www.wikidata.da-dk.nina.az

Hjemmeværnet er én af de militære grene i det danske forsvar s officielle logoGrundlagt1 april 1949Land Danmark Grønland

Hjemmeværnet

Hjemmeværnet er én af de militære grene i det danske forsvar.

Hjemmeværnet
Hjemmeværnets officielle logo
Grundlagt 1. april 1949
Land  Danmark
 Grønland
Rolle Støtter Politi, Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet ved farvandsovervågning og ved bevogtningsopgaver – samt støtter det civile samfund ved bl.a. eftersøgninger til lands og til søs, i forureningsbekæmpelse, trafikregulering og under ekstreme situationer som oversvømmelse og snestorme.
Størrelse Ca.16.000 aktive
Ca. 550 militært ansatte
Ca. 32.000 reservister
Regiments bælte
Ledere
Chefen for Hjemmeværnet Generalmajor Jens Garly
Den Kommitterede for Hjemmeværnet Folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen fra Venstre

Historie Rediger

Lørdag den 9. juni 1945 mødtes 250 frihedskæmpere i Odense og oprettede et ikke-statsligt hjemmeværn som en frivillig organisation ud fra devisen: "Aldrig mere en 9. april!"

Efter fredsslutningen i 1945 oprettedes i Danmark en række hjemmeværnsforeninger, nogle steder kaldet det sorte hjemmeværn og andre det blå hjemmeværn alt efter "uniformernes" farve. Forklaringen på navnene er, at det blå hjemmeværn bar blå kedeldragter, og det sorte hjemmeværn fik udleveret uniformer i forskellige farver, der så alle blev farvet sorte for at skabe et ensartet præg.

Oprettelsen af disse foreninger begrundedes med, at der var mange modstandsfolk, der ikke ville aflevere våbnene fra krigens tid. Politikeren Frode Jakobsen, som også var medlem af Danmarks Frihedsråd, var én af fortalerne for oprettelsen af det statslige hjemmeværn og blev dets første civile chef (kommitteret for Hjemmeværnet).

Den danske regering oprettede i 1949 det (statslige) hjemmeværn, vi har i dag, bl.a. for at få kontrol over de mange våben, der var i hjemmeværnsforeningerne. Det skete med hjemmel i Lov af 16. juli 1948 om Hjemmeværnets ordning.

Under den kolde krig fungerede Hjemmeværnet som støtte for det øvrige forsvar.

Den primære opgave var overvågningen af Danmarks territorium. Bevogtning af militære og samfundsvigtige installationer er ligeledes en del af Hjemmeværnets virke. Af andre opgaver kan nævnes baghold og sabotage mod fjendens enheder og installationer (teoretisk set og kun i krigstid), søredning samt forskellige sikringsopgaver. Dele af Hjemmeværnet skulle også fungere som modstandsgrupper (“Stay Behind”-grupper) i tilfælde af en fjendtlig invasion og erobring. Endelig spillede de frivillige medlemmer af Hjemmeværnet en vigtig rolle i den politiske kamp om sjælene, ikke mindst i forhold til kommunisterne, som også var en del af den kolde krig.

Styrken ved Hjemmeværnet var bl.a., at det var lokalkendt og allestedsnærværende med et højt beredskab, fordi medlemmerne opbevarede deres våben og ammunition hjemme.

Organisation Rediger

Efter den kolde krigs afslutning har Hjemmeværnets rolle ændret sig; for eksempel er vejvisning og trafikregulering i forbindelse med større offentlige arrangementer er i dag en fremtrædende del af værnets aktiviteter.

Hjemmeværnet er som følge af Forsvarsforliget 2013 - 2017 i gang med store ændringer i organisationen med henblik på at kunne yde en bedre og mere målrettet indsats i det civile samfund ved katastrofer, terror eller naturkatastrofer.

Hjemmeværnet er delt op i tre værnsgrene:

I Hærhjemmeværnet indgår Virksomhedshjemmeværnet og Politihjemmeværnet. I ultimo 2015 havde Hjemmeværnet ca. 45.000 medlemmer, hvoraf ca. 15.600 stod i den aktive styrke, mens resten stod i reserven, dvs. at de deltager i mindre end 24 timer om året i funktionsrelaterede aktiviteter for hjemmeværnet.

Officerer, sergenter og korporaler i Hjemmeværnet er ikke udnævnt som i resten af forsvaret. I stedet er der tale om en gradstillæggelse, som hører op, når den givne placering i enkadreringen ændres. Samtlige befalingsmænd på kompagni-, flotille- og eskadrilleniveau er frivillige og ulønnede. Dog udbetales der for visse poster et rådighedsvederlag samt dækning af tabt arbejdsfortjeneste og befordring.

Medlemmer Rediger

Socialforskningsinstituttet foretog i 2007 en undersøgelse af frivillige soldater i Hjemmeværnet. Om de frivilliges årsager til at være i hjemmeværnet fandt SFI:

Et andet resultat var, at de frivillige oftere end befolkningen generelt var faglærte, og sjældnere uden uddannelse eller med lang videregående uddannelse:

SFI fandt også, at hjemmeværnssoldater oftere end befolkningen generelt udførte frivilligt arbejde (udover Hjemmeværnet), og oftere støttede personer uden for deres husstand økonomisk og praktisk.

Den gennemsnitlige frivillige – er en mand, over 30 og under 50 år, der har aftjent værnepligt i Forsvaret, og beskæftigede i den private sektor som faglært i en mellemindkomst stilling – kvinder, etniske minoriteter, akademikere og ufaglærte er underrepræsenteret i hjemmeværnet.

Hjemmeværnet i internationale opgaver Rediger

Militært ansatte i Hjemmeværnet har i lang tid kunnet blive udsendt, men i 2006 udtalte daværende chef for Hjemmeværnet, generalmajor Jan Norgaard, at hvis Hæren manglede personnel i visse funktioner, stod det dem frit for at hyre frivillige medlemmer af Hjemmeværnet til internationale opgaver, til støtte for udsendte enheder. Siden denne officielle udmelding har mange frivillige fra Hjemmeværnet søgt om udsendelse, og en lille del af dem er blevet udsendt; for det meste i stillinger, hvor de ikke kommer i aktiv kamp, såsom hjælp til genopbygning, personbeskyttelse, sanitetstjeneste og administrative opgaver. Disse frivillige udsendes på en kontrakt, som indgås med Forsvaret, så der er ikke tale om at Hjemmeværnet sender styrker ud. Inden de frivillige kan blive udsendt skal de gennemgå en missionsorienteret uddannelse, der kan vare fra 14 dage og op til 4 måneder, og når de er udsendt, så får de løn af Forsvaret.

Siden 2009 har Hjemmeværnet også udsendt samlede bevogtningsenheder til Afghanistan og Kosovo. Derudover har Hjemmeværnet bidraget til internationale opgaver i bl.a. Afghanistan og Irak. I 2015 har Hjemmeværnet f.eks. haft udsendte i Irak, Afghanistan og Kuwait. Nogle steder er det på grund af deres militære kompetencer; andre gange skyldes det kombinationen af deres militære kompetencer og deres civile baggrund.

I 2016 havde Hjemmeværnet CSI på følgende opgaver i udlandet:

  • tre rådgivere i Afghanistan
  • fire instruktører i Irak
  • hjælper med undervisning af det georgiske hjemmeværn
  • samarbejder med det estiske hjemmeværn
  • har et formaliseret uddannelsessamarbejde med det norske og svenske hjemmeværn i rammen af SamSkandia
  • har en samarbejdsaftale med US National Guard om gensidig deltagelse i uddannelse og øvelser 

Det er Center for Stabiliseringsindsatser (CSI), som står for Hjemmeværnets internationale engagement.

Mange medlemmer af Hjemmeværnet vælger også på et tidspunkt at melde sig ind i Hæren, Flyvevåbnet eller Søværnet, hvor de gennemgår en avanceret og professionel uddannelse, med det formål at blive udsendt, eller fast ansættelse. Omvendt er der også mange, der efter udtrædelse af de øvrige værn melder sig ind i Hjemmeværnet.

Hjemmeværnet i samfundet Rediger

Politihjemmeværnet hjælper til med trafikregulering

Hjemmeværnet yder ofte såkaldt almindelig hjælp til andre myndigheder, især politiet. Det er især politikompagnier, der yder hjælp til trafikregulering, men også f.eks. hjælp til eftersøgning af personer og genstande og bevogtning af gerningssteder og andet.

Marinehjemmeværnet yder også hjælp til både politi og toldmyndighederne, særligt i sommermånederne hvor politiet kontrollerer 'sprit-sejlads', kontrol af speedbådscertifikatier, og redningsvest-kontrol af civile sejlere. Her stiller marinehjemmeværnet med marinehjemmeværnets fartøjer og det frivillige personnel, så myndighederne kan forelægge kontrol til søs.

Under FN's klimakonference 2009 (COP15) ydede 1200 soldater fra Hjemmeværnet støtte til politiet i København. De fleste med bevogtning og patruljering, men også f.eks. med VIP kørsel.

Grunduddannede medlemmer af Hjemmeværnet er også uddannet til at yde særlig hjælp til politiet, der er karakteriseret ved magtanvendelse overfor civile, altså egentligt politiarbejde. Denne form for hjælp skal forhandles imellem Justitsministeren og Forsvarsministeren.

Internationale engagementer Rediger

[rediger liste]
  • Personbeskyttelsesdetachement Bashra, Irak (2006) - hovedsageligt SSR
  • Personbeskyttelsesdetachement Baghdad, Irak (2007)
  • Bevogtningsdelingen, Helmand, Afghanistan (2009-2011)
  • Bevogtningsdelingen, Kosovo (2011-2013)
  • Rådgivningshold til landbrug, Helmand, Afghanistan (2013-2014)
  • Instruktører - Operation Inherent Resolve, Irak (2016-2017)
  • Bevogtningsdelingen, Mali (2017)


Chefsrække Rediger

  • 1. april 1949 - 1959: Generalmajor Erik Johnstad-Møller (de facto fra 1948, generalmajor fra 1951)
  • 1959 - 1965: Generalmajor Povl Martin Digmann
  • 1965 - 1977: Generalmajor Ole-Christian Permin
  • 1977 - 1984: Generalmajor Jørgen Andreassen
  • 1984 - 1993: Generalmajor Rud Gottlieb
  • 1993 - 28. februar 1998: Generalmajor Jørgen Sverker Nilsson
  • 1. marts 1998 - 31. juli 2004: Generalmajor Ulf Scheibye
  • 1. august 2004 - 30. april 2010: Generalmajor Jan Norgaard
  • 1. maj 2010 - 31. juli 2017: Generalmajor Finn Winkler
  • 1. august 2017 - nu: Generalmajor Jens Garly

Se også Rediger

Referencer Rediger

  1. ^ . Arkiveret fra originalen 13. august 2018. Hentet 12. januar 2017.
  2. Jens Garly bliver ny chef for Hjemmeværnet
  3. Frivillige i hjemmeværnet>
  4. www.sfi.dk
  5. . Arkiveret fra originalen 8. marts 2016. Hentet 1. oktober 2015.
  6. . Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 1. september 2015.
  7. http://www.hjv.dk/Hele+Danmark/Nyheder/03-2008/Hver+8.+udsendte+soldat+har+hjv-baggrund.htm (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Hjemmevaernet er en af de militaere grene i det danske forsvar HjemmevaernetHjemmevaernets officielle logoGrundlagt1 april 1949Land Danmark GronlandRolleStotter Politi Haeren Sovaernet og Flyvevabnet ved farvandsovervagning og ved bevogtningsopgaver samt stotter det civile samfund ved bl a eftersogninger til lands og til sos i forureningsbekaempelse trafikregulering og under ekstreme situationer som oversvommelse og snestorme StorrelseCa 16 000 aktive 1 Ca 550 militaert ansatteCa 32 000 reservister 1 Regiments baelteLedereChefen for HjemmevaernetGeneralmajor Jens Garly 2 Den Kommitterede for HjemmevaernetFolketingsmedlem Torsten Schack Pedersen fra Venstre Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Organisation 3 Medlemmer 4 Hjemmevaernet i internationale opgaver 5 Hjemmevaernet i samfundet 6 Internationale engagementer 7 Chefsraekke 8 Se ogsa 9 Referencer 10 Eksterne henvisningerHistorie RedigerLordag den 9 juni 1945 modtes 250 frihedskaempere i Odense og oprettede et ikke statsligt hjemmevaern som en frivillig organisation ud fra devisen Aldrig mere en 9 april Efter fredsslutningen i 1945 oprettedes i Danmark en raekke hjemmevaernsforeninger nogle steder kaldet det sorte hjemmevaern og andre det bla hjemmevaern alt efter uniformernes farve Forklaringen pa navnene er at det bla hjemmevaern bar bla kedeldragter og det sorte hjemmevaern fik udleveret uniformer i forskellige farver der sa alle blev farvet sorte for at skabe et ensartet praeg Oprettelsen af disse foreninger begrundedes med at der var mange modstandsfolk der ikke ville aflevere vabnene fra krigens tid Politikeren Frode Jakobsen som ogsa var medlem af Danmarks Frihedsrad var en af fortalerne for oprettelsen af det statslige hjemmevaern og blev dets forste civile chef kommitteret for Hjemmevaernet Den danske regering oprettede i 1949 det statslige hjemmevaern vi har i dag bl a for at fa kontrol over de mange vaben der var i hjemmevaernsforeningerne Det skete med hjemmel i Lov af 16 juli 1948 om Hjemmevaernets ordning Under den kolde krig fungerede Hjemmevaernet som stotte for det ovrige forsvar Den primaere opgave var overvagningen af Danmarks territorium Bevogtning af militaere og samfundsvigtige installationer er ligeledes en del af Hjemmevaernets virke Af andre opgaver kan naevnes baghold og sabotage mod fjendens enheder og installationer teoretisk set og kun i krigstid soredning samt forskellige sikringsopgaver Dele af Hjemmevaernet skulle ogsa fungere som modstandsgrupper Stay Behind grupper i tilfaelde af en fjendtlig invasion og erobring Endelig spillede de frivillige medlemmer af Hjemmevaernet en vigtig rolle i den politiske kamp om sjaelene ikke mindst i forhold til kommunisterne som ogsa var en del af den kolde krig Styrken ved Hjemmevaernet var bl a at det var lokalkendt og allestedsnaervaerende med et hojt beredskab fordi medlemmerne opbevarede deres vaben og ammunition hjemme Organisation RedigerEfter den kolde krigs afslutning har Hjemmevaernets rolle aendret sig for eksempel er vejvisning og trafikregulering i forbindelse med storre offentlige arrangementer er i dag en fremtraedende del af vaernets aktiviteter Hjemmevaernet er som folge af Forsvarsforliget 2013 2017 i gang med store aendringer i organisationen med henblik pa at kunne yde en bedre og mere malrettet indsats i det civile samfund ved katastrofer terror eller naturkatastrofer Hjemmevaernet er delt op i tre vaernsgrene Haerhjemmevaernet HHV Flyverhjemmevaernet FHV Marinehjemmevaernet MHV I Haerhjemmevaernet indgar Virksomhedshjemmevaernet og Politihjemmevaernet I ultimo 2015 havde Hjemmevaernet ca 45 000 medlemmer hvoraf ca 15 600 stod i den aktive styrke mens resten stod i reserven dvs at de deltager i mindre end 24 timer om aret i funktionsrelaterede aktiviteter for hjemmevaernet Officerer sergenter og korporaler i Hjemmevaernet er ikke udnaevnt som i resten af forsvaret I stedet er der tale om en gradstillaeggelse som horer op nar den givne placering i enkadreringen aendres Samtlige befalingsmaend pa kompagni flotille og eskadrilleniveau er frivillige og ulonnede Dog udbetales der for visse poster et radighedsvederlag samt daekning af tabt arbejdsfortjeneste og befordring Medlemmer RedigerSocialforskningsinstituttet foretog i 2007 en undersogelse af frivillige soldater i Hjemmevaernet 3 Om de frivilliges arsager til at vaere i hjemmevaernet fandt SFI Traditionalister er isaer motiveret af at ville forsvare Danmark Fritidsfolket laegger vaegt pa en aktiv fritid og pa at vaere pa ovelse Lederaspiranter er motiveret af muligheden for uddannelse og ledererfaring De sociale laegger vaegt pa det sociale faellesskab i hjemmevaernet og De supermotiverede naevner en lang raekke arsager til at de er med kilde mangler Et andet resultat var at de frivillige oftere end befolkningen generelt var faglaerte og sjaeldnere uden uddannelse eller med lang videregaende uddannelse De frivillige medlemmer af hjemmevaernet er endvidere karakteriseret ved at omfatte relativt mange med en faglig uddannelse Uddannelsesprofilen for hjemmevaernets frivillige er saledes forskellig fra befolkningen som helhed selv om den gennemsnitlige uddannelseslaengde svarer til gennemsnittet i befolkningen i ovrigt Sammenlignet med alle i den voksne befolkning er der relativt faerre i hjemmevaernet som ikke har en kompetencegivende erhvervsuddannelse men ogsa faerre med en videregaende uddannelse kilde mangler SFI fandt ogsa at hjemmevaernssoldater oftere end befolkningen generelt udforte frivilligt arbejde udover Hjemmevaernet og oftere stottede personer uden for deres husstand okonomisk og praktisk Den gennemsnitlige frivillige er en mand over 30 og under 50 ar der har aftjent vaernepligt i Forsvaret og beskaeftigede i den private sektor som faglaert i en mellemindkomst stilling kvinder etniske minoriteter akademikere og ufaglaerte er underrepraesenteret i hjemmevaernet 4 Hjemmevaernet i internationale opgaver RedigerMilitaert ansatte i Hjemmevaernet har i lang tid kunnet blive udsendt men i 2006 udtalte davaerende chef for Hjemmevaernet generalmajor Jan Norgaard at hvis Haeren manglede personnel i visse funktioner stod det dem frit for at hyre frivillige medlemmer af Hjemmevaernet til internationale opgaver til stotte for udsendte enheder Siden denne officielle udmelding har mange frivillige fra Hjemmevaernet sogt om udsendelse og en lille del af dem er blevet udsendt for det meste i stillinger hvor de ikke kommer i aktiv kamp sasom hjaelp til genopbygning personbeskyttelse sanitetstjeneste og administrative opgaver Disse frivillige udsendes pa en kontrakt som indgas med Forsvaret sa der er ikke tale om at Hjemmevaernet sender styrker ud Inden de frivillige kan blive udsendt skal de gennemga en missionsorienteret uddannelse der kan vare fra 14 dage og op til 4 maneder og nar de er udsendt sa far de lon af Forsvaret Siden 2009 har Hjemmevaernet ogsa udsendt samlede bevogtningsenheder til Afghanistan og Kosovo Derudover har Hjemmevaernet bidraget til internationale opgaver i bl a Afghanistan og Irak I 2015 har Hjemmevaernet f eks haft udsendte i Irak Afghanistan og Kuwait Nogle steder er det pa grund af deres militaere kompetencer andre gange skyldes det kombinationen af deres militaere kompetencer og deres civile baggrund 5 I 2016 havde Hjemmevaernet CSI pa folgende opgaver i udlandet tre radgivere i Afghanistan fire instruktorer i Irak hjaelper med undervisning af det georgiske hjemmevaern samarbejder med det estiske hjemmevaern har et formaliseret uddannelsessamarbejde med det norske og svenske hjemmevaern i rammen af SamSkandia har en samarbejdsaftale med US National Guard om gensidig deltagelse i uddannelse og ovelser Det er Center for Stabiliseringsindsatser CSI som star for Hjemmevaernets internationale engagement 6 Mange medlemmer af Hjemmevaernet vaelger ogsa pa et tidspunkt at melde sig ind i Haeren Flyvevabnet eller Sovaernet hvor de gennemgar en avanceret og professionel uddannelse med det formal at blive udsendt eller fast ansaettelse 7 Omvendt er der ogsa mange der efter udtraedelse af de ovrige vaern melder sig ind i Hjemmevaernet Hjemmevaernet i samfundet Rediger nbsp Politihjemmevaernet hjaelper til med trafikreguleringHjemmevaernet yder ofte sakaldt almindelig hjaelp til andre myndigheder isaer politiet Det er isaer politikompagnier der yder hjaelp til trafikregulering men ogsa f eks hjaelp til eftersogning af personer og genstande og bevogtning af gerningssteder og andet Marinehjemmevaernet yder ogsa hjaelp til bade politi og toldmyndighederne saerligt i sommermanederne hvor politiet kontrollerer sprit sejlads kontrol af speedbadscertifikatier og redningsvest kontrol af civile sejlere Her stiller marinehjemmevaernet med marinehjemmevaernets fartojer og det frivillige personnel sa myndighederne kan forelaegge kontrol til sos Under FN s klimakonference 2009 COP15 ydede 1200 soldater fra Hjemmevaernet stotte til politiet i Kobenhavn De fleste med bevogtning og patruljering men ogsa f eks med VIP korsel Grunduddannede medlemmer af Hjemmevaernet er ogsa uddannet til at yde saerlig hjaelp til politiet der er karakteriseret ved magtanvendelse overfor civile altsa egentligt politiarbejde Denne form for hjaelp skal forhandles imellem Justitsministeren og Forsvarsministeren Internationale engagementer Rediger rediger liste Personbeskyttelsesdetachement Bashra Irak 2006 hovedsageligt SSR Personbeskyttelsesdetachement Baghdad Irak 2007 Bevogtningsdelingen Helmand Afghanistan 2009 2011 Bevogtningsdelingen Kosovo 2011 2013 Radgivningshold til landbrug Helmand Afghanistan 2013 2014 Instruktorer Operation Inherent Resolve Irak 2016 2017 Bevogtningsdelingen Mali 2017 Chefsraekke Rediger1 april 1949 1959 Generalmajor Erik Johnstad Moller de facto fra 1948 generalmajor fra 1951 1959 1965 Generalmajor Povl Martin Digmann 1965 1977 Generalmajor Ole Christian Permin 1977 1984 Generalmajor Jorgen Andreassen 1984 1993 Generalmajor Rud Gottlieb 1993 28 februar 1998 Generalmajor Jorgen Sverker Nilsson 1 marts 1998 31 juli 2004 Generalmajor Ulf Scheibye 1 august 2004 30 april 2010 Generalmajor Jan Norgaard 1 maj 2010 31 juli 2017 Generalmajor Finn Winkler 1 august 2017 nu Generalmajor Jens GarlySe ogsa RedigerSaerlig Stotte og Rekognoscering Hjemmevaernets FortjensttegnReferencer Rediger a b forsvarsministeriet Frivillig i Hjemmevaernet Arkiveret fra originalen 13 august 2018 Hentet 12 januar 2017 Jens Garly bliver ny chef for Hjemmevaernet Frivillige i hjemmevaernet gt www sfi dk 2015 Radgivere i Afghanistan Arkiveret fra originalen 8 marts 2016 Hentet 1 oktober 2015 Center for Stabiliseringsindsatser Arkiveret fra originalen 24 september 2015 Hentet 1 september 2015 http www hjv dk Hele Danmark Nyheder 03 2008 Hver 8 udsendte soldat har hjv baggrund htm Webside ikke laengere tilgaengelig nbsp Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hjemmevaernet Hjemmevaernets hjemmeside Bekendtgorelse af lov om hjemmevaernet Hjemmevaernets Saerlig Stotte og Rekognoscering SSR Folketinget 2011 12 Hjemmevaernet under den kolde krig Hentet fra https da wikipedia org w index php title Hjemmevaernet amp oldid 11478931