggen af hajen hvorfra den suger næring. Den synes at hæmme værtsdyret kønslige udvikling.
Langhalsen har været anset som sjælden, men er fundet i stort tal på sorthaj i et område af Sognefjorden i Norge.
Referencer redigér
- Anelasma squalicola (Lovén, 1844) (TSN 206256). Integrated Taxonomic Information System.
- Danmarks Natur. Vol. 3 Havet. Politikens Forlag. 1979. s. 349.
- ^
- ^ "Ubehagelig bekræftelse af Darwins evolutionsteori". 14. august 2014. Hentet 14. august 2014.
Eksterne henvisninger redigér
- Tommy Leung (2010). "May 4 - Anelasma squalicola". Parasite of the Day (engelsk). Hentet 14. august 2014.
- "Ubehagelig bekræftelse af Darwins evolutionsteori". 14. august 2014. Hentet 14. august 2014.