En hovrätt er anden instans blandt de almene domstole i Finland og Sverige. Hovrätten modsvarer landsretten i Danmark og fungerer som ankeinstans for byretten.
Hovrätter i 2010 redigér
Finlands hovrätter redigér
I Finland findes der seks hovrätter:
- Helsingfors hovrätt
- Kouvola hovrätt
- Rovaniemi hovrätt
- Vasa hovrätt
- Åbo hovrätt
- Östra Finlands hovrätt i Kuopio
Sveriges hovrätter redigér
Det findes seks hovrätter i Sverige:
Hovrätter i 1915 redigér
I Sverige redigér
I Sverige er hovrätt benævnelsen for domstolene i 2. instans.
Af sådanne fandtes der i 1915 tre: Svea hovrätt i Stockholm (oprettet 1614), for Svealand, Norrland og Gotland, bestående af en præsident og 40 hovrättsråder, fordelte på 8 divisioner, hver på 5 medlemmer; Göta hovrätt i Jönköping (oprettet 1634), for Östergötland, Västergötland, Bohuslän, Halland og Småland, bestående af en præsident og 20 hovrättsråder, fordelt på 4 divisioner; Hovrätten över Skåne og Blekinge i Kristiansstad (oprettet 1820), for de nævnte landskaber, bestående af en præsident og 9 hovrättsråder. En afdeling af Svea Hovrätt er Krigshovrätten. Til alle hovrätter er foruden det nævnte personale knyttet et antal assessorer og andre embedsmænd, derunder til forfølgning af kriminelle sager en advokatfiskal og nogle fiskaler. Ved oprettelsen af Svea Hovrätt var det egentlig tanken, at den skulle være organ for kongens domsmyndighed, altså øverste instans, men der blev dog åbnet adgang til efter bønskrift at få dens domme reviderede af kongen selv. Nu sker denne revision for alle hovrätter i Högsta domstolen.
I Finland redigér
I Finland findes fra den svenske tid hovrätter i Åbo og Wasa, hvortil senere er kommet en hovrätt i Viborg.
Kilder redigér
- Hofret i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921)