www.wikidata.da-dk.nina.az

Krempe tidligere Crempe en en by i det nordlige Tyskland beliggende i delstaten Slesvig Holsten Den var tidligere Holste

Krempe

Krempe (tidligere Crempe) en en by i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten. Den var tidligere Holstens mindste købstad, beliggende ved Krempe å, en biflod til Stör i Krempe marsk, nordøst for Glückstadt.

Krempe
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Krempe
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Steinburg
Amt Amt Krempermarsch
Borgmester Volker Haack
regeringspartier CDU
Statistiske data
Areal 3,39 km²
Højde 6 m
Indbyggere 2.362 (31/12/2018)
 - Tæthed 697 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade IZ
Postnr. 25361, 25359
Tlf.-forvalg 04824
Koordinater 53°49′N 9°28′Ø / 53.817°N 9.467°Ø / 53.817; 9.467Koordinater: 53°49′N 9°28′Ø / 53.817°N 9.467°Ø / 53.817; 9.467
Hjemmeside www.amt-krempermarsch.de
Beliggenhed af byen Krempe i Landkreis Steinburg
Kort

Historie redigér

Middelalderen redigér

Byen kendes siden 1255. Privilegiet omfattede retten til at indføre Lüneburg-salt så langt som til Itzehoe, og frit at udføre træ og korn. Den fik lübsk stadsret af greven Gerhard I i 1271 og Krempermoor (Krempe mose) som stadsområde.

Byens grundplan i 1652 ifølge Danckwert.

Fra 1361 fandtes vest for byen et spedalskhedshus.

Renæssancen redigér

I 1535 blev byen på foranledning af Christian III befæstet af Johan Rantzau som led i befæstningen af Elbmarsken. Fra 1595 - ifølge andre oplysninger fra 1607 lod Christian IV befæstningerne modernisere for at skabe et samlet kompleks. Disse fæstninger dannede rundt om byen en firkantet plads med 6 runde bastioner. Fæstningen blev omgivet af brede grøfter og forbundet med det faste land med fire dæmninger og broer. Voldgraven var indtil 25 meter bred og voldene indtil 4,5 meter høje. De 4 porte blev kaldt Grevenkopper-, Oster-, Elskopper- og Borsflether-thor. I året 1600 blev en del af befæstningerne ødelagt af en storm. Ligeledes lod kongen oprette et arsenal i byen.

"Königshof" blev bygget som "Nye Hus" i 1543 og erhvervet i 1558 af den danske konge, Christian III, som brugte det som bolig, når han var i Krempe.
Krempe rådhus fra 1570.

Krempe var frem til 1627 en stapelstad for kornhandelen i området og byens skibsfart var temmelig stor, men da Krempe Å mudrede til, medførte det en tilbagegang for byen. Denne storhedstid var først og fremmest, men ikke udelukkende, knyttet til byens handelsforbindelser med Hamborg, som fra 1580 kontrollerede hele handelen i marskområderne langs Elben og vestkysten. Krempe havde i 1590-erne 19 skibe, hvoraf et på 90 læster blev brug på skibsfart på Venedig, mens den øvrige mindre fartøjer blev brug på skibsfarten på Elben og på Stör så langt som til Kellinghusen. Derimod spillede østersøfarten en mindre rolle: kun et enkelt skib fra Krempe blev i 1575 registreret i Øresund. I 1540 fik byen ret til også at indføre andre slags salt og udføre øl, specifikt også retten til udførsel af træ. Et vidnedsbyrd om handelen var, at i i 1552 klagede Krempe over, at Hamburg i de seneste tre år ikke havde udført så meget øl vestpå som i tidligere år. Dette var dog kun et lokalt tilbageslag, der var forårsaget af en strid om Hamborgs stapelret på Nederelben: i 1540 havde kongen givet indbyggerne i Krempe ret til at sælge øl i områderne omkring Stör og forbudt hamburgerøl i det omkringliggende område. I slutningen af 1500-tallet gik ølbryggeriet tilbage i byerne. Ligeledes opstod der en konflikt med Hamborg, som forsøgte at forhindre byerne i Elbmarsken at udføre korn. I slutningen af 1500-tallet havde Krempe regelmæssig sejlads på Venedig, desuden Spanien og Portugal med udførsel af korn og indførsel af blandt andet frugt, hvilken skibsfart varede til krigen i 1627, med Bremen og Stade, med Emden, forsøg på skibsfart med England, til Norge, Island og Arkhangelsk. Mens Krempe efter 1600 oplevede en tilbagegang i sin handel, oplevede Wilster og Itzehoe en fremgang.

Krempe havde en lang belejring af de kejserlige tropper under Tilly i 1627, men måtte overgive sig på grund af mangel på mad i oktober samme år. Samtidig var der 73 boliger i de østlige forstæder og 55 boliger i vest nedbrændt, og i selve byen blev 41 huse nedrevet og træet anvendt til palisader og som brændselstræ.

Krempe rådhus.
Detalje fra Krempe rådhus.

Efter anlæggelsen af Glückstadt ved Störs munding i 1616, til dels betinget af at krigsskibe ikke længere kunne besejle Krempe, blev i 1646 en del af befæstningerne og i 1695, 1704 og 1705 resten sløjfede.

Byens tilbagegang fortsatte, og i 1695 og 1696 blev den af regeringen i Glückstadt erklæret for konkurs, hvorefter samtlige bygninger, inklusive rådhuset, blev solgt ved offentlig auktion. Rådhuset blev dog senere købt tilbage takket være indtægten fra et lotteri, som regeringen lod organisere.

Endnu i 1775 var den daværende stadtholder i forbindelse med byggeriet af et nyt rådhus ansvarlig for omdannelsen af byen til en flække.

I Helstaten redigér

Den gamle kirke fra begyndelsen af det 13. århundrede blev den 19. januar 1814 sprængt i luften ved en krudteksplosion under de svenske troppers ophold i byen.

Krempe kirke er bygget i klassisk stil i 1832, efter tegninger af Christian Frederik Hansen.

Byen oplevede en fornyet fremgang efter, at chausséen blev bygget herfra med forbindelser til Glückstadt, Elmshorn og Itzehoe.

Den 6. august 1857 blev åbnet jernbanestrækningen mellem Glückstadt og Itzehoe med station i Krempe.

Byen voksede langsomt i løbet af 1800-tallet: den havde 1.046 indbyggere i 1803, 1.230 indbyggere i 1835, 1.171 indbyggere i 1840, 1.252 indbyggere i 1845, 1.288 indbyggere i 1855 og 1.330 indbyggere i 1860. Håndværk og lidt handel udgjorde befolkningens hovednæringsveje, men Glückstadts og Itzehoes nærhed svækkede stadens vækst. Magistraten bestod af en borgmester, en stadssekretær, og 2 rådsherrer; deputeretkollegiet (byrådet) talte 9 medlemmer.

De hjemmehørende handelsskibes antal og læstedrægtighed fremgår af nedenstående tabel:

År Antal kmcl
1824 18 57½
1832 22 83
1833 23 87
1834 20 75
1835 18 68½
1836 19 72
1837 18 70½
1838 21 82
1839 23 73¾

I 1855 havde byen 5 tobaksfabrikker, 5 væverier, 1 limfabrik, 1 bomuldsfarveri, 1 naglefabrik, 2 savskærerier, 1 brændevinsdestilleri, 5 bagere, 9 slagtere, 9 smede, 1 guldsmed, 2 låsesmede, 5 manufakturhandlere, 7 kolonialhandlere, 2 vinhandler, 4 kroer og værtshuse, 1 apotek, 2 læger, 1 sparekasse, postekspedition, toldsted. I byen blev afholdt 4 markeder.

Noter redigér

  1. ^ Topographie (1855), s. 305
  2. ^ Jürgens, s. 119
  3. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 10. december 2014. Hentet 21. august 2019.
  4. ^ Sager, s. 40f
  5. Jürgens, s. 237
  6. Jürgens, s. 63
  7. Jürgens, s. 62
  8. Jürgens, s. 171
  9. Jürgens, s. 84
  10. Jürgens, s. 85
  11. Jürgens, s. 42
  12. Jürgens, s. 174
  13. Jürgens, s. 195f
  14. Jürgens, s. 197
  15. Jürgens, s. 211
  16. Jürgens, s. 293
  17. Jürgens, s. 222, 224
  18. Jürgens, s. 241, 244f
  19. Jürgens, s. 257
  20. Jürgens, s. 180
  21. ^ Bergsøe, s. 410
  22. ^ Statistischen Tabellenwerk, s. VIII og IX
  23. ^ Meddelelser (1861), s. 182
  24. Thaarup, tabel XXVII (1824)
  25. Statistisk Tabelværk, 4 hæfte, Kiøbenhavn 1841; s. 90
  26. Topographie (1855), s. 306
  27. Topographie (1855), s. 307

Litteratur redigér

  • Adolph Frederik Bergsøe: Den danske Stats Statistik, Første Bind; Kjøbenhavn 1844
  • Adolf Jürgens: Zur Schleswig-Holsteinischen Handelsgeschichte des 16. und 17. Jahrhunderts; Berlin 1914
  • Wilhelm Sager: Heere zwischen den Meeren - Heeres- und Kriegsgeschichte Schleswig-Holsteins. Husum Druck- und Verlagsgesellschaft. Husum. 2003, ISBN 3-89876-113-4,
  • Johannes von Schrödèr: Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek; Erster Band; Oldenburg 1855 (tysk)
  • Fr. Thaarup: Tabeller til den Statistiske udsigt over den danske stat i begyndelsen af Aaret 1825; Kjøbenhavn 1825
  • Statistischen Tabellenwerk, Neue Reihenfolge, Zwölfter Band; (Kopenhagen 1857)
  • Meddelelser fra Det statistiske Bureau, Sjette Samling: Folketællingen i Kongeriget Danmark, Hertugdømmet Slesvig og Hertugdømmet Holsten og Hertugdømmet Lauenborg den 1ste Februar 1860; Kjøbenhavn 1861

Eksterne henvisninger redigér

Salmonsens Konversationsleksikon, 2 udgave; bind XIV; opslag: Krempe (s. 641)

æ

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Krempe tidligere Crempe en en by i det nordlige Tyskland beliggende i delstaten Slesvig Holsten Den var tidligere Holstens mindste kobstad beliggende ved Krempe a en biflod til Stor i Krempe marsk nordost for Gluckstadt KrempeVaben BeliggenhedCoat of arms of KrempeAdministrationLand TysklandDelstat Slesvig HolstenKreis SteinburgAmt Amt KrempermarschBorgmester Volker Haackregeringspartier CDUStatistiske dataAreal 3 39 km Hojde 6 mIndbyggere 2 362 31 12 2018 Taethed 697 Indb km Andre informationerTidszone CET CEST UTC 1 UTC 2 Nummerplade IZPostnr 25361 25359Tlf forvalg 04824Koordinater 53 49 N 9 28 O 53 817 N 9 467 O 53 817 9 467 Koordinater 53 49 N 9 28 O 53 817 N 9 467 O 53 817 9 467Hjemmeside www amt krempermarsch deBeliggenhed af byen Krempe i Landkreis SteinburgKort Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Middelalderen 1 2 Renaessancen 1 3 I Helstaten 2 Noter 3 Litteratur 4 Eksterne henvisningerHistorie redigerMiddelalderen rediger Byen kendes siden 1255 1 Privilegiet omfattede retten til at indfore Luneburg salt sa langt som til Itzehoe og frit at udfore trae og korn 2 Den fik lubsk stadsret af greven Gerhard I i 1271 og Krempermoor Krempe mose som stadsomrade 1 nbsp Byens grundplan i 1652 ifolge Danckwert Fra 1361 fandtes vest for byen et spedalskhedshus 3 Renaessancen rediger I 1535 blev byen pa foranledning af Christian III befaestet af Johan Rantzau som led i befaestningen af Elbmarsken 4 Fra 1595 ifolge andre oplysninger fra 1607 4 lod Christian IV befaestningerne modernisere for at skabe et samlet kompleks Disse faestninger dannede rundt om byen en firkantet plads med 6 runde bastioner Faestningen blev omgivet af brede grofter og forbundet med det faste land med fire daemninger og broer Voldgraven var indtil 25 meter bred og voldene indtil 4 5 meter hoje De 4 porte blev kaldt Grevenkopper Oster Elskopper og Borsflether thor I aret 1600 blev en del af befaestningerne odelagt af en storm 1 Ligeledes lod kongen oprette et arsenal i byen 5 nbsp Konigshof blev bygget som Nye Hus i 1543 og erhvervet i 1558 af den danske konge Christian III som brugte det som bolig nar han var i Krempe nbsp Krempe radhus fra 1570 Krempe var frem til 1627 en stapelstad for kornhandelen i omradet og byens skibsfart var temmelig stor men da Krempe A mudrede til medforte det en tilbagegang for byen 1 6 Denne storhedstid var forst og fremmest men ikke udelukkende knyttet til byens handelsforbindelser med Hamborg 7 som fra 1580 kontrollerede hele handelen i marskomraderne langs Elben og vestkysten 8 Krempe havde i 1590 erne 19 skibe hvoraf et pa 90 laester blev brug pa skibsfart pa Venedig mens den ovrige mindre fartojer blev brug pa skibsfarten pa Elben og pa Stor sa langt som til Kellinghusen 9 Derimod spillede ostersofarten en mindre rolle kun et enkelt skib fra Krempe blev i 1575 registreret i Oresund 10 I 1540 fik byen ret til ogsa at indfore andre slags salt og udfore ol specifikt ogsa retten til udforsel af trae 2 Et vidnedsbyrd om handelen var at i i 1552 klagede Krempe over at Hamburg i de seneste tre ar ikke havde udfort sa meget ol vestpa som i tidligere ar Dette var dog kun et lokalt tilbageslag der var forarsaget af en strid om Hamborgs stapelret pa Nederelben i 1540 havde kongen givet indbyggerne i Krempe ret til at saelge ol i omraderne omkring Stor og forbudt hamburgerol i det omkringliggende omrade I slutningen af 1500 tallet gik olbryggeriet tilbage i byerne 11 Ligeledes opstod der en konflikt med Hamborg som forsogte at forhindre byerne i Elbmarsken at udfore korn 12 I slutningen af 1500 tallet havde Krempe regelmaessig sejlads pa Venedig 13 desuden Spanien og Portugal med udforsel af korn og indforsel af blandt andet frugt hvilken skibsfart varede til krigen i 1627 14 med Bremen og Stade 15 med Emden 16 forsog pa skibsfart med England 17 til Norge Island og Arkhangelsk 18 Mens Krempe efter 1600 oplevede en tilbagegang i sin handel oplevede Wilster og Itzehoe en fremgang 19 Krempe havde en lang belejring af de kejserlige tropper under Tilly i 1627 men matte overgive sig pa grund af mangel pa mad i oktober samme ar Samtidig var der 73 boliger i de ostlige forstaeder og 55 boliger i vest nedbraendt og i selve byen blev 41 huse nedrevet og traeet anvendt til palisader og som braendselstrae 1 nbsp Krempe radhus nbsp Detalje fra Krempe radhus Efter anlaeggelsen af Gluckstadt ved Stors munding i 1616 til dels betinget af at krigsskibe ikke laengere kunne besejle Krempe 20 blev i 1646 en del af befaestningerne og i 1695 1704 og 1705 resten slojfede 1 Byens tilbagegang fortsatte og i 1695 og 1696 blev den af regeringen i Gluckstadt erklaeret for konkurs hvorefter samtlige bygninger inklusive radhuset blev solgt ved offentlig auktion Radhuset blev dog senere kobt tilbage takket vaere indtaegten fra et lotteri som regeringen lod organisere 1 Endnu i 1775 var den davaerende stadtholder i forbindelse med byggeriet af et nyt radhus ansvarlig for omdannelsen af byen til en flaekke 1 I Helstaten rediger Den gamle kirke fra begyndelsen af det 13 arhundrede blev den 19 januar 1814 spraengt i luften ved en krudteksplosion under de svenske troppers ophold i byen nbsp Krempe kirke er bygget i klassisk stil i 1832 efter tegninger af Christian Frederik Hansen Byen oplevede en fornyet fremgang efter at chausseen blev bygget herfra med forbindelser til Gluckstadt Elmshorn og Itzehoe 1 Den 6 august 1857 blev abnet jernbanestraekningen mellem Gluckstadt og Itzehoe med station i Krempe Byen voksede langsomt i lobet af 1800 tallet den havde 1 046 indbyggere i 1803 21 1 230 indbyggere i 1835 21 1 171 indbyggere i 1840 21 1 252 indbyggere i 1845 22 23 1 288 indbyggere i 1855 22 23 og 1 330 indbyggere i 1860 23 Handvaerk og lidt handel udgjorde befolkningens hovednaeringsveje men Gluckstadts og Itzehoes naerhed svaekkede stadens vaekst Magistraten bestod af en borgmester en stadssekretaer og 2 radsherrer deputeretkollegiet byradet talte 9 medlemmer De hjemmehorende handelsskibes antal og laestedraegtighed fremgar af nedenstaende tabel 24 25 Ar Antal kmcl1824 18 57 1832 22 831833 23 871834 20 751835 18 68 1836 19 721837 18 70 1838 21 821839 23 73 I 1855 havde byen 5 tobaksfabrikker 5 vaeverier 1 limfabrik 1 bomuldsfarveri 1 naglefabrik 2 savskaererier 1 braendevinsdestilleri 5 bagere 9 slagtere 9 smede 1 guldsmed 2 lasesmede 5 manufakturhandlere 7 kolonialhandlere 2 vinhandler 4 kroer og vaertshuse 1 apotek 2 laeger 1 sparekasse postekspedition toldsted 26 I byen blev afholdt 4 markeder 27 Noter rediger a b c d e f g h i Topographie 1855 s 305 a b Jurgens s 119 lepramuseum PDF Arkiveret fra originalen PDF 10 december 2014 Hentet 21 august 2019 a b Sager s 40f Jurgens s 237 Jurgens s 63 Jurgens s 62 Jurgens s 171 Jurgens s 84 Jurgens s 85 Jurgens s 42 Jurgens s 174 Jurgens s 195f Jurgens s 197 Jurgens s 211 Jurgens s 293 Jurgens s 222 224 Jurgens s 241 244f Jurgens s 257 Jurgens s 180 a b c Bergsoe s 410 a b Statistischen Tabellenwerk s VIII og IX a b c Meddelelser 1861 s 182 Thaarup tabel XXVII 1824 Statistisk Tabelvaerk 4 haefte Kiobenhavn 1841 s 90 Topographie 1855 s 306 Topographie 1855 s 307Litteratur redigerAdolph Frederik Bergsoe Den danske Stats Statistik Forste Bind Kjobenhavn 1844 Adolf Jurgens Zur Schleswig Holsteinischen Handelsgeschichte des 16 und 17 Jahrhunderts Berlin 1914 Wilhelm Sager Heere zwischen den Meeren Heeres und Kriegsgeschichte Schleswig Holsteins Husum Druck und Verlagsgesellschaft Husum 2003 ISBN 3 89876 113 4 Johannes von Schroder Topographie des herzogthums Holstein des furstenthums Lubek und der freien und Hanse Stadte Hamburg und Lubek Erster Band Oldenburg 1855 tysk Fr Thaarup Tabeller til den Statistiske udsigt over den danske stat i begyndelsen af Aaret 1825 Kjobenhavn 1825 Statistischen Tabellenwerk Neue Reihenfolge Zwolfter Band Kopenhagen 1857 Meddelelser fra Det statistiske Bureau Sjette Samling Folketaellingen i Kongeriget Danmark Hertugdommet Slesvig og Hertugdommet Holsten og Hertugdommet Lauenborg den 1ste Februar 1860 Kjobenhavn 1861Eksterne henvisninger rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til KrempeSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XIV opslag Krempe s 641 ae Hentet fra https da wikipedia org w index php title Krempe amp oldid 11319280