www.wikidata.da-dk.nina.az

Nyboder er et gammelt boligkvarter nær Østerport i København hvis opførelse blev iværksat på initiativ af kong Christian

Nyboder

Nyboder er et gammelt boligkvarter nær Østerport i København, hvis opførelse blev iværksat på initiativ af kong Christian IV i 1631. Boligerne - der var planlagt som familieboliger for dygtige folk i flåden - blev lagt i bydelen Ny-København, der opstod, da kongen fordoblede byens areal med en udvidelse mod øst.

Nyboder

Opførelse og anvendelse Rediger

Generalplan over Nyboder
Nord mod højre

Det var et kvarter for søfolk, idet flåden under Christian 4. voksede, og der var behov for rigtige boliger til de menige og deres familier. Der var et tidligere kvarter med samme navn, "Skipperboderne", der først blev opført på Bremerholm og var forbeholdt officerer – og det var disse, der dannede forbillede for det nye Nyboder, der senere opstod ved Østerport. Den tidligere private indkvartering i byen var ikke populær.

De første 20 huse af Nyboder opføres i 1631 på de grunde, kongen tidligere havde købt uden for København. Navnet på den nye bydel kaldes først "dy Boer til Søefolckied" – senere "Bådsmandshusene". Det blev til ca. 200 boliger på hver ca. 40 m² bestående af en stue på 19 m², et kammer, en forstue og køkken fælles med nabolejligheden. Lejlighederne var spejlvendte to og to og vendte ryggen mod hinanden, hvilket gav problemer med varme og kulde, fordi nogle fik sol, andre ikke. Trods den beskedne størrelse ragede de op over datidens arbejderboliger.

1641 er det Nyboder ved at være færdig, som Christian IV havde planlagt det i samarbejde med Hans van Steenwinckel den yngre og Leonhard Blasius – dvs. den del der ligger sydvest for Suensonsgade. Husenes farve var dengang nationale, dvs. hvide og røde – og ikke som i dag okkergule med rødt tag.

Nyboder anvendes fortsat som lejeboliger for forsvarets personel. Frem til 2006 havde Søværnet haft fortrinsret til boligerne, men herefter har både Hæren og Flyvevåbnet fået brugsret til boliger og alle tre værn deler dem nu på lige vilkår. Hjemmeværnets personel har ikke brugsret til boligerne. I dag omtales hele Nyboder-området som ét samlet område, men er faktisk inddelt i De Grå Stokke, De Gule Stokke samt flere omkringliggende gader.

Vedligeholdelse Rediger

Forsvaret ejer alle Nyboderboligerne. De administreres af Forsvarets Bygnings Etablissement (i daglig tale FBE) med et lokalt boligkontor kaldet Lokalt Støtte Element Nyboder (i daglig tale LSENYB). Forsvaret begyndte i 2011 at sælge flere af boligblokkene i Nyboder-kvarteret fra, men dette gjaldt kun uden for De Gule Stokke. Netop De Gule Stokke blev renoveret – flere i samarbejde med A.P. Møller og Hustru Chastine Mærsks Fond, som også har betalt istandsættelse af Nyboder Mindestue – og var klar til at genhuse Forsvarets ansatte fra 2013.

Forsvaret har flere gange været kritiseret for manglende vedligeholdelse, ikke mindst af Nyboder Beboerforening. Ligeledes var der et ikke ubetydeligt efterslæb på Forsvarets vedligeholdelseskonto (oplyst i 2006 af Rigsrevisionen).

Angreb på Nyboder Rediger

Nyboder var flere gange udset til at blive revet helt ned, idet ejendomshandlere fristede staten, der var i pengeforlegenhed. I 1650 fandt det første salg sted af Nyboder-huse. Få år senere blev der skåret yderligere af i yderkanterne. I 1700-tallet blev der dog bygget nye huse på to etager af arkitekt Philip de Lange, mens man nedrev de oprindelige enetagesboder i 1800-tallet. Af disse er der kun én længe tilbage, nemlig i Sankt Pauls Gade: "Nyboders Mindestuer", som blev bygget i 1635 og fredet i 1918.

I 1852 begyndte Marineministeriet at sælge ud af grundene. Dette år blev en karré, omfattende hele Kattegade og Pindsvinegade, den ene side af Nygade og den ene side af Bryggerlængen, bortsolgt ved auktion. Grundene betaltes gennemsnitligt med 7½ rigsdaler pr. kvadratalen, hvad der på den tid var en god pris. Til april flyttedag 1853 måtte alle beboerne (45 mænd, 76 koner, 140 børn og 19 enkelte personer) rømme disse huse, som derpå blev revet ned. Sammen med andre aktører købte grosserer H.P. Lorentzen denne karré og opførte straks store "kaserner" på grunden, hvoraf mange også blev tegnet af P.C. Hagemann.

Samtidig fik Lorentzen i 1854 omdøbt Pindsvinegade til Lorentzensgade – trods bystyrets modstand. Gaden blev dog i 1891 atter omdøbt til Sankt Pauls Gade. I 1865 forberedtes den endelige sanering af Nyboder, men så galt gik det dog ikke. Arkitekten Ferdinand Meldahl ville have én stor karrébebyggelse i stedet for "de usle barakker". Han opnåede dog ikke andet end at få bygget Sankt Pauls Kirke samt Den Danske Frimurerordens logebygning i Klerkegade. I stedet forsøgte man i provisorietiden at genoplive Nyboder med bygning af 2-etagers huse, og i 1890'erne blev de fleste huse kraftigt renoveret.

Herved var det dog ikke slut med angreb på Nyboder. Marineminister Jøhnke kaldte på den ene side "Nyboder blottet for hyggens og hygiejnens mest elementære krav", og Marinebladet på den anden side gendrev dette med "et enestående bygningsværk – en by i byen ... om den lå i Paris eller London ville det være en seværdighed".

Rævegades Grå Stokke

Holmens bygningsinspektør Olaf Schmidth tegnede de Nye Stokke eller Grå Stokke, der blev opført 1886-1893 i gaderne Haregade, Gernersgade, Rævegade, Sankt Pauls Gade og Olfert Fischers Gade.

I 1930'erne begyndte kommunen at sælge husene til nedrivning af hensyn til forlængelsen af Kronprinsessegade nordud. Forfatteren Johannes V. Jensen blandede sig og udtalte: "Gaderne er fuldstændig ens, lejlighederne er den samme type, om man fredede et eneste af dem, var det mere end nok".

Nyboder blev fredet i 1944. De Nye Stokke blev fredet i 2006.

Den 29. juli 1900 afsløredes en statue af bygherren Christian 4, hvor den nuværende Krokodillegade krydser Kronprinsessegade.

Gadenavne Rediger

Det var spændende og eksotiske navne, der blev anvendt – med en hovedvægt på krydderier og dyr:

  • Tulipanstrædet, Timianstrædet, Merianstrædet, Krusemyntestrædet, Salviestrædet, Balsamstrædet, Nellikestrædet, Rosenstrædet, Lavendelstrædet
  • Elefantstrædet, Harestrædet, Kamelstrædet, Rævestrædet, Enhjørningestrædet, Ulvestrædet, Bjørnestrædet, Løvestrædet, Hjortestrædet, Elsdyrstrædet, Kattestrædet, Pindsvinestrædet, Hindestrædet

Nogle stræder fik også folkelige navne som:

  • Bagerens gade, Kockegaden, Skolemesterlængen, Hoppens længe, Bryggerens længe, Nybygte længe eller Fyrstegade, Suensonsgade, Stenbroen eller bare Broen

I 2005 er ikke alle stræder bevaret, bl.a. ville ingeniørkaptajn Thorvald Krak, der blev stadskonduktør i 1858 (og senere kendt for Kraks Kort) ikke acceptere forskellige navne for gader på linje, så antallet af gadenavne er mindsket og nye navne er kommet til:

  • Krokodillegade, Delphingade, Tigergade, Leopardgade

Gadenavne blev malet på husmurene. Husnumrene var også anderledes, idet de er fortløbende i såkaldt bustrofedon-stil. Desuden fik husene aldrig et matrikelnummer, måske fordi området var ejet og administreret af flåden.

Særstatus frem til 1970 Rediger

Nyboder nød fra starten en særlig status, der adskilte det fra det øvrige København. Nyboder havde bl.a. eget politi, brandvæsen og skole, der i stor udstrækning udgik fra vagthuset på den nuværende Gammelvagt. Selve Nyboder var administrativt underlagt Holmens admiral og end ikke Københavns magistrat havde noget ærinde i Nyboder. For politiet i København kan der i et registerblad fra 1920 således læses:

Gradvist forsvandt dele af Nyboders særstatus og ved kommunalreformen i 1970, forsvandt de sidste dele.[bør uddybes]

Nyboder i litteraturen Rediger

Ludvig Holberg så sig gal på Nyboder og tilegnede byen sit heltedigt Peder Paars. Holberg siger bl.a. om beboerne:

idet han samtidig ironiserer over deres optagethed af at læse utrolige historier og viser i datidens boulevardaviser. Nyboderfolket var også kendt for at gifte sig tidligt og få mange børn, hvilket også fik digteren til at drive gæk med dem i Den Stundesløse.

H.C. Andersen holdt sig heller ikke tilbage og beskriver Nyboder i eventyret om Hyldemoer. Der voksede mange hyldetræer i området, hvilket gav anledning til en del overtro.

Søren Kierkegaard var opmærksom på nyboderpigerne og deres udseende. Om dem siger han: "Mindre af vækst, fyldige, svulmende, fine i huden, muntre, glade, vævre, snaksomme, lidt kokette og frem for alt barhovedede". I hans Enten-Eller nævnes det kort: "Hvorfor blev jeg ikke født i Nyboder, hvorfor døde jeg ikke som et lille barn?"

Henrik Pontoppidans Lykke Per boede til leje hos højbådsmand Olufsen i Hjertensfrydsgade i Nyboder. Forfatteren boede selv ganske kort i Nyboder.

Gudrun Eriksen har i sine børnebøger beskrevet dagligdagen i Bjørnegade 5, herunder bemalingen af hjørnehusene med figurer (en kat, en rotte og en mus) i stedet for navne.

Flådens blå matroser er en dansk spillefilm fra 1934, der tager udgangspunkt i Nyboder.

Den romantiske holdning til Nyboder har fundet et kendt udtryk i visen Nyboders pris skrevet af Poul Andreasen, 1930, og sunget samme år af Olga Svendsen. Denne vise afspejler, hvad der ovenfor er anført om "Angreb på Nyboder".

Referencer Rediger

  1. Webside ikke længere tilgængelig, Søg i webarkiv:[1] Skabelon:Dødt link/www.forsvaret.dkpublikationpå forsvaret.dk
  2. "DET NYE NYBODER". apmollerfonde.dk. 2014. Hentet 24. november 2018.
  3. "Nyboders byfornyelse udsat igen". berlingske.dk. 8. maj 2006. Hentet 24. november 2018.
  4. Webside ikke længere tilgængelig, Søg i webarkiv:[2] Skabelon:Dødt link/www.rigsrevisionen.dkRigsrevisionen – Forsvarsministerens redegørelse til beretning nr. 5/05
  5. Villads Christensen, København i Kristian den Ottendes og Frederik den Syvendes tid 1840-1857, København: G.E.C. Gads Forlag 1912, s. 47. Online 10. juni 2015 hos Wayback Machine
  6. Historiske meddelelser om København, 1951, s. 72.
  7. . Arkiveret fra originalen 25. november 2018. Hentet 24. november 2018.
  8. . Arkiveret fra originalen 23. oktober 2013. Hentet 4. april 2013.
  9. ^ dengang.dk: Nyboders historie
  10. Beskrivelse af Københavns politikredse i Kraks vejviser 1920

Eksterne henvisninger Rediger

Litteratur Rediger

  • Hanne Andersen: Nyboder: et københavnsk miljø, med en gennemgang af dets afspejling i litteraturen. Marinehistorisk Selskab. København, 1981. 53 sider, ill. – (Marinehistorisk Selskabs skrift ; nr. 18). – ISBN 87-87720-04-3
  • Hans D. Lind: Nyboder og dets beboere især i ældre tid. Klewing, Evers, 1882.
Søsterprojekter med yderligere information:

Koordinater: 55°41′20″N 12°35′15″Ø / 55.68889°N 12.58750°Ø / 55.68889; 12.58750

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Nyboder er et gammelt boligkvarter naer Osterport i Kobenhavn hvis opforelse blev ivaerksat pa initiativ af kong Christian IV i 1631 Boligerne der var planlagt som familieboliger for dygtige folk i fladen blev lagt i bydelen Ny Kobenhavn der opstod da kongen fordoblede byens areal med en udvidelse mod ost Nyboder Indholdsfortegnelse 1 Opforelse og anvendelse 2 Vedligeholdelse 3 Angreb pa Nyboder 4 Gadenavne 5 Saerstatus frem til 1970 6 Nyboder i litteraturen 7 Referencer 8 Eksterne henvisninger 9 LitteraturOpforelse og anvendelse Rediger nbsp Generalplan over NyboderNord mod hojreDet var et kvarter for sofolk idet fladen under Christian 4 voksede og der var behov for rigtige boliger til de menige og deres familier Der var et tidligere kvarter med samme navn Skipperboderne der forst blev opfort pa Bremerholm og var forbeholdt officerer og det var disse der dannede forbillede for det nye Nyboder der senere opstod ved Osterport Den tidligere private indkvartering i byen var ikke populaer De forste 20 huse af Nyboder opfores i 1631 pa de grunde kongen tidligere havde kobt uden for Kobenhavn Navnet pa den nye bydel kaldes forst dy Boer til Soefolckied senere Badsmandshusene Det blev til ca 200 boliger pa hver ca 40 m bestaende af en stue pa 19 m et kammer en forstue og kokken faelles med nabolejligheden Lejlighederne var spejlvendte to og to og vendte ryggen mod hinanden hvilket gav problemer med varme og kulde fordi nogle fik sol andre ikke Trods den beskedne storrelse ragede de op over datidens arbejderboliger 1641 er det Nyboder ved at vaere faerdig som Christian IV havde planlagt det i samarbejde med Hans van Steenwinckel den yngre og Leonhard Blasius dvs den del der ligger sydvest for Suensonsgade Husenes farve var dengang nationale dvs hvide og rode og ikke som i dag okkergule med rodt tag Nyboder anvendes fortsat som lejeboliger for forsvarets personel Frem til 2006 havde Sovaernet haft fortrinsret til boligerne men herefter har bade Haeren og Flyvevabnet faet brugsret til boliger og alle tre vaern deler dem nu pa lige vilkar Hjemmevaernets personel har ikke brugsret til boligerne I dag omtales hele Nyboder omradet som et samlet omrade men er faktisk inddelt i De Gra Stokke De Gule Stokke samt flere omkringliggende gader Vedligeholdelse RedigerForsvaret ejer alle Nyboderboligerne De administreres af Forsvarets Bygnings Etablissement i daglig tale FBE med et lokalt boligkontor kaldet Lokalt Stotte Element Nyboder i daglig tale LSENYB 1 Forsvaret begyndte i 2011 at saelge flere af boligblokkene i Nyboder kvarteret fra men dette gjaldt kun uden for De Gule Stokke Netop De Gule Stokke blev renoveret flere i samarbejde med A P Moller og Hustru Chastine Maersks Fond som ogsa har betalt istandsaettelse af Nyboder Mindestue og var klar til at genhuse Forsvarets ansatte fra 2013 2 Forsvaret har flere gange vaeret kritiseret for manglende vedligeholdelse ikke mindst af Nyboder Beboerforening 3 Ligeledes var der et ikke ubetydeligt efterslaeb pa Forsvarets vedligeholdelseskonto oplyst i 2006 af Rigsrevisionen 4 Angreb pa Nyboder RedigerNyboder var flere gange udset til at blive revet helt ned idet ejendomshandlere fristede staten der var i pengeforlegenhed I 1650 fandt det forste salg sted af Nyboder huse Fa ar senere blev der skaret yderligere af i yderkanterne I 1700 tallet blev der dog bygget nye huse pa to etager af arkitekt Philip de Lange mens man nedrev de oprindelige enetagesboder i 1800 tallet Af disse er der kun en laenge tilbage nemlig i Sankt Pauls Gade Nyboders Mindestuer som blev bygget i 1635 og fredet i 1918 I 1852 begyndte Marineministeriet at saelge ud af grundene Dette ar blev en karre omfattende hele Kattegade og Pindsvinegade den ene side af Nygade og den ene side af Bryggerlaengen bortsolgt ved auktion Grundene betaltes gennemsnitligt med 7 rigsdaler pr kvadratalen hvad der pa den tid var en god pris Til april flyttedag 1853 matte alle beboerne 45 maend 76 koner 140 born og 19 enkelte personer romme disse huse som derpa blev revet ned Sammen med andre aktorer kobte grosserer H P Lorentzen denne karre og opforte straks store kaserner pa grunden hvoraf mange ogsa blev tegnet af P C Hagemann 5 Samtidig fik Lorentzen i 1854 omdobt Pindsvinegade til Lorentzensgade trods bystyrets modstand Gaden blev dog i 1891 atter omdobt til Sankt Pauls Gade 6 I 1865 forberedtes den endelige sanering af Nyboder men sa galt gik det dog ikke Arkitekten Ferdinand Meldahl ville have en stor karrebebyggelse i stedet for de usle barakker Han opnaede dog ikke andet end at fa bygget Sankt Pauls Kirke samt Den Danske Frimurerordens logebygning i Klerkegade I stedet forsogte man i provisorietiden at genoplive Nyboder med bygning af 2 etagers huse og i 1890 erne blev de fleste huse kraftigt renoveret Herved var det dog ikke slut med angreb pa Nyboder Marineminister Johnke kaldte pa den ene side Nyboder blottet for hyggens og hygiejnens mest elementaere krav og Marinebladet pa den anden side gendrev dette med et enestaende bygningsvaerk en by i byen om den la i Paris eller London ville det vaere en sevaerdighed nbsp Raevegades Gra StokkeHolmens bygningsinspektor Olaf Schmidth tegnede de Nye Stokke eller Gra Stokke der blev opfort 1886 1893 i gaderne Haregade Gernersgade Raevegade Sankt Pauls Gade og Olfert Fischers Gade I 1930 erne begyndte kommunen at saelge husene til nedrivning af hensyn til forlaengelsen af Kronprinsessegade nordud Forfatteren Johannes V Jensen blandede sig og udtalte Gaderne er fuldstaendig ens lejlighederne er den samme type om man fredede et eneste af dem var det mere end nok Nyboder blev fredet i 1944 De Nye Stokke blev fredet i 2006 nbsp Den 29 juli 1900 afsloredes en statue af bygherren Christian 4 hvor den nuvaerende Krokodillegade krydser Kronprinsessegade Gadenavne RedigerDet var spaendende og eksotiske navne der blev anvendt med en hovedvaegt pa krydderier og dyr Tulipanstraedet Timianstraedet Merianstraedet Krusemyntestraedet Salviestraedet Balsamstraedet Nellikestraedet Rosenstraedet Lavendelstraedet Elefantstraedet Harestraedet Kamelstraedet Raevestraedet Enhjorningestraedet Ulvestraedet Bjornestraedet Lovestraedet Hjortestraedet Elsdyrstraedet Kattestraedet Pindsvinestraedet HindestraedetNogle straeder fik ogsa folkelige navne som Bagerens gade Kockegaden Skolemesterlaengen Hoppens laenge Bryggerens laenge Nybygte laenge eller Fyrstegade Suensonsgade Stenbroen eller bare BroenI 2005 er ikke alle straeder bevaret bl a ville ingeniorkaptajn Thorvald Krak der blev stadskonduktor i 1858 og senere kendt for Kraks Kort ikke acceptere forskellige navne for gader pa linje sa antallet af gadenavne er mindsket og nye navne er kommet til Krokodillegade Delphingade Tigergade LeopardgadeGadenavne blev malet pa husmurene Husnumrene var ogsa anderledes idet de er fortlobende i sakaldt bustrofedon stil Desuden fik husene aldrig et matrikelnummer maske fordi omradet var ejet og administreret af fladen Saerstatus frem til 1970 RedigerNyboder nod fra starten en saerlig status der adskilte det fra det ovrige Kobenhavn Nyboder havde bl a eget politi brandvaesen og skole 7 der i stor udstraekning udgik fra vagthuset pa den nuvaerende Gammelvagt 8 Selve Nyboder var administrativt underlagt Holmens admiral 9 og end ikke Kobenhavns magistrat havde noget aerinde i Nyboder 9 For politiet i Kobenhavn kan der i et registerblad fra 1920 saledes laeses 10 Politiets Myndighed omfatter Staden Kobenhavn Nyboder ikke indbefattet og dens Grund samt enkelte Dele af Kobenhavns Amts Grund og de forhenvaerende og nuvaerende Faestningsvaerker med Undtagelse af Citadellet Frederikshavn og dets Enveloppe Smedelinien samt Kristianshavns Vold med tilhorende Enveloppe fra den nye Artillerikaserne til Kvintus Gradvist forsvandt dele af Nyboders saerstatus og ved kommunalreformen i 1970 forsvandt de sidste dele bor uddybes Nyboder i litteraturen RedigerLudvig Holberg sa sig gal pa Nyboder og tilegnede byen sit heltedigt Peder Paars Holberg siger bl a om beboerne Den store begierlighed I have til at laese viser haver opmuntret mig til at skriv pa vers denne historie om Peder Paars idet han samtidig ironiserer over deres optagethed af at laese utrolige historier og viser i datidens boulevardaviser Nyboderfolket var ogsa kendt for at gifte sig tidligt og fa mange born hvilket ogsa fik digteren til at drive gaek med dem i Den Stundeslose H C Andersen holdt sig heller ikke tilbage og beskriver Nyboder i eventyret om Hyldemoer Der voksede mange hyldetraeer i omradet hvilket gav anledning til en del overtro Soren Kierkegaard var opmaerksom pa nyboderpigerne og deres udseende Om dem siger han Mindre af vaekst fyldige svulmende fine i huden muntre glade vaevre snaksomme lidt kokette og frem for alt barhovedede I hans Enten Eller naevnes det kort Hvorfor blev jeg ikke fodt i Nyboder hvorfor dode jeg ikke som et lille barn Henrik Pontoppidans Lykke Per boede til leje hos hojbadsmand Olufsen i Hjertensfrydsgade i Nyboder Forfatteren boede selv ganske kort i Nyboder Gudrun Eriksen har i sine borneboger beskrevet dagligdagen i Bjornegade 5 herunder bemalingen af hjornehusene med figurer en kat en rotte og en mus i stedet for navne Fladens bla matroser er en dansk spillefilm fra 1934 der tager udgangspunkt i Nyboder Den romantiske holdning til Nyboder har fundet et kendt udtryk i visen Nyboders pris skrevet af Poul Andreasen 1930 og sunget samme ar af Olga Svendsen Denne vise afspejler hvad der ovenfor er anfort om Angreb pa Nyboder Referencer Rediger Webside ikke laengere tilgaengelig Sog i webarkiv 1 Skabelon Dodt link www forsvaret dk publikationpa forsvaret dk DET NYE NYBODER apmollerfonde dk 2014 Hentet 24 november 2018 Nyboders byfornyelse udsat igen berlingske dk 8 maj 2006 Hentet 24 november 2018 Webside ikke laengere tilgaengelig Sog i webarkiv 2 Skabelon Dodt link www rigsrevisionen dk Rigsrevisionen Forsvarsministerens redegorelse til beretning nr 5 05 Villads Christensen Kobenhavn i Kristian den Ottendes og Frederik den Syvendes tid 1840 1857 Kobenhavn G E C Gads Forlag 1912 s 47 Online Arkiveret 10 juni 2015 hos Wayback Machine Historiske meddelelser om Kobenhavn 1951 s 72 Visit Copenhagen Nyboder Arkiveret fra originalen 25 november 2018 Hentet 24 november 2018 Nyboder Dok Gammelvagt Arkiveret fra originalen 23 oktober 2013 Hentet 4 april 2013 a b dengang dk Nyboders historie Beskrivelse af Kobenhavns politikredse i Kraks vejviser 1920Eksterne henvisninger RedigerNyboder pa denstoredanske dk Nyboders MindestuerLitteratur RedigerHanne Andersen Nyboder et kobenhavnsk miljo med en gennemgang af dets afspejling i litteraturen Marinehistorisk Selskab Kobenhavn 1981 53 sider ill Marinehistorisk Selskabs skrift nr 18 ISBN 87 87720 04 3 Hans D Lind Nyboder og dets beboere isaer i aeldre tid Klewing Evers 1882 nbsp Sosterprojekter med yderligere information nbsp Billeder og medier fra Wikimedia CommonsKoordinater 55 41 20 N 12 35 15 O 55 68889 N 12 58750 O 55 68889 12 58750 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Nyboder amp oldid 11478108