www.wikidata.da-dk.nina.az

Kensington runestenen for anden brug af navnetKensington se Kensington er en 90 kg tung sten med runeindskrifter der ble

Kensington-runestenen

Kensington-runestenen er en 90 kg tung sten med runeindskrifter, der blev fundet under en trærod på en svenskejet gård i Kensington, Douglas county, Minnesota, i efteråret 1898. På runestenen står der, at 8 gøter og 22 nordmænd kom til området i 1362, 130 år før Columbus kom til Amerika. Det var en svensk landmand ved navn Olof Ohman (egentlig Öhman), som sammen med sin søn Edward fandt stenen på sine jorder. Stenen er afsløret som falsk.

Kensington-runestenen.

Tolkninger Rediger

Teksten lyder:

  • 8 göter ok 22 norrmen po opdagelsefard fro winland of west wi hade læger wed 2 : skjar en dags rise norr fro deno sten wi war ok fiske en dagh aptir wi kom hem fan 10 man rode af blod og ded AVM fraelse af illy har 10 mans ve havet at se æptir wore skip 14 dagh rise from deno öh ahr 1362.

Oversat: "Otte gøter (eller gotere) og to og tyve nordmænd på opdagelsesfærd fra Vinland mod vest. Vi havde lejr ved en sø med to skær i, en dagsrejse nord for denne sten. Vi var ude og fiskede en dag. Da vi kom hjem, fandt vi ti mand røde af blod og døde. Ave Maria, frels os fra det onde. Har ti mand ved havet til at se efter vore skibe, fjorten dagsrejser fra denne ø, året i 1362."

At årstallet er angivet med vore tal er meget påfaldende. Samtlige runestene, man ellers kender, angiver tal skrevet med bogstaver eller romertal. Videre optræder indskriften med forkert verbbøjning: Wi war/kom/fan (= Vi var/kom/fandt), når man i den tid bøjede verb i første person flertal: Wi warom/komom/funnum.

Ægthedsdiskussion Rediger

Dalruner nedskrevet af Larsson.

Ohman og hans tiårige søn sagde senere, at de først troede, de havde fundet en indiansk almanak. En afskrift af inskriptionen blev sendt til afdelingen for græsk sprog ved universitetet i Minneapolis, før den havnede hos professor Olaus Breda, som første gang hørte om stenen ved nytår 1898/99. I et brev dateret 7.marts 1910 forklarer han, hvorfor han anså den som en forfalskning:

  • Det var helt utroværdigt, at en indskrift kunne fremstå så klar efter at være udsat for Minnesotas barske klima i over 500 år.
  • Det absurde i, at rejsende, helt ukendte på det amerikanske kontinent, efter kun to uger var nået fra kysten helt frem til Minnesota.
  • Det absurde i selve indskriften, der var et virvar af gamle sprogformer, gammeldags ortografi og moderne svensk, iblandet engelske udtryk.

Professor Breda fortæller videre, at Sophus Bugge, Gustav Storm og Oluf Rygh, der alle var kapaciteter på runeindskrifter, enstemmigt vurderede stenen som en forfalskning, og at en udfyldende rapport om Kensington-stenen fra universitetet i Oslo oplevede sprogformen "umulig, et særdeles klodset forsøg på at konstruere en gammel sprogform uden at besidde den nødvendige kundskab. Af runologiske, sproglige og historiske årsager kan indskriften ikke være ægte".

Selve stenen blev oversendt til professor George Curme ved Northwestern University i Illinois. På grundlag af professor Bredas oversættelse troede han i udgangspunktet, at den kunne være ægte, men synet af den satte ham på andre tanker. Runerne fremstod klart og tydeligt, og måtte være indridset nyligt. Han beskrev stenen som "en klodset forfalskning". Folk så nu med mistro på Ohman, der var den, som fandt stenen. I disse år kæmpede Norge for løsrivelse fra Sverige, og fra norsk hold tog det sig påfaldende ud, at der lige nu dukkede en indskrift op, der omhandlede en ekspedition af nordmænd og svenskere på en tid, da de også havde en fælles konge, nemlig Magnus Eriksson. Nogle huskede også Ossians sange, som var blevet modtaget med begejstring – og afsløret som en ren forfalskning.

Men i 1907-10 anså nogle mennesker Kensington-runestenen for ægte. Countyet, som stenen blev fundet i, blev ikke beboet (af europæiske nybyggere) førend 1858. Newton Winchell fra Minnesota Historical Society og som herudover er en højt respekteret geolog, indsamlede i 1909 forklaringer fra Olof Ohman, Carl Edward Ohman, Nils Olof Flaten, Roald Benson og Samuel Olson om fundet af stenen, hvad der kan forklare usikkerheden om, hvem der var til stede ved opdagelsen, og tidspunktet. Hændelsen lå jo ti år tilbage i tid. Winchell samtalte med folk på egnen og foretog undersøgelser. Selskabet konsulterede endvidere flere eksperter i skandinaviske sprog. Gisle Christian Johnson Bothne (1860-1934), Olaus Bredas efterfølger ved Minnesota-universitet, mente i lighed med linguisten John A. Holvik, at der var tale om en forfalskning. Hjalmar Holand og Winchell var derimod overbevist om stenens ægthed. De baserede det på, at stenen er dateret (1362).

I november 2000 præsenterede Scott Wolter en artikel baseret på de foreløbige undersøgelser, som anslår, at med en jordforvitringsproces vil stenens inskriptionsriller være mindst 50-200 år gammel. En af Wolters pointer er den komplette forvitring af stenens glimmer i inskriptionsrillerne. På gravsten, som er 200 år gamle, er en stor del af glimmeret i nyhuggede overflader og inskriptioner forvitret. Det skal dog bemærkes, at gravsten bliver udsat for en anden slags forvitring end sten under jord. Men det indikerer, at stenen var blevet begravet, længe før de første nybyggere kom i 1858.

I oktober 2003 blev stenen sendt til Sverige. Der sammenlignede professor i nordisk sprog, Tryggve Sköld, stenens runer med optegnelser fundet efter en svensk skrædder, spillemand og komponist, Edvard Larsson fra Dalarne. I 1883 og igen i 1885 nedskrev Larsson en fortegnelse over en variant af runetegn, som i hans tid var i brug i Dalarne, og som adskiller sig fra middelalderens runer. De fleste af Kensington-stenens runeformer genkendes i dalrunerne. Det må anses utvivlsomt, at stenen blev tilhugget af en svensk-norsk bosætning i Minnesota i slutningen af 1800-tallet - i øvrigt af mindst to personer, hvoraf den ene var venstrehåndet, den andre højrehåndet.

I 1985 blev en ny falsk runesten undersøgt. Denne var lavet af studenter og dateret 1363. Den blev hurtigt afsløret.

Noter Rediger

  1. ^ Berømt runestein i USA endelig avslørt som falsk
  2. http://jdbengt.net/articles/kensington.pdf (s.8)
  3. http://jdbengt.net/articles/kensington.pdf (s.4)
  4. Store norske leksikon – Olaus Breda – utdypning (NBL-artikkel) (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. The Kensington Rune Stone: New Light on an Old Riddle - Theodore Christian Blegen - Google Bøker
  6. Scientists and Scoundrels: A Book of Hoaxes - Robert Silverberg - Google Bøker
  7. . Arkiveret fra originalen 28. marts 2014. Hentet 2. april 2009.
  8. The Kensington Runestone
  9. . Arkiveret fra originalen 2. maj 2019. Hentet 27. september 2018.
  10. Runestone Fakery - Archaeology Magazine Archive

Kilder/referencer Rediger

  • Kensington Runestone på Curlie (som bygger videre på Open Directory Project)
  • Web archive backup:
  • Web archive backup: Citat: "...CONCLUSION It is completely clear now that, as an absolute minimum, we must conclude that a person who could "forge" KRS must have been a highly competent scholar with at least a PhD in both medieval Scandinavian philology, and runology. (The much more realistic conclusion of course should be that such a forgery could not have been done at all at that time. Period..."

Se også Rediger

Eksterne henvisninger Rediger


Koordinater: 45°48′47.28″N 95°40′18.3″V / 45.8131333°N 95.671750°V / 45.8131333; -95.671750

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
for anden brug af navnetKensington se Kensington Kensington runestenen er en 90 kg tung sten med runeindskrifter der blev fundet under en traerod pa en svenskejet gard i Kensington Douglas county Minnesota i efteraret 1898 Pa runestenen star der at 8 goter og 22 nordmaend kom til omradet i 1362 130 ar for Columbus kom til Amerika Det var en svensk landmand ved navn Olof Ohman egentlig Ohman som sammen med sin son Edward fandt stenen pa sine jorder Stenen er afsloret som falsk 1 Kensington runestenen Indholdsfortegnelse 1 Tolkninger 2 AEgthedsdiskussion 3 Noter 4 Kilder referencer 5 Se ogsa 6 Eksterne henvisningerTolkninger RedigerTeksten lyder 8 goter ok 22 norrmen po opdagelsefard fro winland of west wi hade laeger wed 2 skjar en dags rise norr fro deno sten wi war ok fiske en dagh aptir wi kom hem fan 10 man rode af blod og ded AVM fraelse af illy har 10 mans ve havet at se aeptir wore skip 14 dagh rise from deno oh ahr 1362 Oversat Otte goter eller gotere og to og tyve nordmaend pa opdagelsesfaerd fra Vinland mod vest Vi havde lejr ved en so med to skaer i en dagsrejse nord for denne sten Vi var ude og fiskede en dag Da vi kom hjem fandt vi ti mand rode af blod og dode Ave Maria frels os fra det onde Har ti mand ved havet til at se efter vore skibe fjorten dagsrejser fra denne o aret i 1362 At arstallet er angivet med vore tal er meget pafaldende Samtlige runestene man ellers kender angiver tal skrevet med bogstaver eller romertal 2 Videre optraeder indskriften med forkert verbbojning Wi war kom fan Vi var kom fandt nar man i den tid bojede verb i forste person flertal Wi warom komom funnum 3 AEgthedsdiskussion Rediger nbsp Dalruner nedskrevet af Larsson Ohman og hans tiarige son sagde senere at de forst troede de havde fundet en indiansk almanak En afskrift af inskriptionen blev sendt til afdelingen for graesk sprog ved universitetet i Minneapolis for den havnede hos professor Olaus Breda 4 som forste gang horte om stenen ved nytar 1898 99 I et brev dateret 7 marts 1910 forklarer han hvorfor han ansa den som en forfalskning Det var helt utrovaerdigt at en indskrift kunne fremsta sa klar efter at vaere udsat for Minnesotas barske klima i over 500 ar Det absurde i at rejsende helt ukendte pa det amerikanske kontinent efter kun to uger var naet fra kysten helt frem til Minnesota Det absurde i selve indskriften der var et virvar af gamle sprogformer gammeldags ortografi og moderne svensk iblandet engelske udtryk Professor Breda fortaeller videre at Sophus Bugge Gustav Storm og Oluf Rygh der alle var kapaciteter pa runeindskrifter enstemmigt vurderede stenen som en forfalskning og at en udfyldende rapport om Kensington stenen fra universitetet i Oslo oplevede sprogformen umulig et saerdeles klodset forsog pa at konstruere en gammel sprogform uden at besidde den nodvendige kundskab Af runologiske sproglige og historiske arsager kan indskriften ikke vaere aegte 5 Selve stenen blev oversendt til professor George Curme ved Northwestern University i Illinois Pa grundlag af professor Bredas oversaettelse troede han i udgangspunktet at den kunne vaere aegte men synet af den satte ham pa andre tanker Runerne fremstod klart og tydeligt og matte vaere indridset nyligt Han beskrev stenen som en klodset forfalskning 6 Folk sa nu med mistro pa Ohman der var den som fandt stenen I disse ar kaempede Norge for losrivelse fra Sverige og fra norsk hold tog det sig pafaldende ud at der lige nu dukkede en indskrift op der omhandlede en ekspedition af nordmaend og svenskere pa en tid da de ogsa havde en faelles konge nemlig Magnus Eriksson 7 Nogle huskede ogsa Ossians sange som var blevet modtaget med begejstring og afsloret som en ren forfalskning Men i 1907 10 ansa nogle mennesker Kensington runestenen for aegte Countyet som stenen blev fundet i blev ikke beboet af europaeiske nybyggere forend 1858 Newton Winchell fra Minnesota Historical Society og som herudover er en hojt respekteret geolog indsamlede i 1909 forklaringer fra Olof Ohman Carl Edward Ohman Nils Olof Flaten Roald Benson og Samuel Olson om fundet af stenen hvad der kan forklare usikkerheden om hvem der var til stede ved opdagelsen og tidspunktet Haendelsen la jo ti ar tilbage i tid Winchell samtalte med folk pa egnen og foretog undersogelser Selskabet konsulterede endvidere flere eksperter i skandinaviske sprog Gisle Christian Johnson Bothne 1860 1934 Olaus Bredas efterfolger ved Minnesota universitet mente i lighed med linguisten John A Holvik at der var tale om en forfalskning Hjalmar Holand og Winchell var derimod overbevist om stenens aegthed De baserede det pa at stenen er dateret 1362 8 I november 2000 praesenterede Scott Wolter en artikel baseret pa de forelobige undersogelser som anslar at med en jordforvitringsproces vil stenens inskriptionsriller vaere mindst 50 200 ar gammel En af Wolters pointer er den komplette forvitring af stenens glimmer i inskriptionsrillerne Pa gravsten som er 200 ar gamle er en stor del af glimmeret i nyhuggede overflader og inskriptioner forvitret Det skal dog bemaerkes at gravsten bliver udsat for en anden slags forvitring end sten under jord Men det indikerer at stenen var blevet begravet laenge for de forste nybyggere kom i 1858 I oktober 2003 blev stenen sendt til Sverige 9 Der sammenlignede professor i nordisk sprog Tryggve Skold stenens runer med optegnelser fundet efter en svensk skraedder spillemand og komponist Edvard Larsson fra Dalarne I 1883 og igen i 1885 nedskrev Larsson en fortegnelse over en variant af runetegn som i hans tid var i brug i Dalarne og som adskiller sig fra middelalderens runer De fleste af Kensington stenens runeformer genkendes i dalrunerne Det ma anses utvivlsomt at stenen blev tilhugget af en svensk norsk bosaetning i Minnesota i slutningen af 1800 tallet i ovrigt af mindst to personer hvoraf den ene var venstrehandet den andre hojrehandet 1 I 1985 blev en ny falsk runesten undersogt Denne var lavet af studenter og dateret 1363 Den blev hurtigt afsloret 10 Noter Rediger a b Beromt runestein i USA endelig avslort som falsk http jdbengt net articles kensington pdf s 8 http jdbengt net articles kensington pdf s 4 Store norske leksikon Olaus Breda utdypning NBL artikkel Webside ikke laengere tilgaengelig The Kensington Rune Stone New Light on an Old Riddle Theodore Christian Blegen Google Boker Scientists and Scoundrels A Book of Hoaxes Robert Silverberg Google Boker Kensington Runestone Slider Arkiveret fra originalen 28 marts 2014 Hentet 2 april 2009 The Kensington Runestone Kensington runestone in Sweden 2003 04 Museum of Cultural History Arkiveret fra originalen 2 maj 2019 Hentet 27 september 2018 Runestone Fakery Archaeology Magazine ArchiveKilder referencer RedigerKensington Runestone pa Curlie som bygger videre pa Open Directory Project Web archive backup Debunking the Kensington Stone Mystery Web archive backup 13 Aug 1998 why KRS cannot be a forgery Citat CONCLUSION It is completely clear now that as an absolute minimum we must conclude that a person who could forge KRS must have been a highly competent scholar with at least a PhD in both medieval Scandinavian philology and runology The much more realistic conclusion of course should be that such a forgery could not have been done at all at that time Period Se ogsa RedigerHeavener runestenen i Oklahoma Spirit Pond runestenene i Maine Vinland Markland Helluland VinlandskortetEksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kensington runestenen econ ohio state edu Some Archaeological Outliers Adventures in Underground Archaeology Arkiveret 4 februar 2005 hos Wayback Machine Web archive backup Welcome to the Kensington Runestone Home Page Med sort hvid billede af runesten og dens inskription This shows some differences between the stone and a copy of the stone North American Rune Stones Arkiveret 7 februar 2005 hos Wayback Machine Citat Several rune stones have been found in the United States most notably the Kensington Runestone in Minnesota and the Heavener Stone in Oklahoma There is considerable debate over their age and validity Possible Viking Routes to Minnesota from Greenland via the Hudson Bay and the Nelson and Red Rivers or via the St Lawrence River and the Great Lakes Web archive backup New find from the U S A Nytt om runer 17 2002 publ 2004 40 The AVM Stone from Minnesota Kensington II Citat May 13 2001 a runic carving was discovered by Janey Westin and her father Robert Johnson on a boulder approximately 400 yards from the finding spot of the Kensington runestone in Minnesota U S A Science Frontiers ONLINE No 9 Winter 1979 A Stone Face From Ungava Citat the facial features were unmistakably Norse Once into Hudson Bay why not on to Minnesota and the Kensington Stone then down the Mississippi to Oklahoma where Viking signs are claimed Koordinater 45 48 47 28 N 95 40 18 3 V 45 8131333 N 95 671750 V 45 8131333 95 671750 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kensington runestenen amp oldid 11108643