Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold Hjaelp gerne med at gore artiklen mere almen Germanisering eller Fortyskning henviser til udbredelsen af det tyske sprog mennesker og kultur Eller politik der har paskyndet disse aendringer Germanisering var et centralt punkt i tysk liberal taenkning i 1800 og 1900 tallet hvor liberalisme og nationalisme gik hand i hand I sprogvidenskab betyder Germanisering at et ord fra tysk bliver indpasset i et andet sprog Slesvig Rediger nbsp De sonderjyske piger foran Valdemarsmuren Navnet Sonderjylland blev forbudt men forbuddet blev omgaet ved at erstatte navnet med to sorte stregerFortyskningen af Sonderjylland eller Slesvig var en proces der begyndte fra 1260 med indvandringen af holstenske bonder til det sydligste Slesvig hvor halvoen Jernved blev pantsat til holstenske grever 1 Jernved var dansk krongods med enkelte danske jyske bosaettelser som nu blev koloniseret af sydfra komne tysktalende bonder Senere bosatte holstenske godsejere sig i omadet op til Slien hvor de oprettede store herregarde De hidtil frie dansktalende bonder pa Svans blev dermed til livegne under tysk ovrighed Fortyskningen fortsatte med udbredelsen af nedertysk og senere hojtysk som kirke skole rets og forvaltningssprog Selv hertugdommets danske administration benyttede sig af tysk Senere skiftede ogsa folkesproget til tysk Fortyskningen foregik isaer i Sydslesvig men omfattede ogsa kobstaederne i det nordlige Sonderjylland Allerede i 1600 og 1700 tallet forsvandt nordfrisiske dialekter som ejderstedfrisisk og strandfrisisk I 1900 tallet led angeldansk og fjoldemal samme skaebne I 1814 blev der indfort en Sprogforordning for Almuen som foreskrev oprettelsen af faste skoler pa landet men resulterede i at landsbyskolerne syd for linjen mellem Flensborg og Tonder blev tysksprogede 2 Helstatens sprogpolitik modte dog ogsa modstand I 1842 protesterede staenderforsamlingens deputerede Peter Hiort Lorenzen mod den sproglige diskrimination ved at tale dansk ved moderne Den danske regering sogte sa sent som i 1851 at standse sprogskiftet med indforelsen af sprogreskripterne men naede ikke resultater inden begyndelsen af krigen i 1864 Efter krigen kom Slesvig til Preussen som indledte en aktiv fortyskningspolitik I 1876 blev tysk eneste tilladte administrationssprog dog med en overgangsperiode for de dansktalende I 1878 indfortes tysk som undervisningssprog i cirka halvdelen af timerne i skolerne I 1888 blev tysk det eneste undervisningssprog undtagen i religion Samme ar lukkede preusserne den sidste danske privatskole Ogsa undervisningens indhold var nu staerkt tyskpraeget Eneste mulighed for at bevare undervisning i dansk var ofte hjemmeundervisning ved hjaelp af danske vandrelaerere Laerere praester og politikere skulle dog aflaegge troskabsed til den preussiske konge hvilket forte til edsstriden I 1895 blev navnet Sonderjylland forbudt Ogsa mange danske sange blev forbudt Sonderjydernes sangbog havde derfor blanke sider hvorpa folk selv kunne skrive de forbudte sange Fra 1896 opkobte den preussiske styre landbrugsejendome med formalet at fa gardene pa tyske haender domaenegarde hvilket indledte den sakaldte jordkamp Fortyskningspolitikken kulminerede fra 1898 til 1903 hvor overpraesident Ernst Matthias von Koller forsogte at svaekke den danske bevaegelse ved bl a modeforbud masseudvisninger faengselsstraffe og fratagelse af foraeldrerettigheder Kollerpolitikken 3 Rigsforeningsloven fra 1906 forbod ikke tyske sprog pa offentlige moder hvis ikke mere end 60 af indbyggerne var dansktalende Mange danske slesvigere valgte at flytte over den nye graense til Danmark eller at emigrere til Nordamerika Det skonnes at ca 60 000 danske slesvigere emigrerede for 1900 4 Andre valgte at blive boende i Slesvig med dansk statsborgerskab optanter Fortyskningspolitikken modte efterhanden regional modstand og der dannedes danske foreninger frimenigheder og Vaelgerforening for Nordslesvig Ogsa traditioner som det sonderjyske kaffebord fores tilbage til tiden efter 1864 Der opstod danske forsamlingshuse som Folkehjem i Aabenraa og aviser som Dannevirke i Haderslev Flensborg Avis i Flensborg og Hejmdal i Aabenraa Litteratur RedigerHistorisk Samfund for Sonderjylland Sonderjylland A A Aabenraa 2011 side 115 116 Graenseforeningen FortyskningNoter Rediger Hans Wilhelm Haefs Ortsnamen und Ortsgeschichten in Schleswig Holstein 2004 Flensborg Avis fra 17 august 2013 Fra 1800 tallet gik det hurtigt Graenseforeningen Koller politikken Jacob Munkholm Jensen Dengang jeg drog af sted danske immigranter i den amerikanske borgerkrig Kobenhavn 2012 side 46 47 nbsp SpireDenne artikel om Danmarks historie er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den nbsp nbsp SpireDenne artikel om Tysklands historie er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den nbsp nbsp SpireDenne artikel om Polens historie er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den nbsp nbsp SpireDenne artikel om Litauens historie er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den nbsp nbsp SpireDenne artikel om Letlands historie er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den nbsp Hentet fra https da wikipedia org w index php title Germanisering amp oldid 9906513
