www.wikidata.da-dk.nina.az

Mistelten art Mistelten Viscum album er en 20 50 cm høj busk der som halvsnylter vokser på andre planter især løvtræer M

Mistelten (art)

Mistelten (Viscum album) er en 20–50 cm høj busk, der som halvsnylter vokser på andre planter, især løvtræer. Mistelten findes kun meget sjældent vildtvoksende i Danmark. Ordet mistelten er af usikker oprindelse. Det kan være relateret til det tyske ord Mist, der betyder gødning, men i oldengelsk bliver mistel også anvendt for basilikum. Mistelten er giftig.

Mistelten
Mistelten på paradisæble.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (planter)
Underrige Tracheobionta (karplanter)
Klasse Magnoliopsida (tokimbladede)
Orden Santalales (sandeltræs-ordenen)
Familie Santalaceae (sandeltræs-familien)
Slægt Viscum (mistelten-slægten)
Art V. album
Videnskabeligt artsnavn
Viscum album
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse Rediger

Mistelten er en stedsegrøn halvsnylter med kugleformet vækst. Skuddene er glatte og lysegrønne med cirkelrundt tværsnit. Bladene sidder modsat, og de er spatelformede eller elliptiske med hel rand. Over- og underside er ensartet lysegrønne.

Blomstringen sker i marts-maj, og den består af kugleformet samlede gulgrønne småblomster, som ikke syner af meget. Frugterne er kuglerunde, halvt gennemsigtige, mælkehvide bær med én lysegrøn kerne. Frøene er indlejret i det sejt klæbrige frugtkød, som bidrager til at klæbe kernen fast til værtsplanten, når fugle fejer næbbet rent efter at have ædt frugtkødet. Desuden passerer frøene uskadte gennem fuglenes tarm og spredes derved med ekskrementerne.

Rodnettet består af et antal "sænkere", som trænger ind i værtplantens ved, hvor de henter vand og mineralske stoffer. Da planten selv sørger for fotosyntese, er den kun halvsnylter.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1 x 1 m (5 x 5 cm/år).

Voksested Rediger

Mange mistelten i bøgetræ

Arten er udbredt over det meste af Europa, Nordafrika og Asien, hvor den snylter på mange forskellige træarter. I Danmark er den sjælden som vildtvoksende, hvad der måske kan skyldes, at misteldroslen, dens vigtigste spreder, også er temmelig sjælden.

Giftighed Rediger

Mistelten er giftig, hvis den kommer ind i blodomløbet. Giften kan udvindes ved at knuse planten mellem to sten, og da mistelten er stedsegrøn, er den giftig året rundt. Udtræk af planten indeholder lectin, som skulle være virksomt mod visse typer kræftceller. Mistelten hører derfor til de planter, der er grundigst undersøgt af farmakologer i moderne tid.

Historisk Rediger

Den blev tidligere anset som en trylleplante, der kunne åbne dødsrigets porte, gøre ufrugtbare dyr frugtbare, og virke som serum mod alle typer gift. Stenalderens jægere kunne nedlægge selv store dyr, blot pilen var dyppet i misteltenens gift. Efterhånden som der blev mindre jagt, og misteltenen mere sjælden, gik den kundskab i glemmebogen, men har overlevet i finsk, jødisk og persisk tradition, samt i beretningen om Balders død, hvor misteltenen stadig er en dødelig plante; man havde blot glemt hvorfor. Det særlige ved mistelten – at den vokser som snylteplante på andre træer – ser ud til at være ukendt for både Snorre i Den Yngre Edda og forfatteren af Den Ældre Edda. Begge beskriver den som en plante, der vokser i jord.

Anvendelse Rediger

I dag er det almindeligt at anvende mistelten som julepynt. Mistelten (Viscum album) anvendes i Europa, og Phoradendron leucarpum (på engelsk: Eastern mistletoe) i Nordamerika. Ifølge en juletradition er en mand og en kvinde, som kommer til at stå sammen under en mistelten, forpligtet til at kysse hinanden. For hvert kys skulle manden plukke et bær af misteltenen; og når der ikke var flere tilbage, skulle der heller ikke kysses mere.

Underarter Rediger

Arten opdels i tre underarter alt efter værtstræet:

Se også Rediger

  • Balders død – hvori en mistelten spiller en central rolle.


Søsterprojekter med yderligere information:


Portal:Botanik


Henvisninger Rediger

  1. Hvass, Hans, Danmarks Dyreverden, bind 8, side 174. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
  2. BMC Complementary and Alternative Medicine | Full text | Mistletoe lectin is not the only cytotoxic component in fermented preparations of Viscum album from white fir (Abies p...
  3. Lotte Hedeager: Skygger av en annen virkelighet (s. 71-2), forlaget Pax, Oslo 1999, ISBN 82-530-2098-8
  4. . Arkiveret fra originalen 31. december 2011. Hentet 29. december 2011.

Kilder Rediger

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne links Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Mistelten Viscum album er en 20 50 cm hoj busk der som halvsnylter vokser pa andre planter isaer lovtraeer Mistelten findes kun meget sjaeldent vildtvoksende i Danmark Ordet mistelten er af usikker oprindelse Det kan vaere relateret til det tyske ord Mist der betyder godning men i oldengelsk bliver mistel ogsa anvendt for basilikum Mistelten er giftig MisteltenMistelten pa paradisaeble Videnskabelig klassifikationRigePlantae planter UnderrigeTracheobionta karplanter KlasseMagnoliopsida tokimbladede OrdenSantalales sandeltraes ordenen FamilieSantalaceae sandeltraes familien SlaegtViscum mistelten slaegten ArtV albumVidenskabeligt artsnavnViscum albumL Hjaelp til laesning af taksobokse Indholdsfortegnelse 1 Beskrivelse 2 Voksested 3 Giftighed 4 Historisk 5 Anvendelse 6 Underarter 7 Se ogsa 8 Henvisninger 9 Kilder 10 Eksterne linksBeskrivelse RedigerMistelten er en stedsegron halvsnylter med kugleformet vaekst Skuddene er glatte og lysegronne med cirkelrundt tvaersnit Bladene sidder modsat og de er spatelformede eller elliptiske med hel rand Over og underside er ensartet lysegronne Blomstringen sker i marts maj og den bestar af kugleformet samlede gulgronne smablomster som ikke syner af meget Frugterne er kuglerunde halvt gennemsigtige maelkehvide baer med en lysegron kerne Froene er indlejret i det sejt klaebrige frugtkod som bidrager til at klaebe kernen fast til vaertsplanten nar fugle fejer naebbet rent efter at have aedt frugtkodet Desuden passerer froene uskadte gennem fuglenes tarm og spredes derved med ekskrementerne 1 Rodnettet bestar af et antal saenkere som traenger ind i vaertplantens ved hvor de henter vand og mineralske stoffer Da planten selv sorger for fotosyntese er den kun halvsnylter Hojde x bredde og arlig tilvaekst 1 x 1 m 5 x 5 cm ar Voksested Rediger nbsp Mange mistelten i bogetraeArten er udbredt over det meste af Europa Nordafrika og Asien hvor den snylter pa mange forskellige traearter I Danmark er den sjaelden som vildtvoksende hvad der maske kan skyldes at misteldroslen dens vigtigste spreder ogsa er temmelig sjaelden Giftighed RedigerMistelten er giftig hvis den kommer ind i blodomlobet Giften kan udvindes ved at knuse planten mellem to sten og da mistelten er stedsegron er den giftig aret rundt Udtraek af planten indeholder lectin som skulle vaere virksomt mod visse typer kraeftceller 2 Mistelten horer derfor til de planter der er grundigst undersogt af farmakologer i moderne tid Historisk RedigerDen blev tidligere anset som en trylleplante der kunne abne dodsrigets porte gore ufrugtbare dyr frugtbare og virke som serum mod alle typer gift Stenalderens jaegere kunne nedlaegge selv store dyr blot pilen var dyppet i misteltenens gift Efterhanden som der blev mindre jagt og misteltenen mere sjaelden gik den kundskab i glemmebogen men har overlevet i finsk jodisk og persisk tradition samt i beretningen om Balders dod hvor misteltenen stadig er en dodelig plante man havde blot glemt hvorfor Det saerlige ved mistelten at den vokser som snylteplante pa andre traeer ser ud til at vaere ukendt for bade Snorre i Den Yngre Edda og forfatteren af Den AEldre Edda Begge beskriver den som en plante der vokser i jord 3 Anvendelse RedigerI dag er det almindeligt at anvende mistelten som julepynt Mistelten Viscum album anvendes i Europa og Phoradendron leucarpum pa engelsk Eastern mistletoe i Nordamerika Ifolge en juletradition er en mand og en kvinde som kommer til at sta sammen under en mistelten forpligtet til at kysse hinanden For hvert kys skulle manden plukke et baer af misteltenen og nar der ikke var flere tilbage skulle der heller ikke kysses mere 4 Underarter RedigerArten opdels i tre underarter alt efter vaertstraeet Lovtraemistelten Viscum album ssp album pa poppelarter pilearter aebletraeer hvidtjorne hasselarter robinie birke linde lonne rod ege samt arter af ask og avnbog AEdelgranmistelten Viscum album ssp abietis pa aedelgranarter Fyrmistelten Viscum album ssp austriacum synonym Viscum laxum pa arter af fyr eller sjaeldnere pa gran og laerkearter Se ogsa RedigerBalders dod hvori en mistelten spiller en central rolle nbsp Sosterprojekter med yderligere information nbsp Billeder og medier fra Wikimedia Commons nbsp Taksonomi fra Wikispecies nbsp Portal BotanikHenvisninger Rediger Hvass Hans Danmarks Dyreverden bind 8 side 174 2 udgave Rosenkilde og Bagger 1978 ISBN 87 423 0076 2 BMC Complementary and Alternative Medicine Full text Mistletoe lectin is not the only cytotoxic component in fermented preparations of Viscum album from white fir Abies p Lotte Hedeager Skygger av en annen virkelighet s 71 2 forlaget Pax Oslo 1999 ISBN 82 530 2098 8 Kissing Under the Mistletoe Arkiveret fra originalen 31 december 2011 Hentet 29 december 2011 Kilder RedigerSigne Frederiksen et al Dansk flora 2 udgave Gyldendal 2012 ISBN 8702112191 Eksterne links RedigerNaturbasen Billeder og udbredelse i Danmark af Mistelten art About mistletoe Hentet fra https da wikipedia org w index php title Mistelten art amp oldid 11477487