www.wikidata.da-dk.nina.az

Huguenot ter er medlemmer af den protestantiske kirke i Frankrig Det kaldte katolikkerne dem i det 16 og 17 årh Selv kal

Huguenot

Huguenotter er medlemmer af den protestantiske kirke i Frankrig. Det kaldte katolikkerne dem i det 16. og 17. årh.. Selv kaldte de sig reformés (se Reformerte kirke). Huguenotterne ønskede først at reformere den katolske kirke. En af deres fortalere var Jacques Lefevre. Senere fulgte de den lutherske bevægelse, og til sidst calvinismen. De delte Jean Calvins reformatoriske trosbekendelse.

Obelisk rejst til minde i Fredericia efter de huguenotter, som ankom efter at være blevet fordrevet fra fortrinsvist Nordøstfrankrig og Belgien, da Ludvig den Fjortendes tropper invaderede det af Karl den Anden kontrollerede område, de såkaldte Spanske Nederlande.

De blev forfulgt, kun Frans 1. af Frankrig (1515-1547) søgte at beskytte dem ved love.

Fra 1555 til 1562 voksede tilhængerskaren kraftigt – mest blandt adelen og borgerne. Deres første synode blev afholdt i 1558 i Paris. I 1562 var der mindst en million huguenotter, og de voksede hurtigt til to millioner. Den katolske befolkning var på ca. 16 millioner. Der var stor opbakning i det sydlige og centrale Frankrig. Da de kom fra de velstillede lag, var de en trussel for det etablerede system styret af pavekirken.

Huguenotterne anerkendte i lighed med andre protestanter hverken katolikkernes sakramentforståelse, præsternes centrale rolle eller helgenernes betydning. De trængte ind i katolske kirker og prøvede at ødelægge billeder. En del kirker fik ødelagt altre og inventar.

De franske religionskrige 1562-1593 Rediger

Admiral de Colignys død, illustration fra 1887.

Spændingen mellem katolikkerne og huguenotterne blev stærkere og stærkere. Det førte til otte krige mellem katolikker og huguenotter. Efter hver krig blev hadet til modparten skærpet.

Den første var en massakre i Vasy 1. marts 1562, hvor mindst 30 blev dræbt og ca. 200 såret. Herefter oprettede huguenottene deres egen hær med rytteri under ledelse af admiral Gaspard de Coligny. Henrik 3. af Navarra (slægten Bourbon) allierede sig med huguenotterne og støttede dem økonomisk. De havde på højdepunktet kontrol over 60 befæstede byer og var i mere end 30 år en alvorlig trussel mod den katolske kongemagt og Paris.

På Skt. Bartholomæus' dag (d. 24. august) i 1572 (Bartholomæusnatten) fandt et massemord sted i Paris. Massakren skete på foranledning af enkedronning Katarina af Medici og det katolske Guiseparti, som frygtede huguenotternes indflydelse på kong Karl 9. af Frankrig. Blandt de 2000 dræbte i Paris var huguenotternes leder Coligny, der sammen med sine trosfæller fejrede den senere kong Henrik 4's bryllup med Katarinas datter. Dette blodbad spredte sig hurtigt til resten af Frankrig og menes at have kostet 20.000 menneskeliv.

Den 5. "Huguenotkrig" varede fra 23. februar 1574 til 1598, hvor den nye konge Henrik 4. af Frankrig udstedte Nantes-ediktet, som sidestillede protestanter (huguenotter) og katolikker i Frankrig. Samtidig hjalp det katolikkerne med at udbrede deres tro ved at forbyde nye protestantiske kirker i de katolske områder.

Ludvig 14. af Frankrig (1643-1715), som fik kontrol over den franske regering i 1661, genoptog forfølgelserne af protestanterne og indsatte soldater til at gøre livet for huguenotterne så utåleligt, at de kun så én udvej: At flygte ud af landet.

Han ophævede 18. oktober 1685 Nantes-ediktet og udstedte i stedet Fontainebleau-ediktet, som erklærede protestantismen for ulovlig i Frankrig. Det førte til kamisardernes opstand i Cevennerne og igangsatte den store udvandring af huguenotter. 200-500.000 flygtede til lande som England, Holland, Schweiz, Danmark (særligt Fredericia) og Preussen. Den 31. december 1687 sejlede en stor gruppe mod syd til Kap Det Gode Håb i Sydafrika. Andre flygtede til de 13 engelske kolonier i Nordamerika. De første var allerede taget af sted i 1624. Den franske forfølgelse af huguenotterne standsede i 1764, og efter den franske revolution i 1789 blev de igen anerkendt.

Trivia Rediger

  • Det var hovedsageligt huguenotter, der bragte de vinstokke til Sydafrika, der i dag er blevet landets mægtige vinindustri[kilde mangler].

Se også Rediger

Referencer Rediger

  1. Lukman, Niels : Fredericiakolonien : Vort lille Frankrig

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Huguenotter er medlemmer af den protestantiske kirke i Frankrig Det kaldte katolikkerne dem i det 16 og 17 arh Selv kaldte de sig reformes se Reformerte kirke Huguenotterne onskede forst at reformere den katolske kirke En af deres fortalere var Jacques Lefevre Senere fulgte de den lutherske bevaegelse og til sidst calvinismen De delte Jean Calvins reformatoriske trosbekendelse Obelisk rejst til minde i Fredericia efter de huguenotter som ankom efter at vaere blevet fordrevet fra fortrinsvist Nordostfrankrig og Belgien da Ludvig den Fjortendes tropper invaderede det af Karl den Anden kontrollerede omrade de sakaldte Spanske Nederlande 1 De blev forfulgt kun Frans 1 af Frankrig 1515 1547 sogte at beskytte dem ved love Fra 1555 til 1562 voksede tilhaengerskaren kraftigt mest blandt adelen og borgerne Deres forste synode blev afholdt i 1558 i Paris I 1562 var der mindst en million huguenotter og de voksede hurtigt til to millioner Den katolske befolkning var pa ca 16 millioner Der var stor opbakning i det sydlige og centrale Frankrig Da de kom fra de velstillede lag var de en trussel for det etablerede system styret af pavekirken Huguenotterne anerkendte i lighed med andre protestanter hverken katolikkernes sakramentforstaelse praesternes centrale rolle eller helgenernes betydning De traengte ind i katolske kirker og provede at odelaegge billeder En del kirker fik odelagt altre og inventar Indholdsfortegnelse 1 De franske religionskrige 1562 1593 2 Trivia 3 Se ogsa 4 Referencer 5 Eksterne henvisningerDe franske religionskrige 1562 1593 Rediger nbsp Admiral de Colignys dod illustration fra 1887 Spaendingen mellem katolikkerne og huguenotterne blev staerkere og staerkere Det forte til otte krige mellem katolikker og huguenotter Efter hver krig blev hadet til modparten skaerpet Den forste var en massakre i Vasy 1 marts 1562 hvor mindst 30 blev draebt og ca 200 saret Herefter oprettede huguenottene deres egen haer med rytteri under ledelse af admiral Gaspard de Coligny Henrik 3 af Navarra slaegten Bourbon allierede sig med huguenotterne og stottede dem okonomisk De havde pa hojdepunktet kontrol over 60 befaestede byer og var i mere end 30 ar en alvorlig trussel mod den katolske kongemagt og Paris Pa Skt Bartholomaeus dag d 24 august i 1572 Bartholomaeusnatten fandt et massemord sted i Paris Massakren skete pa foranledning af enkedronning Katarina af Medici og det katolske Guiseparti som frygtede huguenotternes indflydelse pa kong Karl 9 af Frankrig Blandt de 2000 draebte i Paris var huguenotternes leder Coligny der sammen med sine trosfaeller fejrede den senere kong Henrik 4 s bryllup med Katarinas datter Dette blodbad spredte sig hurtigt til resten af Frankrig og menes at have kostet 20 000 menneskeliv Den 5 Huguenotkrig varede fra 23 februar 1574 til 1598 hvor den nye konge Henrik 4 af Frankrig udstedte Nantes ediktet som sidestillede protestanter huguenotter og katolikker i Frankrig Samtidig hjalp det katolikkerne med at udbrede deres tro ved at forbyde nye protestantiske kirker i de katolske omrader Ludvig 14 af Frankrig 1643 1715 som fik kontrol over den franske regering i 1661 genoptog forfolgelserne af protestanterne og indsatte soldater til at gore livet for huguenotterne sa utaleligt at de kun sa en udvej At flygte ud af landet Han ophaevede 18 oktober 1685 Nantes ediktet og udstedte i stedet Fontainebleau ediktet som erklaerede protestantismen for ulovlig i Frankrig Det forte til kamisardernes opstand i Cevennerne og igangsatte den store udvandring af huguenotter 200 500 000 flygtede til lande som England Holland Schweiz Danmark saerligt Fredericia og Preussen Den 31 december 1687 sejlede en stor gruppe mod syd til Kap Det Gode Hab i Sydafrika Andre flygtede til de 13 engelske kolonier i Nordamerika De forste var allerede taget af sted i 1624 Den franske forfolgelse af huguenotterne standsede i 1764 og efter den franske revolution i 1789 blev de igen anerkendt Trivia RedigerDet var hovedsageligt huguenotter der bragte de vinstokke til Sydafrika der i dag er blevet landets maegtige vinindustri kilde mangler Se ogsa RedigerReformerte kirkeReferencer Rediger Lukman Niels Fredericiakolonien Vort lille FrankrigEksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Huguenot De Fredericia huguenotter Arkiveret 29 april 2007 hos Wayback Machine Fransk Reformert Kirke i Kobenhavn Arkiveret 19 juli 2011 hos Wayback Machine De reformerte fra Fredericias historie for fordrivelsen Arkiveret 11 februar 2016 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Huguenot amp oldid 11100549