www.wikidata.da-dk.nina.az

Konjunktur En markedsøkonomi bevæger sig typisk i svingninger såkaldte konjunkturer hvor gode tider højkonjunkturer aflø

Konjunktur

En markedsøkonomi bevæger sig typisk i svingninger, såkaldte konjunkturer, hvor gode tider (højkonjunkturer) afløses af dårlige tider (lavkonjunkturer) i en uregelmæssig, men tilbagevendende rytme. Disse konjunktursvingninger (engelsk: business cycles) er et karakteristisk træk ved udviklede markedsøkonomier og påvirker en række vigtige samfundsøkonomiske størrelser som arbejdsløshed, inflation, forbrug og investeringer, den offentlige saldo, aktiekurser og ikke mindst udviklingen i bruttonationalproduktet. Lavkonjunkturer kan medføre et meget betydeligt samfundsøkonomisk velfærdstab som følge af virksomhedslukninger, afskedigelser med stigende ledighed til følge og store formuetab. Konjunktursvingninger - og muligheder for at formindske deres virkninger, dvs. stabiliseringspolitik - hører derfor til de allervigtigste makroøkonomiske problemstillinger.

En enkel illustration af økonomiske konjunkturer.

Under en højkonjunktur tjener folk penge og kan derfor tillade sig et forholdsvis stort forbrug. Som følge heraf vil virksomheder alt andet lige lettere kunne sælge deres produkter. Derved tømmes varelagrene, og produktionen vil stige, hvilket får flere i arbejde. Højkonjunkturer trues imidlertid, hvis virksomheder producerer mere, end forbrugerne er i stand til at købe.

Under en lavkonjunktur får virksomhederne modsat ikke solgt alt det, de producerer. Til at begynde med vil man ofte registrere en svigtende afsætning af investeringsgoder, men efterhånden også af forbrugsvarer. Varelagrene fyldes op, og flere mister deres job. På et tidspunkt kan det betale sig for virksomhederne at investere fx i ny teknologi eller nye og bedre produkter, hvilket skaber job i de virksomheder, der leverer materialer, og dermed er muligheden til stede for en ny konjunkturopgang.

Konjunkturbevægelser er således gentagne vekslinger mellem opgangs- og nedgangskonjunkturer. I de alvorligste nedgangskonjunkturer som eksempelvis den store depression i 1930'erne kan der blive tale om massearbejdsløshed. Konjunkturbevægelserne spreder sig over landegrænser via den internationale handel.

Årsager til konjunktursvingninger Rediger

Konjunktursvingninger anses normalt for at opstå som følge af et såkaldt stød til økonomien, dvs. en udefrakommende betydelig ændring. Årsagerne kan findes på såvel økonomiens aggregerede udbudsside (dvs. i produktionssektoren) som på efterspørgselssiden (dvs. som følge af en ændring i det private eller det offentlige forbrug, udenrigshandelen eller de private investeringer). Man taler derfor om henholdsvis udbuds- og efterspørgselsstød. Oliekriser er et eksempel på udbudsstød. Stød til efterspørgslen kan eksempelvis komme som følge af ændringer i den økonomiske politik eller i husholdningernes eller de private virksomheders forventninger til fremtiden. Depressionen i 1930'erne og finanskrisen i 2008 er eksempler på kraftige efterspørgselsstød.

Konjunkturfluktuationernes varighed Rediger

Længden og ikke mindst konjunktursvingningenes størrelse varierer over tid og over lande på samme tidspunkt. De to amerikanske økonomer Arthur Burns (senere direktør for den amerikanske centralbank Federal Reserve i 1970-78) og Wesley Mitchell (en af grundlæggerne af den vigtige amerikanske forskningsinstitution National Bureau of Economic Research (NBER)) skrev i 1946 bogen Measuring Business Cycles, der er blevet en milepæl i den empiriske forskning i konjunkturcykler. I den finder de frem til, at en fuld konjunkturcykel varer fra godt et år til ti-tolv år. Bl.a. deres systematiske forskning i systematiske fællestræk på tværs af konjunkturer har ført til, at NBER har nedsat en stående komite til datering af amerikanske konjunkturcykler. Komiteen har således identificeret og officielt dateret 32 konjunkturcykler i USA i perioden december 1854-november 2001 med en gennemsnitlig længde på ca. 5 år. De to korteste varede 28 måneder hver (målt fra lavpunkt til lavpunkt), og den længste i perioden, fra marts 1991 til november 2001, varede 128 måneder.

Økonomen Joseph Schumpeter har foreslået en alternativ opdeling i forskellige typer konjunkturcykler alt efter deres længde:

  1. Kitchin-cykler på 3-4 år. Kitchen-bølger forbindes ofte med lagerreguleringer.
  2. Juglar-cykler på 8-10 år. Juglar-bølger forbindes med "almindelige erhvervsinvesteringer".
  3. Kuznets-cykler på 15-25 år. Kuznets-bølger forbindes ofte med investeringer i fx boligbyggeri og anlægsinvesteringer.
  4. Kondratieff-cykler på ca. 50 år. Kondratieff-bølger bliver ofte forbundet med indbyrdes forskydninger mellem forskellige økonomiske sektorer fx industri, landbrug og råstoffer samt ny teknologi.

Disse cykler kombineres ifølge Schumpeters tankegang i et samvirke mellem korte, mellemlange og lange konjunkturbølger. Det vil sige, at der i nogle tilfælde vil være særligt udprægede højkonjunkturer og i andre tilfælde særligt udprægede lavkonjunkturer, fordi de enkelte delkonjunkturer er sammenfaldende.

Typiske træk ved konjunkturcykler Rediger

Såvel investeringer som privatforbrug og import samvarierer typisk med konjunkturerne. Af disse forskellige elementer i den aggregerede efterspørgsel er det de private investeringer, der udviser de største udsving. De svinger typisk 3-4 gange så meget som BNP (målt ved den relative standardafvigelse) og er dermed det mest ustabile element i den samlede efterspørgsel. Samtidig er ledigheden lav i højkonjunkturer og høj i lavkonjunkturer. Den ledighed, der findes i en konjunkturneutral situation, kaldes for den strukturelle ledighed. Arbejdsløshed kan således opdeles i to komponenter: En konjunkturbetinget (der også kan være negativ, nemlig i en højkonjunktur, hvor den samlede ledighed er lavere end den strukturelle) og en strukturelt betinget. Også arbejdsstyrkens størrelse og antallet af arbejdstimer for de beskæftigede afhænger af konjunkturerne. Derudover varierer den såkaldte totalfaktorproduktivitet procyklisk, dvs. den har en tendens til at stige i højkonjunkturer og falde i lavkonjunkturer. Der er en tendens til, at inflationen er procyklisk, men korrelationen er ikke meget stærk.

Stabiliseringspolitik Rediger

Konjunkturudsving kan søges minimeret ved hjælp af forskellige former for økonomisk politik - såkaldt stabiliseringspolitik. Finanspolitik og pengepolitik er de to vigtigste former for stabiliseringspolitik. Ved hjælp af kontracyklisk politik - dvs. finans- eller pengepolitik, der er ekspansiv i lavkonjunkturer og kontraktiv i højkonjunkturer - kan man modvirke og formindske udsvingene og dermed undgå en del af velfærdstabet ved ustabiliteten.

Noter Rediger

  1. ^ Sørensen, Peter Birch og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (2010): Introducing Advanced Macroeconomics. Growth and Business Cycles. Second Edition.McGraw-Hill.
  2. Korotayev, Andrey V., & Tsirel, Sergey V. A Spectral Analysis of World GDP Dynamics: Kondratieff Waves, Kuznets Swings, Juglar and Kitchin Cycles in Global Economic Development, and the 2008–2009 Economic Crisis. Structure and Dynamics. 2010. Vol.4. #1. P.3-57.
  3. Burns, A.F og W.C. Mitchell (1946): Measuring Business Cycles. National Bureau of Economic Research (NBER), New York. S.1.
  4. Joseph A. Schumpeter: Business Cycles, 1939;
    Ole Hyldtoft: Københavns industrialisering 1840-1914, 1984, ISBN 87-7351-255-9, s.38-45
  5. ^ Hyldtoft (1984), s. 39
  6. S. Kuznets: "Long Svings and the Growth of Population and in Related Economic Variables" (Proceedings of the American Philosophical Society, 1958);
    M. Abramowitz: "The Nature and Significance oF Kuznets' Cycles" (Economic Development and Cultural Change, IX, 1961, s. 225-248)
  7. ^ Hyldtoft (1984), s. 40
  8. Peter Birch Sørensen: Kapitalismens lange bølger, 1980, s. 198-211
  9. Hyldtoft (1984), s. 41

Eksterne henvisninger Rediger


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
En markedsokonomi bevaeger sig typisk i svingninger sakaldte konjunkturer hvor gode tider hojkonjunkturer afloses af darlige tider lavkonjunkturer i en uregelmaessig men tilbagevendende rytme Disse konjunktursvingninger engelsk business cycles er et karakteristisk traek ved udviklede markedsokonomier og pavirker en raekke vigtige samfundsokonomiske storrelser som arbejdsloshed inflation forbrug og investeringer den offentlige saldo aktiekurser og ikke mindst udviklingen i bruttonationalproduktet Lavkonjunkturer kan medfore et meget betydeligt samfundsokonomisk velfaerdstab som folge af virksomhedslukninger afskedigelser med stigende ledighed til folge og store formuetab Konjunktursvingninger og muligheder for at formindske deres virkninger dvs stabiliseringspolitik horer derfor til de allervigtigste makrookonomiske problemstillinger 1 En enkel illustration af okonomiske konjunkturer Under en hojkonjunktur tjener folk penge og kan derfor tillade sig et forholdsvis stort forbrug Som folge heraf vil virksomheder alt andet lige lettere kunne saelge deres produkter Derved tommes varelagrene og produktionen vil stige hvilket far flere i arbejde Hojkonjunkturer trues imidlertid hvis virksomheder producerer mere end forbrugerne er i stand til at kobe Under en lavkonjunktur far virksomhederne modsat ikke solgt alt det de producerer Til at begynde med vil man ofte registrere en svigtende afsaetning af investeringsgoder men efterhanden ogsa af forbrugsvarer Varelagrene fyldes op og flere mister deres job Pa et tidspunkt kan det betale sig for virksomhederne at investere fx i ny teknologi eller nye og bedre produkter hvilket skaber job i de virksomheder der leverer materialer og dermed er muligheden til stede for en ny konjunkturopgang Konjunkturbevaegelser er saledes gentagne vekslinger mellem opgangs og nedgangskonjunkturer I de alvorligste nedgangskonjunkturer som eksempelvis den store depression i 1930 erne kan der blive tale om massearbejdsloshed Konjunkturbevaegelserne spreder sig over landegraenser via den internationale handel 2 Indholdsfortegnelse 1 Arsager til konjunktursvingninger 2 Konjunkturfluktuationernes varighed 3 Typiske traek ved konjunkturcykler 4 Stabiliseringspolitik 5 Noter 6 Eksterne henvisningerArsager til konjunktursvingninger RedigerKonjunktursvingninger anses normalt for at opsta som folge af et sakaldt stod til okonomien dvs en udefrakommende betydelig aendring Arsagerne kan findes pa savel okonomiens aggregerede udbudsside dvs i produktionssektoren som pa eftersporgselssiden dvs som folge af en aendring i det private eller det offentlige forbrug udenrigshandelen eller de private investeringer Man taler derfor om henholdsvis udbuds og eftersporgselsstod Oliekriser er et eksempel pa udbudsstod Stod til eftersporgslen kan eksempelvis komme som folge af aendringer i den okonomiske politik eller i husholdningernes eller de private virksomheders forventninger til fremtiden Depressionen i 1930 erne og finanskrisen i 2008 er eksempler pa kraftige eftersporgselsstod Konjunkturfluktuationernes varighed RedigerLaengden og ikke mindst konjunktursvingningenes storrelse varierer over tid og over lande pa samme tidspunkt De to amerikanske okonomer Arthur Burns senere direktor for den amerikanske centralbank Federal Reserve i 1970 78 og Wesley Mitchell en af grundlaeggerne af den vigtige amerikanske forskningsinstitution National Bureau of Economic Research NBER skrev i 1946 bogen Measuring Business Cycles der er blevet en milepael i den empiriske forskning i konjunkturcykler 1 I den finder de frem til at en fuld konjunkturcykel varer fra godt et ar til ti tolv ar 3 Bl a deres systematiske forskning i systematiske faellestraek pa tvaers af konjunkturer har fort til at NBER har nedsat en staende komite til datering af amerikanske konjunkturcykler Komiteen har saledes identificeret og officielt dateret 32 konjunkturcykler i USA i perioden december 1854 november 2001 med en gennemsnitlig laengde pa ca 5 ar De to korteste varede 28 maneder hver malt fra lavpunkt til lavpunkt og den laengste i perioden fra marts 1991 til november 2001 varede 128 maneder 1 Okonomen Joseph Schumpeter har foreslaet en alternativ opdeling i forskellige typer konjunkturcykler alt efter deres laengde 4 Kitchin cykler pa 3 4 ar Kitchen bolger forbindes ofte med lagerreguleringer 5 Juglar cykler pa 8 10 ar Juglar bolger forbindes med almindelige erhvervsinvesteringer 5 Kuznets cykler pa 15 25 ar 6 Kuznets bolger forbindes ofte med investeringer i fx boligbyggeri og anlaegsinvesteringer 7 Kondratieff cykler pa ca 50 ar 8 Kondratieff bolger bliver ofte forbundet med indbyrdes forskydninger mellem forskellige okonomiske sektorer fx industri landbrug og rastoffer 7 samt ny teknologi 5 Disse cykler kombineres ifolge Schumpeters tankegang i et samvirke mellem korte mellemlange og lange konjunkturbolger Det vil sige at der i nogle tilfaelde vil vaere saerligt udpraegede hojkonjunkturer og i andre tilfaelde saerligt udpraegede lavkonjunkturer fordi de enkelte delkonjunkturer er sammenfaldende 9 Typiske traek ved konjunkturcykler RedigerSavel investeringer som privatforbrug og import samvarierer typisk med konjunkturerne Af disse forskellige elementer i den aggregerede eftersporgsel er det de private investeringer der udviser de storste udsving De svinger typisk 3 4 gange sa meget som BNP malt ved den relative standardafvigelse og er dermed det mest ustabile element i den samlede eftersporgsel 1 Samtidig er ledigheden lav i hojkonjunkturer og hoj i lavkonjunkturer Den ledighed der findes i en konjunkturneutral situation kaldes for den strukturelle ledighed Arbejdsloshed kan saledes opdeles i to komponenter En konjunkturbetinget der ogsa kan vaere negativ nemlig i en hojkonjunktur hvor den samlede ledighed er lavere end den strukturelle og en strukturelt betinget Ogsa arbejdsstyrkens storrelse og antallet af arbejdstimer for de beskaeftigede afhaenger af konjunkturerne Derudover varierer den sakaldte totalfaktorproduktivitet procyklisk dvs den har en tendens til at stige i hojkonjunkturer og falde i lavkonjunkturer Der er en tendens til at inflationen er procyklisk men korrelationen er ikke meget staerk 1 Stabiliseringspolitik RedigerKonjunkturudsving kan soges minimeret ved hjaelp af forskellige former for okonomisk politik sakaldt stabiliseringspolitik Finanspolitik og pengepolitik er de to vigtigste former for stabiliseringspolitik Ved hjaelp af kontracyklisk politik dvs finans eller pengepolitik der er ekspansiv i lavkonjunkturer og kontraktiv i hojkonjunkturer kan man modvirke og formindske udsvingene og dermed undga en del af velfaerdstabet ved ustabiliteten Noter Rediger a b c d e Sorensen Peter Birch og Hans Jorgen Whitta Jacobsen 2010 Introducing Advanced Macroeconomics Growth and Business Cycles Second Edition McGraw Hill Korotayev Andrey V amp Tsirel Sergey V A Spectral Analysis of World GDP Dynamics Kondratieff Waves Kuznets Swings Juglar and Kitchin Cycles in Global Economic Development and the 2008 2009 Economic Crisis Structure and Dynamics 2010 Vol 4 1 P 3 57 Burns A F og W C Mitchell 1946 Measuring Business Cycles National Bureau of Economic Research NBER New York S 1 Joseph A Schumpeter Business Cycles 1939 Ole Hyldtoft Kobenhavns industrialisering 1840 1914 1984 ISBN 87 7351 255 9 s 38 45 a b c Hyldtoft 1984 s 39 S Kuznets Long Svings and the Growth of Population and in Related Economic Variables Proceedings of the American Philosophical Society 1958 M Abramowitz The Nature and Significance oF Kuznets Cycles Economic Development and Cultural Change IX 1961 s 225 248 a b Hyldtoft 1984 s 40 Peter Birch Sorensen Kapitalismens lange bolger 1980 s 198 211 Hyldtoft 1984 s 41Eksterne henvisninger RedigerOle Hyldtoft Kobenhavns industrialisering 1840 1914 En kommentar om teori faser dampmaskiner m v Historisk Tidsskrift Bind 15 raekke 2 1987 Poul Milhoj Nogle eksempler pa okonomisk historieskrivning om nyere tid i okonomisk teori og statistik Nationalokonomisk Tidsskrift Bind 90 1952 Poul Milhoj anmeldelse af W W Rostow The Process of Economic Growth W W Norton amp Company Inc New York 1952 Nationalokonomisk Tidsskrift Bind 93 1955 Ludwig von Mises Den Osterrikiska teorin om konjunkturcykeln oversaettelse til svensk Frank Shostak Forvantningar och den osterrikiska konjunkturcykeln oversaettelse til svensk Jorgen Pedersen og O Strange Petersen Industrikonjunkturerne og kornpriserne Nationalokonomisk Tidsskrift 3 raekke Bind 41 1933 Lars P Syll Finanskris och konjunktur ett Minsky Keynes perspektiv 2009 svensk Lars Palsson Syll Svante Lingarde Langa vagor i ekonomin svensk Niels Thomsen anmeldelse af Ole Hyldtoft Kobenhavns Industrialisering 1840 1914 Faser i den industrielle udvikling Herning Systime 1984 Historisk Tidsskrift 14 raekke Bind 6 1985 Poul Winding anmeldelse af M Abramovitz Inventories and Business Cycles with Special Reference to Manufacturers Inventories National Bureau of Economic Research New York 1950 Nationalokonomisk Tidsskrift Bind 90 1952 Murial Dal Pont Legrand Harald Hagemann Busines Cycles in Juglar and Scumpeter The History of Economical Thought vol 49 no 1 2007 Joseph Schumpeter Business Cycles A theoretical historical and statistical analysis of the Capitalist process 1939 Arkiveret 3 september 2014 hos Wayback Machine Vol 2 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Konjunktur amp oldid 11319134