www.wikidata.da-dk.nina.az

Storebæltsforbindelsen Ikke at forveksle med Storebæltsoverfarten også kendt som Storebæltsbroen er en kombineret bro og

Storebæltsforbindelsen

Storebæltsforbindelsen (også kendt som Storebæltsbroen) er en kombineret bro- og tunnelforbindelse beregnet til tog- og motortrafik, der krydser Storebælt og forbinder Fyn og Sjælland. Jernbanen åbnede 1. juni 1997, og vejforbindelsen åbnede 14. juni 1998. De samlede byggeomkostninger var 21,4 mia. kr i 1988-kroner.

Højbroen
Storebæltsforbindelsen er især kendt for sin markante højbro.
Officielt navn Østbroen
Bærer 4 spor
Krydser Storebælt
Sted Sjælland-Sprogø
Drevet af A/S Storebælt
Karakteristika
Design Hængebro
Total længde 6.790 m
Bredde 31 m
Højde 254 meter
Største spænd 1.624 m
Piller i vand 19
Gennemsejlings-
højde		 70 m maximalt
Historie
Åbningsdato 14. juni 1998
Statistik
Afgift Ja
Solnedgang bag højbroen
Højbroen set fra Sprogø.
Højbroen og en del af landanlægget for lavbroerne.
Undersiden af lavbroerne. Sprogø-siden.

Forbindelsen er cirka 17 km lang. Den udgøres af tre separate broer, en tunnel og et stykke vej på Sprogø. Forbindelsen består af en 4-sporet motorvej og en dobbeltsporet jernbane med elektriske køreledninger. Krydser man Storebælt ad motorvejen fra Sjælland, skal man først over hængebroen (også kaldet højbroen eller østbroen), som strækker sig fra Korsør på Sjælland til Sprogø og er 6.790 m lang. Herefter kommer en cirka 2,5 km lang strækning på Sprogø, og til sidst en lavbro (også kaldet vestbroen), som strækker sig fra Sprogø til Nyborg på Fyn, og er 6.611 m lang.

Mellem Sprogø og Fyn føres jernbanen på en selvstændig lavbro nord for motorvejsbroen. Kun motorvejen føres over højbroen, mens jernbaneforbindelsen føres igennem en 8 km lang dobbelttunnel mellem Sjælland og Sprogø. Højbroen er for stejl til jernbanekørsel. I tunnelen har stigningen alligevel vist sig at være et problem, og et godstog strandede i tunnelen, kort efter den var blevet taget i brug. DSB Gods var derfor nødsaget til at afkorte godstogene eller spænde et ekstra lokomotiv for. Problemet blev dog elimineret, da EG-lokomotiverne blev sat i drift.

Det frie spænd mellem højbroens to pyloner er 1.624 m langt, hvilket er det fjerdelængste frie spænd på en hængebro i verden. Desuden er det verdens femtelængste hængebro. Længderekorden indehaves af Akashi-Kaikyo-broen i Japan med et spænd på 1.991 m. På sit højeste sted er vejbanen ca. 70 m over vandoverfladen, hvilket skyldes hensynet til den internationale skibstrafik i Storebælt. Pylonerne, der bærer kablerne til hængebroen, er 254 m høje, hvilket gør dem til det næsthøjeste bygningsværk i Danmark. Hængebroen hænger i to store kabler. Kablerne er i hver ende af højbroen forankret i en ankerblok. De to ankerblokke vejer hver især over 300.000 ton.

Højbroen er brugt som motiv på 1000-kronesedlen fra 2009-serien.

En analyse fra Transportministeriet angiver, at broen frem mod år 2050 vil medføre en samfundsmæssig gevinst på 380 mia. kr, hvoraf knap 290 mia. går til brugerne i form af billigere og hurtigere transport, mens de resterende gevinster består i statens billetindtægter, reduceret forurening og øget arbejdsudbud (grundet mindre pendlertid).

Historie Rediger

Baggrund Rediger

En fast forbindelse over Storebælt har været debatteret siden det 19. århundrede. I 1936 blev en storebæltsbro med jernbane, vej og cykelsti designet af bl.a Kampsax og Højgaard & Schultz til en formodet pris på 257 mio. kr, men 2. Verdenskrig satte en stopper for planerne.

Efter krigen nedsattes i 1948 en kommission til undersøgelse af en fast forbindelse over Storebælt, og da den i 1959 i sin betænkning gik ind for byggeriet,[kilde mangler] blev forundersøgelser af jordbundsforholdene iværksat. I 1965 udskrev Ministeriet for Offentlige Arbejder en Idékonkurrence om den faste forbindelses udformning.

I februar 1967 blev resultatet af Konkurrecen offentliggjort og i den første præmiegruppe med en præmiesum på 200.000 kroner var der 4 Konkurrenceprojekter udarbejdet af henholdsvis det amerikanske rådgivende ingeniørfirma Sverdrup & Parcel, det tyske entreprenørfirma Krupp, det tyske entreprenørfirma Pollensky & Zöllner og den danske ingeniørgruppe Gimsing, Madsen og Nisssen. I anden præmiegruppe - med en præmiesum på 100.000 kroner - var der 6 konkurrenceprojekter, heriblandt et projekt udarbejdet af Johan Hannemann sammen med firmaet Jespersen og Søn, såvel som endnu et Konkurrenceprojekt fra den danske ingeniørgruppe Gimsing, Madsen og Nissen.

Byggeriet blev imidlertid ikke påbegyndt i umiddelbar fortsættelse af Konkurrencen, vistnok hovedsageligt fordi den danske entreprenørbranche i de år var meget travlt optaget af bolig- og erhvervsbyggeri.[kilde mangler]

Efter oliekrisen i 1973 og den deraf følgende arbejdsløshed og opbremsning i byggeriet oprettede Anker Jørgensens socialdemokratiske regering i trafikministeriets regi bygherreselskabet Statsbroen Storebælt. Nye forundersøgelser blev iværksat, men byggeprojektet blev standset i forbindelse med dannelsen i 1978 af SV-regeringen, idet dette var et krav fra Venstres side.

Det projekt, som blev realiseret, blev besluttet af Folketinget i 1986. Samtidig blev der oprettet et statsligt selskab, A/S Storebæltsforbindelsen, der fik til opgave at varetage projektering, anlæg og drift af forbindelsen. Selskabet er ejet af det statsejede Sund og Bælt Holding A/S, som også ejer A/S Øresund, der sammen med det svenske statsejede selskab SVEDAB AB står for Øresundsforbindelsen.

I 1988 blev tre arkitektfirmaer og tre landskabsarkitekter inviteret af bygherren til at præsentere sig, og efter en række interviews blev Dissing+Weitling sammen landskabsarkitekten Jørgen Vesterholt udpeget som ansvarlige for den arkitektoniske og landskabsmæssige udformning af forbindelsen, og kunstneren Ole Schwalbe blev engageret som særlig rådgiver.

Opførelse og indvielse Rediger

Første spadestik til byggeriet blev taget den 23. juni 1988 af daværende trafikminister H.P. Clausen. Det var fra politisk hold besluttet at prioritere jernbanetrafik før vejtrafik, hvorfor Sjælland blev skinnefast med Europa 11. september 1995. Arbejderne forbandt denne dag jernbaneskinnerne fra Fyn og Sjælland i tunnelen under Storebælt.

Jernbaneforbindelsen åbnede den 1. juni 1997. Ved indvielsen spillede det danske band Shu-bi-dua, der havde skrevet en ny tekst til deres sang "Sorgenfri" fra Shu-bi-dua 7 (1980), og den nye sang fik titlen "Tunnelåbningssangen". Bandet spillede på en togvogn, der kom kørende op fra togtunnelen.

Vejforbindelsen åbnede 14. juni 1998, hvor dronning Margrethe indviede den, ved at køre over broen Krone 2, der er den ene af kongehusets to Daimler limousiner.

Nyere tid Rediger

Tidspunktet for hvornår broen er tilbagebetalt har svinget gennem tiden og er blevet påvirket af prisændringer, fx i 2017 hvor prisen faldt med 25% og udbytter til staten på samlet 8,4 mia. kr. I 2020 forventes broen tilbagebetalt i 2032.

Konklusionen af en rapport fra 2008 siger, at alle renter og afdrag på byggeriet ventes tilbagebetalt i 2023, hvilket er fire-fem år tidligere end antaget da broen stod færdig. I 2011-årsrapporten for Sund & Bælt er dette imidlertid justeret, så broen nu forventes tilbagebetalt i 2029. Broen var beregnet til at holde i 100 år, men det blev i 2020 opjusteret til 200 år.

Panoramafotografi af Storebæltsbroen (øst) taget fra Sjællandssiden ved solnedgang i juli 2014.

Sikkerhed Rediger

Et sikkerhedssystem – VTS Storebælt (Vessel Traffic Service Storebælt) – skal sørge for, at broen ikke påsejles. Sikkerhedssystemet består bl.a. af konstant radarovervågning. Hvis et skib ser ud til at være på kollisionskurs med broen, vil skibet blive kaldt via radio. Reagerer skibet ikke, vil et "afværgeskib" blive sendt ud for at forsøge at komme i kontakt med skibet. Afværgeskibet har været brugt én gang, da et skib havde direkte kurs mod en af ankerblokkene, der holder kablerne til hængebroen. I januar 2010 besluttede selskabet bag Storebæltsforbindelsen at afskaffe afværgeskibet, da man ikke længere ville betale de 5,5 – 6 mio. kr/år det koster at have det standby.

Første gang Vestbroen var udsat for kollision var, da M/F Romsø den 14-09-1993 under SSV-lig vind og kraftig nordgående strøm blev ført op imod broen, hvor færgen lå og slog mod broelementerne og fik omfattende skader på skrog og overbygning, og der blev også slået flere huller i broelementet.

Den 3. marts 2005 forårsagede menneskelige fejl samt tekniske og organisatoriske mangler hos VTS Storebælt, at disse sikkerhedssystemer svigtede i forbindelse med en påsejling. En beruset overstyrmand på skibets bro bevirkede, at M/V Karen Danielsen på 3500 tons sejlede ind i vestbroen (fra syd) og kilede sig fast. Broen blev derpå lukket i 5 timer. Kollisionen forårsagede et hul i betonen på broen, hvilket dog ikke havde væsentlig praktisk betydning.

Energiforsyning Rediger

10. december 2009 stod en havvindmøllepark på 7 vindmøller klar nord for Sprogø, som årligt vil producere 66 mio. kilowatttimer. Det dækker det samlede energiforbrug til drift af alle Sund & Bælts anlæg, hvilket gør Sund & Bælt til det første infrastrukturselskab i Danmark, hvis anlæg er CO2-neutrale.

Jernbaneforbindelsen Rediger

Øst for Sprogø kører togene nede i en tunnel og vest for Sprogø kører togene side om side med bilerne på vestbroen.

Vejtrafik Rediger

I 2009 udgjorde personbiler 89 % af vejtrafikken, 10 % lastbiler og den sidste procent motorcykler og busser. Følgende tabel indeholder tal fra A/S Storebælt

År MC Personbiler Lastbiler Busser I alt
1998* 29.589 3.296.062 352.920 21.568 3.700.139
1999 40.080 6.060.898 757.662 38.218 6.896.858
2000 44.474 6.557.241 885.845 38.455 7.526.015
2001 38.769 6.726.466 938.098 38.407 7.741.740
2002 43.729 7.018.643 975.867 37.107 8.075.346
2003 42.417 7.213.085 987.695 34.955 8.260.026
2004 44.709 7.545.290 1.042.392 34.562 8.666.953
2005 46.156 8.099.777 1.104.704 32.920 9.283.557
2006 50.448 8.792.144 1.203.401 34.155 10.080.148
2007 55.061 9.368.172 1.286.332 32.092 10.741.657
2008 67.568 9.672.535 1.255.901 29.500 11.025.504
2009 66.007 9.592.812 1.119.913 28.128 10.806.860
2010 66.511 9.296.434 1.103.170 27.301 10.493.416
2011 72.674 9.540.372 1.175.368 25.175 10.813.589
2012 76.787 9.610.698 1.182.949 23.648 10.894.082
2013 85.522 9.568.832 1.202.617 26.277 10.883.248
2014 101.646 9.172.018 1.189.160 24.767 10.487.591
2015 114.908 10.417.976 1.307.013 40.125 11.880.022
2016 135.369 10.890.590 1.367.333 44.456 12.437.748
2017 140.063 11.166.497 1.429.728 43.355 12.779.643
2018 143.291 11.357.037 1.481.116 48.511 13.029.955
2019 133.379 11.580.964 1.509.353 47.340 13.271.036
2020 107.106 9.599.975 1.516.734 18.836 11.242.651
2021 107.979 10.650.423 1.655.137 22.521 12.436.060
2022 107.775 11.407.082 1.699.314 32.713 13.246.884
  • *Trafiktal startede juni 1998, da broen åbnede for vejtrafik.

Se også Rediger

Kilder Rediger

  1. Fakta om Storebælt
  2. . Arkiveret fra originalen 13. juli 2009. Hentet 3. februar 2012.
  3. http://www.trm.dk/~/media/Files/Publication/2014/Samfunds%C3%B8ko%20anlyse%20storeb%C3%A6lt%201809/Samfunds%C3%B8konomisk%20analyse%20af%20Storeb%C3%A6ltsforbindelsen.pdf (Webside ikke længere tilgængelig). Hentet 20/9-2014  (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. Marstrand, Vilhelm. "Det store vej- og broprojekt" side 143-155 Ingeniøren, 14 Marts 1936. Tilgået: 28 December 2014.
  5. Johan Hannemann, artikel i DenStoreDanske
  6. http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/storebaeltsbroen
  7. . Arkiveret fra originalen 24. marts 2009. Hentet 4. januar 2010.
  8. ^ Fakta. Storebaelt.dk. Hentet 14/6-2019
  9. Bruus, Helen (2014-10-27). "Danmarks uofficielle nationalhymne". bibzoom.dk. Hentet 2015-09-05.
  10. For 20 år siden var passagerer bekymrede for at køre under Storebælt. TV 2. Hentet 16/5-2019
  11. De kongelige biler 19. februar 2019 hos Wayback Machine. Kongehuset. Hentet 14/6-2019
  12. FAKTA: Her er kongehusets biler. Fyens Stiftstidende. Hentet 14/6-2019
  13. fdm.dk/nyheder/ Hentet 2022-02-24 Regnskab og forventninger til tilbagebetalingstid.
  14. Berlingske – Storebæltsbroen bliver en pengemaskine
  15. Sund & Bælt – årsrapport 2011
  16. Droner og kunstig intelligens fordobler Storebæltsbroens levetid fra 100 til 200 år Berlingske, 24. november 2020
  17. . Arkiveret fra originalen 4. marts 2021. Hentet 28. januar 2011.
  18. Telefoninterview m. formanden for Søværnets Konstabelforening om nedlæggelse af overvågningen
  19. . Arkiveret fra originalen 2. oktober 2009. Hentet 4. januar 2010.
  20. Storebælt, trafiktal

Eksterne henvisninger Rediger

Koordinater: 55°20′14″N 11°0′9″Ø / 55.33722°N 11.00250°Ø / 55.33722; 11.00250

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Ikke at forveksle med Storebaeltsoverfarten Storebaeltsforbindelsen ogsa kendt som Storebaeltsbroen er en kombineret bro og tunnelforbindelse beregnet til tog og motortrafik der krydser Storebaelt og forbinder Fyn og Sjaelland Jernbanen abnede 1 juni 1997 og vejforbindelsen abnede 14 juni 1998 De samlede byggeomkostninger var 21 4 mia kr i 1988 kroner 1 HojbroenStorebaeltsforbindelsen er isaer kendt for sin markante hojbro Officielt navnOstbroenBaerer4 sporKrydserStorebaeltStedSjaelland SprogoDrevet afA S StorebaeltKarakteristikaDesignHaengebroTotal laengde6 790 mBredde31 mHojde254 meterStorste spaend1 624 mPiller i vand19Gennemsejlings hojde70 m maximaltHistorieAbningsdato14 juni 1998StatistikAfgiftJaSolnedgang bag hojbroenHojbroen set fra Sprogo Hojbroen og en del af landanlaegget for lavbroerne Undersiden af lavbroerne Sprogo siden Forbindelsen er cirka 17 km lang Den udgores af tre separate broer en tunnel og et stykke vej pa Sprogo Forbindelsen bestar af en 4 sporet motorvej og en dobbeltsporet jernbane med elektriske koreledninger Krydser man Storebaelt ad motorvejen fra Sjaelland skal man forst over haengebroen ogsa kaldet hojbroen eller ostbroen som straekker sig fra Korsor pa Sjaelland til Sprogo og er 6 790 m lang Herefter kommer en cirka 2 5 km lang straekning pa Sprogo og til sidst en lavbro ogsa kaldet vestbroen som straekker sig fra Sprogo til Nyborg pa Fyn og er 6 611 m lang Mellem Sprogo og Fyn fores jernbanen pa en selvstaendig lavbro nord for motorvejsbroen Kun motorvejen fores over hojbroen mens jernbaneforbindelsen fores igennem en 8 km lang dobbelttunnel mellem Sjaelland og Sprogo Hojbroen er for stejl til jernbanekorsel I tunnelen har stigningen alligevel vist sig at vaere et problem og et godstog strandede i tunnelen kort efter den var blevet taget i brug DSB Gods var derfor nodsaget til at afkorte godstogene eller spaende et ekstra lokomotiv for Problemet blev dog elimineret da EG lokomotiverne blev sat i drift Det frie spaend mellem hojbroens to pyloner er 1 624 m langt hvilket er det fjerdelaengste frie spaend pa en haengebro i verden Desuden er det verdens femtelaengste haengebro Laengderekorden indehaves af Akashi Kaikyo broen i Japan med et spaend pa 1 991 m Pa sit hojeste sted er vejbanen ca 70 m over vandoverfladen hvilket skyldes hensynet til den internationale skibstrafik i Storebaelt Pylonerne der baerer kablerne til haengebroen er 254 m hoje hvilket gor dem til det naesthojeste bygningsvaerk i Danmark Haengebroen haenger i to store kabler Kablerne er i hver ende af hojbroen forankret i en ankerblok De to ankerblokke vejer hver isaer over 300 000 ton Hojbroen er brugt som motiv pa 1000 kronesedlen fra 2009 serien 2 En analyse fra Transportministeriet angiver at broen frem mod ar 2050 vil medfore en samfundsmaessig gevinst pa 380 mia kr hvoraf knap 290 mia gar til brugerne i form af billigere og hurtigere transport mens de resterende gevinster bestar i statens billetindtaegter reduceret forurening og oget arbejdsudbud grundet mindre pendlertid 3 Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Baggrund 1 2 Opforelse og indvielse 1 3 Nyere tid 2 Sikkerhed 3 Energiforsyning 4 Jernbaneforbindelsen 5 Vejtrafik 6 Se ogsa 7 Kilder 8 Eksterne henvisningerHistorie RedigerBaggrund Rediger En fast forbindelse over Storebaelt har vaeret debatteret siden det 19 arhundrede I 1936 blev en storebaeltsbro med jernbane vej og cykelsti designet af bl a Kampsax og Hojgaard amp Schultz til en formodet pris pa 257 mio kr 4 men 2 Verdenskrig satte en stopper for planerne Efter krigen nedsattes i 1948 en kommission til undersogelse af en fast forbindelse over Storebaelt og da den i 1959 i sin betaenkning gik ind for byggeriet kilde mangler blev forundersogelser af jordbundsforholdene ivaerksat I 1965 udskrev Ministeriet for Offentlige Arbejder en Idekonkurrence om den faste forbindelses udformning I februar 1967 blev resultatet af Konkurrecen offentliggjort og i den forste praemiegruppe med en praemiesum pa 200 000 kroner var der 4 Konkurrenceprojekter udarbejdet af henholdsvis det amerikanske radgivende ingeniorfirma Sverdrup amp Parcel det tyske entreprenorfirma Krupp det tyske entreprenorfirma Pollensky amp Zollner og den danske ingeniorgruppe Gimsing Madsen og Nisssen I anden praemiegruppe med en praemiesum pa 100 000 kroner var der 6 konkurrenceprojekter heriblandt et projekt udarbejdet af Johan Hannemann sammen med firmaet Jespersen og Son savel som endnu et Konkurrenceprojekt fra den danske ingeniorgruppe Gimsing Madsen og Nissen 5 Byggeriet blev imidlertid ikke pabegyndt i umiddelbar fortsaettelse af Konkurrencen vistnok hovedsageligt fordi den danske entreprenorbranche i de ar var meget travlt optaget af bolig og erhvervsbyggeri kilde mangler Efter oliekrisen i 1973 og den deraf folgende arbejdsloshed og opbremsning i byggeriet 6 oprettede Anker Jorgensens socialdemokratiske regering i trafikministeriets regi bygherreselskabet Statsbroen Storebaelt 7 Nye forundersogelser blev ivaerksat men byggeprojektet blev standset i forbindelse med dannelsen i 1978 af SV regeringen idet dette var et krav fra Venstres side Det projekt som blev realiseret blev besluttet af Folketinget i 1986 Samtidig blev der oprettet et statsligt selskab A S Storebaeltsforbindelsen der fik til opgave at varetage projektering anlaeg og drift af forbindelsen Selskabet er ejet af det statsejede Sund og Baelt Holding A S som ogsa ejer A S Oresund der sammen med det svenske statsejede selskab SVEDAB AB star for Oresundsforbindelsen I 1988 blev tre arkitektfirmaer og tre landskabsarkitekter inviteret af bygherren til at praesentere sig og efter en raekke interviews blev Dissing Weitling sammen landskabsarkitekten Jorgen Vesterholt udpeget som ansvarlige for den arkitektoniske og landskabsmaessige udformning af forbindelsen og kunstneren Ole Schwalbe blev engageret som saerlig radgiver Opforelse og indvielse Rediger Forste spadestik til byggeriet blev taget den 23 juni 1988 af davaerende trafikminister H P Clausen 8 Det var fra politisk hold besluttet at prioritere jernbanetrafik for vejtrafik hvorfor Sjaelland blev skinnefast med Europa 11 september 1995 Arbejderne forbandt denne dag jernbaneskinnerne fra Fyn og Sjaelland i tunnelen under Storebaelt Jernbaneforbindelsen abnede den 1 juni 1997 9 Ved indvielsen spillede det danske band Shu bi dua 10 der havde skrevet en ny tekst til deres sang Sorgenfri fra Shu bi dua 7 1980 og den nye sang fik titlen Tunnelabningssangen Bandet spillede pa en togvogn der kom korende op fra togtunnelen 11 Vejforbindelsen abnede 14 juni 1998 9 hvor dronning Margrethe indviede den ved at kore over broen Krone 2 6 der er den ene af kongehusets to Daimler limousiner 12 13 Nyere tid Rediger Tidspunktet for hvornar broen er tilbagebetalt har svinget gennem tiden og er blevet pavirket af prisaendringer fx i 2017 hvor prisen faldt med 25 og udbytter til staten pa samlet 8 4 mia kr I 2020 forventes broen tilbagebetalt i 2032 14 Konklusionen af en rapport fra 2008 siger at alle renter og afdrag pa byggeriet ventes tilbagebetalt i 2023 hvilket er fire fem ar tidligere end antaget da broen stod faerdig 15 I 2011 arsrapporten for Sund amp Baelt er dette imidlertid justeret sa broen nu forventes tilbagebetalt i 2029 16 Broen var beregnet til at holde i 100 ar men det blev i 2020 opjusteret til 200 ar 17 nbsp Panoramafotografi af Storebaeltsbroen ost taget fra Sjaellandssiden ved solnedgang i juli 2014 Sikkerhed RedigerEt sikkerhedssystem VTS Storebaelt Vessel Traffic Service Storebaelt skal sorge for at broen ikke pasejles Sikkerhedssystemet bestar bl a af konstant radarovervagning Hvis et skib ser ud til at vaere pa kollisionskurs med broen vil skibet blive kaldt via radio Reagerer skibet ikke vil et afvaergeskib blive sendt ud for at forsoge at komme i kontakt med skibet Afvaergeskibet har vaeret brugt en gang da et skib havde direkte kurs mod en af ankerblokkene der holder kablerne til haengebroen I januar 2010 besluttede selskabet bag Storebaeltsforbindelsen at afskaffe afvaergeskibet da man ikke laengere ville betale de 5 5 6 mio kr ar det koster at have det standby 18 19 Forste gang Vestbroen var udsat for kollision var da M F Romso den 14 09 1993 under SSV lig vind og kraftig nordgaende strom blev fort op imod broen hvor faergen la og slog mod broelementerne og fik omfattende skader pa skrog og overbygning og der blev ogsa slaet flere huller i broelementet Den 3 marts 2005 forarsagede menneskelige fejl samt tekniske og organisatoriske mangler hos VTS Storebaelt at disse sikkerhedssystemer svigtede i forbindelse med en pasejling En beruset overstyrmand pa skibets bro bevirkede at M V Karen Danielsen pa 3500 tons sejlede ind i vestbroen fra syd og kilede sig fast Broen blev derpa lukket i 5 timer Kollisionen forarsagede et hul i betonen pa broen hvilket dog ikke havde vaesentlig praktisk betydning Energiforsyning Rediger10 december 2009 stod en havvindmollepark pa 7 vindmoller klar nord for Sprogo som arligt vil producere 66 mio kilowatttimer Det daekker det samlede energiforbrug til drift af alle Sund amp Baelts anlaeg hvilket gor Sund amp Baelt til det forste infrastrukturselskab i Danmark hvis anlaeg er CO2 neutrale 20 Jernbaneforbindelsen RedigerOst for Sprogo korer togene nede i en tunnel og vest for Sprogo korer togene side om side med bilerne pa vestbroen Vejtrafik RedigerI 2009 udgjorde personbiler 89 af vejtrafikken 10 lastbiler og den sidste procent motorcykler og busser Folgende tabel indeholder tal fra A S Storebaelt 21 Ar MC Personbiler Lastbiler Busser I alt1998 29 589 3 296 062 352 920 21 568 3 700 1391999 40 080 6 060 898 757 662 38 218 6 896 8582000 44 474 6 557 241 885 845 38 455 7 526 0152001 38 769 6 726 466 938 098 38 407 7 741 7402002 43 729 7 018 643 975 867 37 107 8 075 3462003 42 417 7 213 085 987 695 34 955 8 260 0262004 44 709 7 545 290 1 042 392 34 562 8 666 9532005 46 156 8 099 777 1 104 704 32 920 9 283 5572006 50 448 8 792 144 1 203 401 34 155 10 080 1482007 55 061 9 368 172 1 286 332 32 092 10 741 6572008 67 568 9 672 535 1 255 901 29 500 11 025 5042009 66 007 9 592 812 1 119 913 28 128 10 806 8602010 66 511 9 296 434 1 103 170 27 301 10 493 4162011 72 674 9 540 372 1 175 368 25 175 10 813 5892012 76 787 9 610 698 1 182 949 23 648 10 894 0822013 85 522 9 568 832 1 202 617 26 277 10 883 2482014 101 646 9 172 018 1 189 160 24 767 10 487 5912015 114 908 10 417 976 1 307 013 40 125 11 880 0222016 135 369 10 890 590 1 367 333 44 456 12 437 7482017 140 063 11 166 497 1 429 728 43 355 12 779 6432018 143 291 11 357 037 1 481 116 48 511 13 029 9552019 133 379 11 580 964 1 509 353 47 340 13 271 0362020 107 106 9 599 975 1 516 734 18 836 11 242 6512021 107 979 10 650 423 1 655 137 22 521 12 436 0602022 107 775 11 407 082 1 699 314 32 713 13 246 884 Trafiktal startede juni 1998 da broen abnede for vejtrafik Se ogsa RedigerLaengste haengebroer liste over verdens laengste haengebroerKilder Rediger Fakta om Storebaelt Ny 1000 kroneseddel serie 2009 Danmarks Nationalbank 24 maj 2011 Arkiveret fra originalen 13 juli 2009 Hentet 3 februar 2012 http www trm dk media Files Publication 2014 Samfunds C3 B8ko 20anlyse 20storeb C3 A6lt 201809 Samfunds C3 B8konomisk 20analyse 20af 20Storeb C3 A6ltsforbindelsen pdf Webside ikke laengere tilgaengelig Hentet 20 9 2014 Webside ikke laengere tilgaengelig Marstrand Vilhelm Det store vej og broprojekt side 143 155 Ingenioren 14 Marts 1936 Tilgaet 28 December 2014 Johan Hannemann artikel i DenStoreDanske a b Storebaeltsbroen historisk baggrund faktalink dk Hentet 14 6 2019 http www kulturarv dk 1001fortaellinger da DK storebaeltsbroen Danmarks Vej og Bromuseum Arkiveret fra originalen 24 marts 2009 Hentet 4 januar 2010 a b Fakta Storebaelt dk Hentet 14 6 2019 Bruus Helen 2014 10 27 Danmarks uofficielle nationalhymne bibzoom dk Hentet 2015 09 05 For 20 ar siden var passagerer bekymrede for at kore under Storebaelt TV 2 Hentet 16 5 2019 De kongelige biler Arkiveret 19 februar 2019 hos Wayback Machine Kongehuset Hentet 14 6 2019 FAKTA Her er kongehusets biler Fyens Stiftstidende Hentet 14 6 2019 fdm dk nyheder Hentet 2022 02 24 Regnskab og forventninger til tilbagebetalingstid Berlingske Storebaeltsbroen bliver en pengemaskine Sund amp Baelt arsrapport 2011 Droner og kunstig intelligens fordobler Storebaeltsbroens levetid fra 100 til 200 ar Berlingske 24 november 2020 DR Storebaelt sparer pa beredskab Arkiveret fra originalen 4 marts 2021 Hentet 28 januar 2011 Telefoninterview m formanden for Sovaernets Konstabelforening om nedlaeggelse af overvagningen Storebaelt Havvindmoller ved Sprogo Arkiveret fra originalen 2 oktober 2009 Hentet 4 januar 2010 Storebaelt trafiktalEksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Storebaeltsforbindelsen Storebaelt Sund amp BaeltSoulykkesrapport Karen Danielsen pasejling af vestbroen 03 marts 2005 Arkiveret 9 juni 2007 hos Wayback Machine DR TV dokumentarserie om byggerietKoordinater 55 20 14 N 11 0 9 O 55 33722 N 11 00250 O 55 33722 11 00250 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Storebaeltsforbindelsen amp oldid 11544602