www.wikidata.da-dk.nina.az

J A Fridericia Julius Albert Fridericia født 10 juni 1849 i København død 28 oktober 1912 på Frederiksberg var dansk his

J.A. Fridericia

Julius Albert Fridericia (født 10. juni 1849 i København, død 28. oktober 1912 på Frederiksberg) var dansk historiker og professor.

J.A. Fridericia
Personlig information
Født 10. juni 1849
Død 28. oktober 1912 (63 år)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Historiker
Arbejdsgiver Københavns Universitet
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Fridericia blev født i København i et jødisk hjem som søn af manufakturhandler Heyman Samuel Fridericia (1798-1869) og Emma (Banise) Cohen-Brandes (1814-1853) og blev student 1866 med udmærkelse. 1872 tog han magisterkonferens i historie.

Hans dyberegående studier rettedes i begyndelsen mest imod Danmarks udenrigspolitik ved midten af det 17. århundrede, og da han indså, at denne kun kunne oplyses fuldt ved hjælp af det store diplomatiske kildestof i udlandets arkiver, besøgte han efterhånden alle hovedarkiverne i Sverige, Tyskland, Nederlandene, Frankrig og England. På et således erhvervet, tilnærmelsesvis udtømmende kendskab til både trykte og utrykte kilder byggede Fridericias første hovedværk: Danmarks ydre politiske Historie i Tiden fra Freden i Lybek til Freden i Kjøbenhavn 1629-1660, hvoraf første del udkom 1876 og anden del 1881. Værket var rigt på detaljer, men samtidig båret af en sikker strukturering af hændelsesforløbet og nuancerede personkarakteristiker.

Samtidig arbejdede Fridericia dog også med Danmarks indre forhold i samme tidsrum, og efterhånden blev dette det centrale i hans studier. Hans talrige afhandlinger kastede snart lys over tidens statsretlige forhold ("Nogle Bemærkninger om Rigsmarskerne og Rigsmarskembedet, især under Christian IV" i Historisk Tidsskrift, 4. række III (1872-1873) og "Frederik III og Enevældens Indførelse" i Historisk Tidsskrift, 5. række VI (1886-1887)), snart over adelens forhold ("Den gamle danske Adels Fald og begyndende Opløsning under Frederik III" i G. og E. Brandes (red.): Det nittende Aarhundrede, København 1877) eller de lavere stænders vilkår ("Kjøbenhavns Befolkningsforhold" og "Historisk-statistiske Undersøgelser om Danmarks Landboforhold" i Historisk Tidsskrift, 6. række II (1889-1890)).

Undertiden blev Fridericia også herved ført uden for det 17. århundrede, således tilbage til middelalderen for at opklare Øresundstoldens oprindelse og frem til det 18. århundrede i et festskrift fra 1888: Den danske Bondestands Undertrykkelse og Frigjørelse, udarbejdet efter opfordring fra Studentersamfundet og udgivet på dettes forlag. Skrevet på basis af et indtrængende kildestudium vidnede alle disse arbejder om Fridericias store pålidelighed og modne blik, ligesom der rundt i dem fremtræder et vidtstrakt kendskab til Europas almindelige historie, der også satte frugt i et par mindre afhandlinger.

I 1894 udkom Fridericias store syntese Adelsvældens sidste Dage, der beskæftigede sig med Danmarks indenrigs- og udenrigspolitiske historie i tidsrummet 1648-1660. Tobindsværket om den udenrigspolitiske historie var aldrig blev ført længere frem end til Brømsebrofreden i 1645, og Fridericia havde åbenbart hurtigt forladt planerne om med et tredje bind at bringe værket frem til 1660. I forordet til Adelsvældens sidste Dage skrev han:

Allerede under Udarbejdelsen af de to første Bind havde jeg følt det uheldige i at skille de indre og ydre Forhold fra hinanden i en Periode, hvor Vekselvirkningen mellem dem var af indgribende Natur. [...] Jeg besluttede mig derfor til at forsøge en Skildring af Danmarks indre og ydre Historie i Tiden fra Christian IV's Død 1648 til Enevældens Indførelse 1660.

Syntesens bærende helhedsopfattelse var præget af en evolutionistisk forståelse af samfundsudviklingen, hvor adelens manglende omstilling fra krigerkaste til godsejere og embedsmænd førte til, at den mistede magten, og enevælden var et nødvendigt, historisk-funktionelt onde på vej mod demokratiseringen. Det samme kan siges om Fridericias bidrag til Danmarks Riges Historie (1896-1907), hvor han tog sig af det 17. århundrede.

Fridericia blev i 1874 ansat ved Københavns Universitetsbibliotek, ved hvilket han fra 1. januar 1891 var underbibliotekar. Fra 1. marts 1899 til sin død var han professor i historie ved Københavns Universitet. Efter universitetsansættelsen udgav Fridericia en række universitetslærebøger, hvilket sammen med, at han 1899-1912 var redaktør på Historisk Tidsskrift, optog hans tid, så der ikke blev tid til nye dybere kildestudier.

11. oktober 1876 vandt det første bind af hans udenrigspolitiske hovedværk ham den filosofiske doktorgrad. 1877 var han medstifter af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie og udgav for dette dels sammen med C.F. Bricka Kong Christian IV's egenhændige Breve, 1-6 (1878-1891), dels alene Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie (1888). 1883 blev Fridericia medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, 1888 af Videnskabernes Selskab. 1894 blev han Ridder af Dannebrog.

28. december 1886 ægtede han Emma Siemsen, datter af kaptajn Siemsen ved Bornholms Væbning. Han forlod jødedommen, og hans urne findes på Bispebjerg Kirkegård. Hans efterladte papirer og samling af avisartikler findes i Det Kongelige Bibliotek. Han er portrætteret af P.S. Krøyer på maleri af Videnskabernes Selskab 1897 (Videnskabernes Selskab).

Udvalgt bibliografi Rediger

  • Danmarks ydre politiske Historie i Tiden fra Freden i Lybek til Freden i Kjøbenhavn 1629-1660, København 1876 og 1881 (optrykt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie 1972, ISBN 87-7500-816-5)
  • Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, 1-6, København 1878-1891 (optrykt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie 1969-1970 (sammen med et 7. bind, udgivet som supplement i 1947 af ved Johanne Skovgaard) ISBN 87-7500-401-1)
  • Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie, København 1888 (optrykt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie 1973 ISBN 87-7500-422-4)
  • Adelsvældens sidste Dage, København 1894 (optrykt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie 1969)
  • Danmarks Riges Historie, København 1896-1907 (bind 4: 1588-1699)
  • Den nyeste Tids Historie, København 1903-1905
  • Udsigt over den politiske Historie fra 1848 til Nutiden, København 1905-1906
  • Det syttende og attende Aarhundrede, København 1910-1911
  • Studier over Adelsvældens Historie : udvalgte Afhandlinger og Anmeldelser, København 1979 ISBN 87-7500-878-5 (introduktion af E. Ladewig Petersen). Samlingen indeholder de fleste af de i teksten nævnte arbejder.

Eksterne henvisninger Rediger


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Julius Albert Fridericia fodt 10 juni 1849 i Kobenhavn dod 28 oktober 1912 pa Frederiksberg var dansk historiker og professor J A FridericiaFoto Jens PetersenPersonlig informationFodt10 juni1849Dod28 oktober1912 63 ar Uddannelse og virkeBeskaeftigelseHistorikerArbejdsgiverKobenhavns UniversitetInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Fridericia blev fodt i Kobenhavn i et jodisk hjem som son af manufakturhandler Heyman Samuel Fridericia 1798 1869 og Emma Banise Cohen Brandes 1814 1853 og blev student 1866 med udmaerkelse 1872 tog han magisterkonferens i historie Hans dyberegaende studier rettedes i begyndelsen mest imod Danmarks udenrigspolitik ved midten af det 17 arhundrede og da han indsa at denne kun kunne oplyses fuldt ved hjaelp af det store diplomatiske kildestof i udlandets arkiver besogte han efterhanden alle hovedarkiverne i Sverige Tyskland Nederlandene Frankrig og England Pa et saledes erhvervet tilnaermelsesvis udtommende kendskab til bade trykte og utrykte kilder byggede Fridericias forste hovedvaerk Danmarks ydre politiske Historie i Tiden fra Freden i Lybek til Freden i Kjobenhavn 1629 1660 hvoraf forste del udkom 1876 og anden del 1881 Vaerket var rigt pa detaljer men samtidig baret af en sikker strukturering af haendelsesforlobet og nuancerede personkarakteristiker Samtidig arbejdede Fridericia dog ogsa med Danmarks indre forhold i samme tidsrum og efterhanden blev dette det centrale i hans studier Hans talrige afhandlinger kastede snart lys over tidens statsretlige forhold Nogle Bemaerkninger om Rigsmarskerne og Rigsmarskembedet isaer under Christian IV i Historisk Tidsskrift 4 raekke III 1872 1873 og Frederik III og Enevaeldens Indforelse i Historisk Tidsskrift 5 raekke VI 1886 1887 snart over adelens forhold Den gamle danske Adels Fald og begyndende Oplosning under Frederik III i G og E Brandes red Det nittende Aarhundrede Kobenhavn 1877 eller de lavere staenders vilkar Kjobenhavns Befolkningsforhold og Historisk statistiske Undersogelser om Danmarks Landboforhold i Historisk Tidsskrift 6 raekke II 1889 1890 Undertiden blev Fridericia ogsa herved fort uden for det 17 arhundrede saledes tilbage til middelalderen for at opklare Oresundstoldens oprindelse og frem til det 18 arhundrede i et festskrift fra 1888 Den danske Bondestands Undertrykkelse og Frigjorelse udarbejdet efter opfordring fra Studentersamfundet og udgivet pa dettes forlag Skrevet pa basis af et indtraengende kildestudium vidnede alle disse arbejder om Fridericias store palidelighed og modne blik ligesom der rundt i dem fremtraeder et vidtstrakt kendskab til Europas almindelige historie der ogsa satte frugt i et par mindre afhandlinger I 1894 udkom Fridericias store syntese Adelsvaeldens sidste Dage der beskaeftigede sig med Danmarks indenrigs og udenrigspolitiske historie i tidsrummet 1648 1660 Tobindsvaerket om den udenrigspolitiske historie var aldrig blev fort laengere frem end til Bromsebrofreden i 1645 og Fridericia havde abenbart hurtigt forladt planerne om med et tredje bind at bringe vaerket frem til 1660 I forordet til Adelsvaeldens sidste Dage skrev han Allerede under Udarbejdelsen af de to forste Bind havde jeg folt det uheldige i at skille de indre og ydre Forhold fra hinanden i en Periode hvor Vekselvirkningen mellem dem var af indgribende Natur Jeg besluttede mig derfor til at forsoge en Skildring af Danmarks indre og ydre Historie i Tiden fra Christian IV s Dod 1648 til Enevaeldens Indforelse 1660 Syntesens baerende helhedsopfattelse var praeget af en evolutionistisk forstaelse af samfundsudviklingen hvor adelens manglende omstilling fra krigerkaste til godsejere og embedsmaend forte til at den mistede magten og enevaelden var et nodvendigt historisk funktionelt onde pa vej mod demokratiseringen Det samme kan siges om Fridericias bidrag til Danmarks Riges Historie 1896 1907 hvor han tog sig af det 17 arhundrede Fridericia blev i 1874 ansat ved Kobenhavns Universitetsbibliotek ved hvilket han fra 1 januar 1891 var underbibliotekar Fra 1 marts 1899 til sin dod var han professor i historie ved Kobenhavns Universitet Efter universitetsansaettelsen udgav Fridericia en raekke universitetslaereboger hvilket sammen med at han 1899 1912 var redaktor pa Historisk Tidsskrift optog hans tid sa der ikke blev tid til nye dybere kildestudier 11 oktober 1876 vandt det forste bind af hans udenrigspolitiske hovedvaerk ham den filosofiske doktorgrad 1877 var han medstifter af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie og udgav for dette dels sammen med C F Bricka Kong Christian IV s egenhaendige Breve 1 6 1878 1891 dels alene Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie 1888 1883 blev Fridericia medlem af Det kongelige danske Selskab for Faedrelandets Historie 1888 af Videnskabernes Selskab 1894 blev han Ridder af Dannebrog 28 december 1886 aegtede han Emma Siemsen datter af kaptajn Siemsen ved Bornholms Vaebning Han forlod jodedommen og hans urne findes pa Bispebjerg Kirkegard Hans efterladte papirer og samling af avisartikler findes i Det Kongelige Bibliotek Han er portraetteret af P S Kroyer pa maleri af Videnskabernes Selskab 1897 Videnskabernes Selskab Udvalgt bibliografi RedigerDanmarks ydre politiske Historie i Tiden fra Freden i Lybek til Freden i Kjobenhavn 1629 1660 Kobenhavn 1876 og 1881 optrykt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie 1972 ISBN 87 7500 816 5 Kong Christian den Fjerdes egenhaendige Breve 1 6 Kobenhavn 1878 1891 optrykt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie 1969 1970 sammen med et 7 bind udgivet som supplement i 1947 af ved Johanne Skovgaard ISBN 87 7500 401 1 Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie Kobenhavn 1888 optrykt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie 1973 ISBN 87 7500 422 4 Adelsvaeldens sidste Dage Kobenhavn 1894 optrykt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie 1969 Danmarks Riges Historie Kobenhavn 1896 1907 bind 4 1588 1699 Den nyeste Tids Historie Kobenhavn 1903 1905 Udsigt over den politiske Historie fra 1848 til Nutiden Kobenhavn 1905 1906 Det syttende og attende Aarhundrede Kobenhavn 1910 1911 Studier over Adelsvaeldens Historie udvalgte Afhandlinger og Anmeldelser Kobenhavn 1979 ISBN 87 7500 878 5 introduktion af E Ladewig Petersen Samlingen indeholder de fleste af de i teksten naevnte arbejder Eksterne henvisninger RedigerJ A Fridericia pa gravsted dk nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til J A Fridericia Biografi i Dansk biografisk leksikon 1 udgave Denne artikel bygger hovedsagelig pa biografi er i 1 udgave af Dansk Biografisk Leksikon udgivet af C F Bricka Gyldendal 1887 1905 Du kan hjaelpe Wikipedia ved at ajourfore sproget og indholdet af denne artikel Nar en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget skal der anfores en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL jf stilmanualen Dette angives som fx Kilde forfatter Navn titel Efternavn Fornavn url http runeberg org dbl work Dansk Biografisk Leksikon udgave 1 bind I til XIX side xxx besogsdato dags dato og herefter indsaettelse af Kategori Artikler fra 1 udgave af Dansk biografisk leksikon i stedet for DBL skabelonen Hentet fra https da wikipedia org w index php title J A Fridericia amp oldid 11315722